Hvordan fordeler ansvaret sig mellem arbejdsgiver, leder og medarbejder?
Menighedsrådets ansvar
Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene på arbejdspladsen er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt ud forsvarlige (jf. Arbejdsmiljølovens §15).
I Folkekirken er det derfor menighedsrådet, der har ansvaret i forhold til de medarbejdere, der er ansat af menighedsrådet. I forhold til præsten, er det Kirkeministeriet, der har arbejdsgiveransvaret.
Præsters arbejdsmiljø er dog afhængig af menighedsrådene. Menighedsrådene har ansvaret for præsteboligen (tjenstlige lokaler), præsternes kontorer, kirken, undervisnings- og mødelokaler osv., hvor præsterne udfører en væsentlig del af deres arbejde. Menighedsrådene har pligt til at sørge for, at præsters arbejdsforhold disse steder er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Kirkeministeriet er ansættelsesmyndighed for præster og provster i Den danske Folkekirke. Reglerne er beskrevet i Cirkulære nr. 9199 af 25/04/12 om arbejdsmiljø for præster og provster.
Arbejdsmiljøloven foreskriver, som ovenfor anført, at arbejdsgiveren, her det samlede menighedsråd, er ansvarlig for arbejdsmiljøet i folkekirken.
Det er ikke kun kontaktpersonen, der er ansvarlig, men det samlede menighedsråd.
Arbejdsgiveransvaret er et objektivt ansvar (jf. Arbejdsmiljølovens §83). Det betyder, at menighedsrådet er ansvarligt, selvom menighedsrådet ikke har været bekendt med et forhold, eller med at en af de ansatte har tilsidesat de instrukser, der er givet af menighedsrådet.
Det forhold, at der er tale om objektivt ansvar, understreger vigtigheden af løbende at kontrollere, at arbejdsmiljøet er i overensstemmelse med reglerne.
Menighedsrådet har blandt andet ansvaret for:
- At arbejdsmiljøet bliver vurderet løbende og undersøgt
- At der bliver holdt øje med, at medarbejderne udfører arbejdet forsvarligt
- At medarbejderne får oplysninger om de ulykkes- og sundhedsfarer, der er forbundet med deres arbejde
- At medarbejderne får oplæring og instruktion i at udføre deres arbejde, så de ikke kommer til skade
- At arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanterne får besked, hvis arbejdspladsen får påbud fra Arbejdstilsynet
- At medarbejderne og ledelsen arbejder sammen om at skabe forbedringer
- At det bliver anmeldt til Arbejdstilsynet, hvis der sker en arbejdsulykke.
Arbejdslederansvaret - kontaktpersonen
Loven foreskriver, at arbejdslederen, som i folkekirken oftest er kontaktpersonen, har ansvaret for arbejdsmiljøet. Det er ikke alle steder, at det er kontaktpersonen, der har det daglige ansvar. Man bør i menighedsrådet, i forbindelse med fastlæggelse af kontaktpersonens opgaver, tage stilling til, om det er kontaktpersonens opgave.
Af arbejdsmiljølovens § 24 fremgår: Ved arbejdsleder forstås den, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf.
Da det vedrører de personalemæssige forhold, vil det være mest nærliggende, at det er kontaktpersonen. Bestemmelsen i § 24 giver imidlertid mulighed for at vælge en person med arbejdsledende funktion, fx en graver eller en kirkegårdsleder.
Netop på de større kirkegårde, hvor der er ansat en kirkegårdsleder, er vedkommende arbejdsleder i forhold til dem, der er ansat på kirkegården, medens kontaktpersonen er arbejdsleder i forhold til de øvrige ansatte.
Kontaktpersonen/arbejdslederen har ikke personligt et objektivt ansvar. Det påhviler, som ovenfor anført, det samlede menighedsråd.
Kontaktpersonen/arbejdslederen vil dog personligt kunne ifalde ansvar, hvis kontaktpersonen er bekendt med nogle alvorlige mangler og undlader at sørge for, at disse udbedres.
Hvis fx en sikkerhedsanordning på en maskine er gået i stykker, og medarbejderen har sagt det til kontaktpersonen, men denne ikke har foretaget sig noget i den anledning, vil kontaktpersonen kunne ifalde ansvar.
Medarbejdernes pligter og ansvar
Som ansat har man pligt til at deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed i virksomheden.
Man skal som ansat medvirke til, at arbejdsforholdene er forsvarlige inden for ens arbejdsområde og til, at sikkerhedsforanstaltninger virker efter hensigten (se Arbejdsloven §§ 27 til 28).
Som ansat skal man følge de regler, der er givet for det arbejde, man skal udføre. Fx må afskærmning, udsugningsanlæg m.v. ikke fjernes eller sættes ud af funktion, og påbudte personlige værnemidler skal benyttes.
Hvis man som ansat bliver opmærksomme på fejl eller mangler, som man ikke selv kan rette, skal man meddele det til ens arbejdsmiljørepræsentant, til arbejdslederen eller til arbejdsgiveren.
Hvis man som ansat fjerner en sikkerhedsforanstaltning midlertidigt for at udføre en reparation eller installation, har man pligt til at sætte den på plads igen straks efter arbejdets afslutning.
Reglerne om ansattes strafansvar er blevet ændret i 2006, med indsættelsen af en bestemmelse i arbejdsmiljøloven, som begrænser arbejdsgiverens strafansvar og skærper straffen for visse overtrædelser, der begås af ansatte. Det drejer sig om situationer, hvor en medarbejder selvstændigt groft uagtsomt eller forsætligt har overtrådt en klar og regel, hvor overtrædelsen indebærer en konkret sikkerheds- eller sundhedsfare.
For at arbejdsgiverens strafansvar skal begrænses kræves det at:
- arbejdsgiveren har sørget for, at de konkrete arbejdsforhold er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige,
- arbejdsgiveren fyldestgørende har instrueret de ansatte om den korrekte udførelse af det konkrete arbejde,
- at arbejdsgiveren har ført et effektivt tilsyn med, at det konkrete arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,
- arbejdsgiveren har udarbejdet skriftlig arbejdspladsvurdering, samt
- arbejdsgiveren har sørget for at sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan finde sted efter reglerne og deltager i arbejdsmiljøarbejdet på virksomheden.
I sådanne tilfælde kan der altså være tale om, at medarbejderen er den eneste, der bliver straffet som følge af en overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne.
Arbejdsgivere er stadig hovedansvarlige for arbejdsmiljøet på virksomheden og arbejdsgiveren vil stadig modtage et påbud/forbud for selve overtrædelsen.