Begravelsesområdet

Forum for kirkegårde og begravelse 

Forum, der startede som en kirkegårdstaskforce under Covid-epidemien, har til formål at sikre en fortsat faglig udveksling om fælles problemstillinger og udfordringer på kirkegårds- og begravelsesområdet. Området er under stadig forandring, og det er vigtigt, at folkekirken er i dialog med det omkringliggende samfund og med danskerne om deres forhold til døden. 

Forummet kan komme med anbefalinger og tage fælles aktuelle problemstillinger op. Under nationale kriser vil forummet have til opgave at komme med vejledninger, der berører området. Dette vil ske i tæt dialog med Folkekirkens Strategiske Krisestab.  

Forummet vil ligeledes komme med vejledninger om, hvordan sogn, provst og/eller stift kan udarbejde relevant beredskab, der vedrører kirkegårds- og begravelsesområdet. Disse vil blive offentliggjort løbende her på temaet. 

Medlemmer: En biskop som formand, Kirkeministeriet, Stiftskontorchef, Landsforeningen af Menighedsråd, Provsterne, Kirkegårdslederne, Graverforeningen, 3F, Krematorieforeningen, Kommunikationsmedarbejder fra stifterne, Foreningen for Kirkegårdskultur, Bedemandsbranchen. 

Materialer

Her finder du skemaer og skabeloner til informationsformular, kirkegårdskort og skema til beredskabsplan.

Skema til beredskabsplan for kirkegårdsområdet

Skabelon til informationsformular

Kirkegårdskort