Vejledning om kriseberedskab for kirkegårde

Dødsfaldet sker typisk i hjemmet eller på sygehuset. 

Det er familien, der har ansvaret for afdøde. Dermed er det de nærmeste pårørende eller evt. kommunen, der skal sikre, at der bliver taget hånd om afdøde, at kirkekontoret eller den kirkebogsførende præst får besked, og at afdøde bliver begravet. 

Familien vil for det meste henvende sig til en bedemand, der påtager sig opgaverne på familiens vegne. 

Under strømsvigt eller nedbrud på IT-systemer vil dette måske skulle ske ved fysisk henvendelse. 

Den afdøde skal registreres i kirkebogen i bopælssognet. Sognepræsten på afdødes bopælssted er begravelsesmyndighed.  

Det er nærmeste pårørende eller bedemanden på deres vegne, der har ansvaret for at anmelde dødsfaldet til begravelsesmyndigheden (sognepræsten/kirkekontoret) senest 2 hverdage efter dødsfaldet via Borger.dk.  Sognepræsten/kirkekontoret giver automatisk besked videre til skifteretten, folkeregisteret og socialforvaltningen. 

Under strømsvigt eller nedbrud på IT-systemer vil dette skulle ske ved fysisk henvendelse. 

Se også vejledning om personregistrering på linket her.

For opbevaring af afdøde, vil det i tilfælde af strømsvigt, nedbrud på IT-systemer, pandemi eller andre kriser ikke være sikkert, at der er tilstrækkeligt med køleplads. 

Det vil få den betydning, at afdøde skal opbevares længere tid i hjemmet eller på sygehuset i det omfang, der er plads til det. Som udgangspunkt skal der efter bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding ske jordfæstelse eller kremering senest 8 dage efter dødsfaldet, medmindre en kortere frist er fremsat efter sundhedsloven pga. en krises særlige omstændigheder 

I tilfælde at begrænsede muligheder for opbevaring anbefales det, at der ikke dispenseres fra 8 dages fristen. 

Transport til og fra kirkegården, krematorier mv. kan blive en forhindring i sig selv i tilfælde af forsyningskrise, som fx mangel på strøm eller benzin. 

Det er de pårørende/familiens ansvar at sørge for at afdøde bliver transporteret, men dette bør ske så værdigt som muligt. I yderste konsekvens må afdøde transporteres, som det nu er muligt på sømmelig vis.  

Det er de pårørende eller bedemanden, der aftaler tidspunkt for en eventuel kirkelig handling og begravelse med kirkekontoret eller præsten. 

Det kan med fordel gennemtænkes hvor stor en del af den kirkelige handling, der påvirkes af fx strømsvigt. 

- Kan man komme ind i kirken, hvis låsen er elektronisk?

- Betyder det noget, at vi ikke kan tænde lyset? Skal vi fx sørge for nødbelysning ved alteret og orglet, så præsten kan       læse skrifterne, og organisten kan læse noder til musikledsagelsen (så fremt orglet kan spille?)

- Har vi en el-dreven katafalk? Og skal der i det tilfælde være flere personer til at bære kisten, hvis den løber tør for             strøm?

Bedemænd har sædvanligvis en let katafalk eller en saksevogn, der ikke er afhængig af strøm. 

I tilfælde af strømsvigt, forsyningskrise eller nedbrud i IT-systemer, der anvendes af krematorier, vil muligheden for kremering blive påvirket, og man må forvente, at flere vil skulle kistebegraves. 

Krematorierne er afhængige af gas/olie til ovnene, og af el til kølerum, belysning, IT-systemer m.v.  

Krematorieforvaltningerne bør undersøge mulighederne for nøddrift via nødstrømsgeneratoren. 

Forum for Kirkegårde vurderer ikke, at der mangler plads på de danske kirkegårde til kistebegravelser, da der gennem de sidste mange år er nedlagt mange gravsteder, eftersom flere bliver kremeret og urnenedsat eller spredt over åbent hav. 

Efter reglerne skal begravelse eller bisættelse ske inden 8 dage, medmindre der dispenseres fra dette udgangspunkt. 

I tilfælde af en krise bliver det afgørende, at begravelserne kan foregå hurtigere eller som minimum indenfor 8 dage, hvis der ikke er køleplads eller tilstrækkeligt med køleplads. 

Det kan overvejes at indføre en generel hjemmel i kirkegårdsvedtægterne til, at menighedsrådene lokalt kan dispensere fra kirkegårdstaksterne i tilfælde af kriser. Hvis det skal gøres, så vil der blive et yderligere træk på kirkeskatten til renholdelse og vedligeholdelse af kistegravsteder, hvor der ikke betales for det. I givet fald kunne det være som kistegrave i plæne uden markering eller med plade, så vedligeholdelsen bliver billigst mulig. Menighedsråd bør i dialog med provstiudvalg have opmærksomhed på dette dilemma. Det er provstiudvalg, der godkender kirkegårdsvedtægterne, men i tilfælde af krise, kan det være en udfordring at afvente provstiudvalg.  

For at kunne registrere, hvor de døde bliver begravet, er det vigtigt, at man på forhånd har printet et kirkegårdskort, for det tilfælde, at man ikke kan tilgå det elektroniske kirkegårdskort i GIAS. 

Før de elektroniske kirkegårdskort, blev kortene opdateret i hånden. Det vil fortsat kunne gøres, og de elektroniske kort så opdateres på et senere tidspunkt. 

Når der igen bliver adgang til det elektroniske system, skal oplysningerne kunne overføres hertil. 

De oplysninger, der skal registreres for hver begravelse eller bisættelse er: 

Afdødes fulde navn: 

CPR.nr.: 

Dødsdag: 

Placering på kirkegård (gravstedsnummer): 

Sørg for at printe et sæt af formularer til notater om hvert dødsfald på forhånd, du finder kirkegårdskortet på linket her. 

Se beredskabsplaner for personregistrering på linket her.