Hvad er vi i et sogn forpligtet til?
Folkekirkens beredskab gælder forskellige områder:
Inden for Kirkeministeriets sektoransvar har kirken pligt til at kunne varetage Personregistrering og begravelsesområdet under kriser.
Derudover indebærer nærhedsprincippet i beredskabsloven, at en kirke kan blive pålagt at stille lokaler til rådighed som evakuerings- og pårørendecenter, hvis der sker en alvorlig hændelse i lokalområdet. Dette vil ske på foranledning af og i samarbejde med Folkekirkens Katastrofeberedskab og beredskabspræsterne. Derudover kan kirker blive bedt om at åbne for samtaler og omsorg ved lokale ulykker eller alvorlige hændelser.
Folkekirken er også en del af samfundets totalberedskab. Det er samfundets samlede indsats for at forebygge og håndtere større hændelser og kriser. Folkekirken er en vigtig aktør i civilsamfundet. Men her er opgaven først og fremmest at være kirke. Derfor bør man i menighedsrådet drøfte, hvordan man kan være til stede under en krise som kirke. Derfor handler en af vejledningerne netop om, hvordan den lokale kirke kan være sted for håb, trøst og bøn. Samt sikre, at der kan gennemføres kirkelige handlinger som dåb, bryllup og begravelse.
Hvad er vores vigtigste opgave lokalt?
At være kirke. Så vidt muligt i samme omfang som man plejer. Det er op til menighedsrådet at beslutte, hvordan man ønsker at være kirke udover myndighedsforpligtelserne (Personregistrering og begravelsesområdet). Det er en væsentlig del af at lave en beredskabsplan at drøfte og træffe beslutninger om, hvad man vil som kirke under en krise og hvad man ikke vil.
Hvordan skal vi samarbejde i et provsti? I et stift?
Der kan være meget forskellige ønsker og behov sognene i mellem. Et samarbejde på tværs, hvor provstiet er tovholder, kan være med til at lave gode opgavefordelinger, så alle menighedsråd ikke beslutter sig for at tilbyde det samme. Man kan fx være Åben Kirke på forskellige tidspunkter, udveksle nyttige erfaringer med at lave beredskabsplaner osv.
Hvordan skal vi samarbejde med kommunen?
Det vil være en fordel, hvis provstiet påtager sig opgaven med at være i kontakt med kommunen.
Skal vi sørge for mad og drikke til udsatte borgere i vores sogne?
Det er kommunens ansvar at tage sig af de svageste borgere i et område. For at kunne prioritere de mest udsatte skal vi andre kunne klare os selv, og derfor anbefaler Styrelsen for Samfundssikkerhed, at alle har et hjemmeredskab til tre dage. Se her, hvad det indebærer https://samsik.dk/forberedt/
Det betyder altså, at man i den lokale kirke ikke skal tage hånd om mad og drikke til de svageste borgere. Men man må gerne besøge dem for at skabe tryghed og nærvær.
Hvad gør vi, hvis mange udefra/fra menigheden søger tilflugt i kirken? Skal vi have mad, vand, tæpper liggende til sådan en situation?
Det er kommunens ansvar at tage sig af de svageste borgere i et område. For at kunne prioritere de mest udsatte skal vi andre kunne klare os selv, og derfor anbefaler Styrelsen for Samfundssikkerhed, at alle har et hjemmeredskab til tre dage. Se her, hvad det indebærer https://samsik.dk/forberedt/
Hvis man i kirkens beredskabsplaner har besluttet sig for forskellige aktiviteter, skal man planlægge indkøb og lager til de remedier, der skal bruges til aktiviteterne. Fx lys til lysglobe, saftevand til børn mv.
Skal vi preppe til flere eller kun til kirkens personale og menighedsrådet?
Alt afhængigt af, hvilket beredskab og derfor også hvilke aktiviteter man har besluttet at ville have i sin kirke, skal man sørge for at have lager til personale og frivillige, så de kan passe deres funktioner. Det er fx mad, vand, toiletpapir mv. Her kan du læse om drikkevand og toiletbesøg https://mst.dk/borger/sundhed-og-kemi/forberedt-paa-kriser
Skal vi købe en nødgenerator for at kunne sørge for elektricitet til kirke og sognegården under en krise med strømsvigt?
Hvis der kommer en større eller national krise, der indebærer, at strømforsyningen bliver uregelmæssig, vil myndighederne sandsynligvis rationere strømmen. Det kan betyde, at der fx er strøm i et vist antal timer i døgnet eller på særlige tidspunkter af døgnet.
Hvis man i kirkens beredskabsplaner har besluttet sig for forskellige aktiviteter, vil det derfor give mening at holde disse aktiviteter i de tidsrum, hvor der er strøm.
Skal vi købe en nødgenerator for at kunne være forsamlingssted for alle borgere under en krise med strømsvigt?
Det er kommunens ansvar at tage sig af de svageste borgere i et område. For at kunne prioritere de mest udsatte skal vi andre kunne klare os selv, og derfor anbefaler Styrelsen for Samfundssikkerhed, at alle har et hjemmeredskab til tre dage. Se her, hvad det indebærer https://samsik.dk/forberedt/
Hvordan skal personalet og de frivillige kommunikere i krisehåndteringssituationer?
Det er godt at forberede sig og lave øvelser, hvor I fx prøver at gennemføre en gudstjeneste uden strøm, så I ved, hvad I står overfor. Aftal roller og ansvar, og tal gerne situationer igennem, der kan opstå. Bevar roen, vær venlig og tillidsvækkende.
Hvis der er mennesker, der har det meget dårligt fysisk eller psykisk, henvis til Akut Modtagelsen i sundhedsvæsnet.
Kan arbejdsgiveren beordre mig på arbejde, hvis jeg er utryg ved krisens art/pga. krisen?
Når der er en krise, er det vigtigt at opretholde hverdagen i det omfang, det er muligt. Så hvis man har mødepligt, gælder den stadig. Hvis krisens karakter fx betyder, at man skal blive hjemme, eller al unødig udkørsel frarådes, er det disse retningslinjer, der gælder.
Hvorfor skriver I ikke noget om krig som en trussel?
Vi følger det trusselbillede, som Styrelsen for Samfundssikkerhed arbejder ud fra: Myndighederne har forholdt sig til det gældende risiko- og trusselsbillede. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at der ikke er en trussel om et regulært militært angreb på Danmark. Det er baggrunden for, at vi ikke nævner krigshandlinger i Danmark som en af de mulige krisetyper.
Vi følger selvfølgelig udviklingen i risiko- og trusselsbilledet tæt – og justerer, hvis det vurderes nødvendigt.
