Myndighedsopgaver, som skal varetages
Som folkekirke har vi tre myndighedsområder, som vi skal kunne varetage, hvis kriser indtræffer.
De er:
- Begravelsesopgaven (link til relevante dokumenter under Person/beredskab samt vejledning herom (under udarbejdelse))
- Personregistrering (Link til Person- beredskab)
- Katastrofeberedskab efter beredskabslovens § 24, som varetages af beredskabspræsterne på biskoppernes vegne
Katastrofeberedskab jf. beredskabsloven
I 2009 blev Beredskabsloven vedtaget for alle samfunds sektorer. Ifølge beredskabslovens § 1 er redningsberedskabets opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. Ifølge beredskabslovens § 24, skal de enkelte sektorer hver inden for eget område planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger. Også kaldet ”sektoransvaret”.
Sektoransvaret er baseret på nærhedsprincippet, hvorefter forebyggelse og beredskabsindsatser skal ske så tæt på borgerne som muligt, og på lighedsprincippet, hvorefter en myndighed bør anvende samme organisation i en given ulykkes- og katastrofesituation, som myndigheden anvender til daglig.
Biskopperne er tillagt ansvaret for organisering og tilrettelæggelse af folkekirkens katastrofeberedskab inden for stiftet, som en naturlig del af biskoppens ansvar for tilrettelæggelsen af den pastorale struktur i stiftet.
Opgaver knyttet til alvorlige hændelser og ulykker varetages af beredskabspræsterne. Den ledende beredskabspræst varetager på biskoppernes vegne det daglige arbejde med folkekirkens katastrofeberedskab i regionen.
Opgaven med at forebygge, begrænse og afhjælpe krisers påvirkning af befolkningen indenfor folkekirkens områder påhviler i fællesskab folkekirkens strategiske kriseberedskab, det koordinerende niveau på stiftsplan og det udførende niveau på provsti- og sogneplan.
Hvem har ansvar for hvad?
Kirkeministeriet har ansvar for at rådgive om myndighedsopgaver som personregistrering og begravelsesvæsen.
Lokalt er det den kirkebogsførende præst, der har ansvaret for at kirkebogen kan føres, uanset hvilken krise, der indtræffer.
På kirkegårdene er det begravelsesmyndigheden, der har ansvaret for at der kan ske begravelser også i tilfælde af kriser. Begravelsesmyndigheden er sognepræsten på afdødes bopælssted.
Menighedsrådet har pligt til at stille forsamlingslokaler som fx kirker, sognegårde eller konfirmandstuer til rådighed under en krise, hvis de bliver udpeget som Evakuerings- og Pårørendecenter (EPC-center). Herudover har enhver pligt til at indkvartere redningspersonel.
Biskopperne har sektoransvaret og er ansvarlige for stiftsvis organisering af beredskabsopgaven Opgaven i forhold til ulykker og alvorlige hændelser varetages af de ledende beredskabspræster.
Ansvaret for at forebygge, begrænse og afhjælpe krisers påvirkning af befolkningen indenfor folkekirkens områder påhviler i fællesskab folkekirkens strategiske kriseberedskab, det koordinerende niveau på stiftsplan og det udførende niveau på provsti- og sogneplan.
Andre aktører
Folkekirkens strategiske Krisestab står for at koordinere nationale kriser på folkekirkens område og udarbejder vejledninger til såvel det koordinerende niveau som det udførende lokale niveau og de lokale kirkers forberedelse af en eventuel krise.
Provstier kan være koordinerende for lokale indsatser enten på foranledning af stiftet eller lokalt initiativ.
Beredskabspræsterne rykker ud til lokale og regionale kriser og ulykker i samarbejde med Beredskabsstyrelsen og politi.
Kommunerne har ansvaret for, at alle deres institutioner, som plejehjem og andre udsatte borgere får hjælp under en krise.