Folkekirken har som myndighed ansvaret for personregistreringen. Det betyder, at alle sogne inden 1. januar 2026 skal lave retningslinjer for, hvordan man lokalt i en krisesituation vil håndtere at registre fødsler og dødsfald.
Hvis telefonerne ikke virker, skal man så have en cykelkontaktliste? Er der et brandsikkert skab til papirformularerne, der erstatter den digitale registrering? Og hvad gør man, hvis skabet er strømdrevet?
Det var nogle af de meget konkrete eksempler fra lokale retningslinjer, som Lisbeth Melin fra Personregistreringsenheden i By-, Land- og Kirkeministeriet havde med, da hun holdt oplæg om den nye beredskabsprocedure for personregistrering, da Den strategiske krisestab (DSK) holdt møde forleden.
Når strømmen går
Folkekirkens opgave med at registre fødsler, dødsfald og begravelser er en såkaldt samfundsvigtig funktion. Truslen fra cyberangreb er meget høj, og den er et grundvilkår for mange myndigheder, virksomheder og organisationer. Derfor skal alle sogne nu kunne håndtere personregistrering i en krise, hvor der ikke er strøm eller it. Beredskabsproceduren for personregistrering indeholder tjekliste, beredskabsskema samt kvitteringsblanketter, og alt skal printes ud og være klar i tilfælde af strømsvigt.
Derudover skal hvert sogn lave konkrete retningslinjer, som blandt andet skal indeholde, hvem der varetager de forskellige opgaver, en opdateret liste med kontaktoplysninger – dvs. også postadresser, for mail eller telefon kan være nede – og identificering af lokale sårbarheder – som fx særlige geografiske forhold som store afstande, eller at man bor på en ø. Eller store administrative fællesskaber på tværs af sogne.
Løft opgaven på tværs af sognene
Alle kirkebogsførende præster, kordegne samt provster har fået tilbud fra Personregistreringsenheden om efteruddannelse i de nye procedurer. På kurset er der også en workshop, hvor præster og kordegne tager hul på det lokale beredskabsarbejde.
Tidsfristen for at have udarbejdet de lokale retningslinjer er 1. januar 2026. Det kan være en stor mundfuld for hvert enkelt sogn, og Lisbeth Melin anbefaler derfor også, at man samarbejder:
”Der er omkring 2100 sogne, og alle disse er myndigheder. Derfor giver det god mening at gå sammen på tværs og løfte det op på provstiniveau.”
Folkekirkens rolle
Så vidt folkekirkens opgaver som myndighed. Et andet stort emne, der optager medlemmer af krisestaben, er, hvilken rolle folkekirken som civilsamfundsaktør skal spille i beredskabet. Hvor skal kirken særligt sætte ressourcer ind? Skal man købe fx vand eller en nødgenerator for at kunne hjælpe plejehjemmet ved siden af, eller er det kommunens opgave?
Krisestaben vil i de kommende måneder nærmere beskrive, hvordan vejledning og rådgivning af sognene om beredskab og tilbud til borgerne i krisesituationer kan foregå – og ikke mindst om det skal være en opgave, som DSK påtager sig.
Næste møde for krisestaben for Den strategiske krisestab er 12. november 2025.