Folkekirken skal ligesom resten af samfundet være beredt til at kunne håndtere større kriser, som fx cyberangreb og pandemier. Dette beredskabsarbejde foregår på flere niveauer. Folkekirkens Strategiske Krisestab skal sikre, at kirken kan udøve sit virke under nationale kriser og har derfor også nu fokus på, hvordan man lokalt og regionalt kan forberede sig på dette.
”I takt med, at verden har forandret sig, og at vi som samfund står over for mange forskellige typer kriser, så er der også en voksende forventning til, at vi i folkekirken er beredte til at tage ansvar som en væsentlig aktør i civilsamfundet. Derfor arbejder vi i Folkekirkens Strategiske Krisestab på at kunne understøtte, at man lokalt og regionalt forbereder sig til eventuelle kriser på den mest meningsfulde måde,” siger Anton Pihl, der sammen med Peter Skov-Jakobsen, biskop i København, udgør krisestabens formandskab.
Kirken skal være kirke
Nu er de første vejledninger offentliggjort på Folkekirkens Intranet (FIN) i et nyt tema ’Folkekirkens Kriseberedskab’.
Det overordnede budskab er, at man som kirke har fokus på netop at være kirke, så man i menighedsrådet får drøftet, hvordan man kan være til stede under en krise som kirke. Derfor handler en af vejledningerne netop om, hvordan den lokale kirke kan være sted for håb, trøst og bøn: Hvilke overvejelser man skal igennem i forhold til bemanding, kommunikation, indretning, aktiviteter etc. Der er også forslag til, hvordan man kan lave en andagt og forslag til salmer, bønner og bibeltekster.
”Det er meget vigtigt at huske, hvad vi netop som kirke skal bidrage med. Vi er hverken plejehjem eller sundhedsvæsen, vi skal være kirke og have fokus på evangeliet og åndelig omsorg,” siger Peter Skov-Jakobsen.
Samarbejdet på tværs
Der bliver også lagt vægt på, at folkekirkens bidrag som civilsamfundsaktør er et tilvalg: Det handler om, hvad kirkerne kan og ikke skal. Derfor er det vigtigt, at man lokalt tager drøftelserne om, hvad der giver mening i forhold til beredskab, og ikke mindst hvordan man kan samarbejde om forskellige opgaver i både provsti og stift.
Provstiet kan helt naturligt være det koordinerende led i forhold til at etablere et samarbejde med kommunen og få afklaret, hvor kommunen ser et behov for samarbejde. Der kan være store regionale forskelle, og derfor kan det være en god idé at tage udgangspunkt i det, der allerede bliver gjort. Det vigtigste er ikke at opfinde nye opgaver, men at bruge det, der allerede fungerer – fx at udvide en eksisterende besøgstjeneste eller udvide andre af kirkens frivillige tilbud.
Udbygges løbende
Hele beredskabsområdet i Danmark er under hastig og løbende udvikling. Det gælder også inden for folkekirken. Derfor er den første version af temasiden på FIN blot starten. Der vil løbende komme nye vejledninger, ligesom en idébank vil blive udbygget, så man kan inspirere hinanden.
”FSK [Folkekirkens Strategiske Kriseberedskab, red.] får mange henvendelser, og der er en vis tvivl om, hvad vi som kirke bør forberede os på – og hvordan. Nu lancerer vi de første materialer for at komme i gang, og så bliver vi alle klogere efterhånden og kan dele vores erfaringer,” siger Peter Skov-Jakobsen.
