Kriser: Hvad skal vi forberede os på?

Hvilke kriser skal vi forberede os på? 

Beredskabsstyrelsen arbejder med en række forskellige typer af kriser, som vi potentielt ser ind i her i Danmark. Det spænder over alt fra: 

  • naturfænomener, som fx oversvømmelser og hedebølge
  • en ny pandemi a la coronavirus
  • cyberangreb, hvor hjemmesider, betalingsløsninger eller lignede bryder ned
  • påvirkningskampagner, som fx propaganda eller misinformation fra fremmede magter
  • nedbrud i forsyningsanlæg og forsyningskæder, som kan medføre mangel på el, vand, varme, og mad
  • terrorangreb, krig, væbnet konflikt evt. et andet sted

3 niveauer af kriser 

Indenfor kriseberedskab arbejdes der med tre niveauer af krisesituationer. 

1. Hverdagshændelser og kriser der kun påvirker enkelte sogne og et enkelt provsti 

En hverdagshændelse er en lokal hændelse inden for sognet. Det kan f.eks. være en ulykke, et voldsomt dødsfald eller en anden hændelse, der berører enkeltpersoner eller familier. Hændelsen kan skabe behov for kirkelig omsorg og støtte. 

Eksempler: 

  • Et tragisk familiehændelse.
  • En trafikulykke i lokalområdet med flere tilskadekommen
  • En arbejdsulykke på en lokal virksomhed
  • En voldsepisode og skudepisoder i nærmiljøet
  • Nedbrud i forsyningskæder- og anlæg der berører et mindre geografisk område

2. Alvorlige hændelser og kriser der berører sogne i flere provstier 

En alvorlig hændelse finder sted inden for sognet eller provstiet og omfatter situationer med flere tilskadekomne eller dødsfald. I sådanne tilfælde kan det, efter vurdering fra Folkekirkens kriseberedskab (FKK) i samarbejde med kommunen, besluttes at åbne kirkerne og etablere et krise- og pårørendecenter (EPC – Evakuerings- og Pårørendecenter). Formålet er at tilbyde støtte, omsorg og samlingssted for berørte borgere 

Eksempler: 

  • Skyderiet i Field’s (2022): Flere dræbte og sårede. Kirker på Amager blev åbnet, og FKK gav i samarbejde med krisepsykologer psykosocial krisestøtte i Evakuerings- og Pårørendecenter.
  • Togulykken på Storebæltsbroen (2019): 8 omkomne. Åben kirke i Nyborg. Beredskabspræster deltog i krisestøtte, og der blev afholdt en mindegudstjeneste
  • En større brand i en boligblok med mange evakuerede, hvor en sognegård skal etablere samlingssted og støtte til berørte.
  • En busulykke med flere tilskadekomne, hvor kirken og sognegårdens lokale bruges til samling og tilbud om krisehjælp.
  • Nedbrud i forsyningskæder- og anlæg der berører et større geografisk område

3. Ekstraordinær hændelser og kriser der berører flere stifter eller landet 

En ekstraordinær hændelse er en større, ofte national eller international begivenhed, der kræver en koordineret indsats på tværs af sektorer og myndigheder. I sådanne situationer indgår FSK som en del af det samlede samfundsberedskab og bidrager med kirkelige handlinger, krisestøtte og omsorg i samarbejde med relevante myndigheder og organisationer. 

Eksempler: 

  • Terrorangreb med mange dræbte og sårede: Landsdækkende sorg og behov for fælles mindehøjtideligheder.
  • En pandemi (fx COVID-19): Langvarig belastning af befolkningen med behov for støtte og alternative kirkelige tilbud.
  • Naturkatastrofe som stormflod: Store områder rammes, og mange mennesker evakueres.
  • Krigslignede tilstande.
  • Nedbrud i forsyningskæder- og anlæg der berører flere landsdele

Idébank til beredskab

Idébanken vil samle gode idéer fra det kirkelige landskab, og vil blive opdateret løbende.

 

Har du idéer eller inspiration til arbejdet med kriseberedskab, så send dem gerne til FIN@KM.DK. Herefter udvælges de bedste forslag til FIN.