Arbejdsmiljøpris for det gode arbejdsmiljø på folkekirkelige arbejdspladser

Folkekirkens Arbejdsmiljøråd uddeler i 2023 for første gang en pris til en arbejdsplads, som har ydet en ekstraordinær indsats for det gode arbejdsmiljø, og som kan inspirere andre folkekirkelige arbejdspladser til at gøre deres arbejdsmiljø endnu bedre.
 
Der er nomineret tre ud af 15 ansøgninger. Blandt mange gode ansøgninger blev nomineret de tre, som i særlig grad har arbejdet fokuseret mod bedre trivsel - fx ved systematik i arbejdsmiljøarbejdet, dialogen på tværs eller de gode relationer i arbejdsfællesskabet. 

Komiteen for udvælgelse udtaler: Det er en glæde, at der er taget godt imod den nye Arbejdsmiljøpris og fortæller samtidig, at det er selve ansøgningen, der ligger til grund for nomineringerne og udvælgelsen vil derfor altid være et øjebliksbillede baseret på beskrivelsen i ansøgningen.
 
De tre nominerede arbejdspladser er:

  • Vor Frelsers Kirke, Esbjerg
  • Abildgård Kirke, Frederikshavn
  • Sct. Catharinæ Sogn, Hjørring

Komiteen for udvælgelsen består af:

  • Bjørn Arberg, formand for Folkekirkens Arbejdsmiljøråd
  • Inge Kjær Andersen, næstformand for Folkekirkens Arbejdsmiljøråd
  • Bettina Ulstrups, medlem af Folkekirkens Arbejdsmiljøråds FU
  • Signe Kølbæk Høg, medlem af Folkekirkens Arbejdsmiljøråds FU

Den endelige vinder udråbes på Folkekirkens Arbejdsmiljøråds møde sidst i november – og den heldige arbejdsplads kan herefter forvente et besøg af formand for Folkekirkens Arbejdsmiljøråd Bjørn Arberg samt næstformand Inge Kjær Andersen, der besøger den vindende arbejdsplads medbringende diplom.