I denne vejledning kan du læse nærmere om præsters arbejdsvilkår. Du kan blandt andet finde oplysninger om de forskellige ansættelsesvilkår såsom løn, pension og tjenestebolig. Du kan også finde oplysninger omkring dine rettigheder og pligter i forhold ferie og øvrigt fravær. Endelig kan du finde oplysninger omkring arbejdsmiljø og kompetenceudvikling.
I slutningen af hvert kapitel finder du links til regler og andet relevant materiale.
Denne vejledning omhandler præsters arbejdsvilkår. I vejledningen kan du læse mere om de forskellige ansættelsesformer og ansættelsesvilkår.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Præstens hovedopgave er at forkynde evangeliet og forvalte sakramenterne. Derudover har præsten en bred vifte af andre opgaver som fx sjælesorg og samtaler med folk, som har det svært, afholdelse af andre kirkelige handlinger og undervisning. Præsten deltager også i menighedsrådsmøder, besøger beboere i sognet i forbindelse med fx sygdom og dødsfald, samarbejder med den lokale skole, plejehjem, foreninger eller med religiøse ledere fra andre trosretninger. Arbejdet varierer ud fra menighedens sammensætning og det område, kirken ligger i.
De fleste af folkekirkens præster er ansat i en sognekirke, men der er også nogle præster, som har andre arbejdsområder.
I folkekirken findes en række funktionspræster, som er ansat til at være præst på særlige områder. Det kan være vedrørende børn og unge, socialt udsatte, hospicepatienter, sygehuspatienter eller udviklingshæmmede.
Andre præster har arbejdsplads i kirker uden for landets grænser, hvor kirken er et vigtigt samlingspunkt for danskere, som bor midlertidigt eller permanent i udlandet.
Som præst i folkekirken kan man blive ansat som tjenestemand eller på overenskomstvilkår. Den altovervejende ansættelsesform for præster i folkekirken er ansættelse som tjenestemand. De fleste sognepræster, herunder provster, er ansat på tjenestemandsvilkår. En række vilkår er ens for både tjenestemandsansatte præster og overenskomstansatte præster, men der findes også steder, hvor ansættelsesvilkårene er forskellige afhængigt af, hvilken ansættelsesform man har.
De vigtigste ansættelsesretlige forskelle mellem tjenestemandsansatte sognepræster og overenskomstansatte sognepræster er blandt andet, at der normalt ikke er knyttet tjenestebolig til de overenskomstansatte stillinger. Derudover kan overenskomstansatte sognepræster ansættes på deltid og for tidsbegrænsede perioder. Endvidere er overenskomstansatte sognepræster omfattet af en anden pensionsordning end tjenestemandspension. Der er heller ikke et tilsvarende sæt disciplinærregler, som der er for tjenestemænd. Endelig er der ingen pligtmæssig afgangsalder for overenskomstansatte sognepræster, hvorimod tjenestemandsansatte sognepræster har pligt til at fratræde deres stilling senest med udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år.
Som nævnt ovenfor er langt størstedelen af stillingerne som sognepræst i folkekirken tjenestemandsstillinger. Det betyder, at løn- og ansættelsesvilkår reguleres af tjenestemandsloven, og det dertilhørende sæt af aftaler og cirkulærer. Du kan læse mere om de forskellige ansættelsesvilkår i denne vejledning.
En mindre gruppe af præster i folkekirken er ansat på overenskomstvilkår. Der kan både være tale om fuldtidsstillinger, ligesom en del af stillingerne er deltidsstillinger. Overenskomstansattes løn- og ansættelsesvilkår reguleres primært i den generelle overenskomst for akademikere i staten. Såvel løn som pension, herunder pensionsbidrag, er fastsat i overenskomsten. Regler for opslag og ansættelse er udtømmende reguleret i de generelle regler om præsters ansættelse og menighedsrådenes medvirken.
Som præst kan du blive ansat som tjenestemand eller på overenskomstvilkår. Ansættelsesvilkårene adskiller sig nogle steder, afhængigt af om du er ansat som tjenestemand eller på overenskomstvilkår.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Det fremgår af stillingsopslaget for den pågældende stilling, om der er tale om en stilling med ansættelse på tjenestemandsvilkår eller på overenskomstvilkår.
Ved ansættelse i en præstestilling og ved stillingsskifte er du berettiget til en lønforhandling med biskoppen, før du takker endeligt ja til stillingen. Ved stillingsskifte skal du være opmærksom på, at din nuværende løngruppe og eventuelle tillæg ikke automatisk følger med.
Det er stiftsadministrationen, som i forbindelse med ansættelsen fastsætter din løn og vurderer din lønanciennitet.
Vil du vide mere om din løn og lønfastsættelse, kan du kontakte dit lokale stift.
Er du ansat som præst på tjenestemandvilkår, fastsættes din løn efter reglerne i cirkulære om aflønning af tjenestemandsansatte præster.
Efter dette cirkulære kan præster indplaceres i 3 forskellige løngrupper, som har forskellige løntrin.
Løngruppe 1
Indplacering sker som udgangspunkt i løngruppe 1 efter anciennitet. Løngruppe 1 består af 4 løntrin, hvor oprykning sker automatisk efter anciennitet:
Trin 1 (2-årigt)
Trin 2 (1-årigt)
Trin 3 (1-årigt)
Trin 4 (sluttrin)
Løngruppe 2
Visse stillinger er aftalt indplaceret i løngruppe 2, og der er mulighed for at aftale personlig oprykning hertil. I løngruppe 2 er der én sats.
Rådighedstillæg
Ved ansættelse i en sognepræstestilling vil du som udgangspunkt være omfattet af præsternes rådighedsordning. Der ydes rådighedstillæg til stillinger i løngruppe 1 og 2.
Din løn og rådighedstillægget kvoteres, hvis du er deltidsansat.
Løngruppe 3
Særlige stillinger er aftalt indplaceret i løngruppe 3, og der er mulighed for at aftale personlig oprykning hertil. Løngruppe 3 omfatter særlige stillinger i folkekirken, hvor stillingsindholdet kvalifikationsmæssigt- og funktionsmæssigt ligger klart over niveauet for almindelige stillinger som præst.
Som noget særligt er der i løngruppe 3 to satser. Indplacering på sats I eller II sker på grundlag af en vurdering af stillingens indhold og ansvarsområde, herunder de krav, der stilles til stillingsindehaverens kvalifikationer.
Overenskomstansatte præster aflønnes efter overenskomsten for akademikere i staten (AC-overenskomsten). Præster indplaceres som udgangspunkt på basisløntrin 4, hvorefter oprykning sker automatisk efter anciennitet:
Trin 4 (2-årigt)
Trin 5 (1–årigt)
Trin 6 (1-årigt)
Trin 8 (sluttrin)
Rådighedstillæg
Ved ansættelse i en sognepræstestilling vil du som udgangspunkt være omfattet af præsternes rådighedsordning. Der ydes rådighedstillæg til stillinger som overenskomstansat sognepræst. Rådighedstillægget udgør kr. 43.000 årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012).
Præstestillæg
Desuden er der til alle stillinger som overenskomstansat sognepræst knyttet et særligt præstetillæg på kr. 11.100 årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012).
Mobilitetstillæg
Der ydes overenskomstansatte sognepræster et mobilitetstillæg, når sognepræsten opfylder et af følgende kriterier:
1. Når en sognepræst har været ansat i 3 forskellige pastorater af mindst 3 måneders varighed, ydes der et tillæg på kr. 31.500 årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012) ved fremtidige ansættelsesforhold inden for overenskomstens område.
2. Når en sognepræst er ansat i et pastorat i et yderområde, hvor geografiske/praktiske forhold taler herfor, ydes et tillæg på kr. 31.500 årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012).
3. Når en sognepræst over en periode af minimum et år har virket som stiftsvikar, ydes et tillæg på kr. 31.500 årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012).
Opfylder en sognepræst mere end ét af kriterierne, forhøjes mobilitetstillægget med 50 procent.
Din løn og tillæg kvoteres, hvis du er deltidsansat.
Individuelle tillæg og vederlag
Der kan for alle ansatte aftales funktionstillæg, kvalifikationstillæg og engangsvederlag i henhold til rammeaftalen om nye lønsystemer.
Uanset om du er ansat på tjenestemandsvilkår eller overenskomstvilkår, er du omfattet af den årlige lønforhandling mellem Præsteforeningen og biskoppen i det stift, hvor du er ansat.
Lønforhandlingerne følger den tids- og procesplan, som fremgår af lønpolitikken.
Du vil hvert år modtage elektroniske ansøgningsskemaer, hvor du har mulighed for at søge om engangsvederlag, funktionstillæg, kvalifikationstillæg, studieorlov eller oprykning til højere løngruppe.
Selve lønforhandlingen foregår i et møde mellem biskoppen, det lokale forhandlingsudvalg og Præsteforeningen. Her fordeles den årlige lokallønspulje til stiftets præster.
Ultimo november hver år offentliggøres forhandlingsresultaterne via Folkekirkens Intranet. Der gives en begrundelse for alle aftalte tillæg.
Studieorlov
Du kan søge om studieorlov ved lønforhandlingerne. Studieorlov gives som tjenestefrihed i 3 måneder, med udbetaling af engangsvederlag svarende til 3 måneders løn. Præster optjener ikke løn- og pensionsanciennitet i studieorlovsperioden.
En studieorlov starter altid den 1. i en måned. Det er en forudsætning, at præsten efter afholdt studieorlov sender en kort redegørelse af studieforløbet til biskoppen.
Ved ansættelse i en sognepræstestilling bliver du som udgangspunkt omfattet af rådighedsordningen for præster, som indebærer, at du skal stå til rådighed for at betjene andre embeder end dit eget. Rådighedsordningen bruges til at dække det fravær, der er hos dine kolleger i forbindelse med sygdom, fravær og ved ledighed i stillingerne. Rådighedsordningen administreres af provsten.
Ferie er ikke omfattet af rådighedsordningen, men alle præster skal afløse kollegaer under ferie. Det betyder altså, at de præster, der ikke er under rådighedsordningen, også er forpligtet til at betjene andre embeder end deres eget, når en kollega har ferie.
Hvis du er omfattet af rådighedsordningen, modtager du et rådighedstillæg på kr. 43.000 årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012).
Ønsker man at udtræde af rådighedsordningen, skal ansøgning herom sendes ad tjenestevejen til Kirkeministeriet.
Tjenestemandsansatte præster i folkekirken er omfattet af gruppelivsordningen for staten. Forsikringen gælder over hele verden, både i og udenfor arbejdstiden. Præmien betales af ansættelsesmyndigheden, og beløbet indberettes automatisk til Skattestyrelsen.
Forsikringsydelsen ved dødsfald består af en forsikringssum på 425.000 kr. samt en børnesum på 30.000 kr. for børn under 24 år.
Forsikringssummen ved kritisk sygdom udgør 150.000 kr.
Der ydes en forsikringssum på 50.000 kr. til ansattes børn under 18 år, der pådrager sig en kritisk sygdom.
Dækningen ophører ved udgangen af den måned, hvor du fratræder din stilling, dog senest ved udgangen af den måned, hvor du fylder 70 år.
Du kan se din forsikringsdækning på pensionsinfo.dk eller på Forende Gruppelivs hjemmeside under ”Mit Gruppeliv”.
Som præst i folkekirken optjener du pension i kraft af din ansættelse. Der er forskellige regler for pension, alt efter om du er tjenestemandsansat sognepræst eller overenskomstansat sognepræst.
Er du tjenestemandsansat præst, optjener du pension i kraft af din ansættelse. Størrelsen af den pension som du vil modtage ved pensionering, er afhængig af, hvor mange år du har været ansat i en tjenestemandsstilling. Efter 37 års ansættelse har du optjent fuld pension.
Der beregnes 3,9 % i pension af dit rådighedstillæg, som indbetales til PFA Pension.
Det er et forhandlingsspørgsmål, om der beregnes pension af individuelt aftalte tillæg. Evt. aftalt pension af tillæg indbetales til PFA Pension.
Du kan finde pensionsberegner mv. for tjenestemænd nederst i dette kapitel.
Præster med mere end 37 års pensionsanciennitet
Tjenestemandsansatte præster, der har optjent fuld pension, optjener ret til et engangsbeløb for de kvartaler, hvor de efter 1. januar 2019 fortsat arbejder.
Engangsbeløbet beregnes som 15 % af den pensionsgivende løn på det skalatrin, som tjenestemandens pension bliver beregnet af.
Udbetaling Danmark beregner og udbetaler et optjent engangsbeløb sammen med udbetalingen af tjenestemandspensionen.
Tjenestemænd m.fl. kan ved at ringe til Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 32 00 få en beregning af engangsbeløbet ud fra et forventet pensioneringstidspunkt.
Er du overenskomstansat præst, indbetales der et månedligt pensionsbidrag på 17,1 % af basislønnen og pensionsgivende tillæg.
Den del af pensionsbidraget, som overstiger 16,8 %, kan efter dit ønske og henvendelse til stiftet herom, udbetales som løn.
Det er et forhandlingsspørgsmål, om der beregnes pension af individuelt forhandlede tillæg.
På pensionsinfo.dk kan du få et overblik dine egne pensioner og læse mere omkring udbetalinger og dækninger ved pension, sygdom og død.
Seniorordninger
I staten er der indgået en rammeaftale, som giver mulighed for at aftale seniorordninger både for overenskomstansatte og for tjenestemænd. Initiativet til etablering af en seniorordning kan komme såvel fra præsten som fra ledelsen. Seniorordninger hviler på frivillighed og forudsætter enighed mellem præst og biskop. Aftalen indgås mellem Præsteforeningen og biskoppen. Ansøgning om etablering af seniorordning fremsendes ad tjenestevejen til stiftet.
Seniorbonus (seniordage)
Præster får seniorbonus fra og med det kalenderår, hvor man fylder 62 år. Bonussen er på 0,8 % af årslønnen. Du kan i stedet for at få bonussen udbetalt veksle den til to seniordage om året. Du skal give besked til dit lokale stift om veksling af seniorbonus til seniordage senest den 1. oktober hvert år.
Du kan læse mere om seniorordninger og seniorbonus på Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside.
Vil du vide mere?
Cirkulære om aflønning af tjenestemandsansatte præster
Cirkulæreskrivelse om visse ændringer af administrationen af præsters løn- og ansættelsesvilkår
Cirkulæreskrivelse angående ydelse af rådighedstillæg til præster
Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten, bilag 6, afsnit B, Kirkeministeriet, D2.
Bekendtgørelse af lov om tjenestemænd
Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension
Cirkulære om aftale om engangsbeløb til tjenestemænd efter optjening af 37 års pensionsalder
Cirkulære om aftale om seniorordninger
Cirkulære om rammeaftale om de nye lønsystemer
Gruppelivsordningen for staten
Pensionsberegner mv. for tjenestemænd
Seniorordninger og seniorbonus på Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside
Som præst kan du få flere former for godtgørelser, hvilket fremgår af dette kapitel.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Ved ansættelsen tildeles du en kørselsbemyndigelse til dækning af tjenstlig kørsel, hvilket fremgår af dit ansættelsesbevis.
Kørselsgodtgørelse søges ved, at du indberetter din kørsel i det elektroniske indberetningssystem. Tjenstlig kørsel, der ønskes godtgjort, skal uden ugrundet ophold og så vidt muligt inden månedens udgang indberettes via systemet.
Du får dækket din tjenstlige kørsel med en godtgørelse pr. km. Det vil enten være til lav eller høj takst afhængigt af formålet.
Generelt gælder, at al kørsel udenfor eget pastorat og over længere afstande som hovedregel skal godkendes, før kørslen foretages.
Kørsel mellem hjem og arbejde dækkes, når hjemmet er en tjenestebolig.
Såfremt den private bolig er placeret indenfor pastoratsgrænsen, er alt kørsel mellem arbejde og hjem et mellemværende mellem præst og Skattestyrelsen og skal indberettes til Skattestyrelsen.
Såfremt den private bolig er placeret udenfor pastoratsgrænsen, er kørsel mellem hjem og pastoratsgrænsen et mellemværende mellem præst og Skattestyrelsen. Kørsel mellem pastoratsgrænse og arbejde indberettes og dækkes.
Høj takst ydes efter kørselsbemyndigelse til følgende formål:
Kørsel herudover dækkes med lav takst.
Præsters indberettede tjenstlige kørsel kontrolleres af provsten med henblik på godkendelse af godtgørelsens udbetaling.
Provstens afgørelse kan påklages til biskoppen senest 4 uger efter provstens afgørelse. Biskoppens afgørelse kan inden for en frist på 4 uger indbringes for Kirkeministeriet.
Godtgørelse sker i henhold til Finansministeriets til enhver tid gældende satsreguleringscirkulære.
Der kan eksempelvis ikke gives godtgørelse til følgende formål:
Til ansatte i statens tjeneste udbetales der ved 25, 40 og 50 års jubilæumsgratiale. Stiftet sørger for, at jubilæumsgratialet udbetales.
Jubilæumsancienniteten regnes fra første ansættelse i staten, herunder folkekirken. Optjening af jubilæumsanciennitet er uafhængig af beskæftigelsesgraden. Dog medregnes beskæftigelse før 1. april 1989 på under 25 % ikke. Perioder med tjenestefrihed uden løn medregnes heller ikke.
Du har ret til en fridag på jubilæumsdagen.
Der ydes flyttegodtgørelse til præster og provster ved indflytning i, flytning imellem og i visse tilfælde fraflytning af tjenestebolig efter aftalen om flyttegodtgørelse.
Flyttegodtgørelse udbetales efter aftalen som udgiftsdækkende ydelse. Ordningen administreres af stiftsadministrationen i det stift, hvortil præsten flytter eller i tilfælde af pensionering er tjenstgørende og pensioneres fra. Det er således stiftsadministrationen, der har kompetencen til at godkende dispositioner og foretage udbetaling.
Det er en forudsætning for at få udgifterne ved bohavets flytning godtgjort, at præsten har indhentet tilbud fra mindst tre flytteforretninger, at tilbud forinden aftaleindgåelse godkendes af stiftet, og at udgifterne dokumenteres med bilag. Du må således ikke takke ja til et af tilbuddene på forhånd, da det er stiftet som skal godkende valget.
Er du er blevet ansat i en stilling med tjenesteboligpligt, ydes der som udgangspunkt godtgørelse for 80 % af dine flytteudgifter. Du skal selv betale regningen for din flytning. Stiftet refunderer efter indsendelse af bilag 80 % af din flytteregning.
Ved førstegangsansættelser er godtgørelsen skattepligtig. Ved flytning mellem embeder er godtgørelsen skattefri.
Ved forfremmelse eller tvangsflytning ydes 100 % dækning plus supplerende godtgørelse. Dette gælder også ved midlertidig udflytning, som er påkrævet på grund af totalistandsættelse af præsteboligen. Der ydes kun supplerende godtgørelse én gang, enten i forbindelse med udflytningen eller i forbindelse med indflytningen. Beløbet er skattepligtigt.
Ved pensionering eller ved dødsfald ydes 1 års boligbidrag som godtgørelse. Som udgangspunkt er denne skattepligtig, men der gælder særlige fradragsregler.
Du kan læse mere om flyttegodtgørelse på Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside.
Når du første gang får embede i folkekirken, skal du have en tjenestedragt. Du skal i den forbindelse altid kontakte dit lokale stift, som sørger for, at du får en rekvisition til en tjenestedragt og afholder udgiften til denne. Hvis du begynder i et vikariat, eller hvis din tjenestedragt ikke kan nå at blive klar til din ansættelse/ordination, råder stifterne over et antal brugte tjenestedragter, hvor du har mulighed for at låne en.
Tjenestedragten leveres med 2 kraver, 1 kravenål og 2 par poignetter og findes i en sommer- og vinterudgave. Når du er til prøvetagning, skal du beslutte, om du vil have en sommer- eller vinterudgave. Brugsterminen for en tjenestedragt er 8 år, og det betyder, at når der er gået 8 år, kan du få endnu en rekvisition, sådan at du har to tjenestedragter. Førstegangsansatte kan dog få den anden tjenestedragt efter 4 år, mod at den tredje tjenestedragt først anskaffes efter 16 års ansættelse.
Præster, der stopper i embedet uden at brugsterminen på tjenestedragten er udløbet, skal tilbagelevere denne til stiftet. Ønsker du at købe dragten, skal du kontakte dit lokale stift.
Du skal selv vedligeholde tjenestedragten. Inden for brugsterminen, afholder kirkekassen udgiften til vedligeholdelse af tjenestedragten, herunder til rens, vask og pibning af krave. Hvis der opstår tvivl eller uenighed mellem præst og menighedsråd om fx behovet for vedligeholdelse, træffer provsten afgørelse.
Øvrigt tilbehør såsom skjorter og sko, skal du selv betale.
Du har mulighed for at få kørselsgodtgørelse til lav takst, når du skal til prøvetagning.
Tjenestedragten er folkekirkens ejendom i brugsperioden og er derfor omfattet af folkekirkens selvforsikringsordning.
Præster tildeles tjenstlige telefoner. Dette sker ved at henvende dig til dit menighedsråd. Hvis du har en telefon til rådighed, skal du beskattes heraf. Det til enhver tid gældende beskattede beløb ved fri telefon kan findes på Skattestyrelsens hjemmeside.
Telefoner stilles til rådighed efter følgende retningslinjer:
Menighedsrådet stiller en telefon til rådighed og betaler udgifter til abonnement og indkøb af telefon. Præsten skal selv betale for ikke-tjenstlige samtaler til udlandet og særtjenester, fx bidrag til indsamlinger via sms.
Fritagelse for beskatning af fri telefon
Du kan blive fritaget for beskatning af fri mobiltelefon, hvis der foreligger en erklæring fra præst og menighedsråd på, at mobiltelefonen alene benyttes i arbejdsøjemed. Erklæringen kan findes her. Man kan ikke blive fritaget for beskatning af fastnettelefon.
Ved tjenestefrihed uden løn
Telefonordningen ophæves i tjenestefrihedsperioder, da der ikke er en tjenstlig begrundelse for ordningens opretholdelse i denne periode. Præster med tjenestefrihed uden løn må enten anskaffe egen telefon eller betale for husstandens privatforbrug af telefonen.
Vil du vide mere?
Cirkulæreskrivelse om jubilæumsgratiale til ansatte i folkekirken
Cirkulære om aftale om flyttegodtgørelse
Cirkulære af 6. maj 2011 - om tjenestedragt for folkekirkens præster
Flyttegodtgørelse på Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside
Til langt størstedelen af stillinger som sognepræst er der tilknyttet tjenestebolig. Du kan læse mere om reglerne for tjenesteboliger i dette kapitel.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Der er almindeligvis være tilknyttet en tjenestebolig til stillinger som tjenestemandsansatte sognepræster, mens der som udgangspunkt ikke er tilknyttet tjenestebolig til stillinger som overenskomstansatte sognepræster.
Såfremt der er tilknyttet tjenestebolig til stillingen, har du pligt til at bebo denne. Der findes nogle undtagelser hertil, som fremgår af cirkulæret. Kontakt dit lokale stift for nærmere rådgivning herom.
Udgangspunktet er, at tjenesteboligen stilles til rådighed ved ansættelsen, medmindre der er taget forbehold herfor i stillingsopslaget.
Samtlige nøgler til boligen overdrages til præsten.
Når du bor i tjenestebolig, skal du betale et boligbidrag til kirkekassen. Boligbidraget fastsættes ved en vurdering foranlediget af stiftet. Boligbidraget reguleres automatisk 1. august hvert år og fratrækkes din løn inden udbetaling.
Du skal udover boligbidraget betale for forbrugsudgifter i form af el, gas, vand og varme. Når du bliver ansat, skal du vælge en varmeordning, som enten kan være et fast årligt varmebidrag eller efter forbrug. Du skal betale for dit private forbrug af el, gas og vand. Forbrug af el, gas, vand og varme i de tjenstlige lokaler aftales nærmere med menighedsrådet. Faste afgifter og abonnementer til vand og varme afholdes af menighedsrådet.
TV-pakker og internet til den private del af tjenesteboligen er ikke omfattet af boligbidraget, og det skal du derfor selv betale. Dækkes udgifterne af menighedsrådet, er beløbet skattepligtigt.
Menighedsrådet sørger for møblering og internet til de tjenstlige lokaler. Præsten har rådighed over konfirmandstuer under 95 m2. Menighedsrådet har rådigheden, hvis konfirmandstuen er over 95 m2.
Menighedsrådet har vedligeholdelsespligten af boligen. Præsten har udtaleret, før der træffes beslutninger vedrørende boligen, og der skal indhentes en skriftlig udtalelse fra præsten. Menighedsrådet kan bemyndige præsten til at få udført vedligeholdelsesarbejder vedrørende tjenesteboligen indenfor en fastsat ramme. Vedligeholdelsesarbejder herudover kræver menighedsrådets godkendelse.
Præsten skal behandle boligen, herunder inventaret, forsvarligt.
Der skal i forbindelse med indflytning i boligen indgås aftale om vedligeholdelsespligten vedrørende eventuel have, gårdsplads og lignende.
Menighedsrådet holder syn af tjenesteboligen mindst hvert 2. år. Mindst hvert 4. år er det provsten, der afholder synet.
Se i øvrigt Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråds anbefalinger for god standard for tjenesteboliger fra maj 2017.
Der er udarbejdet en fælles vejledning om forebyggelse af og fremgangsmåde ved mistanke om eller konstatering af skimmelsvamp i tjenesteboliger.
Forebyggende
I forbindelse med syn bør det konstateres, om der forekommer fugt i boligen, samt årsagerne hertil.
Fugten kan skyldes udefra kommende forhold, såsom manglende dræning og utætte eller utilstrækkelige tagrender.
Fugten kan også komme indefra. Det kan skyldes fejlkonstruktioner såsom plader på ydervægge, der ikke er opsat korrekt, forkert isolering af lofter, vinduer, opfyldning af fugtige kældre med sand mv.
Det kan også skyldes brugernes adfærd som fx manglende opvarmning, manglende udluftning, tøjtørring i rum, hvor ventilationen ikke er tilstrækkelig, manglende oprydning og rengøring.
Hvis man forud for syn er vidende om problemer med indeklimaet, kan det anbefales at overveje at inddrage provsten i synet.
Fugt i bygninger kan udvikle sig til skimmelsvamp.
Når svampen er konstateret
Det er vigtigt, at menighedsrådssynet/provstesynet fremlægger en plan til meget hurtig udbedring af skaderne. Denne skal forelægges præsten til høring. En oversigt over procesforløb ved mistanke/konstatering af skimmelsvamp findes i vejledningen om forebyggelse af og fremgangsmåde ved mistanke om eller konstatering af skimmelsvamp i tjenesteboliger.
Vil du vide mere?
Cirkulære af 26. juni 2012 om tjenestebolig for folkekirkens præster
Folkekirkens Arbejdsmiljøråds vejledning om håndtering af skimmelsvamp
Sundhedsstyrelsen – Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp
I dette kapitel fremgår dine rettigheder og pligter i forhold til afholdelse af ferie, fridage og øvrigt fravær.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Præster har 30 feriedage, som optjenes med 2,5 dages ferie pr. måned fra 1. september til 31. august. Feriedagene tilskrives ved månedens afslutning og kan holdes i den efterfølgende måned.
Ferie optjent i ferieåret fra 1. september til 31. august skal holdes i ferieafholdelsesperioden fra 1. september til 31. december i det efterfølgende år. Ferieafholdelsesperioden er med andre ord 16 måneder.
Den ugentlige fridag skal ikke tælles med i beregningen og ved afvikling af feriedage.
Ansøgning om afholdelse af ferie indsendes via fraværssystemet og godkendes af provsten i samme system.
Afvikling af ferie
Der skal afvikles 4 ugers ferie i ferieafholdelsesperioden. Provst og præst kan aftale, at optjente feriedage ud over 4 uger overføres til næste ferieafholdelsesperiode.
Præster har ret til at holde 3 ugers sammenhængende ferie i sommerferieperioden fra 1. maj til 30. september. Det kalder man hovedferien. Præster har ligeledes ret til, at 4 ud af 5 ferieuger placeres inden for ferieåret, det vil sige fra 1. september til 31. august.
Ved fastlæggelsen af ferie bør der være et proportionalt forhold mellem antallet af feriedage på hverdage og på søndage, "man holder med andre ord ferie, som man arbejder".
Provsten kan altid ud fra et driftsmæssigt hensyn pålægge en præst at holde ferie med følgende varsler:
Hovedferie (3 uger i perioden fra 1. maj til 30. september) med 3 måneders varsel.
Restferie (de sidste 2 uger) med en måneds varsel.
Er der ikke ansøgt om afvikling eller overførsel af den 5. ferieuge i ferieåret, vil ferieafvikling som hovedregel med en måneds varsel blive pålagt til et af provsten fastsat tidsrum.
Feriehindringer
Hvis man er lovligt forhindret i at kunne holde sin ferie inden ferieafholdelsesperiodens udløb, så bliver op til 4 ugers feriedage overført til den til næste ferieafholdelsesperiode.
Hvis feriehindringen skyldes barsel eller egen sygdom, kan overført ferie komme til udbetaling, hvis den ikke er afholdt ved udløbet af den ferieafholdelsesperiode, den er overført til.
Erstatningsferie, hvis man bliver syg, mens man holder ferie
I ferieloven er fastsat regler om erstatningsferie i forbindelse med sygdom. Udgangspunktet er, at præsten, som er ansat i hele ferieåret (1. september til 31. august), har ret til erstatningsferie efter i alt 5 sygedage på feriedage, det vil sige en ret til maksimalt 4 ugers erstatningsferie.
Retten til erstatningsferie indtræder fra den dag, hvor præsten sygemelder sig med lægelig dokumentation efter de almindelige regler, der gælder for ansættelsesforholdet, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende, fx ulykkestilfælde eller svær tilskadekomst. Præsten betaler for den lægelige dokumentation typisk i form af lægeerklæring.
Hvis præsten ikke har optjent fuld ferie, nedsættes såvel de 4 uger som de 5 dage forholdsmæssigt. Det betyder, at såfremt en præst tiltræder eller fratræder i løbet af ferieåret, så vil provst/biskop skulle regulere antallet af erstatningsdage, som præsten vil være berettiget til at få.
Bemærk, at ferien begynder ved arbejdstidens begyndelse på den første feriedag, og at man som hovedregel ikke kan holde ferie, hvis man er syg.
Forskudsferie
Hvis præsten ikke har nået at optjene nok feriedage til at kunne holde ferie, er der mulighed for at holde ferie på forskud.
Forskudsferie kræver en aftale mellem provsten og præsten om, at præsten kan holde betalt ferie på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er optjent. Biskopperne har den praksis, at der kan aftales ferie på forskud i op til 6 dage. Det er en betingelse, at ferien kan optjenes inden for samme ferieår (1. september til 31. august).
Den afholdte forskudsferie trækkes fra i den ret til betalt ferie, som præsten efterfølgende optjener. Hvis præsten fratræder, før den afholdte forskudsferie er optjent, har stiftet ret til at modregne den afholdte ferie i medarbejderens krav på løn og feriebetaling.
Ferieregnskab
Feriesaldoen fremgår af din lønseddel. Derfor er det vigtigt, at du løbende registrerer og indberetter afholdt ferie og særlige feriedage i fraværssystemet.
Præster har 6 særlige feriedage, som optjenes med 0,50 dage pr. måneds ansættelse fra 1. januar til 31. december. Særlige feriedage afvikles i perioden mellem 1. maj og 30. april året efter optjeningsåret.
Provsten tager stilling til alle ansøgninger om særlige feriedage. Der kan som udgangspunkt ikke bevilges særlige feriedage på mere end én søndag, 1. helligdage, medmindre præsten har prædikenfri.
Er der ikke ansøgt om afvikling eller overførsel af de særlige feriedage i perioden mellem 1. maj og 30. april året efter, vil afvikling som hovedregel med en måneds varsel blive pålagt til et af provsten fastsat tidsrum.
De særlige feriedage fremgår af din lønseddel. Derfor er det vigtigt, at du løbende registrerer og indberetter afholdte særlige feriedage i fraværssystemet.
Bemærk, at særlige feriedage ikke kan afholdes på forskud.
Også for de særlige feriedage gælder, at de skal afvikles, "som man arbejder". Man kan med andre ord ikke afvikle 6 særlige feriedage på kun på søndage.
Præster har ret til en fast ugentlig hverdagsfridag. Den faste ugentlige fridag fastsættes ved ansættelsen efter aftale med provsten og kan ændres med provstens godkendelse.
Præster har ret til en erstatningsfridag, hvis provsten er underrettet om den ordinære fridags bortfald og årsagen hertil før den ordinære fridags begyndelse. Erstatningsfridag kan kun gives i samme eller næstfølgende måned, som fridagen er bortfaldet.
Præster har ret til 6 friweekender om året som aftales med provsten.
Friweekender optjenes løbende i kalenderåret. Har præsten ikke været ansat hele året, optjenes i forhold til det antal måneder, man har været ansat.
Friweekender afvikles i kalenderåret og kan ikke overføres til et nyt kalenderår eller godtgøres.
Du skal indberette din friweekend via fraværssystemet.
Præster har ret til 7 søgnefridage pr. år, som optjenes løbende i kalenderåret. Har præsten ikke været ansat hele året optjenes i forhold til det antal måneder, man har været ansat.
Søgnefridage afvikles i kalenderåret efter aftale med provsten og kan ikke overføres til næste kalenderår eller godtgøres. Søgnefridage kan holdes enkeltvis eller i sammenhæng.
Præster kan bevilges tjenestefrihed op til 7 dage pr. år med løn. Tjenestefriheden bevilges til formål, der er af betydning for embedet.
Ansøgning sendes til biskoppen ad tjenestevejen via provsten.
Tjenestefrihed - også kaldt orlov - er fravær fra embedet i en tidsbegrænset periode. Tjenestefrihed uden løn kan bevilges efter ansøgning til biskoppen. Ansøgningen skal fremsendes ad tjenestevejen.
Præster kan efter ansøgning få tjenestefrihed uden løn mindst en måned og maksimalt 1 år, men længere orlov kan undtagelsesvist bevilges. Menighedsrådet skal høres. Bebos tjenesteboligen, skal du være opmærksom på, at der vil ske en stigning i boligbidraget i perioden med tjenestefrihed.
Hvis du ønsker at læse mere om tjenestefrihed uden løn, kan du finde regler og vejledning på Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside. Du kan også kontakte dit lokale stift.
Værnspræst med tjeneste i Danmark
Er du udnævnt til feltpræst, har du ret til op til 3 ugers fravær fra dit præsteembede (med løn) til at passe dit arbejde som feltpræst i Danmark (under øvelse og lign.).
Din ansøgning om fravær sendes til provsten, der godkender fraværet.
Læs mere i bestemmelser for den kirkelige betjening af forsvaret.
Udsendelse af værnspræster
Anmodning om, at en feltpræst udsendes til tjeneste i udlandet og på mission vil fremkomme fra værnsprovsten til biskoppen, der indledningsvis vil spørge til biskoppens holdning hertil.
Der henvises til den indgåede aftale mellem Forsvarsministeriet, Kirkeministeriet og biskopperne. Se Forsvarsministeriets hjemmeside.
Vil du vide mere?
Bekendtgørelse af lov om ferie
Cirkulæreskrivelse om visse ændringer af administrationen af præsters løn- og ansættelsesvilkår
Tjenestefrihed på Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside
I dette kapitel kan du læse om de særlige regler der gælder ved sygdom, når du skal på barsel og fravær i forbindelse med dine børns sygdom.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Hvis du bliver syg, skal du melde det til din provst hurtigst muligt. Ved længerevarende sygdom indkalder provsten dig til sygefraværssamtale.
Sygefraværssamtalen kan afholdes telefonisk. Samtalen skal holdes inden 4 uger efter 1. sygedag og skal indkaldes med rimeligt varsel, som kan være nogle dage. Samtalen skal handle om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til arbejdet. Strækker sygdommen sig over længere tid afholdes en ny samtale efter 3 måneder.
Sygdom, der er forårsaget af graviditet, tælles ikke med i det almindelige sygefravær.
Læs om sygdom under ferie i vejledningens kapitel 4.
Du kan læse mere om regler i forbindelse med sygdom på Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside.
Forældre har, såfremt der er pasningsbehov og tjenesten tillader det, ret til fravær med fuld løn på barns 1. og 2. sygedag. Den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af 1. sygedag, uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag.
Det er et krav, at barnet ikke må være fyldt 18 år, og det er kun den ene forælder, der kan være fraværende.
Barnets 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden. Det vil sige, at du kan holde fri på barnets 2. sygedag, selvom du ikke har holdt fri på barnets 1. sygedag. Forældre kan derfor også dele de to dage imellem sig, sådan at den ene forælder er fraværende den 1. dag, og den anden er fraværende den 2. dag.
Anmodning om afholdelse af barns 1. og/eller 2. sygedag sendes til provsten.
Du kan læse mere om regler i forbindelse med barns 1. og 2. sygedag på Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside.
Præster har ret til 2 omsorgsdage pr. barn i hvert kalenderår til barnet fylder 7 år. Det er en forudsætning, at du er biologisk forælder eller er indehaver af forældremyndigheden, og at barnet har ophold hos dig.
Ikke-afholdte omsorgsdage bortfalder ved kalenderårets udløb, og kan som udgangspunkt ikke overføres til et nyt kalenderår. Omsorgsdage kan dog overføres for den periode, hvor der afholdes barsel- eller forældreorlov.
Der gælder ingen varslingsfrister i forbindelse med afholdelse af omsorgsdage, men du skal fremsætte dine ønsker så tidligt som muligt. Ansøgningen skal sendes til provsten.
Præster er omfattet af aftalen om tjenestefrihed af familiemæssige årsager. Du har dermed ret til tjenestefrihed med løn i op til 5 dage pr. barn inden for 12 på hinanden følgende måneder i forbindelse med hospitalsindlæggelse sammen med egne børn under 14 år. Tilsvarende gælder, hvis barnet under indlæggelsen opholder sig i hjemmet.
De 5 dage kan holdes enkeltvis eller samlet. Der er heller ikke noget til hinder for, at du aftaler med provsten, at dagene bruges som eksempelvis 10 halve dage.
Hvis begge forældre er ansat i staten, kan den samlede tjenestefrihedsperiode med løn højst udgøre 5 dage for forældrene tilsammen.
I henhold til barselslovens § 26 har forældre til alvorligt syge børn under 18 år under visse betingelser ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver deres arbejde.
Har du ret til dagpenge efter barselslovens § 26, har du i samme periode ret til hel eller delvis tjenestefrihed med løn. Arbejdsgiver kan dog begrænse retten til tjenestefrihed med løn til 1 måned pr. barn pr. kalenderår. Arbejdsgiver kan herudover bevilge yderligere tjenestefrihed uden løn i dagpengeperioden.
Perioder med hel eller delvis tjenestefrihed medregnes fuldt ud i lønancienniteten, og der indbetales sædvanligt pensionsbidrag for både overenskomstansatte præster og tjenestemandsansatte præster.
Ansøgning om tjenestefrihed til pasning af alvorligt sygt barn skal fremsendes ad tjenestevejen via provsten.
Barselsloven giver forældre ret til fravær ved graviditet, fødsel og adoption samt ved sorgorlov. Som præst er du endvidere omfattet af de regler, der særligt gælder for statens område i form af barselsaftalen med tilhørende administrationsgrundlag.
Hvis du er gravid, skal du orientere din arbejdsgiver om din graviditet senest 3 måneder før din forventede termin. Besked om, at du er gravid, fremsendes ad tjenestevejen til stiftet.
Du kan gå på graviditetsorlov fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 6 uger til fødslen, det vil sige 6 uger før terminsdatoen. Terminsdagen medregnes i 6-ugers perioden som den 42. dag.
Hvis du føder senere end forventet, forlænges graviditetsorloven, og det medfører ikke nogen afkortning af den orlov, du har ret til efter fødslen. Hvis du føder tidligere end forventet, har det tilsvarende ingen indvirkning på længden af den orlov, du har ret til efter fødslen. Det er derfor ikke muligt at forlænge orlovsperioden efter fødslen med de ”manglende” dage, hvis du føder fx 2 uger før termin.
Der er 48 ugers dagpengeret efter fødslen, og de fordeles som udgangspunkt ligeligt mellem forældrene, hvis begge forældre bor sammen på fødselstidspunktet. Udgangspunktet er, at hver forælder har ret til 24 ugers orlov med dagpenge efter fødslen efter ”24-24-modellen”.
Fordelingen af uger mellem forældre kan illustreres således (den fede streg angiver fødselstidspunktet):
Der er øremærket 11 ugers orlov til begge forældre, som ikke kan overdrages til den anden. Det betyder, at der er 13 ugers orlov, som man frit kan overføre til den anden. Man behøver ikke overføre alle 13 uger, men kan også overføre fx 6 uger til den anden.
Den lønnede orlov fordeler sig således mellem forældrene:
*Hvis kun den ene af forældrene er omfattet af statens barselsaftale, tilfalder de 6 uger denne forælder.
Du skal senest 6 uger efter fødslen give besked via tjenestevejen til stiftet om den tidsmæssige placering af forældreorloven. Stifterne har udarbejdet et barselsskema, som kan bruges.
Læs mere om graviditet og barsel på Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside.
Adoptivforældre er som udgangspunkt omfattet af de samme regler som biologiske forældre, og de 48 ugers dagpengeret fordeles ligeligt mellem forældrene efter ”24-24-modellen”.
Adoption fra udlandet
Før modtagelsen af barnet har du ret til løn i op til 4 uger, som kan forlænges op til i alt 8 uger før modtagelsen, hvis du skal modtage barnet i afgiverlandet. Retten gælder for begge adoptanter.
Adoption fra Danmark
Skal du modtage barnet i Danmark, og er der krav om, at du inden modtagelsen tager ophold på det sted, hvor barnet opholder sig, har du ret til løn i op til 1 uge, som kan forlænges med op til yderligere 1 uge.
Fraværs- og lønret
Som adoptant har du tilsammen med din partner ret til løn under orlov i de første 10 uger efter modtagelsen af barnet, også kaldet adoptionsorlov.
I forældreorlovsperioden har begge adoptanter ret til fravær i 32 uger, hvoraf 18 uger er med dagpenge.
Du har som adoptant ret til lønnet forældreorlov i 23 uger, som fordeles således:
Hvis du har spørgsmål til reglerne for afholdelse af orlov i forbindelse med adoption, kan du kontakte dit lokale stift.
Læs mere om adoption på Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside.
Hvis dit barn er dødfødt efter 22. graviditetsuge, eller hvis du mister dit barn inden barnet fylder 18 år, har du ret til sorgorlov.
Sorgorloven giver dig ret til fravær med løn fra kalenderdagen efter barnets død og 26 uger frem. Der er mulighed for at planlægge fleksible forløb med genoptrapning, hvor man fx arbejder 50 % og holder orlov 50 %. Der er ikke mulighed for at udskyde sorgorlov til et senere tidspunkt.
Sorgorlov gælder både for biologiske forældre, medmødre og adoptivforældre.
Ansøgning om afholdelse af sorgorlov fremsendes ad tjenestevejen til stiftet.
Får du bevilget plejeorlov efter § 119 i serviceloven til at passe en nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem, og er du omfattet af aftale om tjenestefrihed af familiemæssige årsager, har du i samme periode ret til hel eller delvis tjenestefrihed med løn. Arbejdsgiveren er berettiget til at få udbetalt det plejevederlag, som du ellers ville have været berettiget til, hvis arbejdsgiveren ikke havde betalt løn.
Perioder med hel eller delvis tjenestefrihed medregnes fuldt ud i lønancienniteten, og der indbetales sædvanligt pensionsbidrag til overenskomstansatte præster og tjenestemandsansatte præster.
Ansøgning om plejevederlag indsendes via borger.dk. Ansøgning om afholdelse af plejeorlov vedlagt afgørelsen fra kommunen fremsendes ad tjenestevejen til stiftet.
Du har ret til omsorgsorlov 5 arbejdsdage hvert kalenderår, fra 1. januar til 31. december. De 5 dage er uden løn, og der er heller ikke ret til dagpenge. Du kan holde de 5 dages omsorgsorlov som en samlet periode eller som enkelte dage. Ubrugte omsorgsdage bortfalder ved årets udgang.
Omsorgsorlov kan bruges til pasning og hjælp til alvorligt syge børn, forældre, ægtefælle eller partner eller en person, der bor i samme husstand.
Læs mere om omsorgsorlov på borger.dk.
Vil du vide mere?
Cirkulære om aftale om barsel, adoption og omsorgsdage
Cirkulære om tjenestefrihed af familiemæssige årsager
Bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven)
Cirkulære om administrationsgrundlag til aftale om barsel, adoption og omsorgsdage
Bekendtgørelse af lov om social service
Lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager
Sygdom på Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside
Barns 1. og 2. sygedag på Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside
Graviditet og barsel på Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside
Som præst får du en række tilbud om efteruddannelse, og du har desuden mulighed for at søge om studieorlov.
Nogle efteruddannelseskurser er obligatoriske, og andre skal du søge om tilladelse til at deltage i. Til visse kurser kan du søge om støtte fra Kompetencefonden.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Folkekirkens præsteuddannelse omfatter ud over pastoralseminarieuddannelsen et introduktionsforløb over ca. 20 måneder. Det består i et samvirke mellem lokal modtagelse ved stiftets uddannelseskonsulent, en tildelt mentor og en række obligatoriske uddannelsesforløb hos Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV).
Du kan læse mere om præsternes introducerende efteruddannelse (NY PRÆST) på FUV’s hjemmeside. Du kan også kontakte dit lokale stifts uddannelseskonsulent.
Du har mulighed for efteruddannelse, og FUV udbyder kurser for præster, som kan findes her. Tilmelding sker elektronisk under det enkelte kursus.
Hvis du ønsker at deltage i andre kurser udenfor FUVs regi, skal du søge biskoppen herom. Ansøgning skal fremsendes ad tjenestevejen.
Du har som præst i folkekirken ret til en årlig medarbejderudviklingssamtale med provsten. Formålet med disse samtaler er at forpligte såvel medarbejder som ledelse på at prioritere en øget job- og kompetenceudvikling. Provsten indkalder til den årlige MUS, hvor der i enighed og skriftligt opstilles konkrete udviklingsmål for den enkelte præst.
MUS-samtalen er nødvendig, hvis der skal søges om midler fra Kompetencefonden.
I efteråret kan der søges om midler til kompetenceudvikling. Nærmere bekendtgørelse kommer på Folkekirkens Intranet.
Man skal søge elektronisk på Kompetencefondens hjemmeside. Ansøgningsskemaet er først tilgængeligt ved ansøgningsperiodens start. Vær opmærksom på, at det er nødvendigt, at provsten har godkendt din ansøgning fx i forbindelse med MUS-samtalen.
Vil du vide mere?
Præsternes introducerende efteruddannelse (NY PRÆST) på FUV’s hjemmeside
Arbejdsmiljø er de fysiske, psykiske og sociale faktorer, der påvirker dig i forbindelse med embedet. Med andre ord er det de relationer og vilkår, som gælder på din arbejdsplads.
Psykiske og sociale faktorer kan fx være dit forhold til menighedsrådet, provsten, kolleger eller andre, du skal samarbejde med. Det kan også være forhold omkring arbejdets organisering, fx balancen mellem ressourcer og krav eller mellem indsats og belønning. Alle disse faktorer påvirker den enkeltes trivsel på arbejdspladsen.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Et sikkert og sundt arbejdsmiljø er et anliggende for alle i folkekirken. Alle præster, provster og biskopper har pligt til at deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
Præsters arbejdsmiljø er organiseret i to niveauer. Det lokale niveau udgøres af arbejdsmiljøgruppen (AMG), som består af provsten som leder og en arbejdsmiljørepræsentant valgt blandt provstiets præster. På stiftsniveau findes der et arbejdsmiljøudvalg (AMU), som består af biskoppen, to provster (valgt af provsterne) og to arbejdsmiljørepræsentanter (valgt blandt stiftets arbejdsmiljørepræsentanter).
Arbejdsmiljøgruppen står for alt det daglige og lokale arbejde med at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for provstiets præster. Arbejdsmiljøgruppen står blandt andet for at kontrollere, at arbejdsforholdene for alle præster i provstiet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Arbejdsmiljøudvalget er overordnet ansvarlig for arbejdsmiljøet i stiftet og varetager de overordnede strategiske opgaver vedrørende arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøudvalget står blandt andet for at gennemføre den årlige arbejdsmiljødrøftelse og gennemførsel af APV for alle stiftets præster.
Alle virksomheder med ansatte har pligt til at udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering - i daglig tale kaldet APV. APV er en kortlægning af arbejdsmiljøet, som følges op af en beskrivelse af udfordringerne og en handlingsplan.
Der er to mål med en APV:
Der skal mindst hvert 3. år udarbejdes APV, som udsendes fælles for alle stifter. Den skal desuden revideres, hvis der sker ændringer i dit arbejde, arbejdsmetoder eller arbejdsprocesser, og disse ændringer har betydning for dit arbejdsmiljø. APV’en bliver udsendt af stiftet.
Du kan altid rette henvendelse til din provst eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis du oplever udfordringer med dit arbejdsmiljø.
Det er vigtigt at have et godt og trygt arbejdsmiljø. Derfor har Folkekirkens Arbejdsmiljøråd i samarbejde med Kirkeministeriet udarbejdet tre vejledninger om håndtering af seksuel chikane på de folkekirkelige arbejdspladser.
Den første vejledning "Vejledning om håndtering af seksuel chikane og krænkende handlinger på de folkekirkelige arbejdspladser" omhandler, hvordan I skal forholde jer til problematikken.
Den anden vejledning "Procesvejledning – seksuel chikane" er, som navnet siger, en procesvejledning, der trin for trin giver overblik over, hvordan I skal forholde jer, hvis I står med en konkret sag.
Den sidste vejledning ”Dialog til omgangstone” er et dialogværktøj, der giver redskaber til, hvordan I kan sætte gang i dialogen om grænser og krænkelser.
Læs mere på Folkekirkens Arbejdsmiljøråds hjemmeside. Du kan også læse mere om håndtering og forebyggelse af seksuel chikane på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Arbejdsskader inddeles i to hovedkategorier:
Anmeldelse af skaden
Uanset om der er tale om en arbejdsulykke eller en erhvervsbetinget sygdom, skal du via tjenestevejen sende besked herom til stiftet, hvorefter stiftet vil foretage en anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).
Det er vigtigt, at du giver besked til stiftet ad tjenestevejen om skaden hurtigst muligt, idet der skal ske anmeldelse af arbejdsskaden, senest 1 år fra den er indtruffet. Ellers risikerer du, at den ikke kan anerkendes som arbejdsskade.
Beskrivelsen skal være detaljeret, og som minimum indeholde oplysninger om:
Oplever du i forbindelse med dit arbejde ved computerskærmen problemer med synet, har du mulighed for at få skærmbriller.
Vurderingen af, om du har behov for skærmbriller, skal foretages af en person med de fornødne kvalifikationer, det være sig en optiker eller en læge. Du skal medbringe en måling af synsafstande, som det fremgår af vejledning vedr. skærmbriller. Du skal kontakte menighedsrådet, som ligeledes skal underskrive rekvisitionen, som fremgår af vejledningen.
Hvis du opfylder betingelserne for at få skærmbriller, skal menighedsrådet betale for stel og glas. Du skal være opmærksom på, at du alene har ret til at vælge standard stel og glas.
De udmeldte regler er beskrevet på Folkekirkens personale, hvor der også ligger en rekvisitionsblanket. Yderligere information fås i Arbejdstilsynets vejledning om skærmarbejde.
Vil du vide mere?
Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø
Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed
Cirkulære om arbejdsmiljø for præster og provster
Procesvejledning – seksuel chikane
Folkekirkens Arbejdsmiljøråds hjemmeside
Håndtering og forebyggelse af seksuel chikane på Arbejdstilsynets hjemmeside
Skærmbriller på Folkekirkens personales hjemmeside
Arbejdstilsynets vejledning om skærmarbejde
Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning
Kirkeministeriets vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster (revideret juli 2015)
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
I dette kapitel fremgår de forskellige regler for fratrædelse, alt efter om du er tjenestemand eller overenskomstansat præst.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Tjenestemænd søger afsked med 3 måneders varsel, uanset om man selv siger op eller går på pension.
Er du udnævnt af Dronningen, så stiles din afskedsansøgning til Dronningen og sendes ad tjenestevejen til biskoppen. Er du udnævnt af kirkeministeren, så stiles din afskedsansøgning til kirkeministeren og sendes ad tjenestevejen til biskoppen.
Hvis du fratræder grundet ansættelse i et andet embede, kan dette ske uden varsel. Det sidestilles med en overflytning.
Tjenestebolig
Såfremt du har tjenestebolig, har du mulighed for i forbindelse med fratræden ved pensionering at søge om dispensation fra boligpligten i op til 2 år før fratræden. Dette skal ske med et varsel på 3 måneder til udgangen af en måned. Menighedsrådet skal i denne forbindelse tiltræde ansøgningen.
Ansøgning om fritagelse for tjenesteboligpligten i op til et år før fratræden ved pensionering kræver ikke menighedsrådets tilslutning. Dette skal ske med et varsel på 3 måneder til udgangen af en måned.
Overenskomstansatte har et opsigelsesvarsel på 1 måned, uanset om man selv siger op eller går på pension.
Er du udnævnt af kirkeministeren, så stiles din afskedsansøgning til kirkeministeren og sendes ad tjenestevejen til biskoppen. Er du udnævnt af biskoppen, så stiles og sendes din afskedsansøgning til biskoppen.
Hvis du fratræder grundet ansættelse i et andet embede, så kan dette ske uden varsel. Det sidestilles med en overflytning.
Præsters ægtefæller eller samlever har ved dødsfald krav på at blive boende i tjenesteboligen i op til 3 måneder efter dødsfaldet, og der skal også i denne periode betales det fastsatte boligbidrag for at bebo tjenesteboligen. De tjenstlige lokaler kan dog ikke længere benyttes.
I forbindelse med den efterlevendes fraflytning af tjenesteboligen vil der efter ansøgning til stiftet blive udbetalt flyttegodtgørelse med 100 % efter indhentelse af mindst tre tilbud, ligesom den efterlevende vil få udbetalt supplerende flyttegodtgørelse. Den efterlevende skal afvente stiftets godkendelse af flyttetilbud, før der indgås en aftale om flytning. Den supplerende flyttegodtgørelse er skattepligtig.
Ægtefællen har krav på efterindtægt i 3 måneder, svarende til den sidst udbetalte løn for afdøde. Dette udbetales af løncentret. Der kan ydermere være mulighed for ægtefællepension og/eller børnepension. Kontakt stiftet for vejledning herom.
Vil du vide mere?
Lovbekendtgørelse nr. 864 af 25. maj 2013 om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
Bekendtgørelse af 16. januar 2008 om afsked af visse præster
Cirkulære om tjenestebolig for folkekirkens præster
Bekendtgørelse af lov om tjenestemænd
Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension
Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside
Cirkulæreskrivelse om efterindtægt efter præster og provster