Præster har 30 feriedage, som optjenes med 2,5 dages ferie pr. måned fra 1. september til 31. august. Feriedagene tilskrives ved månedens afslutning og kan holdes i den efterfølgende måned.
Ferie optjent i ferieåret fra 1. september til 31. august skal holdes i ferieafholdelsesperioden fra 1. september til 31. december i det efterfølgende år. Ferieafholdelsesperioden er med andre ord 16 måneder.
Den ugentlige fridag skal ikke tælles med i beregningen og ved afvikling af feriedage.
Ansøgning om afholdelse af ferie indsendes via fraværssystemet og godkendes af provsten i samme system.
Afvikling af ferie
Der skal afvikles 4 ugers ferie i ferieafholdelsesperioden. Provst og præst kan aftale, at optjente feriedage ud over 4 uger overføres til næste ferieafholdelsesperiode.
Præster har ret til at holde 3 ugers sammenhængende ferie i sommerferieperioden fra 1. maj til 30. september. Det kalder man hovedferien. Præster har ligeledes ret til, at 4 ud af 5 ferieuger placeres inden for ferieåret, det vil sige fra 1. september til 31. august.
Ved fastlæggelsen af ferie bør der være et proportionalt forhold mellem antallet af feriedage på hverdage og på søndage, "man holder med andre ord ferie, som man arbejder".
Provsten kan altid ud fra et driftsmæssigt hensyn pålægge en præst at holde ferie med følgende varsler:
Hovedferie (3 uger i perioden fra 1. maj til 30. september) med 3 måneders varsel.
Restferie (de sidste 2 uger) med en måneds varsel.
Er der ikke ansøgt om afvikling eller overførsel af den 5. ferieuge i ferieåret, vil ferieafvikling som hovedregel med en måneds varsel blive pålagt til et af provsten fastsat tidsrum.
Feriehindringer
Hvis man er lovligt forhindret i at kunne holde sin ferie inden ferieafholdelsesperiodens udløb, så bliver op til 4 ugers feriedage overført til den til næste ferieafholdelsesperiode.
Hvis feriehindringen skyldes barsel eller egen sygdom, kan overført ferie komme til udbetaling, hvis den ikke er afholdt ved udløbet af den ferieafholdelsesperiode, den er overført til.
Erstatningsferie, hvis man bliver syg, mens man holder ferie
I ferieloven er fastsat regler om erstatningsferie i forbindelse med sygdom. Udgangspunktet er, at præsten, som er ansat i hele ferieåret (1. september til 31. august), har ret til erstatningsferie efter i alt 5 sygedage på feriedage, det vil sige en ret til maksimalt 4 ugers erstatningsferie.
Retten til erstatningsferie indtræder fra den dag, hvor præsten sygemelder sig med lægelig dokumentation efter de almindelige regler, der gælder for ansættelsesforholdet, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende, fx ulykkestilfælde eller svær tilskadekomst. Præsten betaler for den lægelige dokumentation typisk i form af lægeerklæring.
Hvis præsten ikke har optjent fuld ferie, nedsættes såvel de 4 uger som de 5 dage forholdsmæssigt. Det betyder, at såfremt en præst tiltræder eller fratræder i løbet af ferieåret, så vil provst/biskop skulle regulere antallet af erstatningsdage, som præsten vil være berettiget til at få.
Bemærk, at ferien begynder ved arbejdstidens begyndelse på den første feriedag, og at man som hovedregel ikke kan holde ferie, hvis man er syg.
Forskudsferie
Hvis præsten ikke har nået at optjene nok feriedage til at kunne holde ferie, er der mulighed for at holde ferie på forskud.
Forskudsferie kræver en aftale mellem provsten og præsten om, at præsten kan holde betalt ferie på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er optjent. Biskopperne har den praksis, at der kan aftales ferie på forskud i op til 6 dage. Det er en betingelse, at ferien kan optjenes inden for samme ferieår (1. september til 31. august).
Den afholdte forskudsferie trækkes fra i den ret til betalt ferie, som præsten efterfølgende optjener. Hvis præsten fratræder, før den afholdte forskudsferie er optjent, har stiftet ret til at modregne den afholdte ferie i medarbejderens krav på løn og feriebetaling.
Ferieregnskab
Feriesaldoen fremgår af din lønseddel. Derfor er det vigtigt, at du løbende registrerer og indberetter afholdt ferie og særlige feriedage i fraværssystemet.