Konstituering

Ved konstitueringen vælges menighedsrådets formand og næstformand af de valgte medlemmer af menighedsrådet. Præsterne har ikke stemmeret, men kan vælges til formand eller næstformand. 

Afstemningen er hemmelig for både formands- og næstformandsvalget.

Valg af formand ledes af det menighedsrådsmedlem, der har indkaldt til mødet. 

Formanden kan ikke vælges til kirkeværge eller kasserer, ligesom formanden ikke kan varetage opgaven som regnskabsfører.

Så snart valget af formand har fundet sted, vælges en næstformand til at fungere i formandens fravær. 

Valg af næstformand ledes af den nyvalgte formand eller i dennes fravær af det medlem, der har ledet formandsvalget. 

Valg af formand og næstformand har virkning for et år ad gangen. Funktionsperioden begynder 1. søndag i advent. Menighedsrådet kan hverken vedtage, at valget skal gælde for en kortere eller længere periode.

Der er kun pligt til at være formand i sammenlagt 4 år. 

Menighedsrådet kan beslutte at give formanden honorar, og provstiudvalget skal godkende størrelsen af honoraret. En præst kan ikke modtage honorar som formand.

Menighedsrådet skal beslutte om opgaven som personaleansvarlig skal varetages af et menighedsrådsmedlem eller af en ansat daglig leder, der varetage arbejdsgiverrollen overfor medarbejderne. 

Hvis opgaven varetages af en ansat daglig leder, skal menighedsrådet vælge et menighedsrådsmedlem som er den daglige leders personaleansvarlige. 

Ved valg af personaleansvarlig har alle medlemmer af menighedsrådet stemmeret. 

Der er ikke pligt til at lade sig vælge som personaleansvarlig.

Menighedsrådet skal udarbejde en vedtægt for den personaleansvarlige. 

Valg af personaleansvarlig har virkning for et år ad gangen. Funktionsperioden begynder 1. søndag i advent. Menighedsrådet kan hverken vedtage, at valget skal gælde for en kortere eller længere periode.

Menighedsrådet kan beslutte at give den personaleansvarlige honorar, og provstiudvalget skal godkende størrelsen af honoraret. 

En præst kan ikke modtage honorar som personaleansvarlig, men kan modtage et aftalt tillæg.

Menighedsrådet skal vælge en kirkeværge. Kirkeværgen kan være medlem af menighedsrådet, men behøver ikke at være det. 

Hvis menighedsrådet vælger en kirkeværge, der ikke er medlem af menighedsrådet, er der formelt set tale om et ansættelsesforhold. Kirkeværgen modtager et honorar og betragtes ikke som lønmodtager i almindelig forstand. 

En medarbejder ved kirken og kirkegården kan ikke vælges til kirkeværge ligesom formanden og den bygningskyndige ikke kan varetage opgaven.  

Har to eller flere sogne fælles menighedsråd, kan der vælges en kirkeværge for hver kirke. I sogne med flere kirker kan der vælges en kirkeværge for hver af kirkerne. 

Et fælles menighedsråd for to eller flere sogne kan vælge en kirkeværge for hver kirke. Det samme kan et menighedsråd i et sogn, hvor der er flere kirker. Valg(ene) har virkning for et år ad gangen.

Menighedsrådet skal udarbejde en vedtægt for kirkeværgen. 

Valg af kirkeværge har virkning for et år ad gangen. Funktionsperioden begynder 1. søndag i advent. Menighedsrådet kan hverken vedtage, at valget skal gælde for en kortere eller længere periode.

Menighedsrådet kan beslutte at give en kirkeværge, som er medlem af menighedsrådet et honorar, og provstiudvalget skal godkende størrelsen af honoraret. 

En præst kan ikke modtage honorar som kirkeværge.

Menighedsrådet skal vælge en kasserer, der er medlem af menighedsrådet. Formanden kan dog ikke vælges til kasserer.

Den praktiske udførelse af opgaverne behøver ikke at blive varetaget af den valgte kasserer, men kan være indeholdt i en stilling ved kirken (typisk kordegnen) eller der kan indgås aftale med en regnskabsfører. Hvis den praktiske udførelse af regnskabsopgaven er indeholdt i en medarbejders stilling eller varetages af en regnskabsfører, er der som udgangspunkt ingen tidsbegrænsning i forhold til opgaveløsningen. 

Menighedsrådet skal udarbejde en vedtægt for kasserer og regnskabsfører. 

Valg af kasserer har virkning for et år ad gangen. Funktionsperioden begynder 1. søndag i advent. Menighedsrådet kan hverken vedtage, at valget skal gælde for en kortere eller længere periode.

Menighedsrådet kan beslutte at give kassereren honorar, og provstiudvalget skal godkende størrelsen af honoraret. 

En præst kan ikke modtage honorar som kasserer.

Menighedsrådet skal vælge en sekretær. Sekretæren kan være medlem af menighedsrådet, eller opgaven kan være indeholdt i en stilling ved kirken (typisk kordegnen). 

Menighedsrådet skal udarbejde en vedtægt for sekretæren. 

Valg af sekretær har virkning for et år ad gangen. Funktionsperioden begynder 1. søndag i advent. Menighedsrådet kan hverken vedtage, at valget skal gælde for en kortere eller længere periode.

Menighedsrådet vælger en bygningskyndig. Den bygningskyndige kan være medlem af menighedsrådet, men behøver ikke at være det. 

Valg af bygningskyndig har virkning for et år ad gangen. Funktionsperioden begynder 1. søndag i advent. Menighedsrådet kan hverken vedtage, at valget skal gælde for en kortere eller længere periode.

Menighedsrådet vælger en person, der bemyndiges til sammen med formanden at underskrive dokumenter vedrørende køb, salg og andre dispositioner over kirkens eller præsteembedets faste ejendom og optagelse af lån. Valget har virkning for et år ad gangen.

Vedrører dispositionen flere menighedsråd, skal de pågældende dokumenter underskrives af de nævnte repræsentanter for samtlige menighedsråd.

Et medlem af menighedsrådet har pligt til at modtage valg til formand, næstformand, kirkeværge, kasserer, sekretær, personaleansvarlig, bygningskyndig eller underskriftberettiget. Dette gælder også præsterne. Men præsten har ikke pligt til at lade sig vælge som personaleansvarlig. Desuden kan formanden ikke være kirkeværge eller kasserer og kan ikke være regnskabsfører. Kirkeværgen kan heller ikke være bygningskyndig eller ansat ved kirken i øvrigt.

Fritagelsesreglen må formentlig også berettige et medlem af et nydannet sogns menighedsråd til at sige nej tak til formandshvervet, hvis vedkommende hidtil i mindst 4 år, har været formand for menighedsrådet i det sogn, hvorfra det ny sogn netop er udskilt.

Et medlem kan ikke ved valget til formand på forhånd få tilsagn om at blive fritaget for hvervet i løbet af funktionsperioden. Dette gælder også, selvom vedkommende ved funktionsperiodens begyndelse eller i løbet af denne har været formand i 4 år.

Er formanden et af menighedsrådets valgte medlemmer, kan rådet beslutte at udbetale et honorar til formanden. Formanden er forpligtet til at modtage honoraret. Størrelsen af honoraret skal godkendes af provstiudvalget.

Når en formand eller næstformand fritages for sit hverv, dør eller udtræder af menighedsrådet, foretages nyt valg for resten af den afgående formands eller næstformands funktionsperiode. Det er obligatorisk at foretage nyt formandsvalg, også selvom der kun er kort tid tilbage af funktionsperioden.

Det er ikke muligt at lade næstformanden fungere som formand, men næstformanden skal varetage formandens funktioner, indtil en ny formand er valgt. Tilsvarende gælder det, at der skal vælges en ny næstformand, hvis posten bliver ledig, på grund af at vedkommende dør eller træder ud af menighedsrådet. Nyvalg sker efter de almindelige regler om valg af formand og næstformand og er gældende for resten af funktionsperioden.

Et menighedsråd skal have et kirke- og kirkegårdsudvalg på mindst tre af menighedsrådets medlemmer. Kirkeværgen kan ikke vælges til medlem af udvalget.

Bemærk, at menighedsråd i sogne med kun fem valgte menighedsrådsmedlemmer, kan beslutte, at der ikke skal nedsættes et kirke- og kirkegårdsudvalg og i stedet varetages opgaverne af menighedsrådet.

Udvalget varetager tilsynet med drift og vedligeholdelse af kirkens bygninger med inventar og tilbehør, af kirkens jorde og af kirkegården. Udvalget varetager også tilsynet med kirkeværgens forretningsførelse samt mindre arbejder ved kirke og kirkegård. Menighedsrådet skal i en vedtægt fastsætte nærmere retningslinjer for udvalgets virksomhed og beføjelser.

Er der flere menighedsråd i et pastorat, skal menighedsrådene nedsætte et stående præstegårdsudvalg. Præstegårdsudvalget består af et lige stort antal medlemmer fra hvert menighedsråd uanset sognets størrelse.

Menighedsrådene fastsætter en vedtægt for udvalgets virksomhed og beføjelser. Dette kan enten ske hvert råd for sig eller på et fælles møde. Er der ikke enighed mellem rådene om vedtægtens indhold, træffes afgørelsen på fællesmødet ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed afgør biskoppen sagen.

Præstegårdsudvalget varetager tilsynet med præsteembedets faste ejendom. Præsten står for det daglige tilsyn med tjenesteboligen. Udvalget har kun adgang til boligen under størst mulig hensyntagen til brugeren.

Forslag til vedtægt for præstegårdsudvalg findes​ herunder.

Hvis kirken ikke er selvejende, men fx ejes af en godsejer eller en kommune, nedsætter menighedsrådet et stående udvalg, der består af sognepræsten og to af rådets valgte medlemmer, som skal varetage menighedens interesser med hensyn til kirken og kirkegården med mere.

Udvalget skal have lejlighed til at udtale sig om alle større arbejder, der udføres ved kirken eller kirkegården og har ret til gennem menighedsrådet at henvende sig til de kirkelige tilsynsmyndigheder.

Udvalget har ikke herudover beføjelser i forhold til kirkeejeren.

​​Menighedsrådet kan nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for menighedsrådet eller de stående udvalg.

Menighedsrådet bestemmer selv de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.

 Rådet kan ikke give et udvalg opgaver, som falder uden for, hvad rådet selv kan beskæftige sig med. 

Fælles udvalg om ansættelse og kirkegårdsdrift ved samarbejder

Indgår et menighedsråd i et samarbejde med et eller flere andre menighedsråd, kan de nedsætte et fælles ansættelsesudvalg eller et fælles udvalg om kirkegårdsdrift. 

Udvalgenes kompetencer fastsættes i en vedtægt. Det er fx muligt at flytte ansættelses- og afskedigelseskompetencen til et fælles udvalg under menighedsrådene. Vedtægten bør også beskrive, om det fælles udvalg varetager andre opgaver, fx udarbejdelse af stillingsopslag, afholdelse af samtaler, valg af kandidat til en ledig stilling, underskrivelse af ansættelsesbrev mv.  

Udvalgene handler altid på de deltagende menighedsråds vegne og under ansvar over for dem. Det er stadig menighedsrådene, som råder over selvstændige midler til fx aflønning af ansatte. Et udvalg med ansættelses- og afskedigelseskompetence råder ikke over selvstændige midler.

Det fælles kirkegårdsudvalg er ikke et udvalg, som erstatter de stående kirke- og kirkegårdsudvalg, men der er tale om et koordinerende udvalg, som kan træffe beslutninger inden for nærmere fastlagte rammer. Det fælles udvalg om kirkegårdsdrift handler altså også på menighedsrådenes vegne. Det endelige ansvar for kirkegårdene vil fortsat være menighedsrådenes, uanset at disse har nedsat et fælles udvalg.

Menighedsrådet skal nedsætte en valgbestyrelse på tre medlemmer valgt efter forholdstal blandt menighedsrådets medlemmer. Valgbestyrelsens formand udpeges af menighedsrådet blandt valgbestyrelsens medlemmer..