Konstituering

Ved konstitueringen vælges menighedsrådets formand og næstformand af de valgte medlemmer af menighedsrådet. Præsterne har ikke stemmeret, men kan vælges til formand eller næstformand. 

Afstemningen er hemmelig for både formands- og næstformandsvalget.

Valg af formand ledes af det menighedsrådsmedlem, der har indkaldt til mødet. Ved den årlige konstituering ledes valget af den afgående formand.

Formanden kan ikke vælges til kirkeværge eller kasserer, ligesom formanden ikke kan varetage opgaven som regnskabsfører.

Så snart valget af formand har fundet sted, vælges en næstformand til at fungere i formandens fravær. 

Valg af næstformand ledes af den nyvalgte formand eller i dennes fravær af det medlem, der har ledet formandsvalget. 

Valg af formand og næstformand har virkning for et år ad gangen. Funktionsperioden begynder 1. søndag i advent. Menighedsrådet kan hverken vedtage, at valget skal gælde for en kortere eller længere periode.

Der er kun pligt til at være formand i sammenlagt 4 år. 

Menighedsrådet kan beslutte at give formanden honorar, og provstiudvalget skal godkende størrelsen af honoraret. En præst kan ikke modtage honorar som formand.

Menighedsrådet skal beslutte, om opgaven som personaleansvarlig skal varetages af et menighedsrådsmedlem eller af en ansat daglig leder, der varetager arbejdsgiverrollen overfor medarbejderne. 

Hvis opgaven varetages af en ansat daglig leder, skal menighedsrådet vælge et menighedsrådsmedlem, som er den daglige leders personaleansvarlige.

Selvom menighedsrådet vælger at ansætte en daglig leder som personaleansvarlig, vil det endelige ansvar for personalet stadig være forankret hos menighedsrådet som ansættelsesmyndighed.

Ved valg af personaleansvarlig har alle medlemmer af menighedsrådet stemmeret. 

Der er ikke pligt til at modtage valg til personaleansvarlig.

Menighedsrådet skal udarbejde en vedtægt for den personaleansvarlige. 

Valg af personaleansvarlig har virkning for et år ad gangen. Funktionsperioden begynder 1. søndag i advent. Menighedsrådet kan hverken vedtage, at valget skal gælde for en kortere eller længere periode.

Menighedsrådet kan beslutte at give den personaleansvarlige honorar, og provstiudvalget skal godkende størrelsen af honoraret. 

En præst kan ikke modtage honorar som personaleansvarlig, men kan modtage et aftalt tillæg.

Menighedsrådet skal vælge en kirkeværge. Kirkeværgen kan være medlem af menighedsrådet, men behøver ikke at være det. 

Hvis menighedsrådet vælger en kirkeværge, der ikke er medlem af menighedsrådet, er der formelt set tale om et ansættelsesforhold. Kirkeværgen modtager et honorar og betragtes ikke som lønmodtager i almindelig forstand. 

En medarbejder ved kirken og kirkegården kan ikke vælges til kirkeværge ligesom formanden og den bygningskyndige ikke kan varetage opgaven.  

Har to eller flere sogne fælles menighedsråd, kan der vælges en kirkeværge for hver kirke. I sogne med flere kirker kan der vælges en kirkeværge for hver af kirkerne. 

Et fælles menighedsråd for to eller flere sogne kan vælge en kirkeværge for hver kirke. Det samme kan et menighedsråd i et sogn, hvor der er flere kirker. Valg(ene) har virkning for et år ad gangen.

Der er pligt til at modtage valg til kirkeværge, hvis man er medlem af menighedsrådet.

Menighedsrådet skal udarbejde en vedtægt for kirkeværgen. 

Valg af kirkeværge har virkning for et år ad gangen. Funktionsperioden begynder 1. søndag i advent. Menighedsrådet kan hverken vedtage, at valget skal gælde for en kortere eller længere periode.

Menighedsrådet kan beslutte at give en kirkeværge, som er medlem af menighedsrådet et honorar, og provstiudvalget skal godkende størrelsen af honoraret. 

En præst kan ikke modtage honorar som kirkeværge.

Menighedsrådet skal vælge en kasserer, der er medlem af menighedsrådet. Formanden kan dog ikke vælges til kasserer.

Den praktiske udførelse af opgaverne behøver ikke at blive varetaget af den valgte kasserer, men kan være indeholdt i en stilling ved kirken (typisk kordegnen) eller der kan indgås aftale med en regnskabsfører. Hvis den praktiske udførelse af regnskabsopgaven er indeholdt i en medarbejders stilling eller varetages af en regnskabsfører, er der som udgangspunkt ingen tidsbegrænsning i forhold til opgaveløsningen. 

Der er pligt til at modtage valg til kasserer.

Menighedsrådet skal udarbejde en vedtægt for kasserer og regnskabsfører. 

Valg af kasserer har virkning for et år ad gangen. Funktionsperioden begynder 1. søndag i advent. Menighedsrådet kan hverken vedtage, at valget skal gælde for en kortere eller længere periode.

Menighedsrådet kan beslutte at give kassereren honorar, og provstiudvalget skal godkende størrelsen af honoraret. 

En præst kan ikke modtage honorar som kasserer.

Menighedsrådet skal vælge en sekretær. Sekretæren kan være medlem af menighedsrådet, eller opgaven kan være indeholdt i en stilling ved kirken (typisk kordegnen). 

Der er pligt til at modtage valg til sekretær, hvis man er medlem af menighedsrådet.

Menighedsrådet skal udarbejde en vedtægt for sekretæren. 

Valg af sekretær har virkning for et år ad gangen. Funktionsperioden begynder 1. søndag i advent. Menighedsrådet kan hverken vedtage, at valget skal gælde for en kortere eller længere periode.

Menighedsrådet vælger en bygningskyndig. Den bygningskyndige kan være medlem af menighedsrådet, men behøver ikke at være det. Kirkeværgen kan ikke vælges til bygningskyndig.

Valg af bygningskyndig har virkning for et år ad gangen. Funktionsperioden begynder 1. søndag i advent. Menighedsrådet kan hverken vedtage, at valget skal gælde for en kortere eller længere periode. 

Der er pligt til at modtage valg til bygningskyndig, hvis man er medlem af menighedsrådet.

Der kan ydes honorar til en bygningskyndig, der deltager i menighedsrådets synsforretning over kirke, kirkegård, præstebolig med videre.

Menighedsrådet vælger en person, der bemyndiges til sammen med formanden at underskrive dokumenter vedrørende køb, salg og andre dispositioner over fast ejendom.

Valg af tegningsberettiget har virkning for et år ad gangen. Funktionsperioden begynder 1. søndag i advent. Menighedsrådet kan hverken vedtage, at valget skal gælde for en kortere eller længere periode.

Der er pligt til at modtage valg til tegningsberettiget.

Vedrører dispositionen flere menighedsråd, skal de pågældende dokumenter underskrives af de tegningsberettigede for samtlige menighedsråd.

Når menighedsrådet konstituerer sig med enkeltmandsposter og stående udvalg, er der pligt til at nedsætte - 2 og i nogle tilfælde 3 - obligatoriske udvalg. 

Et menighedsrådsmedlem kan kræve, at forholdstalsvalgmåden skal anvendes ved valg af medlemmer til udvalg, se mere nedenstående. 

Kirke- og kirkegårdsudvalg
Menighedsrådet har pligt til at nedsætte et kirke- og kirkegårdsudvalg. Udvalget kan kun af bestå af menighedsrådsmedlemmer, og der skal være mindst 3 medlemmer af udvalget. 

Hvis et menighedsråd bestyrer flere kirker, kan der nedsættes et kirke- og kirkegårdsudvalg for hver af kirkerne. 

Kirkeværgen kan ikke vælges til medlem af udvalget.

Udvalgets opgaver er at føre tilsyn med kirkens og kirkegårdens vedligeholdelse og drift. Det er også udvalgets opgave at sikre, at kirkeværgen udfører sine opgaver. Hertil kommer, at udvalget som oftest kan træffe beslutning om udførelse af mindre arbejder ved kirke og kirkegård. 

Menighedsråd, der består af 5 valgte medlemmer, kan beslutte, at der ikke skal nedsættes kirke- og kirkegårdsudvalg. Udvalgets opgaver varetages i stedet af menighedsrådet.

Menighedsrådet skal udarbejde en vedtægt for udvalget.

Valgbestyrelse
Menighedsrådet har pligt til at nedsætte en valgbestyrelse. Udvalget kan kun af bestå af menighedsrådsmedlemmer, og der skal være 3 medlemmer af udvalget. 

Valgbestyrelsens opgave er at forberede og lede valgforsamlingen og et eventuelt afstemningsvalg. 

Præstegårdsudvalg
Hvis der er flere menighedsråd i pastoratet, og hvis disse menighedsråd bestyrer præsteembedets faste ejendomme, har menighedsrådene pligt til at nedsætte et præstegårdsudvalg. Udvalget kan kun bestå af menighedsrådsmedlemmer, og der skal være et lige stort antal medlemmer fra hvert menighedsråd.

Udvalgets opgaver er at føre tilsyn med præsteembedets faste ejendom. 

Menighedsrådet skal udarbejde en vedtægt for udvalget.

Særlige udvalg - § 20
Menighedsrådet kan beslutte at nedsætte særlige udvalg, som fx børne- og ungdomsudvalg, kirkebladsudvalg og gudstjenesteudvalg eller et ad hoc-ansættelsesudvalg. 

Menighedsrådet kan vælge at fastsætte en kortere funktionsperiode for de udvalg, som ikke er lovpligtige og inddrage personer udenfor menighedsrådet i udvalgsarbejdet.

Nedsættelse af særlige udvalg kan ikke ske på det konstituerende møde, men først når menighedsrådet er tiltrådt.

Menighedsrådet skal udarbejde en vedtægt for hvert af de særlige udvalg.

Ved konstitueringen vælges menighedsrådets formand af de valgte medlemmer af menighedsrådet. Præsterne har ikke stemmeret, men kan vælges til formand. 

Afstemningen er hemmelig for formandsvalget.

Valg af formand ledes af det menighedsrådsmedlem, der har indkaldt til mødet. Ved den årlige konstituering ledes valget af den afgående formand.

Valg af formand har virkning for et år ad gangen. Funktionsperioden begynder 1. søndag i advent. Menighedsrådet kan hverken vedtage, at valget skal gælde for en kortere eller længere periode.

Der er kun pligt til at være formand i sammenlagt 4 år. 

Menighedsrådet kan beslutte at give formanden honorar, og provstiudvalget skal godkende størrelsen af honoraret. En præst kan ikke modtage honorar som formand.

Så snart valget af formand har fundet sted, vælges en personaleansvarlig.

Menighedsrådet skal beslutte, om opgaven som personaleansvarlig skal varetages af et menighedsrådsmedlem eller af en ansat daglig leder, der varetager arbejdsgiverrollen overfor medarbejderne. 

Hvis opgaven varetages af en ansat daglig leder, skal menighedsrådet vælge et menighedsrådsmedlem, som er den daglige leders personaleansvarlige. 

Selvom menighedsrådet vælger at ansætte en daglig leder som personaleansvarlig, vil det endelige ansvar for personalet stadig være forankret hos menighedsrådet som ansættelsesmyndighed.

Ved valg af personaleansvarlig har alle medlemmer af menighedsrådet stemmeret. 

Der er ikke pligt til at modtage valg til personaleansvarlig.

Menighedsrådet skal udarbejde en vedtægt for den personaleansvarlige. 

Valg af personaleansvarlig har virkning for et år ad gangen. Funktionsperioden begynder 1. søndag i advent. Menighedsrådet kan hverken vedtage, at valget skal gælde for en kortere eller længere periode.

Menighedsrådet kan beslutte at give den personaleansvarlige honorar, og provstiudvalget skal godkende størrelsen af honoraret. 

En præst kan ikke modtage honorar som personaleansvarlig, men kan modtage et aftalt tillæg.

Efter valg af en personaleansvarlig skal der vælges en tegningsberettiget, der bemyndiges til sammen med formanden at underskrive dokumenter vedrørende køb, salg og andre dispositioner over fast ejendom.

Valg af tegningsberettiget har virkning for et år ad gangen. Funktionsperioden begynder 1. søndag i advent. Menighedsrådet kan hverken vedtage, at valget skal gælde for en kortere eller længere periode.

Der er pligt til at modtage valg til tegningsberettiget.

Vedrører dispositionen flere menighedsråd, skal de pågældende dokumenter underskrives af de tegningsberettigede for samtlige menighedsråd.

Menighedsrådet kan på det konstituerende møde eller i løbet af funktionsperioden nedsætte udvalg til varetagelse af personaleopgaver, regnskabsopgaver, valgbestyrelsesopgaver og opgaver vedrørende kirken og andre bygninger eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for menighedsrådet, dog med den begrænsning, at opgaven som personaleansvarlig ikke kan varetages af et udvalg.

Menighedsrådet skal i forbindelse med udvalgets nedsættelse udarbejde en beskrivelse af udvalgets kompetencer og råderum ved at fastsætte regler for udvalgets virksomhed i en vedtægt, herunder regler om, i hvilket omfang udvalget har besluttende kompetence.

Menighedsrådet kan frit vælge, om de nedsætter faste udvalg med beslutningskompetence eller ad hoc-udvalg, der kun i begrænset omfang har beslutningskompetence.

Underretning om udvalgsarbejdet
Menighedsrådet bør i forbindelse med nedsættelse af udvalget fastsætte, at udvalget vil være forpligtet til at give en status til menighedsrådet. Herved sikres indsigt i udvalgets aktiviteter og dermed åbenhed og gennemsigtighed om menighedsrådets samlede opgavevaretagelse.

Udvalget skal føre budget og regnskab og en gang i kvartalet orientere menighedsrådet om dette samt større dispositioner. Menighedsrådet vil således fortsat have ansvar for at sikre, at udvalget overholder de økonomiske rammer for udvalgsarbejdet. Den kvartalsvise afrapportering skal ses i sammenhæng med menighedsrådenes forpligtelse til hvert kvartal at indsætte kvartalsrapport om kirkekassens økonomi til provstiudvalget.

Af hensyn til menighedsrådets demokratiske mandat bør varetagelsen af opgaverne tilrettelægges således, at politiske og principielle spørgsmål behandles i det samlede menighedsråd, mens mere driftsmæssige opgaver med fordel kan placeres i et udvalg.

Sager om strukturelle spørgsmål, som oprettelse af fælles menighedsråd, sognesammenlægninger og sogneoprettelser, sager om udelukkelse af medlemmer, afgivelse af udtalelser til provsti og stift samt sager om indsamlinger og liturgi bør afgøres af menighedsrådet.

På samme måde bør beslutninger af vidtrækkende økonomisk betydning, som fx køb og salg af fast ejendom samt væsentlige ændringer af kirkegården træffes af menighedsrådet.

Vedtægt
Når der skal udarbejdes en vedtægt for et udvalg, bør den indeholde følgende punkter:

• regler om ind- og udtræden af udvalget
• regler om ophør af udvalgsarbejdet
• regler om de opgaver, som udvalget skal varetage
• oplysning om det er et stående eller ad-hoc udvalg
• oplysning om udvalget er tildelt en budgetramme.