Samarbejde mellem menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrigheder

Enkeltstående arrangementer kan afholdes i fællesskab uden videre. Det kan være koncerter, højskole, gudstjenester, pilgrimsvandringer, foredrag eller lignende.

Det er ikke nødvendigt at udarbejde en vedtægt for samarbejder af enkeltstående aktiviteter, hvor fællesudgiften afholdes af kirkekassen i de deltagende menighedsråd.

I fællesskab vil større arrangementer lettere kunne løftes, når flere menighedsråd deles om arbejdsopgaverne og økonomien.  

Fordele ved fælles enkeltstående arrangementer:

• Gå sammen om aktiviteter og på den måde få råd til større arrangementer.
• Invitere til arrangementer på tværs af sognegrænser, hvor der potentielt er flere deltagere til arrangementerne.

Det er nødvendigt, at det forud for et arrangement aftales, hvordan ressourcer i form af udgifter og medarbejdertimer skal fordeles.

Herunder

• Hvilke indtægter/udgifter er der, og hvordan de fordeles?
• Hvilke medarbejdere skal bidrage med at løse opgaver?
• Hvem står for den overordnede koordinering af arrangementet?

Det er muligt at samarbejde om ansættelse af fælles medarbejdere, fx organist, kirkesanger, kirke- og kulturmedarbejder, kirketjener, graver eller andre medarbejdere. Der kan indgås samarbejder om fx en enkelt kirke- og kulturmedarbejderfunktion, men der kan også samarbejdes om alle medarbejdere og dermed alle arbejdsfunktioner i kirken og på kirkegården.

Fordele ved fælles medarbejdere:

• Fælles ansættelser giver større stillinger, som er mere attraktive og kan tiltrække mere kvalificerede medarbejdere.
• Der er mindre arbejde for de enkelte menighedsråd ved at administrationen samles.

Der kan samarbejdes om fælles administration fx kan der oprettes et fælles kordegnekontor, regnskabskontor eller lignende administrative opgaver.  

Fordele ved fælles administration:

• Administrationen bliver billigere, og der frigøres økonomi til andet.
• Opgaverne og kompetencerne samles, så opgaverne løses med højere kvalitet.
• Der skabes et bedre arbejdsmiljø med flere kollegaer og med mulighed for faglig sparring.

Samarbejder om kirkegårde kan både være i forhold til samarbejde om drift og anlæg, men også i forhold til medhjælp, ledelsesfunktion – og det kan være i både mindre og større omfang. 

Et samarbejde om fælles kirkegårdsdrift betyder ikke, at kirkegårdene  sammenlægges. Et ønske om en sammenlægning af kirkegårde kræver en godkendelse fra By-, Land- og Kirkeministeriet. 

Fordele ved at drive fælles kirkegårde:

• Ressourcerne kan anvendes bedre ved at nogle funktioner varetages i fællesskab og der vil forventelig kunne sparres arbejdstimer.
• Indkøb og arbejdsgange kan forbedres gennem stordriftsfordele.
• Imødekomme nogle af de udfordringer, der opstår ved, at folkekirken består af mange små enheder.
• Få højere kvalitet i opgaveløsningen ved at medarbejdere specialiseres i opgaver.
• Der kan tilbydes stilling med højere timetal, som dermed bliver mere attraktive ved rekruttering og fastholdelse.

Samarbejder om gensidig vikardækning kan være af et mindre eller større omfang. Et samarbejde kan være fx omkring ferieafvikling, men samarbejdet kan også være i større omfang fx omkring både sygdom, kursus deltagelse, ved stor arbejdsbelastning og sæsonudsving – og dermed i alle fraværssituationer.    

Fordele ved fælles vikardækning:

• Afløsning sker ved faste vikarer, og dermed med en vikar som kender arbejdspladsen.
• Stabilitet i afløsning ved at anvende samme vikarer.
• Vikardækning med fastansatte medarbejdere kan give grundlag for større stillinger, som er mere attraktive i forhold rekruttering og fastholdelse.

Det er nogle helt konkrete forhold, som er nødvendige at afklare, inden et samarbejde kan etableres.

• Hvem er med – deltagere?
• Hvornår er opstart?
• Hvilken type og model ønskes?
• Skal der nedsættes et udvalg eller en bestyrelse?
• Hvilke ledelseskompetencer skal kontaktpersonen eller en bestyrelse have?
• Hvordan og hvornår evalueres samarbejdet?
• Hvilke muligheder har et menighedsråd for at komme ud af samarbejdet igen?

Forandring i antallet af deltagere i samarbejdet, eller ophør af samarbejdet, medfører ikke i sig selv ændringer i medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår. Eventuelle ændringer af medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår, eller eventuel opsigelse, skal gennemføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende ansættelsesretlige regler for den pågældende medarbejder, herunder regler om partshøring og varsling.

I forhold til medarbejdere er det nødvendigt at tage stilling til, om der kan være nogle ansættelsesretlige forhold, de deltagende menighedsråd skal forholde sig til.

• Hvilke medarbejdere skal indgå i samarbejdet?
• Hvilke medarbejdere skal fremover udføre hvilke opgaver?
• Er der brug for nye kompetencer?
• Skal medarbejderne have nye arbejdssteder?
• Kan der undværes medarbejdere, eller skal enkelte ned i tid?
• Skal der være en fælles kontaktperson for medarbejderne i samarbejdet?
• Hvilke konsekvenser får samarbejdet for eventuelle medarbejdere, der skal overdrages?
• Hvilke personalemæssige konsekvenser får en eventuel senere opløsning af samarbejdet?
• Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet?

Det er nødvendigt at indgå konkrete aftaler mellem de deltagende menighedsråd for at skabe det nødvendige overblik over både økonomien i samarbejdet, samt for den lokale økonomi for de enkelte menighedsråd.   

Kan der effektiviseres på medarbejdertimer eller omlægges stillinger til nye områder? Kommer der nye udgifter til fx kørselsgodtgørelse for kørsel mellem tjenestesteder? Hvem dækker eventuelle vikaromkostninger ved længerevarende sygdom? Er der nye behov for indkøb i relation til samarbejdet?

Ved etablering af samarbejdet skal der tages stilling til afregningsformen.

Der kan laves en fordelingsnøgle med baggrund i den enkelte deltagers ”forbrug” i samarbejdet, der kan ske afregning mellem kirkekasser efter det faktiske forbrug, eller der kan ske afregning via ligningen til kirkekasserne.

Et menighedsråd kan samarbejde om stort og småt, og der findes derfor flere forskellige typer af samarbejder, som kan danne udgangspunktet for det konkrete samarbejde. Der er som udgangspunkt 6 overordnede samarbejdstyper.

§ 42a - Samarbejder mellem menighedsråd.

§ 42b - Samarbejder mellem et eller flere menighedsråd og provstiudvalg i samme provsti.

§ 42c - Samarbejder mellem et eller flere menighedsråd og provstiudvalg i samme provsti (delegation til provstiudvalget).

§ 43   - Samarbejder mellem menighedsråd som kræver dispensation fra By-, Land- og Kirkeministeriet.

§ 43a - Samarbejder mellem menighedsråd som finansieres af provstiudvalgskassen.

§ 43b - Samarbejder mellem stiftsøvrighed og provstiudvalg, mellem to eller flere stiftsøvrigheder, mellem to eller flere provstiudvalg og mellem menighedsråd og en eller flere stiftsøvrigheder eller provstiudvalg - kræver af By-, Land- og Kirkeministeriet giver dispensation fra lovgivningen. 

Generelt

To eller flere menighedsråd kan indgå aftale om samarbejde om løsning af de opgaver, der finansieres af kirkekassen. Et samarbejde af denne type kan fx omhandle personaleressourcer, fælles kirkekontor, fælles bogholderi og fælles indkøb.

Samarbejde efter denne bestemmelse kan kun ske mellem menighedsråd – ikke med provsti, provstiudvalg eller andre parter.

Et samarbejde efter denne bestemmelse kræver ikke dispensation fra By-, Land- og Kirkeministeriet og vedtægten skal derfor offentliggøres på stiftets hjemmeside.

• Samarbejde efter denne bestemmelse kan oprettes som selvstændige juridiske enheder.
• Regnskabet skal føres hos et deltagende menighedsråd eller som en selvstændig juridisk enhed.
• Samarbejder mellem menighedsråd efter denne bestemmelse kan indgås på tværs af provstigrænser.
• Der kan søges inspiration i eksisterende samarbejdsaftaler på stiftets hjemmeside.

 Indhold

Vedtægten skal indeholde oplysninger om:

• Hvilke menighedsråd, der deltager i samarbejdet.
• Hvad samarbejdet vedrører.
• Finansieringen af samarbejdet.
• Tilsyn.
• Vilkår for andre menighedsråds optagelse i samarbejdet.
• Afgørelse om uenighed om vedtægtens fortolkning
• Vilkår for ophævelse af samarbejdet.
• Hvor vedtægten er offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres.

Organisering af samarbejdet

Vedtægt for samarbejde -  model A

I model A går flere menighedsråd sammen om at oprette fx et kontorfællesskab. Ét af menighedsrådene har ledelsen og er ansættelsesmyndighed for alle medarbejderne. Samarbejdet foregår mellem det ansættende menighedsråd og de deltagende menighedsråd i samarbejdet, og kan fx foregå på fællesmøder, i en bestyrelse eller løbende mellem de valgte kontaktpersoner.

Det ansættende menighedsråd har ansvaret for medarbejderens forhold og arbejdsopgaver i samarbejdet. Det ansættende menighedsråd har det fulde ansvar og frihed til at beslutte, hvordan opgaverne organiseres, hvem der skal være ansat med videre. Det er kontaktpersonen i det ansættende menighedsråd, der bliver medarbejdernes nærmeste leder.

De deltagende menighedsråd skal som udgangspunkt kun vurdere, om de er tilfredse med den leverede ydelse. På den måde er de bestillere af en opgave, der udføres af det ansættende menighedsråds medarbejdere.

Organisationsdiagram af model A

Vedtægt for samarbejde - model C

I model C går menighedsrådene fx sammen om et fælles kontorlokale, og medarbejderne bevarer deres ansættelse i hvert deres menighedsråd. Medarbejderne har opgaver for deres respektive menighedsråd og refererer til hver deres kontaktperson. Ansvaret for den enkelte medarbejder er placeret hos det menighedsråd, som har ansat vedkommende, og fungerer dermed som ansættelsesmyndighed.

Opgaverne, der vedrører det fælles kontor, koordineres af de deltagende menighedsråd – enten på fællesmøder, via et fælles udvalg eller mellem kontaktpersonerne.

Menighedsrådene skal i fællesskab definere rammerne for samarbejdet. Selvom medarbejderne har forskellige kontaktpersoner, deler de samme arbejdssted. Det er derfor nødvendigt at ledelsesmæssige spørgsmål og personaleforhold koordineres på tværs – især mellem kontaktpersonerne.

Forhold, der bør afklares, kan fx være de fysiske rammer: Fordeling af kontorer, fælles indkøb af kontorartikler, it- og telefonløsninger med mere. Men det kan også være koordinering af medarbejdernes individuelle vilkår: arbejdstider, placering af ferie, frihed og lignende.

Medarbejderne kan opleve forskelle i løn- og ansættelsesvilkår. Dette er naturligt, da medarbejderne er ansat af forskellige menighedsråd.

Organisationsdiagram af model C 

Fordele og ulemper ved et § 42 samarbejde

Fordelen ved denne type samarbejder er, at det er forholdsvis nemt at etablere og organisere et samarbejde efter denne bestemmelse, idet det alene er de samarbejdende menighedsråd, som skal blive enige om samarbejdets indhold, organisering og vedtægt.

Vedtægten skal ikke godkendes, men skal blot offentliggøres på stiftets hjemmeside.

Ulempen er, at samarbejdet ikke kan etableres med andre end menighedsråd, og hvis menighedsrådene ikke kan blive enige, vil samarbejdet ikke lykkes.

Generelt

Et eller flere menighedsråd og provstiudvalget i samme provsti kan indgå aftale om samarbejde vedrørende følgende opgaver:

1) Fælles administration, herunder personregistrering og regnskabsopgaver.

2) Fælles personaleadministration, herunder rekrutteringstiltag og HR-rådgivning.

3) Bygningsvedligeholdelse og drift, herunder af præsteboliger.

4) Bygningsteknisk rådgivning.

5) Skole-kirke-samarbejde.

6) Kommunikation.

Det kræver ikke dispensation fra By-, Land- og Kirkeministeriet, og vedtægten skal offentliggøres på stiftets hjemmeside.

• Samarbejde efter denne bestemmelse kan ikke oprettes som en selvstændig juridisk enhed.
• Regnskabet skal føres hos et deltagende menighedsråd eller i provstiudvalgskassen.
• Samarbejde mellem menighedsråd efter denne bestemmelse kan ikke etableres på tværs af provstigrænser.

Der kan hentes inspiration i eksisterende samarbejdsaftaler på stifternes hjemmesider.

Indhold

Vedtægten skal indeholde oplysninger om:

• Hvilke menighedsråd der deltager i samarbejdet.
• Hvad samarbejdet vedrører.
• Finansieringen af samarbejdet.
• Tilsyn.
• Vilkår for andre menighedsråds optagelse i samarbejdet.
• Afgørelse ved uenighed om vedtægtens fortolkning.
• Vilkår for ophævelse af samarbejdet.
• Hvor vedtægten er offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres.

Organisering af samarbejdet

Vedtægt for samarbejde - model D

Dette samarbejde kræver, at der nedsættes en bestyrelse med repræsentanter fra både menighedsrådene og provstiudvalget.

Når menighedsråd og provstiudvalg opretter samarbejder, fastholdes provstiudvalgets tilsynsforpligtelser uændret – også selvom der indgår provstiudvalgsmedlemmer i bestyrelsen.

Et samarbejde efter denne bestemmelse kan også etableres med en fællesbestyrelse, hvis en sådan allerede er oprettet i provstiet.

Organisationsdiagram af model D

Fordele og ulemper ved et § 42b samarbejde

Fordelen ved denne type samarbejder er, at det er forholdsvis nemt at etablere og organisere et samarbejde efter denne bestemmelse, idet det alene er de samarbejdende menighedsråd og provstiudvalget, som skal blive enige om samarbejdets indhold, organisering og vedtægt.

Vedtægten skal ikke godkendes, men skal blot offentliggøres på stiftets hjemmeside.

Ulempen er, at samarbejdet ikke kan indgås med andre end menighedsråd og provstiudvalg, og kun indenfor de konkrete rammer af bestemmelsen. Ønsker menighedsråd og provstiudvalg at samarbejde om andet end hvad bestemmelsen giver mulighed for, skal samarbejdet godkendes af By-, Land- og Kirkeministeriet.

Generelt

Et eller flere menighedsråd og provstiudvalget i samme provsti kan indgå aftale om samarbejde ved at delegere kompetence, opgaver og finansiering til provstiudvalget, når samarbejdet omfatter følgende:

1) Fælles personaleadministration, herunder rekrutteringstiltag og HR-rådgivning.

2) Bygningsvedligeholdelse og drift, herunder af præsteboliger.

3) Bygningsteknisk rådgivning.

4) Skole-kirke-samarbejde.

5) Kommunikation.

Samarbejder efter denne bestemmelse kan kun ske som et samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg - og kan ikke etableres på tværs af provstigrænser.

Dette samarbejde kræver ikke dispensation fra By-, Land- og Kirkeministeriet, og vedtægten skal offentliggøres på stiftets hjemmeside.

• Samarbejde efter denne bestemmelse kan ikke oprettes som selvstændige juridiske enheder.
• Regnskabet skal føres hos provstiudvalgskassen.

Der kan søges inspiration i eksisterende samarbejdsaftaler på stifternes hjemmesider.

Indhold

Vedtægten skal indeholde oplysninger om:

• Hvilke menighedsråd, der deltager i samarbejdet.
• Hvad samarbejdet vedrører.
• Finansieringen af samarbejdet.
• Tilsyn.
• Vilkår for andre menighedsråds optagelse i samarbejdet.
• Afgørelse om uenighed om vedtægtens fortolkning.
• Vilkår for ophævelse af samarbejdet.
• Hvor vedtægten er offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres.

Organisering af samarbejdet

Vedtægt for samarbejde - model E

Et samarbejde efter denne bestemmelse medfører, at menighedsrådet delegerer kompetence, opgaver og finansiering for samarbejdet til provstiudvalget.

Organisationsdiagram af model E

Fordele og ulemper ved et § 43c samarbejde

Fordelen ved denne type samarbejder er, at det er forholdsvis nemt at etablere og organisere et samarbejde efter denne bestemmelse, idet det alene er de samarbejdende menighedsråd og provstiudvalget, som skal blive enige om samarbejdets indhold, organisering og vedtægt.

Menighedsrådet delegerer en kompetence til provstiudvalget, hvorfor menighedsrådet kan frigøres for nogle af sine forpligtelser.

Vedtægten skal ikke godkendes, men skal blot offentliggøres på stiftets hjemmeside.

Ulempen er, at samarbejdet ikke kan etableres med andre end menighedsråd og provstiudvalg, og kun inden for de konkrete rammer af bestemmelsen. Ønsker menighedsråd og provstiudvalg at samarbejde om andet end hvad bestemmelsen giver mulighed for, skal samarbejdet godkendes af By-, Land- og Kirkeministeriet.

Menighedsrådet delegerer en kompetence til provstiudvalget, hvilket betyder, at beslutningskompetence mistes i menighedsrådet.

Generelt

To eller flere menighedsråd kan indgå et samarbejde, der kræver dispensation fra By-, Land- og Kirkeministeriet. Samarbejder efter denne bestemmelse kan kun ske mellem menighedsråd, og dermed ikke med provsti, provstiudvalg eller andre.

Samarbejdet skal vedrøre løsningen af folkekirkelige anliggender.

Vedtægten skal godkendes af By-, Land- og Kirkeministeriet og offentliggøres på By-, Land- og Kirkeministeriets hjemmeside.

• Samarbejder mellem menighedsråd, der kræver dispensation, kan oprettes som en selvstændig juridisk enhed med eget regnskab.
• Regnskabet skal føres hos et deltagende menighedsråd eller i en selvstændig juridisk enhed.
• Samarbejde mellem menighedsråd efter denne bestemmelse kan indgås på tværs af provstigrænser.

Der kan søges inspiration i eksisterende relevante samarbejdsaftaler på By-, Land- og Kirkeministeriets hjemmeside.

Indhold

Vedtægten skal indeholde oplysninger om:

• Hvilke menighedsråd der deltager i samarbejdet.
• Hvad samarbejdet vedrører.
• Finansieringen af samarbejdet.
• Tilsyn.
• Vilkår for andre menighedsråds optagelse i samarbejdet.
• Afgørelse om uenighed om vedtægtens fortolkning.
• Vilkår for ophævelse af samarbejdet.
• Hvor vedtægten er offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres.

 Organisering af samarbejdet

Vedtægt for samarbejde - model B

I et § 43 samarbejde samles den overordnede ledelse af medarbejderen i et fælles administrationsudvalg.

Administrationsudvalget overtager ledelsen og ansvaret for de medarbejdere, der er omfattet af samarbejdet. Samarbejdet foregår gennem udvalget, som står for fordelingen af timer og opgaver i samarbejdet. Herved får udvalget en vigtig ledelsesrolle over for medarbejderne.

Administrationsudvalget sammensættes af menighedsrådsmedlemmer fra alle de deltagende menighedsråd. Det er hensigtsmæssigt, at kontaktpersonerne deltager i udvalget. Udvalget kan tildeles kompetencer til at beslutte, hvordan opgaverne udføres, hvem der skal være ansat og så videre.

Udvalget kan have til opgave at drøfte ansættelse, APV og MUS, beslutte udviklingsplaner for medarbejderne og lignende.

Administrationsudvalget kan udpege én kontaktperson, der har kontakten til medarbejderne på alle menighedsrådenes vegne. Medarbejderne refererer til den fælles kontaktperson i udvalget. Der skal søges dispensation for at udvalget kan vælge en fælles kontaktperson.

Organisationsdiagram af model B

Fordele og ulemper et § 43 samarbejde

Fordelen ved denne type samarbejder er, at det er muligt at etablere et samarbejde, der fraviger de almindelige rammer for samarbejde og udvider mulighederne.

Menighedsrådet delegerer en kompetence, hvorfor menighedsrådet kan frigøres for nogle af deres forpligtelser.

Ulempen er, at samarbejdet kun kan indgås mellem menighedsråd, og at vedtægten skal godkendes, hvilket kan gøre processen tungere.

Menighedsrådet delegerer en kompetence, hvilket betyder, at beslutningskompetence mistes i menighedsrådet.

Generelt

Flere menighedsråd i ét provsti kan beslutte at oprette de i § 42a og § 43 nævnte former for samarbejde med provstiet som ramme. En sådan beslutning skal træffes på budgetsamråd, og udgifterne til samarbejdet finansieres af provstiudvalgskassen.

Beslutningen om samarbejde efter denne bestemmelse træffes ved kvalificeret flertal på 2/3 på budgetsamrådet. Et samarbejde med provstiet som ramme ophører, hvis der på et efterfølgende budgetsamråd ikke er et kvalificeret flertal for at fortsætte samarbejdet.

Samarbejder efter denne bestemmelse kan alene indgås mellem menighedsråd, og ikke med provstiudvalg eller andre.

Bestemmelsen sigter mod samarbejde, der skal være fælles for provstiet som helhed, herunder samarbejde om opgaver, som mange af provstiets menighedsråd kan have gavn af, at de løfter i fællesskab. Et samarbejde med provstiet som ramme kræver, at der udarbejdes en vedtægt for samarbejdet.

Dette samarbejde kan etableres som enten et § 42a eller § 43 samarbejde.

• Samarbejde efter denne bestemmelse kan ikke oprettes som selvstændige juridiske enheder.
• Provstiudvalgskassen benyttes alene til finansiering. Provstiudvalget må ikke have beslutningskompetence i samarbejdet. 
• Samarbejde mellem menighedsråd efter denne bestemmelse kan ikke indgås på tværs af provstigrænser.

Der kan søges inspiration i eksisterende samarbejdsaftaler i forhold til § 42a på stifternes hjemmesider. For § 43-samarbejder kan der søges inspiration på By-, Land- og Kirkeministeriets hjemmeside.

Fordele og ulemper ved et § 42a og § 43 samarbejde

Fordelen ved denne type samarbejder er, at det udelukkende er samarbejdende menighedsråd, som skal blive enige om samarbejdets indhold, organisering og vedtægt.

Ulempen er, at samarbejdet kræver kvalificeret flertal på samtlige budgetsamråd, hvilket i praksis betyder, at 1/3 af menighedsrådene kan inddrages i samarbejdet ufrivilligt.

Generelt

De i § 43, stk. 1-5, nævnte regler om samarbejde mellem menighedsråd finder tilsvarende anvendelse på samarbejde mellem stiftsøvrighed, stiftsråd og provstiudvalg, mellem to eller flere stiftsøvrigheder, mellem to eller flere stiftsråd, mellem to eller flere provstiudvalg og mellem menighedsråd og en eller flere stiftsøvrigheder, stiftsråd eller provstiudvalg.

Samarbejdet skal vedrøre løsning af folkekirkelige anliggender.

Vedtægten skal godkendes af By-, Land- og Kirkeministeriet og offentliggøres på By-, Land- og Kirkeministeriets hjemmeside.

• Samarbejdet kan ikke oprettes som en selvstændig juridisk enhed med eget regnskab.
• Regnskabet skal føres hos en af de deltagende myndigheder.
• Samarbejde mellem menighedsråd efter denne bestemmelse kan indgås på tværs af provstigrænser.

Der kan søges inspiration i eksisterende samarbejdsaftaler på By-, Land- og Kirkeministeriets hjemmeside.

Fordele og ulemper ved et § 43b samarbejde

Fordelen ved denne type samarbejder er, at det er muligt at etablere samarbejde med flere myndigheder, hvilket fraviger de almindelige rammer for samarbejde og udvider mulighederne.

Ulempen er, at samarbejde efter denne bestemmelse er sjældent, og vedtægten skal godkendes, hvilket kan gøre processen tungere. 

Samarbejde kræver ofte ændringer af den enkelte medarbejders ansættelsesvilkår. Dette er et gennemreguleret område, og der er helt konkrete processer, som skal iagttages i den forbindelse.

De fleste ændringer af medarbejdernes vilkår til fx en ny arbejdsgiver eller et nyt arbejdssted, kan betyde, at medarbejderne skal have skriftlig besked om de nye vilkår og mulighed for at udtale sig om dem, inden de kan træde i kraft.

Der er regler for, hvordan en sådan varsling skal foregå, og en varslingsperiode kan være op til 6 måneder, før ændringerne – og dermed også samarbejdet – kan træde i kraft.

Hvis medarbejderen er indstillet på ændringerne, kan der blot laves en frivillig aftale om, at medarbejderen fremover får nye vilkår, arbejdssteder, arbejdsopgaver, ansvarsområder med videre.

Her kræves blot et tillæg til ansættelsesbeviset, som begge parter underskriver.

Særligt om tjenestemænd

Hvis der er tjenestemænd ansat vil proceduren være anderledes end for overenskomstansatte medarbejdere.

Hvis samarbejdet betyder, at en tjenestemand skal udføre arbejde for andre menighedsråd, er det By-, Land- og Kirkeministeriet, der har kompetencen til at ændre stillingen. Den relevante faglige organisation vil også skulle høres.

 ________________________________________________________________

Kontakt gerne Landsforeningen af Menighedsråd eller stiftet for råd og vejledning forud for indgåelse af en samarbejdsaftale – både i forhold det det konkrete samarbejde, men også i forhold til de ansættelsesretlige forhold for medarbejderne.