Tjenestebolig for præster

Formålet med anbefalingerne er at skabe overblik over bestemmelserne, der gælder for tjenesteboliger.  

Ansættelsesloven foreskriver, at der til tjenestemandsstillinger som sognepræst er knyttet en tjenestebolig. Boligpligt i tjenesteboligen er et led i sognepræstens ansættelse. Bolig og arbejde knyttes sammen. Tjenesteboligen skal derfor gøre det muligt for præsten både at bestride sit embede, og skabe en tryg ramme om familieliv. Det stiller krav til boligen i forhold til adskillelse mellem de tjenstlige lokaler og den private del.

Tjenesteboligmassen spænder fra fredede præstegårde til villaer, parcelhuse og lejligheder. Det gør det vanskeligt at lave meget specifikke anbefalinger gældende for alle. Der er hensyn at tage til byggestil, ruminddeling, alder og størrelse. Menighedsråd, provster og provstiudvalg bør altid tænke langsigtet i forhold til tjenesteboliger og have sig for øje, at de er egnede som embedsboliger, rummelige og fleksible i forhold til at kunne huse forskellige husstandes størrelser.

Det er menighedsrådets ansvar at holde tjenesteboligen i god og forsvarlig stand. Det er præstens ansvar at sørge for rengøring, udluftning og tilse boligen, så ting, fx et utæt rør, eller mistanke om at noget er galt, ikke få lov at stå ubemærket hen.

Mindst hvert andet år afholder menighedsrådet syn over tjenesteboligen og have. Synsprotokoller er et arbejdsredskab, som menighedsrådet anbefales at bruge som udgangspunkt for en flerårig plan for vedligeholdelse og fornyelser i tjenesteboligen. Det giver menighedsrådet mulighed for at prioritere og planlægge, og det giver præsten tryghed og viden om, hvornår og hvorledes ting vil blive udført.

I sidste ende er det provstesynet, der hvert fjerde år tilser, at der bliver fulgt op på synsprotokollerne. Det er desuden provstens opgave ved provstesynet sammen med den bygningskyndige udpeget af provstiudvalget at være opmærksom på tjenesteboligens bedste på længere sigt, så tjenesteboligen følger med tiden og der træffes langsigtede beslutninger.

Det anbefales, at det bliver fast rutine, at præstens tillidsrepræsentant udover medvirken ved provstesyn, også deltager ved ind- og udflytningssyn.

En tjenestebolig skal som enhver anden bolig holdes vedlige løbende. Præsten kan dermed heller ikke undslå sig for at ting bliver udført. Gennem dialog og aftaler sørger menighedsråd og præst i fællesskab at finde tidspunkter, der er mest belejlige

Landsforeningen og Præsteforeningen opfordrer desuden menighedsråd til at tænke bæredygtigt og i grønne løsninger i forhold til tjenesteboligen. 

Den private del af tjenesteboligen skal ideelt set have:

• Tre værelser udover et soveværelse, eventuelt et fjerde værelse.
• Tidssvarende køkken (med mulighed for spiseplads).
• Tidssvarende bade- og toiletfaciliteter; ideelt set to badeværelser eller et badeværelse og et toilet og hvis boligen er i flere etager indrettet således, at der er et toilet på hver etage.
• Hårde hvidevarer i form af komfur (kogeplade/ovn) køleskab, fryser, opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler.
• Sikkerhedsgodkendte låse og hasper på døre og vinduer.
• Netværksforbindelse/antennestik, der som minimum giver adgang til TV.

Når der er tjenstlige lokaler i boligen, er boligen ramme for både præstens arbejde og for præstens privatliv. Det er derfor vigtigt at forholde sig til, hvordan man bedst muligt kan adskille den tjenstlige og den private del af boligen.

• Der skal så vidt muligt være separate indgange til såvel den tjenstlige som til den private del af tjenesteboligen.
• Der bør sikres en god adskillelse mellem den private og den tjenstlige del af boligen, herunder, at adgang til de tjenstlige lokaler/faciliteter ikke kræver passage gennem den private del af boligen.
• Det skal ligeledes sikres, at brugerne af de tjenstlige lokaler/faciliteter ikke uden videre kan få adgang til den private del af boligen.
• Der bør være en god lydmæssig adskillelse mellem den private og den tjenstlige del af boligen.
• Der bør være et særskilt toilet til de tjenstlige lokaler.

Ved ny- og ombygning af tjenestebolig bør menighedsrådet have ovenstående punkter med i planlægningen.

Kontoret skal have en størrelse, så præsten kan føre fortrolige samtaler. 

Der skal være et aflåseligt skab/møbel på kontoret til dokumenter med personfølsomme oplysninger. 

Efter dialog med præsten anskaffer menighedsrådet møbler, lamper, gardiner til kontoret.

Når have/gårdsplads og lignende (i det følgende kaldet have) er under 1000 m2, er udgangspunktet, at det er præsten, der passer haven, og der skal derfor ikke indgås aftale vedrørende pasning.

Menighedsrådet kan overtage pasningen af haven helt eller delvist. I så fald skal der indgås  aftale om, hvilke forpligtelser menighedsrådet har påtaget sig. Det kunne til eksempel dreje sig om følgende opgaver:

•      Græsslåning og klipning af kanter

•      Klipning af hæk

•      Beskæring af træer

Det er menighedsrådet, der beslutter, om det vil indgå en aftale om pasning af have. På menighedsrådsmøder kan præsten ikke deltage i forhandlinger og afstemninger i sager der handler om præsteboligen eller -haven. Men præsten har lov til at komme med en udtalelse.

Menighedsrådet anbefales derfor at overveje, om der skal indgås en aftale om overtagelse af vedligeholdelsesopgaver i haven og i givet fald hvilke, når der ansættes en præst.

Hvis menighedsrådet vil overtage hele eller dele af pasningen af haven, er det hensigtsmæssigt at have et udkast til aftale klar til indflytningssynet.

Præsten er berettiget til at tage sin tillidsrepræsentant med til indflytningssynet.

Aftale om, at menighedsrådet overtager forpligtelsen til at passe haven helt eller delvist, kan også indgås på et senere tidspunkt end ved indflytningssynet.

Hvis man indgår en aftale om pasning af haven, anbefales det at bruge skabelon til ”Aftale om vedligeholdelsesforpligtelser vedrørende have/gårdsplads i tilknytning til tjenesteboligen beliggende” som kan downloades i afsnittet "Vil du vide mere" nedenfor.

Når haven er over 1000 m2, er det menighedsrådet, der passer haven i sin helhed.

Hvis der er anlagt køkkenhave og bede m.v., efter præstens egne ønsker, passes disse af præsten selv.

Hvis præsten ønsker at passe haven helt eller delvist, anbefales det at indgå en aftale herom.

En eventuel aftale om, at præsten passer haven, indgås som udgangspunkt i forbindelse med indflytningssynet, eller snarest muligt derefter.

Præsten er berettiget til at tage sin tillidsrepræsentant med til indflytningssynet.

Aftale om, at præsten overtager forpligtelsen til at passe haven helt eller delvist, kan også indgås på et senere tidspunkt end ved indflytningssynet.

Hvis haven er under 1000 m2 kan menighedsrådet opsige eller ændre en aftale om hel eller delvis overtagelse af forpligtelsen til at vedligeholde haven. 

Det er vigtigt, at dette ikke sker på et vilkårligt grundlag, og menighedsrådet bør derfor være opmærksom på de forudsætninger, der har været for at indgå aftalen.

Præsten kan også vælge at opsige aftalen og selv påtage sig at passe haven for fremtiden.

Hvis haven er på over 1000 m2, og menighedsrådet har aftalt med præsten, at denne helt eller delvist passer haven, kan præsten opsige aftalen eller eventuelt indgå en ny aftale.

Præsten må ikke uden menighedsrådets samtykke foretage større ændringer i haven. Det betyder, at hvis præsten fx ønsker at fælde træer, anlægge terrasse, bede, lysthus eller drivhus, så skal menighedsrådet give samtykke[1].

Hvis menighedsrådet ønsker at ændre i haven, skal præsten høres om de påtænkte ændringer, uanset havens størrelse. Præstens svar skal indgå i den endelige beslutning, om ændringen skal gennemføres.

Hvis der er tale om væsentlige ændringer herunder også udgifter til ændringen, anbefales det at forelægge spørgsmålet for provstiudvalget, da sådanne ændringer vil kunne sidestilles med ændringer af tjenesteboligen, som skal godkendes af provstiudvalget. Præstens udtalelse sendes med til provstiudvalget.

 Da tjenesteboligen i mange tilfælde ligger tæt på kirken, skal menighedsrådet være opmærksomt på, om der er fredninger, der eventuelt står i vejen for ændringer af haven.

Har menighedsrådet forpligtelsen til hel eller delvis pasning af haven, er det menighedsrådet, der afgør hvornår og hvordan arbejdet skal udføres. 

Det forudsættes, at arbejdet udføres under hensyntagen til, at det er præstens private område, herunder at præsten så vidt muligt varsles om arbejdets udførelse, og at præstens ugentlige fridag respekteres. 

Det er også menighedsrådet, der fastlægger niveauet for, hvordan haven passes og hvem, der gør det.

Hvis haven er under 1000m2, og præsten dermed som udgangspunkt er forpligtet til at passe haven, hører forbruget til vanding af haven til under præstens private vandforbrug. Dette gælder uanset, der er indgået en aftale om, at menighedsrådet har overtaget hele eller dele af vedligeholdelsespligten.

Er haven derimod over 1000 m2, betales forbruget af vand til havevanding af kirkekassen.

Haveredskaber stilles til rådighed af menighedsrådet, uanset hvem, der har forpligtelsen til at passe haven. 

Haveredskaberne skal skrives på tjenesteboligens inventarliste.

Det er menighedsrådets opgave, at sørge for fejning, snekastning og grusning af adgangsveje til tjenstlige lokaler (kontor og konfirmandstue) i tjenesteboligen

Ministeriet har i en sag konkret afgjort, at det offentlige fortov beliggende ved tjenesteboligen var at betragte som en del af adgangsvejen til de tjenstlige lokaler. 

Det fremgik endvidere af afgørelsen, at forpligtelsen til rydning af de offentlige adgangsveje består på alle ugens dage.

For forbrugsudgifterne el, vand og varme gælder, at der er to parter (præst og menighedsråd), der skal dele en regning.

Det er erfagruppens anbefaling, at præsten betaler de løbende regninger direkte til leverandørerne (elselskab, vandværk etc.) og årligt fremsender disse til menighedsrådets kasserer, hvorefter menighedsrådet refunderer præsten de udgifter, som vedrører de tjenstlige arealer.

De seneste års udvikling på ikke mindst el-markedet har givet priser, der varierer kraftigt hen over både året og døgnet. Ved at lade præsten betale regningerne direkte til leverandøren får præsten mulighed for fuldt ud at udnytte mulighederne for at bruge strømmen når den er billigst, skifte elselskab m.v.

Hvis det er teknisk muligt - og giver mening i forhold til omkostningen - kan menighedsrådet, overveje at få opsat separat elmåler for de tjenstlige lokaler, så menighedsråd hhv. sognepræst modtager hver sin elregning.

En tjenestebolig skal være af god og tidssvarende standard” – og derfor skal være muligt for præsten at opsætte ladeboks til el-/hybridbil.

Menighedsrådet står for husets faste installationer og derfor er det menighedsrådets ansvar og for menighedsrådets regning, at der skal etableres kabel fra eltavlen og frem til passende parkeringssted for bilen.  Bemærk, at der ved fredede boliger kræves Slots- og Kulturstyrelsens godkendelse.

Kablet skal dimensioneres forskriftsmæssigt og i eltavlen tilsluttes egen HPFI samt MID-godkendt bimåler. Ved parkeringsstedet kan installationen fx afsluttes i et CEE udtag. 

I stedet for opsættelse af bimåler kan ladeboksens måler også anvendes som bimåler. Det væsentlige er, at præsten kan dokumentere sit elforbrug til opladning af bilen og at dette bliver trukket fra præstens øvrige elforbrug.

Hvis ikke andet aftales, er det præstens ansvar og for præstens regning, at ladeboksen anskaffes, opsættes og nedtages. 

Der er mange forskellige muligheder på markedet – både omkring teknisk forskellige modeller, men også omkring ejerforhold (fx køb/leje i forbindelse med elaftale/følge med i bilkøb) så ved at lade ladeboksen være præstens ansvar sættes præsten fri i forhold til at vælge den løsning, som præsten finder mest fordelagtig.

Grundtanken er, at præsten betaler det fulde forbrug af strøm til al opladning af bilen til både privat og tjenstlig kørsel. 

Tjenstlig kørsel kan efterfølgende godtgøres af stiftet efter de sædvanlige regler for befordringsrefusion.

Det på bimåleren/ladeboksen aflæste forbrug medgået til opladning af elbil skal derefter trækkes fra inden menighedsrådets andel af husets elforbrug beregnes i den årlige refusionsopgørelse. 

Forbrug til opladning af el-bil kan aldrig indgå i et fast el-forbrug – uanset afregningsform skal bundlinjen altid være, at strøm til elbilen er præstens private udgift.

Menighedsrådet kan opsætte solceller på præsteembedets bygninger, herunder tjenesteboligen – den kommunale lokalplan, grundejerforenings vedtægter eller tinglyste servitutter skal dog undersøges, ligesom eventuelle fredningsbestemmelser for tjenesteboligen kan stå i vejen.

Hvis menighedsrådet afholder udgifterne til el i præsteboligen og præsten hidtil har været på fast ordning fortsætter dette uændret. Det vil sige at opsætningen af solceller ingen indvirkning får på præstens afregning med menighedsrådet, men menighedsrådets udgifter til el i præsteboligen reduceres af solcellerne.

Hvis præsten afholder udgifterne til el i præsteboligen og menighedsrådet refunderer en procentvis andel svarende til de tjenstlige arealer, fortsætter dette uændret. 

Det vil sige at opsætningen af solceller kommer både menighedsråd og præst til gode, da den samlede elregning, som menighedsrådet refunderer en procentsats af, bliver mindre.

Flere præsteboliger opvarmes i dag med el i form af varmepumpe eller jordvarmeanlæg. Hvis præstegården opvarmes med el, skal opvarmningsanlægget være forsynet med en MID-godkendt bimåler, så elforbrug til opvarmning kan opgøres særskilt. Men herefter afregnes opvarmning ifølge de almindelige regler for opvarmning, hvor Medarbejder- og kompetencestyrelsen årligt fastsætter en takst per opvarmet m2.

Det vil sige at:

• Enten betaler præsten fast varmebidrag til menighedsrådet efter Medarbejder- og kompetencestyrelsens sats, og menighedsrådet betaler strømforbruget aflæst på opvarmningskildens bimåler.
• Eller præsten afholder udgifterne til strømmen og menighedsrådet refunderer præsten for de tjenstlige kvadratmeter efter Medarbejder- og kompetencestyrelsens sats.

I førstnævnte tilfælde kan det anbefales at aflæse bimåleren jævnligt (fx kvartalsvist) og udregne strømprisen med samme interval, da både opvarmningsbehovet såvel som strømprisen vil svinge kraftigt hen over året.