Forebyggelse af skimmelsvamp i tjenesteboligen

Skimmelsvampe spreder sig gennem luften ved hjælp af sporer, der kan udvikle sig til skimmelsvampevækst på fugtige overflader. Er der tegn på fugt eller lugt i tjenesteboligen, skal man være opmærksom på, om der er vækst af skimmelsvampe.

En række helbredsmæssige problemer kan være tegn på skimmelsvamp i tjenesteboligen. De mest almindelige helbredsgener er hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt og svimmelhed. Mere specifikke symptomer er øjenkløe, tilstoppet næse, hæshed, rødme og brændende hud. Endvidere kan allergikere få høfeber, øjenkatar, astma og eksem. Generne forsvinder i reglen, hvis man opholder sig andet sted, end hvor skimmelvæksten er.

Skimmelsvampe frigiver stoffer, som mennesker kan reagere på: Mykotoksiner, glukaner og allergener. Det er dog ikke alle mennesker, der rammes. Nogle mærker slet ikke stofferne, mens andre kan blive meget syge. Ved længere ophold i skimmelramte tjenesteboliger kan raske mennesker blive sensibiliseret, og derefter reagere og i værste - men sjældne - tilfælde få varige skader. Beboerne bør notere sig, om helbredstilstanden bedres, når man opholder sig væk fra tjenesteboligen i nogle dage. Forsvinder symptomerne ved længere ophold uden for tjenesteboligen, kan det være tegn på forekomst af skimmelsvamp.

Skimmelsvamp viser sig som grønne, sorte, brune eller hvide pletter eller skjolder, der ofte har en lodden overflade. Skimmelsvamp kan ofte vokse synligt på vægge, gulve eller lofter, men kan også findes på steder, hvor de er svære at opdage – typisk i hulrum som f.eks. krybekældre, kældre, gulvkonstruktioner på terræn eller bag tapet og vægbeklædning samt skjult i forsatsvægge og i tagkonstruktioner. De skjulte skimmelsvampeangreb er ofte de største, og erfaringsmæssigt giver de skjulte skader større indeklimagener.

Man kan ikke altid lugte, at der er skimmelsvamp i tjenesteboligen. Lægger man mærke til en muggen lugt, der kommer fra skabe eller utætheder ved f.eks. paneler, kan det være tegn på, at der er skjulte fugtproblemer i tjenesteboligen. Uanset om skimmelsvampene sidder synligt, eller de er skjult, skal de fjernes. Skimmellugten kan også "hænge" i tøj og indbo.

Skimmelsvamp trives ved høj luftfugtighed. Når der opstår fugt og skimmelsvamp i en tjenestebolig, kan det både skyldes mangler og fejl ved bygningen og den måde, beboerne lever og bruger tjenesteboligen på.

Nogle bygninger har forkerte konstruktioner, fejl, skader og tekniske svagheder, som giver kolde og fugtige flader. Der kan være manglende dræning og utætte eller utilstrækkelige tagrender. Der kan være fejlkonstruktioner, såsom plader på ydervægge, der ikke er opsat korrekt, forkert isolering af

lofter, manglende ventilation, opfyldning af fugtige kældre med sand, opstigende grundfugt, defekte kloakledninger, terrænfald mod bygningen mv.

Skimmelsvampe kan vokse på næsten alle materialer, når blot der er fugt på materialeoverfladen. Luftfugtigheden i en tjenestebolig kan godt være lav, men hvis der er høj luftfugtighed på overflader i fx skjulte konstruktioner, kan skimmelsvampene gro her.

Dårlig udluftning, for lidt opvarmning, madlavning uden ventilation, møbler op ad kolde vægge, fugt fra badeværelser og indendørs tørring af tøj uden ordentlig udluftning kan medvirke til at danne fugt i tjenesteboligen.

Der kan være flere samvirkende årsager til, at der er kommet skimmelsvampevækst i en tjenestebolig. Uhensigtsmæssig brugeradfærd kan være medvirkende til at forstærke allerede forekommende problemer med tjenesteboligens tilstand (se bilag 2 om gode råd for brugeradfærd og indeklima). Det kan således være en kombination af husets konstruktion, vedligeholdelsen og den måde beboerne bruger tjenesteboligen på, der skaber fugt, så svampene breder sig.

Vær opmærksom på ændringer i tjenesteboligen (f.eks. bortskaffelse af oliefyr i kælderen, som ikke erstattes af alternativ varmekilde), der kan påvirke tjenesteboligens tilstand negativt og fremme skimmelsvampevækst, som følge af mindre varmetilførsel, lavere grad af ventilation eller højere grad af fugt i bygningen o.a.

Det er afgørende ved alle syn af tjenesteboligen (jf. bilag 1) at være opmærksom på forhold, som kan bidrage til vækst af skimmelsvamp. I forbindelse med alle syn bør det således konstateres, om der forekommer lugt af skimmelvækst eller fugt i tjenesteboligen, samt årsagerne hertil.

Det bør fx undersøges om:

• den udvendige vedligeholdelse er i orden
• der ved indtræden i boligen eller i enkelte rum lugter af skimmelvækst
• der er tegn på synlig fugt og skimmelvækst
• der er konstruktioner med mulighed for skjult fugt og skimmelvækst
• præsten og præstens familie har helbredsgener, der kan relateres til skimmelvækst.

Det er en god idé at begynde et syn med en inspektion af tjenesteboligen udefra.

Problemer med fugt og vækst af skimmelsvamp i tjenesteboliger skal løses så hurtigt og effektivt som muligt. For at sikre, at dette sker, bør nedenstående vejledning til procedure altid følges.

Der er ingen skimmelvækst uden fugt. Det er derfor vigtigt, at man altid:

• finder fugtkilden og standser den
• bestemmer omfanget af skimmelvæksten, afrenser og rengør forskriftsmæssigt

Findes og fjernes kilden til væksten af skimmelsvamp ikke effektivt, vil der i bedste fald alene være tale om midlertidig ’symptomlindring’ og der er stor risiko for, at problemet vil dukke op igen, med mulig helbredsrisiko for præsten og dennes familie til følge.

Det må således kraftigt frarådes at søge at løse problemet med den i første omgang billigste ’lappeløsning’, f.eks. ved at lappe på en fugtskade eller forsøge at indkapsle skimmelsvampene.

Dette vil erfaringsmæssigt oftest vise sig at være spild af ressourcer, mens den i første omgang dyrere, fagligt velfunderede, løsning både i forhold til præstens/præstefamiliens helbred og økonomisk på langt sigt vil være den fornuftigste.

Præsten skal som daglig tilsynsførende med tjenesteboligen rette henvendelse til menighedsrådet med orientering til provsten eller direkte til provsten, såfremt der er mistanke om skimmelsvamp i tjenesteboligen. Præsten har mulighed for at inddrage den lokale tillidsrepræsentant og/eller arbejdsmiljørepræsentant.

Præsten skal rette henvendelse til menighedsrådet/provsten på baggrund af observeret fugt, skimmelsvamp/lugtgener og/eller helbredsmæssige gener, som vurderes at skyldes skimmelsvamp. Dette kan evt. understøttes af en lægefaglig udtalelse. Præsten kan anmode menighedsrådet om et syn. Alternativt kan præsten anmode om at få iværksat et ekstraordinært provstesyn.

Uanset om provsten eller menighedsrådet syner tjenesteboligen og varetager den videre procedure, som beskrevet herunder, så skal tidsfristerne iagttages og overholdes.

Inden 2 uger efter modtagelse af henvendelse fra præsten vedr. mistanke om skimmelsvamp afholdes der syn af tjenesteboligen. Ved synet vurderes, om der er grundlag for bestilling af teknisk undersøgelse eller ekstern ekspert. Stiftets bygningskonsulent eller eksterne rådgivere med fugt og mikrobiologisk kompetence bør inddrages i besigtigelse og vurdering.

Hvis synet gennemføres af provsten, underretter denne senest 3 uger efter modtagelse af præstens henvendelse menighedsråd /præstegårdsudvalg herom og om provstens overvejelser om behovet for at foretage en teknisk undersøgelse af tjenesteboligen. Underretningen sendes samtidigt hermed til præsten og dennes tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant.

Hvis synet gennemføres af menighedsrådet, underretter formanden senest 3 uger efter modtagelse af præstens henvendelse provst/provstiudvalg herom og om rådets overvejelser om behovet for at foretage en teknisk undersøgelse af tjenesteboligen. Underretning sendes samtidigt hermed til præsten og dennes tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant.

Hvis der vurderes at være behov for en teknisk undersøgelse af tjenesteboligen, skal denne ligeledes bestilles senest 3 uger efter modtagelse af henvendelse fra præsten og gennemføres hurtigst muligt herefter. Bestilling af undersøgelsen foretages normalt af menighedsrådet eller provsten.

Menighedsråd/provst kan på eget initiativ bestille en undersøgelse såfremt besigtigelsen ved en synsforretning tilsiger det.

Udgifter til den tekniske undersøgelse kan søges dækket af provstiudvalgets midler.

Tekniske undersøgelser af problemer med skimmelsvamp kan bestilles ved f.eks. Teknologisk Institut eller lignende anerkendt konsulentvirksomhed med særlig ekspertviden indenfor området.

Den tekniske undersøgelse bør omfatte alle de dele af tjenesteboligen, hvor der er en mulig risiko for vækst af skimmelsvamp og gennemføres med alment anerkendte målemetoder. Erfaringsmæssigt giver en mere begrænset teknisk undersøgelse ikke tilstrækkelig sikkerhed for, om der forekommer skimmelsvamp i tjenesteboligen.

Ofte vil en fyldestgørende undersøgelse kræve indgreb i bygningens konstruktion.

Den tekniske undersøgelse sendes til alle parter, og der træffes beslutning om det videre forløb.

Hvis den tekniske undersøgelse ikke viser forekomst af skimmelsvamp, foretages ikke yderligere. Menighedsrådet giver præsten besked om resultatet af undersøgelsen.

Hvis den tekniske undersøgelse viser forhøjet forekomst af skimmelsvamp i en grad, så indeklimaet vurderes påvirket i hele boligen eller i enkelte rum, udarbejder menighedsrådet i samråd med provsten så vidt muligt inden 1 uge efter modtagelse af rapporten en handlingsplan.  Handlingsplanen skal indeholde:

• en vurdering af om tjenesteboligen er helt eller delvis ubeboelig med deraf følgende eventuelt behov for erstatningsbolig
• en vurdering af behov for opmagasinering og eventuel afrensning af indbo
• en forventet handleplan og tidsplan for renovering

Desuden udarbejdes et projekt til udbedring af evt. fugtskader og fjernelse af skimmelsvamp. Planen bør udarbejdes i samråd med en arkitekt eller ingeniør med særlig faglig viden om håndtering af skimmelsvamp og evt. under inddragelse af stiftets bygningskonsulent.

Handlingsplanen og projektet forelægges præsten til høring og udtalelse. Er tjenesteboligen ramt af omfattende skimmelsvampevækst, skal der tages stilling til, om der skal foretages en gennemgribende renovering, eller om menighedsrådet foretrækker at rive tjenesteboligen ned.

Menighedsrådet er ansvarligt for at undersøge i kommunen, om der er en fredningsgrad, eller om tjenesteboligen er vurderet som bevaringsværdig. Hvis der er tale om en fredet bygning, skal projektet godkendes af stiftsøvrigheden.

Derudover skal der foreligge en finansieringsplan. Søges der midler fra provstiudvalget, skal handlingsplanen og projektet godkendes af provstiudvalget. Menighedsrådet bør desuden undersøge, om der er mulighed for at søge udgifterne til udbedringen dækket af andre (f.eks. hussælger/ejerskifte-forsikring eller anden forsikringsskade).

Beslutning om opmagasinering, flyttegodtgørelse, kørsel m.m. afgøres af stiftsøvrigheden. Menighedsrådets og provstens afgørelse kan af præsten indbringes for stiftsøvrigheden/biskoppen.

Da der i tilfælde af genhusning altid vil være behov for opmagasinering af præstens indbo og eventuelt også afrensning af inventar, er denne information også at finde i ”Vejledning om genhusning”.

Menighedsrådet skal afholde udgiften til:

•  opmagasinering af indbo i forbindelse med udbedring af skaderne
• eventuel rengøring og rensning af indbo

Rensning af indbo foretages af et anerkendt firma med den fornødne faglige kompetence på området.

Opmagasineret indbo tilgås kun af præsten og dennes eventuelle familie. Har menighedsrådet behov for at få adgang til indbo, der tilhører menighedsrådet, skal dette aftales med præsten. Tilsynet med opmagasineret indbo påhviler præsten. Menighedsrådet indgår kontrakt med rensningsfirmaet og opmagasineringsstedet, hvorfor menighedsrådet også har ansvaret for, at kontrakten overholdes.

Der kan være indbo, der ikke kan renses. Om tabet af disse kan dækkes, vil bero på en konkret vurdering i henhold til erstatningsansvarsreglerne.

Viser resultatet af den tekniske undersøgelse af omfanget af skimmelsvampe-angrebet og/eller en evt. lægefaglig vurdering fra husstandens læge, at en fraflytning fra tjenesteboligen er nødvendig, afgør provsten, at dette finder sted. Husstanden bør ikke bo i tjenesteboligen under en renovering, da dette vil øge eksponeringen over for skimmelsvampe. Ved skimmelvækst, som giver eller har givet helbredsmæssige gener, kan der foretages umiddelbar fraflytning.

Når behovet for en genhusning er en realitet, skal parterne oftest både hurtigt og igennem lang tid forholde sig til en række problemstillinger. De er beskrevet i den særskilte ”Vejledning om genhusning”.

Når skimmelsvamperenoveringen af tjenesteboligen er afsluttet, er det afgørende, at kvaliteten af renoveringen dokumenteres gennem afsluttende måling af fugt og kontrol af skimmelafrensning, foretaget umiddelbart efter forskriftsmæssig afsluttende rensning/rengøring af tjenesteboligen.

Målingen kan foretages af Dansk Teknologisk Institut eller lignende anerkendt konsulentvirksomhed. Målingen indgår i slutrapport for renoveringen som dokumentation for, at tjenesteboligen er fuldstændig renset for skimmelsvamp. Kopi af slutrapporten sendes til præsten.

Herefter aftales hurtigst muligt - og inden præstens genindflytning i den renoverede (del af) tjenestebolig - indflytningssyn, hvor tjenesteboligen gennemgås for mangler, herunder om tjenesteboligen er tilstrækkeligt rengjort.

 Brugernes adfærd kan have betydning for forekomst af skimmelsvamp.

Præsten og dennes familie bør i den daglige brug af tjenesteboligen derfor være opmærksom på følgende gode råd om hensigtsmæssig brug af tjenesteboligen.

Disse gode råd om brug af tjenesteboligen kan bidrage til et bedre indeklima, herunder medvirke til at begrænse forekomsten af skimmelsvamp.

• Luft tilstrækkeligt ud, især i køkken, badeværelse og soverum
   
• Tør eventuel kondens af vinduerne og luft ud, når de dugger til
   
• Brug ekstra varmekilder korrekt (fx pejs/brændeovn)
   
• Frihold kolde ydervægge for møblering i mindst 10 cm afstand
   
• Husk ekstra udluftning, når fyringssæsonen starter
   
• Husk at holde alle opholdsrum tilpas opvarmet (også soverum)
   
• Husk at bruge emhætte i køkken og mekanisk ventilation i baderum
   
• Husk ekstra udluftning efter mange gæster og evt. brug af stearinlys
   
• Husk at lukke døre til vaskerum og badeværelser under og efter brug
   
• Husk at holde døre lukket til evt. fugtig kælderetage
   
• Husk at holde ventiler åbne i kælder og på loft.