Genhusning af præster der bor i tjenestebolig

Trivslen går på hele præstens husstand. Der kan være både børn og ægtefælle, der må lægge dagligdagens rutiner om og måske bliver ramt på helbredet og skal finde tid til lægebesøg.

Det er vigtigt, at der rundt mellem alle de involverede parter er en god kommunikation. Det er betryggende for præsten at vide, hvor menighedsråd, provst og stift (og evt. kommune) er henne i processen.  

Trivselssamtaler (mhp. fastholdelse, motivation og trivsel) anbefales med provst eller en supervisor. Præsteforeningen har mulighed for at henvise til præster, der selv har oplevet at blive genhuset, som tilbyder en telefonsamtale med mulighed for at erfaringsudveksle.

Provsten kan bevillige præsten ekstraordinær fri til flytning mv., dette vil formindske risikoen for eventuelt sygefravær.

Det er vigtigt, at der hurtigst muligt gives besked til stiftet om, at præsten er fraflyttet sin tjenestebolig og er blevet genhuset i en anden bolig. 

Dette kan have betydning for boligbidraget og de øvrige udgifter til el, vand og varme. Boligbidraget i genhusningsboligen kan ikke overstige det, som præsten betaler i sin tjenestebolig.

Der kan i følge Tjenesteboligcirkulæret kun opkræves boligbidrag efter en vurdering af en bolig. Dog kan der ved midlertidige lejemål for højst tre måneder indgås anden aftale efter stiftets anvisning. Det er stiftet, som er ansvarlig for, at der foretages en vurdering eller indgås en aftale.

Der skal mellem præst og menighedsråd indgås aftaler i forhold til opkrævning for el, vand og varme i genhusningsboligen efter gældende regler.

Det kan være omstændigt at få overblik over beskadiget og tabt indbo og få en eventuel erstatning udbetalt. Forholdene skal derfor belyses og oplyses til de involverede parter, hvor ved der kan spares meget tid og besvær.

Ved skade på tjenesteboligen, som ved fx skimmelsvampeangreb, kan det firma, der skal afrense tjenesteboligen, opgøre værdien af fx madvarer, der skal kasseres. Derudover vil der, når rensning er nødvendig, ofte være genstande, der ikke kan reddes.

Det er præstens eget valg, om der tegnes privat indboforsikring. Vær opmærksom på, at præstens private indbo ikke er dækket af Folkekirkens forsikring, uanset årsag. Forsikringsordningen refunderer derfor ikke menighedsrådets eventuelle udgifter til præstens private indbo.

Tryg Gruppeliv, som mange præster har tegnet forsikring hos, dækker kun ved pludseligt opståede skader, hvilket ville være vandskade, brandskade og lignende. Ved skimmelsvampeangreb vil det ofte skyldes konstruktioner, hvilket ikke er en pludselig opstået skade.

Hvis præsten får en arbejdsskade som følge af skimmelsvamp, skal det anmeldes til AES (gælder kun præsten).

Vedrørende præstens familie fastsættes eventuel erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller svie og smerte af Forsikringsselskabet Gjensidige, som behandler spørgsmålet om menighedsrådets ansvar.

Hvis der opstår spørgsmål om, hvorvidt menighedsrådet har ansvar, behandles sagen af Forsikringsselskabet Gjensidige.

Ved genhusningssituationer har præsten ret til godtgørelse både i forbindelse med flytningen af indbo, supplerende flyttegodtgørelse samt eventuelt en engangsgodtgørelse:

• Flytning af indbo – præsten skal indhente 3 flyttetilbud fra flyttefirmaer. Stiftet godkender, hvilket tilbud der kan benyttes. Faktura for flytningen sendes til stiftet, som foretager betalingen. NB. Ved skade på tjenesteboligen kan det være mest oplagt at lade rensningsfirmaet stå for flytningen af indbo. Der vil dog her være andre elementer i tilbuddet, hvilket gør det mere komplekst.
   
• Supplerende flyttegodtgørelse – der udbetales ved første flytning supplerende flyttegodtgørelse jf. gældende sats på flyttetidspunktet. Den supplerende flyttegodtgørelse udbetales via præstens løn af stiftet, da beløbet er skattepligtigt.
   
• Engangsgodtgørelse – stiftet udbetaler et engangsbeløb svarende til et års boligbidrag i forhold til boligbidraget på fraflytningstidspunktet. Beløbet er skattepligtigt og udbetales via præstens løn. Dette gælder kun ved dispensation grundet helbredsmæssige forhold.

Flytter præsten til en nyindkøbt tjenestebolig eller en totalrenoveret tjenestebolig, er det at betragte som en ny bopæl.

Ved udflytning fra (hver) midlertidig genhusningsbolig opfordres menighedsrådet til at påtage sig ansvaret for rengøring af boligen.

Menighedsrådet er forpligtet til at stille midlertidige kontorfaciliteter til rådighed for præsten herunder adgang til internet.

Menighedsrådet skal sørge for at forpligtelserne i henhold til boligen opretholdes under genhusningsperioden. Dette betyder blandt andet, at der er taget hensyn og stilling til behov for haveredskaber, parkeringsforhold, rengøring, vedligehold m.m.

På samme måde har præsten samme forpligtelser ved genhusningsboligen, som denne har ved sin tjenestebolig.  

Ved større istandsættelser eller menighedsrådets ønske om eventuelt at nedrive en eksisterende tjenestebolig, fordi angrebet af skimmelsvampevækst, skader efter brand eller lignende er omfattende, anbefales det, at menighedsrådet hurtigt undersøger, hvorvidt der er en fredningsgrad på tjenesteboligen. 

Dette kan have stor betydning for tidshorisonten for perioden med behov for genhusning.

Der kan være behov for, at præsten bevilliges ekstraordinære fridage, når man er husvild eller i gang med en ufrivillig flytning, og i det mindste fritagelse for omfattende rådighedstjeneste. Rådighedscirkulæret anfører, at man kun må pålægges rådighedstjeneste, hvis forholdene taler derfor.

Genhusningen bør ske i en passende bolig, som er svarende til tjenesteboligen i størrelse, stand og beliggenhed. 

Som minimum bør genhusningsboligen ligge inden for samme kommune, som den eksisterende tjenestebolig. Det skal være muligt for husstanden at opretholde en normal dagligdag uden merudgifter og merforbrug af tid på transport til skole, arbejde, fritidsaktiviteter mv.

Det er menighedsrådet, som har ansvaret for at finde en genhusningsbolig snarest muligt. Provsten kan inddrages ved behov. Genhusningsboligen skal godkendes af provstiudvalget. 

Byggesagkyndig bør inddrages forud for godkendelsen og kan gennemgå den midlertidige bolig med tjeklisten fra vejledningen om skimmelsvamp. Præsten skal høres.

En repræsentant fra menighedsrådet deltager i et indflytningssyn og sikrer sig skriftlige aftaler med udlejer bl.a. angående eventuelle mangler og skader, også hvorvidt disse skal udbedres forud for præstens indflytning.

Der skal indgås haveaftale og vedligehold i erstatningsbolig, foruden aftaler om internet og forbrugsudgifter.

Vær opmærksom på, at præsten og dennes eventuelle familie kan være blevet sensibiliseret i tilfælde, hvor genhusningen skyldes konstatering af skimmelsvamp.

Det er afgørende med en grundig og løbende orientering for en god proces. Der skal tages referater fra møder, og det kan være en god idé at aftale en evt. håndtering af medierne.

I forbindelse med genhusning ydes der kørselsgodtgørelse efter kørselsbemyndigelsen.

Genhusningsboligen er at betragte som hjemmet, og kørsel dækkes mellem hjem og arbejde på samme måde som med tjenesteboligen, det vil sige at der ydes høj sats til de formål, som er angivet i kørselsbemyndigelsen. 

Præsten skal ikke pålægges unødige ekstra udgifter i forbindelse med udflytning eller genhusning. Ved genhusning på grund af skimmelsvamp bør der tages højde for kørselsudgifter til besøg hos speciallæger i forbindelse med afledt eller formodet afledt sygdom og for kørsel til opmagasineret indbo.

Private formål, der er knyttet til, at præsten som en del af det at bo i tjenestebolig har sit engagement i sognet, bør også tilgodeses. Det kan både være i form af ekstra bestyrelsesarbejde og fritidsaktiviteter eller ægtefælles engagement i sådanne og eventuelt børns lokale skolegang.

Det kan være nødvendigt at opmagasinere en del af præstens indbo. 

Menighedsrådet skal sikrer sig skriftlige aftaler med pågældende firma, der understøtter, at ejendelene er tilgængelige for præsten og dennes husstand, og at indboet opbevares forsvarligt og naturligvis med erstatningsforpligtigelse, hvis depotfirmaet ikke lever op til omhyggelig opbevaring. Det er præsten, der har tilsyn med personlige ejendele og kontakter menighedsrådet, hvis der er problemer.

Indboet skal opbevares således, at præstens husstands normale forsikringsselskab også vil dække indboet på opbevaringsstedet, medmindre en mindst lige så omfattende forsikring fra opbevaringsstedet vil dække eventuelle skader og tab på de betroede ejendele. 
Disse forhold bør præsten få indsigt i. 

Menighedsrådet afholder udgiften til opbevaring af præstens indbo.

Rensning af indbo foretages af et anerkendt firma med den nødvendige faglige kompetence på området.

Der kan være indbo, der ikke kan renses. Se nærmere omkring erstatningsmuligheder under afsnittet ”Erstatning af indbo”.

Man bør have opmærksomhed på tidsperspektivet ift. indhentning af tilbud, når indbo skal til rensning. Handlingsplanen ved konstatering af skimmelsvamp foreskriver udflytning inden for en uge, og præsten bør optimalt inden udflytning have lejlighed til at mødes med skadeservicefirmaet og løseligt gennemgå inventaret, der skal renses. Medmindre menighedsrådet lejer en møbleret bolig, skal afrensningen foretages så hurtigt som muligt, så præsten kan få inventar med i genhusningsboligen.

Menighedsrådet skal afholde udgiften til både opmagasinering af indbo i forbindelse med udbedring af skaderne samt eventuel rengøring og rensning af indbo.

En genhusning uanset årsag tærer på kræfterne og kræver en del af både præst og menighedsråd. 

Der bør derfor gøres en indsats for at undgå unødvendige konflikter. Stiftet kan have en rådgivende og mæglende funktion, og præstens tillidsrepræsentant bør også tænkes ind. 

Det kan være svært at gennemskue de gældende regler på området og forholde sig til løsninger og planer. Derfor vil der med fordel kunne findes hjælp og vejledning ved Præsteforeningen, Landsforeningen af Menighedsråd eller stiftet.

 Hvad enten det drejer sig om en indflytning i en nyerhvervet tjenestebolig eller tilbageflytning i en eksisterende totalrenoveret tjenestebolig, skal præsten ikke pålægges unødige ekstra udgifter. Ligesom præsten heller ikke skal pålægges at bruge unødig ekstra tid på indflytningen.

Det betyder, at al inventar, som er tilhørende embedet, eller som må anses for en nødvendig inventardel for at kunne bebo tjenesteboligen, må menighedsrådet foranstalte genetableret. Det være sig husholdningsmaskiner, faste hylder, gardinstænger, billedrammer i de tjenstlige lokaler etc. 

Lige såvel skal lamper ophænges af elektriker eller anden fagkyndig, uanset om de ønskes genetableret i tjenstlige lokaler eller i husets private del, da disse er en forudsætning for at kunne bebo huset. 

Internet skal genetableres af menighedsrådet.

Det anbefales, at der foretages et indflytningssyn eller ekstraordinært provstesyn i forbindelse med indflytningen, så eventuelle mangler kan blive noteret og bragt i orden.