Få tips til rekrutteringen - og husk: Mange vil sige ja - hvis de bliver spurgt.
Forbered jer på rekrutteringen
I menighedsrådet kan I sammen forberede jer på rekrutteringen ved at drøfte, hvilke kompetencer/færdigheder/egenskaber, der er gode at have for at sidde i menighedsrådet.
Måske har I på den baggrund konkrete forslag til potentielle kandidater, men det kan også være, drøftelserne inspirerer jer til, i hvilken retning, I skal kigge nærmere - er det blandt konfirmandforældrene? I jeres gruppe af frivillige? Eller er det i den lokale erhvervsklub, der kunne sidde en potentiel kandidat?
Prik personligt
Fortæl vidt og bredt, at der er menighedsrådsvalg, hvordan man stiller op, hvad det går ud på og hvad man får ud af at sidde i menighedsrådsvalget. Det kan man gøre mundtligt i større forsamlinger, på sociale medier, i annoncer, lokale aviser, kirkebladet - brug alle de kanaler, I kan komme i tanker om.
Men den personlige opfordring - et prik på skulderen - er den absolut mest effektive måde at rekruttere på. Især hvis I gør jer en række overvejelser først og tager udgangspunkt i dem, når I opfordrer vedkommende:
- Fortæl, hvorfor I opfordrer lige netop den person - hvad er det for nogle særlige kompetencer, vedkommende har, som I ser som en fordel i arbejdet?
- Hvad får vedkommende ud af at sidde i menighedsrådet - hvad er det, personen kan få ud af at sidde i jeres menighedsråd?
- Fortæl, hvad opgaven går ud på - så konkret som det er muligt.
NB! Overvej, hvem der skal prikke - altså tage snakken med de enkelte potentielle kandidater. Overlad opgaven til en anden, hvis det er en person, du kender godt.
Skal vi spørge dem, der kommer oftest i kirken?
Det kan lyde logisk, at de flittigste kirkegængere nok også er dem, der er mest tilbøjelige til at stille op til menighedsrådet, og at det derfor er dem, man skal prikke.
Men en undersøgelse, som Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter lavede i 2017, viser, at det ikke kun er de særligt aktive i kirken. Dem, der har haft kontakt til folkekirken til to slags arrangementer inden for et år, er lige så villige til at stille op, som dem, der bruger kirken oftere.
Hold jer ikke tilbage
Når man bliver spurgt, om man kunne tænke sig at stille op på baggrund af ens kvaliteter og kompetencer, er det helt naturligt at blive både glad og smigret. For det er jo en form for personlig anerkendelse. Det værste, der kan ske er, at vedkommende siger nej tak til at stille op. Men måske har vedkommende lyst til næste valg - eller til at blive frivillig.
Så tøv ikke med at spørge.