Hvad vil I tilbyde under en krise?

Under kriser vil mange søge mod et fælles sted for bøn og håb for fremtiden. Den lokale kirke kan være et mødested og et fælles samlingssted – et sted, hvor folk kan søge hen med egne tanker og bønner, og benytte sig af ritualer som en nødvendig handling for at skabe mening i det meningsløse. Ritualer kan skabe ro midt i kaos. 

Som menighedsråd kan man beslutte at holde dørene åbne generelt at kunne tage imod menneskers bekymringer og behov for lindring af sjælelig karakter.  

Vær opmærksom på at ved større katastrofer i et lokalområde vil alle kirker bliver bedt om at være åbne som en del af Folkekirkens Katastrofeberedskab (som det skete for kirker på Amager i forbindelse med Fields-skyderierne i 2022).  

Denne vejledning handler om at forberede sig på at være Åben Kirke under nationale kriser. 

Også når det handler om at være Åben Kirke, er det en fordel at være forberedte. Derfor bør menighedsrådet udarbejde en handleplan, hvor man fx tager stilling til disse spørgsmål: 

Hvor åben skal kirken være? 

• Hele døgnet
• Hele dagen
• I et afgrænset tidsrum. Fx hver morgen, sidst på eftermiddagen og først på aftenen.
• Om natten, hvor sorg og bekymring forstærkes
• Det afgøres hver aften, når dagens behov er vurderet.

 Hvordan skal Åben Kirke annonceres? 

• Klokkeringning kan kalde folk sammen og gøre opmærksom på, at kirken er åben
• Opslag på kirkedøren og kirkens informationstavle
• Information på kirkens digitale kanaler (hjemmeside, sociale medier)
• Kontakt til lokale medier – telefonisk eller mail
• Nedbrud i elforsyning: plakater og trykt materiale

Hvordan skal Åben Kirke bemandes? 

• Der skal være en fast tovholder for vagtplan/bemanding
• Der skal altid være mindst 2 personer til stede fra kirkens side
• Vagtplan udarbejdes ved forventning om længere åbning
• Vagter af max 6 timers varighed
• Netværk af frivillige etableres på forhånd (link til tekst om frivillige)
• En præst skal altid kunne kontaktes

 Indretning af Åben Kirke 

• Faste andagtsområder
• Mindeområde med fx en fremlagt bog eller poster til at skrive tanker og bønner
• Lysglobe placeret centralt i kirkerummet
• Lysestage og stearinlys og til lystænding
• Bord med kaffe, the, saftevand og snaks

Aktiviteter i Åben Kirke 

• Andagter med fælles bøn
• Mulighed for at tale med præst eller én af kirkens medarbejder
• Klaver, orgelmusik eller andre instrumentet til stille refleksion
• Fællessang
• Streaming musik der spilles over anlægget i kirken
• Børnebord eller legerum med kreative børneaktiviteter

 Beredskabslager (mad, drikke, varme, kommunikation mv.) 

• Sørg for at have beredskabslager der dækker behov for ansatte og frivillige
• Følg de overordnede retningslinjer fra 
  Styrelsen for Samfundssikkerhed på linket her

Andre praktiske overvejelser  

• Opsamlende samtaler med ansatte og frivillige efter dagens arbejde
• Hvem sørger for aftalte indkøb
• Ekstra rengøring, da kirken bruges mere
• Nøgler til alle i vagtplanen

Samarbejde med andre 

• Underret provsten om planer for Åben Kirke
• Afklar med andre kirker i nærområdet om behov for koordinering
• Afklar med andre trossamfund i nærområdet om eventuelt samarbejde
• Muligheder for kontakt/henvisning til AMK (Akut Medicinsk Korrigering), Politiets indsatsleder og Sundhedsvæsen  
   

Ritualets betydning - en pause i det ubærlige 

Ritualerne under en krise til at give struktur i det kaotiske og bryder tavsheden, når vi mangler ord og kan hjælper med at finde en vej. Ikke udenom smerten, men igennem den, som en nødvendig handling for at skabe mening i det meningsløse. De menneskelige følelser og frustrationer bliver rummet i ritualet, hvor der er plads til både frygt og lettelse. Ritualet skaber ro midt i kaos, et rum vi kan træde ind i så vi ikke selv skal opfinde en måde at være sammen på, derfor er det vigtigt at vi som folkekirke Tør være med, både i de traditionelle rammer og i de mere spontane udtryk hvor mennesker finder deres egen måde at sørge på. Man kan derfor stå blandt mange fremmede mennesker og opleve et fællesskab i ritualet. Der er en genkendelighed i ritualet, Der sætter grænser i det grænseløse og forvandler kaos til en ny begyndelse på orden. Et helle midt i alt det ukendte og uforudsigelige. 

 Også når det handler om ritualer, er det en fordel at være forberedt på krisen. 

 Derfor bør menighedsrådet drøfte:

Hvilke ritualer vil vi tilbyde? Det kan fx være 

• Fælles bøn (link til tekst om bøn)
• Andagt (link til tekst om andagt)
• Lystænding (link til tekst om lystænding)
• Velsignelse (link til tekst om velsignelse)
• Skal der formuleres et ritual særligt målrettet børn og unge?

Hvor skal det foregå? 

• I selve kirkerummet
• Afgrænset område foran alteret
• Sideskib?
• Børneaktivitetsrum

  Hvor tit det foregå? 

• På 3 – 4 timer intervaller (Hændelsens første dage)
• Om dagen på et bestemt tidspunkt
• Om aftenen på et bestemt tidspunkt
• Èn gang ugentlig midt på ugen (Når hændelses indtraf for 2 – 3 uger siden)
• Efter behov

Hvem skal stå for det? 

• Præsterne på skift
• Præst der kan afløses af når behov
• Andre ansatte (fx kirke- og kulturmedarbejder)
• Menighedsrådsmedlem
• Frivillig (hvordan organiserer man frivillige: LINK HER)

 Hvilke andre praktiske overvejelser er vigtige? 

• Hvem hjælper den person, der står for ritualet (præst eller andre)
• Levende eller elektriske lys – hvis kirken har en lysgloben- flyt den til en central placering
• Hvem sørger for at åbne og lukke kirken?
• Ekstra rengøring?
• Skal der være the/kaffe/saftevand til rådighed? Hvem sørger for det?

På linket her finde ud inspiration til andagt, salmer og bønner.

For yderligere hjælp, kan du se mere i "Håndbog for beredskabspræster" på linket her.

Folkekirken er set fra et samfundsperspektiv helt særegen ved at være det mest lokale myndighedsniveau, der findes. Menighedsråd, med rådighed over kirker, sognegårde, konfirmandstuer mv.  findes i alle hjørner af landet. Så her har folkekirken en helt unik fordel i forhold til resten af samfundet, som kan tænkes ind i et konstruktivt samarbejde med fx kommuner og provstier. 

Får kommunen fx brug for lokaler, kan folkekirken komme til at spille en stor rolle ved at stille lokaler til rådighed, så selv de fjerneste egne kan nås. Kommunerne vil typisk mangle lokaler i områder, hvor der ikke er skoler, idrætshaller eller andre større lokaler til rådighed. 

Hvis lokalerne bliver udpeget som EPC-centre, kan det ske, at indsatslederen fra Beredskabsstyrelsen eller politiet overtager lokalerne til deres fulde råderet. 

Overvej hvordan jeres forsamlingslokaler vil kunne spille en rolle for jeres lokalsamfund.  

• Hvad vil I kunne tilbyde? 
• Hvordan skal det foregå, hvis kritiske funktioner som fx strøm, internet eller vand mangler? 
• Hvor mange medarbejdere eller frivillige vil det kræve? 
• Hvilke praktiske foranstaltninger kræver det i forhold til at sikre fx hygiejne, sanitet, værnemidler, drikkevand og måltider? 
• Skal der oprettes en prepperkasse med fx lys, batterier, nødradio, mundbind, håndsprit, mad og vand til 3 personer i 3 dage, kontanter og kontaktinformationer. 

Som det mest lokale myndighedsniveau, der findes, kan menighedsrådet tilbyde at bidrage til at få vigtige beskeder fra kommuner og beredskabsstyrelsen ud til lokalsamfundet i tilfælde af fx strømsvigt, nedbrud i vigtige hjemmesider mv.  

Kommunikation kan fx ske ved opslag af informationer på kirkedøren, eller ved brug af kirkeklokken. Det forudsætter, at det på forhånd er: 

• aftalt med kommunen, hvordan informationer deles fx i tilfælde af strømsvigt  
• kommunikeret til borgerne at menighedsrådet eller kirkens beredskabsansvarlige har indgået en sådan aftale med kommunen, så borgerne kan føle sig sikre på de informationer, der bliver delt i tilfælde af en krise 

Det anbefales, at indsatsen koordineres med beredskabspræster og på provstiniveau i samråd med en beredskabsansvarlig ved kommunen. Læs mere om samarbejde mellem kommune og provstiet på linket her.

Kriser skaber frygt og bekymringer for fremtiden og måske sorg, over nogen, man har mistet. Behovet for at komme til at tale med en præst eller en anden om sorger og bekymringer må forventes at stige, og det kan derfor give god mening at overveje, hvordan man i givet fald vil kunne imødekomme en stigende efterspørgsel. 

Der kan i dette tilfælde blive behov for flere, der kan yde sjælesorg. Overvej om flere skal uddannes til opgaven, hvis der er få præster tilknyttet sognet. Eller overvej, om I vil sætte en grænse for, hvor mange I kan hjælpe, for også at passe på jer selv.  

Selvom der er krise, er der stadig arbejdsmiljøhensyn for kirkens ansatte, som man skal huske at varetage. Det kan blive en svær balance, hvis man ikke har tænkt situationen igennem på forhånd