
Kriterier for tilskud
I vurderingen af istandsættelsesprojekterne lægges der vægt på kirkens kulturhistoriske betydning og bevaringsværdighed for eftertiden. For at komme i betragtning til tilskud, skal projektet ud fra en antikvarisk vurdering skønnes at være enten af enestående national eller lokal betydning. By-, Land- og Kirkeministeriet beslutter, hvilket projekter der opnår tilskud. Nationalmuseet bistår med vurderinger af de enkelte ansøgere i forhold til kriterierne.
Ansøgningsprocedure
Det er et krav, at projektet er godkendt af en folkekirkelige myndighed, typisk stiftsøvrigheden – principgodkendelser er ikke nok. Dokumentation for godkendelsen skal indsendes sammen med et udfyldt ansøgningsskema samt budget. Ansøgningsskemaet kan enten udfyldes elektronisk eller printes og udfyldes i hånden. Ansøgningsskema er vedhæftet nyheden eller kan findes på linket her:
Link til Kirkeistandsættelsesordningens ansøgningsskema
Ansøgningen samt relevante bilag skal sendes på mail til km@km.dk. Valgmenigheder, kommuner o. lign. kan ikke søge ordningen, der er målrettet folkekirkens kirker og kirkegårde.
Skemaer og yderligere information om ordningen kan findes under vejledninger på FIN. Kirkeistandsættelsesordningen ligger under kapitel 5 Byggesager - Introduktion - Folkekirkens bygninger og arealer - Vejledninger - Site
Eventuelle spørgsmål kan frem til den 25. februar 2026 rettes til Mirjam Hvid, via ministeriets hovedpostkasse, km@km.dk
Ansøgningsfrist til Kirkeistandsættelsesordningen 2026 er d. 1. marts 2026.
Ministeriet ser frem til at modtage jeres ansøgning.
