Når menighedsrådet planlægger opstart af et renoverings- eller byggeprojekt, er det vigtigt at overveje nøje, hvordan projektet skal gribes an og hvordan det bedst gennemføres.
Når menighedsrådet planlægger opstart af et renoverings- eller byggeprojekt, er det vigtigt at overveje nøje, hvordan projektet skal gribes an og hvordan det bedst gennemføres.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Det kan være kompliceret at igangsætte et kirkerenoverings og/eller -byggeprojekt, og de fleste renoverings- og byggeprojekter i folkekirken er af et omfang og karakter, at det er et lovkrav, at der er en kirkekyndig arkitekt tilknyttet opgaven.
Det kan på sigt vise sig at være en god investering, at menighedsrådet fra starten inddrager en kirkekyndig arkitekt til at projektere, planlægge og evt. efterfølgende holde opsyn med arbejdets udførelse.
Kravet om kirkekyndig arkitektbistand skal sikre, at menighedsrådet rådgives af en fagperson, der kan beskrive, udarbejde og gennemføre renoveringssager, som tager højde for kirkernes særlige status som både kulturelle og historiske særegne bygninger. Kravet handler også om at sikre den rette kvalitet og fagkyndig bistand i planlægningen og den efterfølgende udførelse af projektet.
Hvis man er i tvivl om ens projekt kræver, at der er en arkitekt tilknyttet, kan det lokale stift kontaktes for råd og vejledning. Stiftet kan også altid kontaktes for råd og vejledning om hvilke arbejder på og i kirken der skal godkendes af stiftsøvrigheden.
Stiftsadministrationen har ikke en fortegnelse over kirkekyndige arkitekter og må ikke anbefale arkitekter til menighedsrådet. Man kan evt. kontakte provstiet eller Landsforeningen af Menighedsråd for at få kendskab til kirkekyndige arkitekter.
For at danne sig et overblik over om arkitekten har nok kendskab til arbejde med kirkebygninger, kan man anmode arkitekten om et uddybende CV eller en oversigt over sagsportefølje.
Er der tale om større arbejder på kirkegården, bør menighedsrådet antage en kirkegårdskyndig landskabsarkitekt.
Når man kontakter en arkitekt for rådgivning om en renoveringsopgave, er det en god ide allerede fra første henvendelse at aftale priserne på de forskellige ydelser arkitekten/rådgiveren tilbyder.
Det allerbedste er at der på forhånd indgås en skriftlig aftale om løsning af opgaven og om det eventuelt fremtidige samarbejde. Dette bør ske gennem indgåelse af en rådgivningsaftale.
Et bygge- eller renoveringsprojekt er opdelt i en række faser:
Opdeling i faser er for at sikre god kommunikation og samarbejde mellem bygherren (menighedsrådet) og de andre involverede i projektet.
Om man skal igennem alle faserne, er afhængig af projektets omfang og karakter, men de forskellige faser kan i høj grad hjælpe til at skabe et godt overblik, bedre planlægning og kontrol med projektet.
Menighedsrådet bør tidligt i processen orientere provstiudvalget om projektet, så provstiudvalget kan indpasse opgaven i provstiets økonomi.
Menighedsrådet eller rådgiveren skal også tidligt i processen kontakte Nationalmuseet for at bestille en besigtigelsesrapport.
Der er to typer af besigtigelsesrapporter:
Besigtigelsesrapporter danner grundlag for det videre arbejde med udarbejdelse af renoverings- og istandsættelsesprojekter af og i kirken, da rapporterne indeholder faglige retningslinjer for enten konservering, restaurering, undersøgelse, sikring, maling eller kalkning af kirkens historiske dele. Historiske dele i en kirke er: historisk inventar, kalkmaleri og anden vægudsmykning, murflader, hvælv, lofter gulve og gravstene.
Der skal indhentes eventuelt byggetilladelse fra kommunen i forbindelse med udvidelse af en kirkebygning eller øvrige bygninger og ved opførelse af nye bygninger.
Et hvert renoveringsprojekt starter med enten et ønske eller en ide, menighedsrådet har til forbedring af kirken eller kirkegården eller med en konstatering af at noget, der skal renoveres, fordi det ikke kan udsættes længere.
Disse ideer, ønsker eller behov samles i det der inden for byggeri kaldes programfasen.
Programfasen er fasen for, de første indledende drøftelser om projektet fx, dets indehold, kvaliteter, lovkrav og økonomi.
Programfasen skal fastlægge og beskrive:
Det endelige produkt i programfasen er byggeprogrammet, som er et værktøj til at planlægge, organisere og styre et projekt.
Byggeprogrammet udarbejdes af menighedsrådet i samarbejde med bygherrerådgiver/rådgiver, og danner grundlag for rådgiverens videre opgaveløsning.
Hensigten med at lave et byggeprogram er, at det definere de overordnede rammer, som er vigtigt at få sat for at komme godt videre med detaljering af projektet.
Udarbejdelse af et byggeprogram bør følge retningslinjerne for AB18.
En projektbeskrivelse er en beskrivelse af et projektets delelementer punkt for punkt, herunder baggrund for projektets enkelte delelementer og en beskrivelse af, hvordan de vil blive håndteret.
Projektbeskrivelsen kan som indledning udarbejdes som et skitseprojekt.
Skitseprojektet er en overordnet beskrivelse af menighedsrådets planer, som indeholder et økonomisk overslag (budget) til brug for provstiudvalgets budgetlægning.
En af fordelen ved et skitseprojekt er, at man kan få en tidlig vurdering fra stiftet og konsulenterne af ens projekt og derfra tilpasset projektet, uden at man har brugt for megen tid og ressourcer på at projektere elementer i projektet, som ikke kan godkendes.
Et skitseprojekt bør indeholde:
Hvis man har en arkitekt til at rådgive sig, bør menighedsrådet indgå en skriftlig honoraraftale med arkitekten om udarbejdelse af skitseprojektet.
Honoraret kan aftales som et fast beløb eller efter regning indenfor et maksimumbeløb. Honoraraftale efter regning bør oplyse en timepris.
En godkendelse af et skitseprojekt vil som regel være en principgodkendelse. Formålet med principgodkendelsen er, at det sikres, at projektet så tidligt som muligt udvikles i en retning, der kan opnå endelig godkendelse.
Det vil sige, at der efterfølgende på baggrund af skitseprojektet skal udarbejdes et myndighedsprojekt.
Et myndighedsprojekt udarbejdes af arkitekten, der er tilknyttet projektet. Alternativt kan menighedsrådet selv udarbejde et myndighedsprojekt hvis det, efter stiftsøvrighedens vurdering, kan gennemføres uden arkitektbistand. Det er altid stiftsøvrigheden der vurderer om et projekt skal tilknyttes en arkitekt.
Et myndighedsprojekt bør som udgangspunkt indeholde:
Man kan altid kontakte sit lokale stift for råd og vejledning om, hvilke elementer et konkret projekt som minimum skal indeholde.
Inden man kan gå videre med sit myndighedsprojekt, skal det være endeligt godkendt af stiftsøvrigheden.
Når myndighedsprojektet er endeligt godkendt af stiftsøvrigheden, udarbejdes alle nødvendige dokumenter til fx entreprenør eller håndværker, så de kan afgive et pristilbud for udførelsen af projektets forskellige elementer.
Menighedsrådet indhenter tilbud i samarbejde med den rådgivende arkitekt og indgår aftaler med entreprenører og leverandører om bygge- og anlægsopgaver i henhold til ABR18.
Når der er indhentet priser kan projektet tilrettes i forhold til fx at der er dele af projektet der er for dyrt og at man skal prioritere i forhold til projektet økonomiske ramme.
Der skal indhentes eventuelt byggetilladelse fra kommunen i forbindelse med udvidelse af en kirkebygning eller øvrige bygninger og ved opførelse af nye bygninger.
Hvis der foretages større ændringer i projektet, skal ændringerne godkendes af både provstiet og stiftsøvrigheden.
Hvis kirken skal lukkes midlertidigt i forbindelse med projektet, skal der altid søges om tilladelse hos biskoppen.
Projektet kan derefter gå i gang.
I denne fase finder byggeriet eller renoveringen sted.
I denne fase vil enten arkitekten, entreprenør eller menighedsrådet stå for byggeledelse, fagtilsyn og projektopfølgning.
Menighedsrådet bør deltage løbende sammen med arkitekt/rådgiver i byggemøder.
Når hele projektet er gennemført, skal der afholdes afleveringssyn, hvor bygningen eller kirkegården gennemgås for eventuelle fejl og mangler.
Ud over afleveringssynet anbefales det, at der indkaldes til både 1 års og 5 års eftersyn efter projektet er gennemført og afsluttet.
I sager om klokker og orgler skal der afholdes godkendelsesforretning inden betaling af sidste rate.
I sager om varmeanlæg skal der foretages prøveopvarmning. Link til skema til prøveopvarmning er nederst i dette afsnit. Rapporten over resultaterne af prøveopvarmningen skal sendes via provstiudvalget til stiftet og til varme-, energi- og klimakonsulenten og med menighedsrådet egen vurdering af anlæggets funktionalitet.
Der kan tilbageholdes 10 % af entreprisesummen, indtil prøveopvarmningen er lavet.
Der skal også laves et slutregnskab, som skal sendes til provstiudvalget.
Hvis der er optaget lån i stiftsmidlerne, skal dette afvikles efter stiftsøvrighedens udlånspolitik.
Udarbejdet af
Stifterne i Danmark i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd og med bidrag fra Nationalmuseet.
Opdateret
31. juli 2023