Byggesager i folkekirken

De fleste renoverings- og byggeprojekter i folkekirken er af en sådan karakter og omfang, at det er et lovkrav at der er en kirkekyndig arkitekt tilknyttet opgaven.

Kravet om kirkekyndig arkitektbistand er for at sikre, at hensynet til kirken varetages og at projektet er projekteret af en, som har indsigt i de hensyn, der er på grund af kirkernes særlige karakter.

Det kan være en god investering , at der fra starten er en kirkekyndig arkitekt til at projektere, planlægge og evt. efterfølgende holde opsyn med arbejdets udførelse. Dette for at sikre kvalitet i planlægningen og udførelsen af arbejdet.

Det kan være kompliceret at igangsætte et byggeprojekt i og ved en kirke. Derfor kræver de fleste renoveringer, ombygninger eller tilbygninger, at der er en kirkekyndig arkitekt tilknyttet projektet. 

Hvis der er tvivl om, hvorvidt et projekt skal tilknyttes en arkitekt, kan det lokale stift kontaktes for råd og vejledning. Stiftet kan også altid kontaktes for råd og vejledning om hvilke arbejder på og i kirken der skal godkendes af stiftsøvrigheden.

Stiftsadministrationen har ikke en fortegnelse over kirkekyndige arkitekter og må ikke anbefale arkitekter over for menighedsrådet. Kontakt evt. provstiet eller Landsforeningen af Menighedsråd for at få navne på nogle arkitekter. Er menighedsrådet i tvivl om, hvorvidt arkitekten har grundigt kendskab til kirkebygninger, kan det anbefales at anmode arkitekten om et uddybende CV eller en oversigt over sagsportefølje.

Er der tale om større arbejder på kirkegården, bør menighedsrådet antage en kirkegårdskyndig landskabsarkitekt.

Byggeprogrammet er et værktøj til at planlægge, organisere og styre et stort projekt.  

Byggeprogrammet udarbejdes af menighedsrådet i samarbejde med bygherrerådgiver/rådgiver, og danner grundlag for rådgiverens videre opgaveløsning.

Et byggeprogram bør indeholde:

• Byggeopgavens forudsætninger.
• Menighedsrådets krav og ønsker til byggeriets omfang, funktion, arkitektur, teknisk og miljømæssig kvalitet, drift og vedligehold.
• Byggeopgavens økonomiske forudsætninger.
• Tidsplan.

Hensigten med at lave et byggeprogram er, at det sætter udgangspunktet for en videre detaljering af projektet. Udarbejdelse af et byggeprogram bør følge retningslinjerne for AB18.

En projektbeskrivelse er en beskrivelse af et projektets delelementer punkt for punkt, herunder baggrund for projektets enkelte delelementer og en beskrivelse af, hvordan de vil blive håndteret.

Projektbeskrivelsen kan som indledning udarbejdes som et skitseprojekt.

 Skitseprojektet er en overordnet beskrivelse af menighedsrådets planer, som indeholder et økonomisk overslag (budget) til brug for provstiudvalgets budgetlægning. 

Fordelen ved et skitseprojekt er, at man kan få en tidlig vurdering fra stiftet og konsulenterne af ens projekt og derfra tilpasset projektet, uden at man har brugt for megen tid og ressourcer på at projektere elementer i projektet, som ikke kan godkendes.

Hvis man har en arkitekt til at rådgive sig, bør menighedsrådet indgå en skriftlig honoraraftale med arkitekten om udarbejdelse af skitseprojektet/projektbeskrivelse. 

Honoraret kan aftales som et fast beløb eller efter regning indenfor et maksimumbeløb. Honoraraftale efter regning bør oplyse en timepris.

Et skitseprojekt bør indeholde:

• Kort redegørelse for behovet/nødvendigheden af projektet.
• Tegninger eller beskrivelser og billeder der på enkel og overskueligvis redegør for projektets hovedide.
• Overordnet beskrivelse af materialer/farver, mv.
• Økonomisk overslag.
• Finansieringsforslag.

En godkendelse af et skitseprojekt vil som regel være en principgodkendelse. Formålet med principgodkendelsen er, at det sikres, at projektet så tidligt som muligt udvikles i en retning, der kan opnå endelig godkendelse.  

Det vil sige, at der efterfølgende skal udarbejdes et detailprojekt, som skal sendes til stiftsøvrighedens godkendelse.

Et detailprojekt udarbejdes af arkitekten, der er tilknyttet projektet eller alternativt menighedsrådet selv, hvis det er mindre projekter, der efter stiftsøvrighedens vurdering kan gennemføres uden arkitektbistand. Det er altid stiftsøvrigheden der vurderer om et projekt skal tilknyttes en arkitekt.

Et detailprojekt bør ud over projektbeskrivelsen indeholde følgende:

• Beskrivelse af eksisterende forhold, herunder fx:
  • Fotos af eksisterende forhold.
  • Kort historisk beskrivelse af kirken.
  • Beskrivelse af de eksisterende forhold.
  • Tegningsoversigt af kirkens grundplan.
  • Opmålingstegninger – eksisterende forhold i nødvendigt omfang for at forstå grundlaget for fornyelsen.
  • Tegninger for f.eks. situationsplan, plan, tvær og længdesnit, opstalter som nødvendige detailtegninger for forståelse af det/de emner der skal fornyes.
  • I sager om udskiftning af varmeanlæg bør der fremsendes forbrugstal for minimum 3 år.
     
• Beskrivelse af fremtidige forhold, herunder fx:
  • Kortfattet, præcis beskrivelse af hvad der skal ændres/laves.
  • En tegningsoversigt.
  • Inventartegning eller lignende detailtegninger, der er en nødvendig forudsætning for forståelse af opgaven.
  • Forventet tidsplan for opgavens udførelse.
  • Budget for opgavens gennemførelse, inklusive totalrådgiverudgifter og afsætningssum for uforudsete omkostninger.

Man kan altid kontakte sit lokale stift for råd og vejledning om, hvilke elementer et konkret projekt som minimum skal indeholde.

Vil du vide mere:

Krav om arkitektbistand:

•  Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, §12 (link)