Valg til menighedsråd

Menighedsrådene har en række opgaver forud for valget. Det er blandt andet menighedsrådet, der skal fastsætte antallet af menighedsrådsmedlemmer, der skal vælges ud fra gældende regler.  

Derudover har menighedsrådet ansvaret for at beslutte, om der skal ansøges om ændring i struktur og nedsættelse af funktionsperioden.  

Her på siden er beskrevet menighedsrådets opgaver forud for valget:

• Fastsætte antallet af menighedsrådsmedlemmer, der skal vælges ud fra de gældende regler.
   
• Ansøge om ændring i sognestrukturen til By-, Land- og Kirkeministeriet
   
• Ansøge om nedsættelse af funktionsperioden til biskoppen
   
• Indberette ændringer i menighedsrådets struktur til biskoppen
   
• Indgive opdaterede oplysninger om valgbestyrelsens formand til stiftsadministrationen
   
• Forberede og afholde orienteringsmøde i samarbejde med valgbestyrelsen
   
• Bekendtgøre tid og sted for orienteringsmødet.

Menighedsrådet skal fastsætte antallet af valgte medlemmer af menighedsrådet.

Menighedsrådet består af mindst fem og maksimalt 15 valgte medlemmer. Antallet af valgte medlemmer fastsættes efter antallet af folkekirkemedlemmer i menighedsrådskredsen pr. 1. januar i valgåret som opgjort af Danmarks Statistik.
Antallet udgør fem for det første tusinde (1000 = 5 medlemmer) og yderligere et medlem for hvert påbegyndt tusinde (1001 =6 medlemmer), dog ikke over 15 i alt. 

Sat op i tabelform ser det således ud:

De nyeste tal findes på www.sogn.dk. Find siden for jeres sogn og klik på "Fakta om sognet" til venstre i billedet.

Antallet af valgte medlemmer af menighedsrådet skal indtastes i valgsystemet. Indtastningen foretages af valgbestyrelsen.

Har to eller flere sogne fælles menighedsråd, fastsætter det fælles menighedsråd antallet af valgte medlemmer i rådet. Antallet af valgte medlemmer kan højst fastsættes til summen af det antal valgte medlemmer, som de deltagende sogne enkeltvis er berettiget til, og skal mindst bestå af det antal valgte medlemmer, som det samlede antal folkekirkemedlemmer i de deltagende sogne ville berettige til, hvis sognene udgjorde én samlet menighedsrådskreds. Hvert sogn skal mindst have ét valgt medlem.

Et eksempel:
Tre sogne, A, B og C, har fælles menighedsråd. Sognene har følgende antal folkekirkemedlemmer: 3.333, 1.001 og 301. Hver for sig er antallet af medlemmer i menighedsrådene henholdsvis 8, 6 og 5, i alt 19. Det sammenlagte antal folkekirkemedlemmer, som er 4.635, betyder, at rådet skal have mindst 9 valgte menighedsrådsmedlemmer. Det fælles menighedsråd kan således fastsætte antallet af valgte medlemmer til at være mellem 9 og 19 valgte medlemmer. 

Menighedsrådet har mulighed for at ansøge om nedsættelse af funktionsperioden til 2 år, sådan at der afholdes valg til menighedsrådet i 2024 og i 2026.

Begrundet ansøgning fra menighedsrådet om nedsættelse af menighedsrådets funktionsperiode til 2 år skal fremsendes til biskoppen senest den 1. marts 2024, og biskoppens afgørelse skal foreligge senest den 1. april 2024, hvis nedsættelsen skal have virkning for valget i 2024. Ansøgningen skal være vedlagt en udtalelse fra provsten. 

Hvis menighedsrådet ønsker en ændret struktur i form af oprettelse af nye fælles menighedsråd, ændring af fælles menighedsråd eller nedlæggelse af fælles menighedsråd med virkning fra valget 2024, skal beslutningen herom være indberettet til biskoppen senest den 1. april 2024.  

Menighedsrådets ansøgning om ændring i sognestrukturen med virkning fra valget 2024 skal være fremsendt til By-, Land- og Kirkeministeriet senest den 1. marts 2024. Ansøgningen skal være vedlagt en udtalelse fra provst og biskop.  

Menighedsrådet vælger valgbestyrelsens formand blandt valgbestyrelsens medlemmer.  

Menighedsrådet skal sørge for, at stiftsadministrationen senest den 15. april 2024 har opdaterede oplysninger om formanden navn, telefonnummer og mailadresse, og hvis valgbestyrelsens formand ikke har en mailadresse, oplyses vedkommendes almindelige postadresse.

Valgbestyrelsen er valgt på menighedsrådets konstituerende møde umiddelbart efter det seneste ordinære valg til menighedsråd og fungerer i menighedsrådets funktionsperiode. Valgbestyrelsen består af tre medlemmer valgt efter forholdstal af og blandt menighedsrådets medlemmer.

Valgbestyrelsens væsentligste opgave i forbindelse med valget er at forberede og afholde valgforsamlingen og et eventuelt afstemningsvalg i hver menighedsrådskreds. Her på siden er beskrevet valgbestyrelsens opgaver forud for valget, der er som følger:

• Indtastning af antallet af menighedsrådsmedlemmer, der skal vælges, i valgsystemet.
   
• Forberede og afholde orienteringsmøde i samarbejde med menighedsrådet.
   
• Forberede og afholde valgforsamlingen og i den forbindelse bekendtgøre tid og sted for valgforsamlingen.
   
• Bekendtgøre resultatet af valgforsamlingen og orientere om muligheden for at udløse et afstemningsvalg ved indlevering af kandidatliste.
   
• Forberede og afholde et eventuelt. afstemningsvalg.
   
• Give stiftsadministrationen besked, hvis det ønskes, at de varetager indtastningen i valgsystemet på vegne af valgbestyrelsen. Antallet af menighedsrådsmedlemmer, der skal vælges, skal valgbestyrelsen selv indtaste.  
   
• Modtage valglister i valgsystemet.
   
• Berigtige valglisten

Valgforsamlingen og et eventuelt afstemningsvalg forberedes og ledes i hver valgkreds af en valgbestyrelse.

Hvis det er første gang, der skal vælges et fælles menighedsråd, forberedes og ledes valget i det enkelte sogn af sognets valgbestyrelse. Valgbestyrelserne i de enkelte sogne bør have et tæt samarbejde om valgets tilrettelæggelse.

Hvis menighedsrådet fortsætter som fælles menighedsråd, forberedes og ledes valget af valgbestyrelsen for det fælles menighedsråd.

Valgbestyrelsens formand indkalder valgbestyrelsen til møder. Valgbestyrelsens beslutninger skal indføres i menighedsrådets beslutningsprotokol, som efter hvert valgbestyrelsesmøde underskrives af samtlige valgbestyrelsesmedlemmer.  

Valgbestyrelsen bistås af de øvrige menighedsrådsmedlemmer.

Valgbestyrelsen kan antage lønnet medhjælp og eventuelt leje lokale, hvorfra valgbestyrelsen udfører sine opgaver.

Valgbestyrelsens formand har automatisk adgang til valgsystemet. Valgbestyrelsens formand, eller en person, der er bemyndiget af valgbestyrelsen, varetager i udgangspunktet alle indtastningsopgaver i forbindelse med valget.

Valgsystemet er åbent for indtastning af oplysninger fra mandag den 15. april 2024.  

Valgbestyrelsen skal senest onsdag den 1. maj 2024 have indtastet antallet af menighedsrådsmedlemmer, der skal vælges i det enkelte sogn, i valgsystemet. Oplysninger om antal valgte medlemmer i det enkelte sogn er synlige for stiftsadministrationen. Indtastningsopgaven kan ikke overlades til stiftsadministrationen.

Hvis valgbestyrelsen ønsker, at stiftsadministrationen skal varetage de øvrige indtastningsopgaver, skal valgbestyrelsen angive dette i valgsystemet senest tirsdag den 3. september 2024. Valgbestyrelsen har dog fortsat ansvaret for, at oplysningerne bliver tastet korrekt og skal sørge for at give oplysningerne til stiftsadministrationen inden for de respektive frister.  

Valgbestyrelsen modtager senest en uge før valgforsamlingen dvs. den 10. september 2024 valglisten over de stemmeberettigede i valgsystemet til brug for afholdelse af valgforsamlingen.  

Hvis der udløses et afstemningsvalg, modtager valgbestyrelsen senest den 7. november 2024 en valgliste til brug herfor i Valgsystemet.

Orienteringsmødet er offentligt tilgængeligt. Det betyder, at alle interesserede har adgang til at deltage i mødet.

Menighedsrådet skal senest tre uger inden orienteringsmødet bekendtgøre mødet dvs. senest tirsdag den 23. april 2024

For at synliggøre mødet over for så bred en kreds af interesserede mødedeltagere som muligt, skal menighedsrådet som minimum bekendtgøre tid og sted både ved gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser. Bekendtgørelsen i de stedlige dagblade og lokalaviser kan enten ske i trykte eller elektroniske udgaver.  

Menighedsrådet skal i samarbejde med valgbestyrelsen tilrettelægge og afholde orienteringsmødet.

Orienteringsmødet skal afvikles efter en fast dagsorden.

Orienteringsmødet har til formål at sikre åbenhed og skabe interesse om menighedsrådsarbejdet og at give information om valget til menighedsråd.

På mødet skal der derfor både orienteres om menighedsrådets arbejde i den forløbne funktionsperiode, om kommende opgaver og visioner og om rammerne for det forestående valg. Menighedsrådet kan også bruge orienteringsmødet til at undersøge, hvem der er interesserede i at stille op som kandidater og stedfortrædere på efterårets valgforsamling.

Mødet ledes af en dirigent, der vælges af mødedeltagerne.

Dagsorden for orienteringsmødet:

1. Velkomst ved menighedsrådet
2. Valg af dirigent
3. Orientering om arbejdet i den forløbne funktionsperiode og orientering om det kommende menighedsråds opgaver
4. Visioner, ønsker og ideer til det kommende menighedsråd. Oplæg ved menighedsrådet og debat
5. Redegørelse for det seneste års regnskab samt det kommende års budget
6. Orientering om datoer og regler for opstilling og valgforsamling, og orientering om muligheden for at udløse afstemningsvalg
7. Oplysning om antallet af kandidater, der skal vælges til menighedsrådet
8. Foreløbigt overblik over, hvem der eventuelt er interesserede i at stille op som kandidater og stedfortrædere på valgforsamlingen i september.

Er et menighedsråd fælles for flere sogne, afholdes der et fælles orienteringsmøde for disse sogne den 14. maj 2024.

I flersognspastorater, hvor sognene ikke har fælles menighedsråd, og hvor der derfor skal holdes særskilte orienteringsmøder i de enkelte sogne, kan orienteringsmøderne afholdes andre dage i samme uge, dvs. i perioden fra tirsdag den 14. maj til søndag den 19. maj 2024. Valgbestyrelsen i det enkelte sogn i flersognspastoratet beslutter, hvilken dag i samme uge orienteringsmødet afholdes.