Ofte stillede spørgsmål

Tæller sognebåndsløsere med i antallet af folkekirkemedlemmer på sogn.dk?

Nej. Tallet på sogn.dk indeholder antallet af folkekirkemedlemmer i sognet, og dermed er sognebåndsløserne ikke inkluderet i dette tal.

Antallet af folkekirkemedlemmer i sognet er afgørende for antallet af medlemmer, der skal vælges til menighedsrådet. Sognebåndsløsere er ikke med i tallet og skal heller ikke tælles med.

Er der en frist for at give meddelelse om fordeling af medlemmer i et fælles menighedsråd til biskoppen?

Ja det er der. Ønskes der en ændret struktur som bl.a. ved "ændring af fælles menighedsråd" med virkning fra valget i 2024, skal denne beslutning indberettes af menighedsrådet til biskoppen senest den 1. april 2024

Vi vil gerne vælge en ny valgbestyrelse nu til valget i stedet for den, vi valgte ved konstitutionen, må vi det?

Det kommer an på situationen. Hvis dem, der var valgbestyrelse, ikke er i menighedsrådet mere, er I nødt til at vælge en ny.

Derimod kan man ikke smide en valgbestyrelse ud og vælge en ny. De er valgt for denne periode, og sidder hele perioden. Der er ikke hjemmel til at udskifte valgbestyrelsesmedlemmer i perioden, fordi et flertal finder det formålstjenligt.

Kan vi vælge præsten til at sidde i valgbestyrelsen?

Ja, alle valgte og fødte medlemmer i menighedsrådet kan sidde i valgbestyrelsen. Valgbestyrelsen vælges efter forholdstal af og blandt menighedsrådets medlemmer.

Hvor mange valgbestyrelses medlemmer, skal man være i et fælles menighedsråd?

Der skal være 3 medlemmer i valgbestyrelsen i et fælles menighedsråd.

Hvis det er første gang, der skal vælges et nyt fælles menighedsråd, forberede og ledes valget af i det enkelte sogn af sognets valgbestyrelse. Valgbestyrelserne bør have et tæt samarbejde om valgets tilrettelæggelse. Der skal således være 3 medlemmer i hver valgbestyrelse

Vi har tidligere valgt 6 medlemmer til menighedsrådet, men pga. faldende befolkningstal skal vi ifølge tabellen vælge 5. Må vi godt forsætte med at vælge 6, for vi har meget at lave?

Nej, antallet af valgte rådsmedlemmer i enkeltsognskredse er fastlagt på basis af antal folkekirkemedlemmer den 1. januar 2024. Der kan ikke ændres på antallet. For de første 1000 medlemmer skal der være 5, dertil kommer 1 rådsmedlem for hver 1000 folkekirkemedlemmer, dog maksimalt 15. Det vil sige, at et menighedsråd i et enkelte sogn består af mellem 5 og 15 valgte medlemmer foruden en eller flere præster.

Der er ikke noget skøn, det er ren aflæsning og udregning.

Hvor mange medlemmer skal der vælges til et fælles menighedsråd?

Der skal mindst være det antal, som det samlede antal folkekirkemedlemmer i det område, det fælles menighedsråd dækker, kræver. Der må maksimalt være summen af det antal rådsmedlemmer, hvert enkelt sogn skulle have.

Fordelingen besluttes af et fælles råd, dog skal hvert sogn have mindst have 1 medlem.

Tæller præsterne med i det antal der skal vælges?

Nej.

Eksempel: I sognet er der 5.523 folkekirkemedlemmer, dvs. vi skal vælge 10 rådsmedlemmer. Vi har 2 præster, skal vi så kun vælge 8 andre medlemmer?

Nej. Præsterne er fødte medlemmer af menighedsrådet. Det er antallet af valgte medlemmer, der skal fastsættes af menighedsrådet på baggrund af folkekirkemedlemstallet på www.sogn.dk, dvs. der skal vælges 10 medlemmer til jeres menighedsråd.

Vores kirkesanger, som sidder i menighedsrådet, vil gerne tage nogle vikartimer på kirkegården i sommerperioden. Kirkesangeren er ansat 6 timer om ugen. Vikararbejdet vil have et omfang af 15 timer i 5 uger. Kan han blive siddende i rådet, da vi ikke har aktivitet i den periode, han er vikar:

Nej, for en kirkefunktionær mister sin valgbarhed for resten af valgperioden i det øjeblik ansættelse har opnået et omfang på 1 måned og 8 timer i gennemsnit, hvilket vil ske i sommerperioden. Det har ingen betydning, om der er mødeaktivitet for menighedsrådet eller ej.

Kan et ægtepar sidde i menighedsrådet sammen?

Ja, det kan de godt, hvis begge opfylder valgbarhedsbetingelserne.

Her skal man dog være opmærksom på habilitet. Det kan man læse mere om i vejledningen om menighedsrådet på Folkekirkens Intranet

Kan en ansats ægtefælle blive valgt til menighedsrådet i det sogn, hvor den ansatte arbejder?

Ja, hvis ægtefællen opfylder valgbarhedsbetingelserne i sognet, kan vedkommende stille op og blive valgt.

Her skal man dog være opmærksom på habilitet. Det kan man læse mere om i vejledningen om menighedsrådet på Folkekirkens Intranet.

Er det muligt at nedsætte menighedsrådets funktionsperiode til 2 år?

Ja. Menighedsrådet kan indgive en begrundet ansøgning om nedsættelse af funktionsperioden til biskoppen senest 1. marts 2024. Biskoppen afgør på baggrund af ansøgningen, om funktionsperioden kan nedsættes til 2 år. Afgørelsen skal foreligge senest den 1. april 2024. Hvis menighedsrådet ønsker at fortsætte med nedsat funktionsperiode, forudsætter det en ny ansøgning og godkendelse i forbindelse med det ordinære valg hvert 4. år.

Hvis jeg bor i et flersognspastorat, er det så muligt at udøve min valgret i et andet sogn i flersognspastoratet end mit bopælssogn?

Både ja og nej. Det er muligt, hvis du inden 4 uger efter du er flyttet til flersognspastoratet, flersognspastoratet er ændret eller du er flyttet til et andet sogn i flersognspastoratet meddeler sognepræsten i det sogn, hvor du ønsker at udøve din valgret, at du vil udøve valgret der i stedet for i dit bopælssogn.

Hvis der er gået mere end 4 uger, kan du ikke udøve din valgret i et andet sogn end dit bopælssogn. 

Kan en ulønnet hjælpepræst stille op til menighedsrådet?

Nej, også en ulønnet præst anses for at være præst ansat i Folkekirken og kan derfor ikke stille op. Præsten deltager uden stemmeret i menighedsrådet.

Kan en pensioneret præst stille op?

Ja, præsten er jo ikke længere ansat. Men hvis præsten tager vikararbejde i Folkekirken, mister han sin valgbarhed for resten af valgperioden.

Vores graver går på pension den 28.11 2024. Han vil gerne stille op til valget, kan han søge om dispensation mht. valgbarheden.?

Nej, man skal være valgbar ved det ordinære valg, dvs. valgbarhedskriterierne skal være opfyldt senest på dagen for valgforsamling den 17. september. Der er ingen dispensationsmuligheder.

Hvornår skal sognebåndet være løst for at måtte stille op?

Sognebåndet skal være løst inden 2. september 2024 klokken 12.00.

Jeg er flyttet fra et sogn til et andet indenfor samme pastorat, hvordan kan jeg bevare min valgret til menighedsrådet i det gamle sogn?

Du kan bevare dine parlamentariske rettigheder i fraflyttersognet ved at blive indenpastoratsflytter. Det gøres ved at meddele dette til sognepræsten senest 4 uger efter du har meldt flytning.

Hvis der er gået mere end 4 uger, kan du ikke udøve din valgret i et andet sogn end dit bopælssogn. 

Kan jeg blive indenpastoratsflytter, selv om der er gået mere end 4 uger siden jeg meldte flytning.

Nej, bekendtgørelsen giver ingen hjemmel til ministeriet til at give dispensation, det betyder, hvis du ikke har meddelt præsten, at du ønsker at bibeholde din valgret og valgbarhed i det sogn, du er flyttet fra, inden de 4 uger, kan du ikke få valgret til dit gamle sogn i pastoratet.

​Kan man godt løse sognebånd til en præst, hvis sogn er beliggende uden for kommunegrænsen?

Der er ikke lovmæssige begrænsninger på, hvilken præst man kan løse sognebånd til. Det har således ikke betydning, om det sker til en præst, der er ansat indenfor et andet ligningnområde eller anden kommune. 

Jeg er præst og på orlov. Hvor skal jeg stemme henne? Bopælssogn eller ansættelsessogn (hvis der ikke er sammenfald mellem disse)?

Som præst har du kun valgret i den menighedsrådskreds, hvor du er ansat. Dette gælder også, når du er på orlov.

Skal præsten beslutte, hvor denne vil stemme, hvis vedkommende er ansat i flere menighedsrådskredse? 

Ja! Alle præster ansat i flere menighedsrådskredse skal senest den 2. september 2024 registrere i CPR/Den Elektroniske Kirkebog, hvor de vil udøve deres valgret. Gør de ikke dette, kan de ikke stemme til menighedsrådsvalget. ​

Hvornår er valgbestyrelsen beslutningsdygtig?

Der er ingen regler, men analogt til reglerne for menighedsrådet, må valgbestyrelsen antages at være beslutningsdygtig når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede, dvs. 2 ud af de 3.

Er kirkebladet dækket ind under ”stedlige dagblade og lokalaviser”, hvis det husstandsomdeles?

Nej det som udgangspunkt ikke. Formålet med annoncerne er at sikre at orienteringsmødet synliggøres overfor så mange interesserede som muligt. Det handler altså om, at annoncen bliver set af så mange som muligt.

Er der en fast dagsorden til det offentlige orienteringsmøde og valgforsamlingen? 
Ja, orienteringsmøde og valgforsamling skal afvikles efter en fast dagsorden, og mødet ledes af en dirigent, der vælges af de fremmødte mødedeltagere.

Hvad gør man, hvis man allerede har sat en anden dato for menighedsmødet?

Der er ikke begrænsninger på, hvor mange menighedsmøder man kan holde, så et allerede planlagt menighedsmøde kan afholdes. Orienteringsmødet afholdes den 14. maj med den faste dagsorden.

Hvilke krav er der til computerne, hvor valglisten hentes ned? Kan jeg f.eks. hente valglisten ned på min egen computer?

Der er ikke krav til, hvilken computer I henter valglisten ned på. Menighedsrådet er dataansvarlig for de valglister, der hentes ned på en computer. Det betyder at I som valgbestyrelse har ansvaret for, at valglisterne bliver behandlet fortroligt. I skal derfor sørge for, at ingen andre end jer selv har adgang til valglisten hvad enten den ligger i udskrevet form eller som en PDF på en PC.

Du kan orientere dig, i den vejledning Folkekirkens It har lavet om valgsystemet: Generelt om Valgsystemet – IT-supportforum (kirkenettet.dk)

Hvor mange stemmer har man til en eventuel anden afstemningsrunde?

Ved en eventuel anden afstemningsrunde, har man det samme antal stemmer som ved første runde. Dvs. hvis der skal vælges 10 medlemmer til menighedsrådet, kan man stemme på op til 5 kandidater ved anden afstemningsrunde. Dette gælder også selvom, der kun skal stemmes om 1 plads for at opnå et fuldtalligt menighedsråd ved anden afstemningsrunde.

Hvor mange stedfortrædere skal vi vælge?

Der er ikke fastlagt et min. Eller maks. antal stedfortrædere.

Hvor mange stemmer har man til stedfortræderrunden?

Man har det samme antal stemmer som ved valg af kandidater. Dvs. hvis der skal vælges 10 medlemmer til menighedsrådet, kan man stemme på op til 5 stedfortrædere. Dette gælder også selvom, der f.eks. kun er 2 stedfortrædere, der stiller op som stedfortrædere.

Hvis der kun er et navn ud af flere, man ikke kan læse, er stemmesedlen så ugyldig?

En stemmeseddel er ugyldig når det ikke med sikkerhed fremgår, på hvilke(n) kandidat(er) vælgeren har villet stemme. Hvis et navn på stemmesedlen ikke kan læses, er der tvivl om, hvem vælgeren har villet stemme på, og dermed er hele stemmesedlen ugyldig.

Kan et fælles menighedsråd afholde valgforsamling sammen?

Ja. Fælles menighedsråd kan afholde valgforsamlingen sammen.

Men ved opstilling af kandidater og stedfortrædere og ved afstemning, skal der være en klar opdeling mellem de forskellige sognes vælgere for de enkelte sogne på valgforsamlingen.

Hvordan stiller man op til menighedsrådsvalget 2024?

Det gør man på valgforsamlingen. Det er på valgforsamlingen, at kandidater opstilles og vælges, som udgangspunkt.

Hvor mange stemmer har hver stemmeberettiget til valgforsamlingen?

Hver stemmeberettiget kan stemme på det antal kandidater, der svarer til halvdelen af sognets pladser i menighedsrådet. Hvis der skal vælges et ulige antal menighedsrådsmedlemmer, rundes antallet op. Det vil sige, at hvis der i et sogn skal vælges 9 medlemmer til menighedsrådet, kan hver stemmeberettiget stemme på 5 kandidater.

Hver stemmeberettiget kan ikke afgive mere end 1 stemme på hver kandidat.

Der kan afgives blanke stemmer.

Er det muligt at uddelegere opgaverne, hvis valgbestyrelsen er forhindret i at deltage på valgforsamlingen?

Reglerne for valgforsamlingen regulerer ikke konkrete tilfælde som et evt. fravær af valgbestyrelse eller stort fremmøde på valgforsamlingen. Generelt, må der i disse og andre tilfælde, tages stilling til det lokalt.

Ved afstemning er det valgbestyrelsen, der indsamler og tæller stemmerne. Valgbestyrelsen kan efter behov udpege flere stemmetællere.

Hvorfor kan man ikke brevstemme til valgforsamlingen?

Fordi valgretten udøves ved personligt fremmøde på valgforsamlingen. Det er dog muligt at stemme ved skriftlig fuldmagt, når det kan dokumenteres, at vælgeren på grund af lovligt forfald er forhindret i at deltage i valgforsamlingen. Lovligt forfald foreligger, når en vælger er indlagt på sygehus, indsat i fængsel eller bor på plejehjem, beskyttet bolig, boformer for voksne med handicap og almene ældreboliger som nævnt i § 26 i lov om valg til menighedsråd.

Er kirkebladet dækket ind under ”stedlige dagblade og lokalaviser”, hvis det husstandsomdeles?

Nej det er det som udgangspunkt ikke. Formålet med annoncerne er at sikre at valgforsamlingen synliggøres overfor så mange interesserede som muligt. Det handler altså om, at annoncen bliver set af så mange som muligt.

Jeg har løst sognebånd til en præst, der ikke længere er præst i sognet. Jeg vil fortsat gerne sidde i menighedsrådet og kunne stille op til menighedsrådsvalget. Kan ophørstidspunktet for sognebåndsløsningen udskydes, så jeg kan sidde i menighedsrådet indtil en ny præst ansættes? Og dermed være valgbar til menighedsrådsvalget.

Ja, det kan det godt. Hvis præsten forflyttes, dør eller afskediges, har sognebåndsløseren mulighed for at få udsat ophørstidspunktet, indtil sognebåndsløserpræstens stilling genbesættes eller nedlægges.

Stiftet giver sognebåndsløseren skriftlig meddelelse via Digital Post om sognebåndsløsningens ophør samt om sognebåndsløserens muligheder for at få udsat ophørstidspunktet. Meddelelsen udsendes til sognebåndsløseren umiddelbart efter, at oplysningen om sognebåndsløserpræstens forflyttelse,

Sognebåndsløserens anmodning om udsættelse af ophørstidspunktet skal indleveres skriftligt pr. brev eller via Digital Post til stiftet.

Hvis ikke sognebåndsløseren indsender skriftlig anmodning om, at vedkommende ønsker ophørstidspunktet udsat, bringes sognebåndsløsningen til ophør, og vedkommende udøver sine parlamentariske rettigheder i bopælssognet.

Hvem får adgang til Valgsystemet?

Det er valgbestyrelsens formand, der automatisk får adgang til Valgsystemet. Valgbestyrelsens formand eller en person, der er bemyndiget hertil af valgbestyrelsen, varetager i udgangspunktet alle indtastningsopgaver i forbindelse med valget.

Hvorfor skal der ikke vælges stemmetællere?

Det er valgbestyrelsen, der indsamler og tæller stemmerne op. Der skal derfor ikke vælges stemmetællere. Valgbestyrelsen kan efter behov udpege flere stemmetællere.

Er det muligt først at stille op som kandidat til den eventuelt anden afstemningsrunde? Eller stemmer man kun om de personer, der på forhånd er opstillet?

Nej, det er det ikke. Ved en anden afstemningsrunde stemmes der på de kandidater, der ikke blev valgt i første runde.

Vi er et fælles menighedsråd med 2 eller flere sogne. Hvordan afgør vi, hvem der er først valgt for vores fælles menighedsråd?

Den først valgte er den kandidat, der får flest stemmer i hovedsognet.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan møde op til valgforsamlingen, men gerne vil opstilles?

Det er muligt at opstille ved fuldmagt. Fuldmagten skal være udfyldt på en blanket godkendt af Kirkeministeriet . Blanketten bliver tilgængelig under skabeloner og på By-, Land- og Kirkeministeriets hjemmeside. Fuldmagten gives til valgbestyrelsen.

Kan jeg, som opstillet kandidat, præsentere mig uden at være til stede på valgforsamlingen?

Det er valgbestyrelsen, der afgør dette enten ved forberedelsen af valgforsamlingen eller på selve valgforsamlingen. Landsforeningen anbefaler at I lader de kandidater, der ikke kan møde op, præsentere sig. Det kan f.eks. ske ved at kandidaten på forhånd har skrevet en kort præsentation af sig selv på et stykke papir, der så kan blive læst op på valgforsamlingen.

Hvis man er et nyoprettet fælles menighedsråd, skal man så afholde orienteringsmøde og valgforsamling sammen?

Nej. Hvis man inden d. 1. april 2024 har oprettet et fælles menighedsråd, skal man afholde orienteringsmøde og valgforsamling særskilt som beskrevet i § 6 i cirkulære om orienteringsmøde og valgforsamling. Sognets valgbestyrelser bør dog have et tæt samarbejde om valgets tilrettelæggelse.

Er der en fast dagsorden til valgforsamlingen? 
Ja, valgforsamling skal afvikles efter en fast dagsorden, og mødet ledes af en dirigent, der vælges af de fremmødte mødedeltagere. Til valgforsamlingen må dirigenten ikke være medlem af valgbestyrelsen.

Hvad skal vi gøre, hvis vi ikke får valgt et fuldtalligt menighedsråd på valgforsamlingen?

Hvis menighedsrådet ikke bliver fuldtalligt på valgforsamlingen, skal valgbestyrelsen indkalde til en ekstraordinær valgforsamling. Indkaldelsen skal ske senest en uge efter afholdelse af den ordinære valgforsamling og afholdes den 8. oktober.

På den ekstraordinære valgforsamling, der afholdes efter samme regler som den ordinære valgforsamling, foretages kun udfyldningsvalg

Kan der udløses afstemningsvalg i ét sogn, når det er en del af et fælles menighedsråd med i alt tre sogne?

Ja. Selvom der er tale om et fælles menighedsråd, skal der vælges et antal pladser til hver af sognene. Derfor kan der i et fælles menighedsråd med sogn A, B og C, opstå den situation at der indleveres en liste i sogn A efter valgforsamlingen, der dermed udløser et afstemningsvalg. I sogn B og C er de valgte fra valgforsamlingen stadig gældende. 

Hvornår kan vi tidligst holde det konstituerende møde?

Mødet kan tidligst afholdes, når valgbestyrelsen har sendt en udskrift af over de valgte medlemmer af menighedsrådet til det først valgte medlem. Udskriften skal være det først valgte medlem i hænde senest torsdag den 21. november 2024.

Det er vigtigt, at også stedfortræderne er valgt, da der til det konstituerende møde skal indkaldes stedfortrædere, hvis der er kandidater, der er forhindret i at deltage.

Det nyvalgte menighedsråd skal holde sit konstituerende møde, inden dets funktionsperiode begynder 1. søndag i advent, det vil sige senest den 1. december 2024

Vi skal være 7 i menighedsrådet. Hvad hvis der bliver valgt 5?

Hvis der efter den ordinære og ekstraordinære valgforsamling og et eventuelt afstemningsvalg ikke er valgt et fuldtalligt menighedsråd, vil biskoppen enten udskrive udfyldningsvalg eller beslutte, at menighedsrådet skal bestå af dem, der er valgt, sammen med præsten/præsterne.

Ind til biskoppen har truffet afgørelse om enten at lade det ikke-fuldtallige menighedsråd fortsætte eller et udfyldningsvalg er gennemført, så er det de medlemmer, der blev valgt i første omgang, der må tage sig af menighedsrådets opgaver.

Hvad sker hvis et sogn ikke kan udfylde sine pladser i et fælles menighedsråd?

Det er op til biskoppen at beslutte, om der skal afholdes udfyldningsvalg eller rådet skal fungere med de valgte medlemmer. Stedfortrædere fra de andre sogne kan ikke overtage pladserne.

Hvem er først valgt?

Den generelle regel er: I et fælles menighedsråd er den først valgte den i hovedsognet, der anses for at være det samlede menighedsråds først valgte.

Det fælles menighedsråd kan dog i sine vedtægter have besluttet, at den først valgte, kommer fra et andet sogn end hovedsognet.

Skal man offentliggøre hvem, der er valgt til det nye råd?

Ja. Valgbestyrelsen skal efter valgforsamlingen offentliggøre resultatet hurtigst muligt og senest en uge efter valgforsamlingen. Offentliggørelsen skal sikre at så mange som muligt får at vide hvem der er valgt til menighedsrådet og hvem, der er valgt som stedfortrædere. Offentliggørelsen skal som minimum ske ved den førstkommende gudstjeneste, på sognets hjemmeside og i de lokale dagblade og aviser.

Ved den første gudstjeneste efter det konstituerende møde, skal præsten også bekendtgøre fra prædikestolen hvem der er valgt som medlemmer af menighedsrådet og hvem, der er valgt som formand for det nye råd. ​

Inden det nye råds funktionsperiode begynder, skal den nyvalgte formand også sørge for at offentliggøre hvem, der er valgt til medlemmer, og hvem der er valg til menighedsrådets formand.

Hvad skal vi gøre med alt valgmaterialet efter valgforsamlingen?

Valgbestyrelsen har ansvaret for at aflevere alt fysisk valgmateriale, herunder også fuldmagter til menighedsrådet senest ved udgangen af november 2024. Hvis der ikke modtages valgklager, skal menighedsrådet sørge for at makulere alt valgmateriale, herunder udskrift af valglisten, stemmesedler mv., der foreligger på papir senest den 15. december 2024. Folkekirkens IT sørger for at valglister slettes fra Valgsystemet.

Hvis der er modtaget valgklager, må menighedsrådet ikke makulere valgmaterialet før valgklagen er afgjort.