Afstemningsvalg

Valgbestyrelsen udpeger to personer til at modtage kandidatlisterne. Mindst en af de udpegede personer skal have bopæl i menighedsrådskredsen.

En person kan udpeges til at modtage kandidatlister, selv om vedkommende forventes at være kandidat eller stiller ved valget. Vedkommende kan således modtage en kandidatliste, hvorpå vedkommende selv er kandidat eller stiller.

Kandidatlister kan tidligst indleveres dagen efter valgforsamlingen og skal være indleveret senest fire uger efter den ordinære valgforsamling, det vil sige senest tirsdag den 15. oktober 2024.

I flersognspastorater, hvor valgforsamlingen har været afholdt en anden dag end den 17. september 2024, kan kandidatlister tidligst indleveres dagen efter valgforsamlingen og skal være indleveret senest fire uger efter valgforsamlingen. Den præcise frist for indlevering af kandidatlister skal fremgå af valgbestyrelsens bekendtgørelse.

Kandidaterne på kandidatlisten opstilles sideordnet.

Indeholder kandidatlisten navne på flere kandidater end det antal, der skal vælges, skal stillerne have bestemt, hvilke af listens kandidater, der skal være medlemmer af menighedsrådet, og hvilke der skal være stedfortrædere, i tilfælde af, at afstemningen aflyses som følge af, at der kun foreligger én gyldig kandidatliste til valget.

Stillerne skal også have bestemt, hvem der skal betragtes som først valgt, hvis afstemningen aflyses.

Når fristen for indlevering af kandidatlister er udløbet, skal valgbestyrelsen kontrollere, om kandidater og stillere på de indleverede kandidatlister opfylder betingelserne for valgret og valgbarhed.

Prøvelsen sker ved, at valgbestyrelsen sørger for, at samtlige kandidater og stillere på disse kandidatlister bliver indtastet i valgsystemet.

Når alle informationerne er tastet ind, foretages den maskinelle prøvelse af kandidaterne og stillerne med hensyn til de oplysninger, der kan indhentes i valgsystemet. 
Resultatet sendes med Digital Post til menighedsrådet. Så snart menighedsrådets formand modtager resultatet, skal vedkommende sørge for at bringe det videre til valgbestyrelsen. Valgbestyrelsen vil modtage en meddelelse om resultatet, uanset om der er mangler ved kandidatlisten eller ej.

Viser den maskinelle prøvelse, at en kandidat ikke opfylder valgbarhedsbetingelserne, vil meddelelsen indeholde oplysninger om, hvilke valgbarhedsbetingelser den pågældende kandidat ikke opfylder. Tilsvarende gælder en stiller, som ikke opfylder valgretsbetingelserne.

Valgbestyrelsen skal senest tirsdag den 22. oktober 2024 give kandidatlistens kontaktperson meddelelse om eventuelle mangler ved kandidatlisten e til kandidatlisternes kontaktpersoner. Samtidig skal valgbestyrelsen oplyse, at mangler kan afhjælpes indtil tirsdag den 29. oktober 2024 kl. 19.00 .

Stillere, der ikke opfylder valgretsbetingelserne, skal slettes som stillere for kandidatlisten. Valgretsbetingelserne - bortset fra aldersbetingelsen og kravet om bopæl i riget i mindst ét år forud for valgdagen - skal være opfyldt senest tirsdag den 29. oktober 2024.

Kandidater, der ikke opfylder valgrets- og valgbarhedsbetingelserne, slettes som kandidater. Valgrets- og valgbarhedsbetingelserne - bortset fra aldersbetingelsen og kravet om bopæl i riget i mindst 1 år forud for valgdagen - skal være opfyldt senest tirsdag den 29. oktober 2024.

For både kandidater og stillere betyder det, at kravet om medlemskab af folkekirken og registrering af flytning af de parlamentariske rettigheder til andre sogne end bopælssognet og registrering af beslutning om, at de parlamentariske rettigheder igen udøves i bopælssognet, skal være opfyldt senest tirsdag den 29. oktober 2024.

Reglerne om flytning af parlamentariske rettigheder fremgår af cirkulære om valgret og valgbarhed.

Ændring i kandidaternes rækkefølge, listebetegnelsen eller tilbagetagelse af en indleveret kandidatliste kan ske, hvis samtlige kandidater og stillere for listen skriftligt giver valgbestyrelsen meddelelse om det, senest tirsdag den 29. oktober 2024.

Der kan ikke tilføjes nye kandidater på en kandidatliste, der er indleveret. Er kandidater og stillere enige om det, kan de dog tilbagetage den kandidatliste, der er indleveret og indlevere en ny kandidatliste. Det skal ske inden fristen for indlevering af kandidatlister udløber tirsdag den 15. oktober 2024.

Hvis flere kandidatlister indgives med samme listebetegnelse, tilkommer listebetegnelsen den liste, der er indgivet først. Er listerne indgivet på samme tid, skal der trækkes lod. En repræsentant for hver af listerne har adgang til at overvære lodtrækningen.

Stillerne for den liste, der ved lodtrækningen ikke opnår den anmeldte listebetegnelse, har adgang til, sammen med de kandidater, der er opført på listen, at anmelde en ny listebetegnelse senest tirsdag 29. oktober 2024 kl. 19.00. 

Kandidatlister kan anmelde listeforbund. Det skal ske skriftligt senest tirsdag den 29. oktober 2024 kl. 19.00 og skal desuden være tiltrådt ved underskrift af samtlige kandidater og stillere på de lister, der indgår i listeforbundet.

Stillere og kandidater kan dog give skriftlig fuldmagt til en eller flere stillere eller kandidater til at anmelde listeforbund. Fuldmagten skal vedlægges anmeldelsen.

På valglisten for den enkelte menighedsrådskreds optages medlemmer af folkekirken, som den første hverdag i november i det pågældende valgår har bopæl i vedkommende menighedsrådskreds, og som på afstemningsdagen tirsdagen ni uger efter valgforsamlingen dvs. den 19. november 2024 opfylder betingelserne for at have valgret.

På valglisten optages desuden sognebåndsløsere og andre vælgere, der senest ved udgangen af første hverdag i november i det pågældende valgår dvs. den 1. november, er registeret i Den Elektroniske Kirkebog med valgret i menighedsrådskredsen. De pågældende optages ikke på valglisten i bopælssognet.

På valglisten optages de vælgere, der senest den 29. oktober 2024 er flyttet til menighedsrådskredsen, og som senest på dette tidspunkt har anmeldt flytning til kommunen.

Vælgere, der først flytter til menighedsrådskredsen eller først anmelder flytning efter den 1. november 2024 optages ikke på valglisten og vil derfor ikke kunne stemme ved afstemningsvalget i 2024.

Vælgere, der senest den 1. november 2024 har anmeldt flytning til kommunen fra én bopælsadresse til en anden inden for menighedsrådskredsen, er optaget på valglisten under den nye bopælsadresse. Vælgere, der senere end denne dag er flyttet inden for menighedsrådskredsen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytningen til kommunen, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopælsadresse.

Sognebåndsløsere og andre vælgere, hvis flytning af valgretten først registreres efter den 1. november 2024, optages ikke på valglisten i det valgte sogn og vil derfor ikke kunne stemme ved afstemningsvalget i 2024. Valgbestyrelsen i bopælssognet skal manuelt sørge for, at de pågældende slettes af valglisten i bopælssognet.  

Valgbestyrelsen skal til og med afstemningsdagen berigtige valglisten, hvis valgbestyrelsen modtager meddelelse om følgende situationer:

1. En person, der er udmeldt af folkekirken, og derfor ikke er medlem af folkekirken på afstemningsdagen, kan ikke stemme på afstemningsdagen. Hvis valgbestyrelsen modtager dokumentation for, at medlemskabet er ophørt, slettes vedkommende manuelt af valglisten.
    
2. En sognebåndsløser eller en anden vælger, hvis valgret i menighedsrådskredsen ophører i perioden efter den første hverdag i november i det pågældende valgår, dvs. den 1. november 2024 til afstemningsdagen, skal manuelt slettes af valglisten i tilfælde af:
   • Sognebåndsløseren opsiger aftale om sognebåndsløsning
   • Sognebåndsløserpræsten opsiger aftale om sognebåndsløsning
   • Sognebåndsløserpræstens død, forflyttelse eller afskedigelse
   • Genbesættelse eller nedlæggelse af sognebåndsløserpræstens stilling
   • Vælgeren ændrer beslutning om flytning af de parlamentariske rettigheder.

En vælger, der fraflytter menighedsrådskredsen i perioden efter den første hverdag i november i det pågældende valgår til afstemningsdagen, skal manuelt slettes af valglisten for det tidligere bopælssogn.

Sognebåndsløsere og andre vælgere, hvis flytning af valgret først registreres efter den første hverdag i november i det pågældende valgår, slettes af valglisten i bopælssognet.

Hvis valgbestyrelsen på baggrund af en indsigelse, afgør at en vælger ved en fejl ikke er blevet optaget på valglisten, skal valgbestyrelsen til og med afstemningsdagen optage vælgere på valglisten.

Sammen med valgliste leveres blanke valgkort i valgsystemet til brug for personer, der er henvist til en bestemt menighed, og som optages manuelt på valglisten i det pågældende sogn. De blanke valgkort anvendes desuden, hvis der på grund af fejl i valglisten bliver tilføjet stemmeberettigede. 

Personer, der i henhold til særlig bestemmelse er henvist til en bestemt menighed, for hvilken der er oprettet menighedsråd, kan, hvis de har bopæl i en anden menighedsrådskreds, vælge at udøve deres valgret i den menighedsrådskreds, de er tilknyttet. Det gælder for eksempel det til en garnison hørende militære personel med ægtefæller, hvis der er givet særlig bestemmelse om garnisonens kirkelige tilhørsforhold.

Hvis en vælger ud fra de nævnte regler har anmodet om at blive overført til valglisten i en anden menighedsrådskreds, og denne anmodning er imødekommet, skal valgbestyrelsen i bopælssognet manuelt slette den pågældende af valglisten.

For så vidt angår vælgere, der er henvist til en bestemt, og som har anmodet om at blive overført til valglisten for den menighed, foretager valgbestyrelsen for den pågældende menighedsrådskreds manuel udskrivning af valgkort med navne og adresser på disse vælgere. Valgbestyrelsen sørger for, at valgkortene sendes til de pågældende.  

Der kan stemmes pr. brev i de sidste to uger før valget bliver afholdt, dog senest 3. sidste hverdag før valgdagen. Da valgdagen er tirsdag den 19. november 2024, kan der brevstemmes fra tirsdag den 5. november 2024 til og med fredag den 15. november 2024.

Stemmeafgivning sker ved at sende brevstemme til menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Vælgeren må selv skaffe oplysninger om de kandidater, der er opstillet i den pågældende menighedsrådskreds. 

Det nødvendige stemmemateriale - stemmeseddel med tilhørende konvolut, følgebrev og yderkuvert – tilvejebringes ved By-, Land- og Kirkeministeriets foranstaltning og udleveres af kommunens stemmemodtager.
Stemmemodtageren skal ikke undersøge, om den pågældende er stemmeberettiget. Det er valgbestyrelsen i vedkommendes menighedsrådskreds, der kontrollerer, om vælgeren er opført på valglisten. Det er også valgbestyrelsen, der kontrollerer, at en person ikke stemmer flere gange.

Straks efter modtagelsen af stemmematerialet skal afstemningen foretages. Vælgeren skal have adgang til ugenert at udfylde stemmesedlen.

På stemmesedlen skriver vælgeren enten navnet på en af de opstillede kandidater eller betegnelsen på den kandidatliste, vedkommende vil stemme på.

Når stemmesedlen er udfyldt, lægger vælgeren sedlen i den tilhørende konvolut, som klæbes til. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver det, mens stemmemodtageren ser på. Derefter attesterer stemmemodtageren følgebrevet.

Følgebrevet og konvolutten med stemmesedlen lægges i yderkuverten, der klæbes til og adresseres til menighedsrådet for den menighedsrådskreds, hvor vælgeren er opført på valglisten. På yderkuverten skal desuden stå vælgerens navn og adresse. Brevstemmen afleveres herefter til stemmemodtageren.

Stemmemodtageren kontrollerer, at yderkuvert og følgebrev er udfyldt, og attesterer følgebrevet. Stemmemodtageren skal sørge for, at stemmematerialet snarest sendes til vedkommende menighedsråd.

Alle vælgere med behov for hjælp til at stemme, kan forlange, at hjælpen ydes af en person, de selv har valgt. Det er dog en betingelse, at der samtidig medvirker en af valgbestyrelsen udpeget vælger (eller en stemmemodtager ved brevstemmeafgivning).

Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet i stemmerummet eller i øvrigt afgive stemme på den foreskrevne måde, kan forlange at få den nødvendige hjælp til at stemme.  
Hvis det er nødvendigt, skal en vælger have mulighed for at stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, fx i en bil parkeret ved afstemningsstedet. Men afstemning skal overværes af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere, der medvirker ved valget.

Ønsker vælgeren ikke at udpege en personlig hjælper, ydes hjælpen af to vælgere udpeget af valgbestyrelsen.
De, der yder bistand, må ikke røbe, hvorledes vælgeren har stemt.

Kommunen skal sørge for at have den nødvendige mængde af brevstemmemateriale til rådighed, nødvendige mængde når brevstemmeafgivningen på kommunen går i gang fra og med tirsdag den 5. november 2024.  

Materiale til brevstemmeafgivning kan rekvireres hos Stibo Complete: Vandtårnsvej 83, 2860 Søborg. Telefonnummer 43 63 23 00. E-mail adressen er: kundeservice@stibocomplete.com

Begæring om at afgive stemme i hjemmet skal indgives til kommunen i opholdskommunen senest 12. dagen før valgdagen - dvs. torsdag den 7. november 2024 - og kan tidligst indgives 3 uger før valgdagen - dvs. tirsdag den 29. oktober 2024. Vælgeren skal underskrive begæringen med dato, fulde navn, personnummer og adresse.

Anmodningen skal indgives på et særligt ansøgningsskema (begæringsblanket), der udleveres af kommunen, og som kommunen kan rekvirere hos Stibo Complete: Vandtårnsvej 83, 2860 Søborg. Telefonnummer 43 63 23 00. E-mail adressen er: kundeservice@stibocomplete.com

Mangler underskrift eller attestation, eller er begæringen i øvrigt behæftet med fejl, der ikke uden videre kan rettes af kommunen, skal vælgeren skriftligt underrettes om, at begæringen skal berigtiges, før den kan tages i betragtning.

Kan fejlen umiddelbart rettes af kommunen (forkert fødselsdato eller -år, unøjagtig adresseangivelse o. lign.), kan kommunen berigtige begæringen.

Afstemningen i hjemmet skal overværes af to repræsentanter for kommunen eller en repræsentant for kommunen og en vælger udpeget af valgbestyrelsen.
Kommunen skal i det omfang, det er praktisk muligt, underrette vælgerne om dato og omtrentligt klokkeslæt for, hvornår stemmeafgivningen skal finde sted.

Kommunen er ikke forpligtet til at opsøge en vælger mere end én gang, men især i de tilfælde, hvor besøget er aflagt, uden at vælgeren i forvejen er orienteret, vil det være ønskeligt med et nyt besøg.

Meddeler vælgeren efter udløbet af fristen for begæringens indsendelse, at vedkommende har skiftet opholdssted, har kommunen ikke pligt til at opsøge vedkommende på det nye opholdssted.
I de tilfælde, hvor stemmemodtagerne aflægger forgæves besøg, skal de lægge en meddelelse til vælgeren med angivelse af tidspunktet for besøget.

Blandt andet af hensyn til behandlingen af eventuelle klager er det nødvendigt, at der føres nøjagtig optegnelse over alle relevante begivenheder. Det nøjagtige tidspunkt for begæringens modtagelse og tidspunktet for et besøg bør noteres på begæringen eller på en kopi af denne. Desuden bør det i forbindelse med et forgæves besøg noteres, hvis der har været særlige forhold i forbindelse med forsøget på stemmeafgivning.
Kommunen har ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre afstemningen.

Afstemningen holdes i kommunernes regi efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse. Kommunerne kan overlade det til større sygehuses administration at modtage brevstemmer.

Senest dagen før almindelig brevstemmeafgivning begynder, dvs. mandag den 4. november 2024, henvender kommunen sig til de enkelte sygehuses/institutioners ledelse for at få oplyst, om der er vælgere, som må antages at opfylde betingelserne for at afgive stemme og i bekræftende fald, hvornår afstemning mest praktisk kan finde sted.  
Så snart kommunen har modtaget svar, skal kommunen give besked om dato og klokkeslæt for, hvornår en repræsentant fra kommunen vil gennemføre afstemningen som stemmemodtager. Afstemningen bør så vidt muligt foretages i løbet af én dag for hver enkelt institution.

Stemmemodtageren skal være ledsaget af en person udpeget af kommunen, så der kan ydes bistand ved stemmeafgivningen til vælgere med handicap eller nedsat førlighed. Det må sikres, at vælgeren har adgang til ugenert at udfylde stemmesedlen.

Afgørelsen af, om en person opfylder betingelserne for at afgive stemme på institutionen, træffes af kommunens repræsentant.
De enkelte institutioner skal sørge for, at patienterne eller beboerne bliver informeret om, at de har mulighed for at stemme.

Valgbestyrelserne i de menighedsrådskredse, hvor der skal være afstemningsvalg, må snarest efter tirsdag den 29. oktober 2024 underrette kommunalbestyrelsen om afstemningsvalget. Så kan kommunalbestyrelsen aftale med valgbestyrelsen, hvordan brevstemmeafgivning på sygehuse, plejehjem og beskyttede boliger, boformer, opholdssteder og ældreboliger skal gennemføres.  
Kommunalbestyrelsen underretter institutionerne, boformerne m.v. om aftalen med valgbestyrelsen og gennemfører afstemningen.

Stemmeafgivningen bør så vidt muligt finde sted i et særligt stemmelokale i den bebyggelse, hvor de nævnte institutioner og boformer med videre holder til. Afstemning skal kun finde sted i vælgerens hjem i de tilfælde, hvor vælgeren ikke kan stemme andre steder. Det må sikres, at vælgerne har adgang til ugenert at stemme. Det gælder også, hvis afstemning finder sted i hjemmet.

Valgbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal stemmekasser, som stemmesedlernes skal lægges i,  i stemmelokalet.
Stemmekasserne skal kunne aflåses eller forsegle og indrettet så ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at kasserne åbnes.

I stemmelokalet skal der være opstillet afsondrede stemmerum med det fornødne udstyr til stemmeafgivning (skriveplade, blyant eller andet egnet skriveredskab).

Stemmekasser og stemmerum samt eventuelt andet materiel kan lånes hos kommunalbestyrelsen.

De, der er optaget på valglisten, men ikke længere har valgret, kan ikke afgive stemme.  

Valgkort er ikke nogen betingelse for at afgive stemme, hvis vælgeren på anden måde kan godtgøre sin identitet. Vælgeren skal legitimere sig ved at oplyse sin fødselsdato. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om sit navn og sin bopæl. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om nødvendigt ved fremlæggelse af dokumentation i form af sundhedskort, pas eller kørekort.  

Stemmeafgivning ordnes således:

1. Et af valgbestyrelsens medlemmer eller en af medhjælperne modtager valgkortet, konstaterer vælgerens identitet og krydser af på valglisten.
    
2. En anden udleverer herefter stemmesedlen. Stemmesedlen må ikke være sammenfoldet ved udleveringen.
    
3. En tredje medhjælper har stemmekassen.

Vælgerne betjenes i den rækkefølge de møder op.

Efter at have modtaget stemmesedlen skal vælgeren straks gå ind i stemmerummet, hvor ingen anden må være til stede.

Stemmeafgivningen sker ved at mærke stemmesedlen med et kryds enten ud for listebetegnelsen eller ud for navnet på den kandidat, som ønskes valgt. Når stemmesedlen er afkrydset, folder vælgeren stemmesedlen sammen, så ingen kan se, hvorledes der er stemt, og lægger den i stemmekassen.

Vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, kan ikke stemme igen på valgdagen.

En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller gjort ubrugelig. Ombytningen kan ikke ske efter, at stemmesedlen er lagt i stemmekassen. Valgbestyrelsen tager de ombyttede stemmesedler i forvaring.

Alle vælgere med behov for hjælp til stemmeafgivning kan forlange, at hjælpen ydes af en person, de selv har valgt. Det er dog en betingelse, at der samtidig medvirker en vælger, der er udpeget af valgbestyrelsen Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet i stemmerummet eller i øvrigt afgive stemme på den foreskrevne måde, kan forlange at få den nødvendige hjælp til at stemme.. 
Hvis det er nødvendigt, skal en vælger have mulighed for at stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, fx i en bil parkeret ved afstemningsstedet. Men afstemningen skal overværes af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere, der medvirker ved valget.
Ønsker vælgeren ikke at udpege en personlig hjælper, ydes hjælpen af to vælgere udpeget af valgbestyrelsen.

De, der yder bistand, må ikke røbe, hvorledes vælgeren har stemt.

Hvor der er tvivl om en stemmeseddel er gyldig, medregnes stemmesedlen ikke i optællingen, men lægges foreløbig til side.

Valgbestyrelsen afgør derefter, om de tvivlsomme stemmesedler skal anses for ugyldige eller ej. En stemmeseddel er ugyldig:

1. Når der på grund af stemmesedlens udseende er grund til at antage, at den ikke er udleveret og afkrydset på valgstedet.
    
2. Når det ikke med sikkerhed fremgår, på hvilken liste vælgeren har villet stemme.
    
3. Når der på stemmesedlen er skrevet, tegnet eller på anden måde anbragt noget, fx forskellige skriftfarver, der giver stemmesedlen et særpræg.
    
4. Når stemmesedlen er revet itu.
    
5. Når stemmesedlen er blank.

Valgbestyrelsen foretager den endelige opgørelse af valget samme dag, som stemmeoptællingen har fundet sted.

Først bestemmes hvor mange kandidater, der skal vælges fra hver kandidatliste. Har listeforbund været anmeldt, sammenlægges stemmetallene for de kandidatlister, der har indgået listeforbund. 
Det afgivne stemmetal for hver kandidatliste eller listeforbund deles med 1, 2, 3, og så videre, indtil hvert stemmetal er delt med et tal så stort som det antal mandater, der i det højeste kan ventes at tilfalde vedkommende kandidatliste eller listeforbund.

Den største af de fremkomne kvotienter giver den liste eller det listeforbund, den er tilfaldet, ret til medlem nr. 1, den næststørste kvotient giver den liste eller det listeforbund, den er tilfaldet, ret til medlem nr. 2, og således fremdeles, indtil det antal medlemmer, der skal vælges, er fordelt mellem de forskellige kandidatlister og listeforbund.

Er kvotienterne lige store, skal der laves en lodtrækning. Valgbestyrelsens formand trækker lod i de tilstedeværendes påsyn.

Eksempel på mandatfordeling:
Der deltager i alt fire kandidatlister i valget. Der er ikke indgået listeforbund. Der skal vælges ni kandidater.

Valgresultatet er følgende:

1. : 255 stemmer
2. : 172 stemmer
3. : 100 stemmer
4. : 180 stemmer

Mandatfordelingen foretages således:

 Liste 1, 2, 3 og 4 får således valgt henholdsvis 4, 2, 1 og 2 kandidater.

Det antal mandater, der er tilfaldet et listeforbund, deles mellem de kandidatlister, forbundet består af, ved benyttelse af samme fremgangsmåde.

Eksempel på mandatfordeling ved listeforbund:

Der deltager i alt fire kandidatlister i valget. Der er listeforbund mellem listerne 3 og 4. Der skal vælges ni kandidater, og stemmeoptællingen udviser samme resultat som i eksempel 1.

Mandatfordelingen foretages således:

Liste 1 får i dette tilfælde kun valgt tre kandidater, liste 2 får stadig to, mens listeforbundet mellem liste 3 og 4 opnår i alt fire mandater, altså et mandat mere, end listerne kunne opnå tilsammen uden listeforbund.

De sidstnævnte fire mandater fordeles mellem listerne 3 og 4 på tilsvarende måde:

Liste 3 får således valgt én kandidat, og liste 4 får valgt tre kandidater. 

Efter mandatfordelingen bestemmes det, hvilke af listens kandidater, der skal erklæres for valgte, og hvilke der skal være stedfortrædere.

Først optælles, hvor mange stemmer hver enkelt kandidat har fået (personlige stemmer), og hvor mange stemmer, der i øvrigt er afgivet på listen (listestemmer).

Kandidatlisterne er sideordnet opstillet, hvilket betyder, at listens mandater tilfalder kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige stemmetal. Antallet af listestemmer har således kun betydning ved tildelingen af det antal mandater, der tilkommer listen. Er der stemmelighed foretager valgbestyrelsen lodtrækning.

Eksempel på fordeling af mandater:

På en kandidatliste med 10 kandidater er afgivet i alt 255 stemmer, der fordeler sig med 210 personlige stemmer og 45 listestemmer. Listen har fået fire mandater.

Kandidaterne er opstillet sideordnet, Det vil sige, at kun de personlige stemmer regnes med ved kandidatudvælgelse.

Har en kandidatliste fået flere mandater, end det antal kandidater, der er på listen, overføres det eller de overskydende mandater til den kandidatliste, som den udtømte liste har anmeldt listeforbund med. 
Hvis den udtømte kandidatliste står i listeforbund med flere kandidatlister, tilfalder mandatet/mandaterne den eller de kandidatliste(r), der ifølge den foretagne fordeling er nærmest berettiget til at få mandat.

Hvis den udtømte kandidatliste ikke står i listeforbund med andre lister, overføres mandatet til den af de øvrige kandidatlister, der efter stemmetal har nærmest krav på det.

De ikke valgte kandidater betragtes som stedfortrædere for de valgte på samme liste.

Rækkefølgen blandt stedfortrædere bestemmes ved sideordnet opstilling af antallet af personlige stemmer.

Ved stemmelighed afgøres rækkefølgen ved sideordnet opstilling ved lodtrækning.

I Valgsystemet registreres personnummer, navn og adresse på de opstillede kandidater og stedfortrædere.

Valgets resultat registreres i form af:

• Antal stemmeberettigede
• Antal gyldige stemmer i alt
• Antal ugyldige stemmer (bortset fra blanke stemmer)
• Antal blanke stemmer
• Antal stemmer i alt
• Antal lister indvalgte i det nye menighedsråd.

I opgørelsen af stemmer indgår både brevstemmer og stemmer afgivet på afstemningsdagen.

Det registreres også:

• Hvordan stemmerne har fordelt sig mellem de forskellige kandidatlister.
• I hvilken nummerorden mandaterne tilfaldt kandidatlisterne.
• Hvor mange personlige stemmer der blev afgivet på de enkelte kandidater.
• Hvilke kandidater der blev erklæret for valgt.
• Det medlemsnummer, der tilfaldt enhver af de valgte.

Navnene på de kandidater, der ikke opnåede valg, indføres i valgsystemet som stedfortræder for kandidaterne på listen. 

Indtastningen i valgsystemet kan foretages direkte i valgsystemet i forbindelse med afstemningsvalget. Det gøres ved manuelt at udfylde en på forhånd udskrevet blanket og efterfølgende indtaste oplysningerne i valgsystemet. 
Det kan også ske ved, at, stiftsadministrationen varetager indtastningen i valgsystemet på vegne af valgbestyrelsen. 

Valgbestyrelsen indtaster oplysningerne i valgsystemet. Blanketten med resultatet af afstemningsvalget udskrives herefter fra valgsystemet og underskrives af valgbestyrelsen som afslutning på afstemningsvalget. Derefter indsættes det i menighedsrådets beslutningsprotokol. 

Valgbestyrelsen sender en udskrift af beslutningsprotokollen til stiftsadministrationen. Udskriften skal være stiftsadministrationen i hænde senest to dage efter afstemningsvalget.

Valgbestyrelsen kan i stedet for at indtaste oplysninger direkte i valgsystemet vælge at udfylde blanketten med resultatet af afstemningsvalget manuelt. Inden afstemningsvalget udskrives blanketten fra valgsystemet. Som afslutning på afstemningsvalget udfylder valgbestyrelsen blanketten og underskriver den. Derefter indsættes blanketten i menighedsrådets beslutningsprotokol. Efter afstemningsvalget og senest to dage efter afstemningsvalget dvs. torsdag den 21. november 2024, indtaster valgbestyrelsen blanketten i valgsystemet.

Valgbestyrelsen sender en udskrift af beslutningsprotokollen til stiftsadministrationen, så udskriften er stiftsadministrationen i hænde kl. 10.00 senest to dage efter afstemningsvalget, dvs. senest torsdag den 21. november 2024 kl. 10.00.

Hvis stiftsadministrationen varetager indtastningen i valgsystemet på vegne af valgbestyrelsen, skal den indtastningen være afsluttet med samme frist senest den 21. november 2024. Indtastningen sker i givet fald på baggrund af udskriften af beslutningsprotokollen.