Valg til menighedsrådet

Her finder du en vejledning til afholdelse af ordinære menighedsrådsvalg.

1. januar 2020 trådte en ny lov om valg til menighedsråd i kraft. Lovændringen indebar, at medlemmer af menighedsråd vælges på en valgforsamling.

Overordnet kan den nye valgform inddeles på følgende måde:

• Et offentligt orienteringsmøde om valg i de enkelte sogne.

Orienteringsmødet skal afholdes den 14. maj 2024. Orienteringsmødet afholdes sammen med det årlige menighedsmøde. 
På orienteringsmødet skal menighedsrådene blandt andet orientere om arbejdet i den forløbne funktionsperiode, kommende opgaver, datoer og regler for valgforsamlingen og antallet af kandidater, der skal vælges til menighedsrådet.

• Valgforsamling i de enkelte sogne tirsdag den 17. september 2024, hvor menighedsrådets medlemmer vælges. 
  På mødet opstilles kandidater. Kandidaterne præsenterer sig, der er mulighed for debat, og der gennemføres en skriftlig afstemning om de opstillede kandidater. Resultatet af afstemningen afgør, hvem der er valgt til menighedsrådet.

Loven gør det muligt, at der efterfølgende kan udløses et afstemningsvalg ved, at der indleveres en liste med kandidater og stillere.

Vil du vide mere?

Cirkulære om orienteringsmøde og valgforsamling

Cirkulære om valgret og valgbarhed

Cirkulære om indberetning om valg til menighedsråd, konstituering og kassation af valgmateriale m.v.

Cirkulære om afstemningsvalg ved valg til menighedsråd

Lov om valg til menighedsråd

Lov om menighedsråd

I dette kapitel får du information om menighedsrådets og valgbestyrelsens roller og ansvar forud for de ordinære valg til menighedsråd. Du vil desuden finde tidslinjer med vigtige frister forud for valget. 

Menighedsrådet afholder som udgangspunkt et offentligt orienteringsmøde den anden tirsdag i maj i valgåret.

Menighedsrådet skal afholde orienteringsmøde tirsdag den 14. maj 2024. Orienteringsmødet skal afholdes sammen med det årlige menighedsmøde, der afholdes som et led i menighedsrådets arbejde med det kommende års budget og aflæggelse af regnskab for det foregående år.

Formålet med orienteringsmødets er at sikre åbenhed og skabe interesse om menighedsrådsvalget. Det gør man ved at drøfte ideer og ønsker til det kirkelige liv og menighedsrådets prioriteringer. Orienteringsmødet skal også bruges til generel information om menighedsrådsvalget.

Menighedsrådet kan også bruge orienteringsmødet til at undersøge, hvem der er interesserede i at stille op som kandidater og stedfortrædere på efterårets valgforsamling, og om der er nok til at danne et fuldtalligt menighedsråd. Det gør menighedsrådet i stand til at tage initiativer til at rekruttere nye kandidater i god tid inden valgforsamlingen.

På orienteringsmødet skal menighedsrådet blandt andet orientere om arbejdet i den forløbne funktionsperiode, kommende opgaver, datoer og regler for valgforsamlingen og antallet af kandidater, der skal vælges til menighedsrådet.

Det er menighedsrådet og valgbestyrelsen, der i samarbejde har ansvaret for at tilrettelægge og afholde orienteringsmødet.

Medlemmerne til menighedsråd vælges på en valgforsamling, der afholdes tirsdag den 17. september 2024.

Valgforsamlingen skal afvikles efter en fast dagsorden. På valgforsamlingen opstilles kandidater, der er mulighed for debat, og der gennemføres en hemmelig, skriftlig afstemning. Resultatet af afstemningen afgør, hvem der er valgt til menighedsrådet.

Valgforsamlingen forberedes og ledes i hver valgkreds af en valgbestyrelse, der består af tre medlemmer valgt efter forholdstal af og blandt menighedsrådets medlemmer. 

Valgbestyrelsen skal senest fire uger inden valgforsamlingen, dvs. senest tirsdag den 20. august 2024, bekendtgøre, at der holdes valgforsamling. For at synliggøre mødet over for så bred en kreds af interesserede mødedeltagere som muligt, skal valgbestyrelsen som minimum bekendtgøre tid og sted både ved gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser. Bekendtgørelsen i de stedlige dagblade og lokalaviser kan enten ske i trykte eller elektroniske udgaver.

Folkekirkens It sørger for, at der leveres valglister til alle menighedsrådskredse til brug for valgforsamlingen.  

Valgbestyrelsen modtager senest en uge før valgforsamlingen i det pågældende valgår, dvs. den 10. september 2024, valglisten over de stemmeberettigede i valgsystemet, som herefter kan trækkes i valgsystemet.

Valgforsamlingen er offentligt tilgængelig. Det betyder, at alle interesserede har mulighed for at overvære valgforsamlingen. Det er kun medlemmer af folkekirken med valgret i det pågældende sogn, der har tale- og stemmeret på valgforsamlingen.

Dirigenten spørger de stemmeberettigede, om der er forslag til kandidater, der ønskes opstillet. Dirigenten noterer kandidaternes navne på en tavle eller på en anden måde, så navnene er synlige for mødedeltagerne.  

Dirigenten kan supplere kandidaternes navne med fx. et tal eller et bogstav, så det er tilstrækkeligt, at tallet/bogstavet anføres på stemmesedlen.

Kandidaterne skal samtykke i opstilling.

Der er ikke krav om stillere for, at en person kan stille op som kandidat på valgforsamlingen.
Inden afstemningen får de opstillede kandidater mulighed for at præsentere sig selv og redegøre for, hvorfor de ønsker at blive medlem af menighedsrådet. Dette gælder uanset om der er tale om personer, der genopstiller, eller om personer, der opstiller for første gang.

Efter præsentationen har forsamlingen mulighed for at stille spørgsmål og indgå i en debat med kandidaterne, ligesom kandidaterne kan stille spørgsmål til hinanden.

Valgbestyrelsen skal sikre, at der ydes den fornødne hjælp til personer, der har behov for hjælp til opstilling.

Inden afstemningen skal valgbestyrelsen sikre sig, at de opstillede kandidater er optaget på valglisten.

Kandidaterne skal i forbindelse med kontrollen bekræfte, at de ønsker at stille op ved at give skriftligt samtykke i opstillingen.

Samtykket afgives enten ved, at de enkelte kandidater underskriver en forudfyldt blanket, som udskrives fra valgsystemets elektroniske valgliste, eller ved, at kandidaterne udfylder og underskriver tilsvarende tomme blanketter.
Samtykke kan gives i form af en fuldmagt fra den pågældende kandidat, som afleveres til valgbestyrelsen. Fuldmagten skal være udfyldt på en af By-, Land- og Kirkeministeriet godkendt blanket.

Valgbestyrelsen skal ved kontrol af kandidaternes valgbarhed være opmærksom på følgende:

1. Præster ansat i folkekirken er ikke valgbare.
    
2. Kirkefunktionærer, som har et ansættelsesforhold, der har en varighed på mere end en måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer pr. uge, ikke er valgbare i den menighedsrådskreds, hvor de har tjenestested.

Hvis en kandidat ikke opfylder valgbarhedsbetingelserne, meddeler formanden for valgbestyrelsen dette på mødet inden afstemningen. Kandidaten slettes af listen over opstillede kandidater.

Valgbestyrelsen orienterer om afstemningsreglerne:

1. Afstemningen er skriftlig og hemmelig.
2. Hver stemmeberettiget kan stemme på op til det antal kandidater, der svarer til halvdelen af pladserne i menighedsrådet. Skal der vælges et ulige antal menighedsrådsmedlemmer, rundes resultatet op.
3. Hver stemmeberettiget kan ikke afgive mere end 1 stemme på hver kandidat.
4. Der kan afgives blanke stemmer.

Valgbestyrelsen skal sørge for stemmesedler af uigennemsigtigt papir og med et særkende. Valgbestyrelsen uddeler stemmesedlerne sammen med skriveredskaber. Valgbestyrelsen skal sikre, at der er forskellige stemmesedler til valg af kandidater og valg af stedfortrædere samt til en eventuel yderligere afstemningsrunde. 

Valgbestyrelsen skal sikre, at der ydes den fornødne hjælp til personer, der har behov for hjælp til afstemning. 

Eksempler på, hvor mange stemmer en stemmeberettiget har:

Eksempel 1: 
Menighedsrådet har 8 valgte medlemmer. Hver stemmeberettiget kan stemme på 8 x ½ = 4 kandidater

Eksempel 2: 
Menighedsrådet har 11 valgte medlemmer. Hver stemmeberettiget kan stemme på 11 x ½ = 5,5 = 6 kandidater.

Valgbestyrelsen bekendtgør resultatet af optællingen og det valgte menighedsråd på valgforsamlingen. Valgbestyrelsen orienterer samtidig om muligheden for at udløse et afstemningsvalg.

Resultatet af valgforsamlingen skal desuden offentliggøres af valgbestyrelsen hurtigst muligt og senest en uge efter valgforsamlingen, det vil sige senest tirsdag den 24. september 2024.

Offentliggørelse af resultatet af valgforsamlingen skal sikre, at så mange som muligt bliver bekendt med, hvem der er valgt som medlemmer af menighedsrådet, og hvem der er valgt som stedfortrædere. Offentliggørelsen skal derfor som minimum ske ved førstkommende gudstjeneste, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser. Bekendtgørelsen i de stedlige dagblade og lokalaviser kan enten ske i trykte eller elektroniske udgaver.

I flersognspastorater, hvor valgforsamlingen har været afholdt en anden dag end den 17. september 2024, skal valgbestyrelsen offentliggøre resultatet hurtigst muligt og senest en uge efter valgforsamlingen er afholdt.  

Bliver menighedsrådet ikke fuldtalligt ved valgforsamlingen, skal der afholdes en ekstraordinær valgforsamling.

Valgbestyrelsen skal indkalde til den ekstraordinære valgforsamling senest en uge efter den ordinære valgforsamling, det vil sige senest tirsdag den 24. september 2024. Bekendtgørelsen skal ske på samme måde som ved den ordinære valgforsamling.

En ekstraordinær valgforsamling skal afholdes tirsdag den 8. oktober 2024. I flersognspastorater, hvor der skal afholdes ekstraordinær valgforsamling i flere sogne, kan en ekstraordinær valgforsamling afholdes en anden dag i samme uge, det vil sige i perioden tirsdag den 8. oktober til søndag den 13. oktober 2024.

På den ekstraordinære valgforsamling, som afvikles på samme måde som den ordinære valgforsamling, foretages der kun udfyldningsvalg. Der stemmes altså kun om ledige pladser i menighedsrådet og eventuelt yderligere stedfortrædere.

Valgbestyrelsen indfører resultatet af valgforsamlingen i menighedsrådets beslutningsprotokol. Beslutningsprotokollen underskrives af valgbestyrelsen og dirigenten som afslutning på valgforsamlingen. Valgbestyrelsen sørger for, at resultatet af valgforsamlingen indtastes i valgsystemet.

Valgbestyrelsen har ansvaret for at indberette resultatet af valgforsamlingen i valgsystemet hurtigst muligt og senest en uge efter valgforsamlingen.

Valgbestyrelsen skal blandt andet indtaste oplysninger om kandidater og stedfortrædere samt valgets resultat. Nedenfor kan du læse mere om, hvem der skal indberette og hvad, der skal indberettes.

Indtastningen foretages af valgbestyrelsens formand eller af en person, der er bemyndiget af valgbestyrelsen. 

Valgbestyrelsens formand har automatisk adgang til valgsystemet.

Hvis valgbestyrelsen ønsker, at stiftsadministrationen skal varetage indtastningsopgaverne, skal valgbestyrelsen angive dette i valgsystemet senest den 3. september 2024. 
Valgbestyrelsen har dog fortsat ansvaret for, at oplysningerne bliver tastet korrekt og skal sørge for at give oplysningerne til stiftsadministrationen inden for de respektive frister.

I valgsystemet registreres personnummer, navn og adresse på de opstillede kandidater og stedfortrædere.

Valgets resultat registreres i form af:

• antal stemmeberettigede
• antal gyldige stemmer i alt
• antal ugyldige stemmer (bortset fra blanke stemmer)
• antal blanke stemmer ved henholdsvis valg af medlemmer og valg af stedfortrædere
• hvor mange stemmer der blev afgivet på den enkelte kandidat
• hvilke kandidater, der blev erklæret for valgt
• det medlemsnummer, der tilfaldt hver af de valgte

På samme måde registres valg af stedfortrædere. 

Udgifter i anledning af valget på valgforsamlingen, herunder til valglister og valgkort, papir, Digital Post og porto, stemmelokaler, materiale til brug ved afstemning, tryksager og fornøden medhjælp til valgbestyrelsen, afholdes af kirkekassen.  

Kirkekassens midler må ikke bruges til valgagitation, men alene til valgbestyrelsens pålagte opgaver. Derimod kan kirkekassens midler godt bruges til generelle informationstiltag omkring menighedsrådsarbejde og menighedsrådsvalg.

De medvirkende på på afstemningsdagen kan få diæter. Størrelsen af diæterne fastsættes af menighedsrådet. Diæterne kan maksimalt fastsættes til 860 kr.

Klager over valget, herunder over valgbestyrelsens afgørelser, indgives skriftligt til biskoppen senest en uge efter, at den samlede valgproces er afsluttet, det vil sige senest tirsdag den 26. november 2024.

Inden biskoppen træffer afgørelse, indhentes valgbestyrelsens bemærkninger til klagen.  

Biskoppens afgørelse kan indbringes for kirkeministeren senest en måned efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Både klageren og valgbestyrelsen kan indbringe biskoppens afgørelse for kirkeministeren.
Stiftsadministrationen skal senest ved udgangen af november 2024 markere i valgsystemet, om der er modtaget en valgklage over valget i det pågældende sogn.

Valgbestyrelsen skal sammen med offentliggørelsen af resultatet af valgforsamlingen bekendtgøre, at der senest fireuger efter valgforsamlingen, kan indgives en kandidatliste og dermed udløses afstemningsvalg.

Af bekendtgørelsen skal det fremgå, hvor mange medlemmer der skal vælges til menighedsrådet, hvor mange stillere, der skal underskrive kandidatlisten, menighedsrådets funktionsperiode, hvor og hvornår kandidatlisten kan afleveres, og at kandidatlisten skal udarbejdes på den blanket, By-, Land- og Kirkeministeriet har godkendt.

I flersognspastorater, hvor valgforsamlingen har været afholdt en anden dag end den 17. september 2024 udløber fristen senest fire uger efter valgforsamlingen, og valgbestyrelsen skal i bekendtgørelsen oplyse den præcise dato for, hvornår fristen på fire uger udløber.

Valgbestyrelsen skal sørge for, at reglerne for indgivelse af kandidatlister som minimum bekendtgøres ved førstkommende gudstjeneste, på sognets hjemmeside og i stedlige dagblade eller lokalaviser. Bekendtgørelsen i de stedlige dagblade og lokalaviser kan enten ske i trykte eller elektroniske udgaver.  
Bekendtgørelsen skal ske sammen med offentliggørelse af resultatet af valgforsamlingen og dermed snarest muligt efter valgforsamlingen og senest en uge efter valgforsamlingen, det vil sige senest tirsdag den 24. september 2024.

I flersognspastorater, hvor valgforsamlingen har været afholdt en anden dag end den 17. september 2024, skal bekendtgørelsen ske hurtigst muligt og senest en uge efter afholdelse af valgforsamlingen.

De personer, der blev valgt som medlemmer og stedfortrædere på valgforsamlingen, bliver ved afstemningsvalg kandidater på samme liste, medmindre de ønsker at stille op på en anden liste. De pågældende skal senest den 22. oktober 2024 give valgbestyrelsen besked, hvis de ikke ønsker at være kandidater på den nævnte liste.

Kandidatlisten skal ikke underskrives af stillere. 

Kandidaterne og stedfortræderne skal fremgå af stemmesedlen i den rækkefølge, de er valgt på valgforsamlingen.

Hvis kandidaterne og stedfortræderne ønsker en anden rækkefølge, eller ønsker at være kandidater på en anden liste, forudsætter det, at der indleveres en kandidatliste. 

By-, Land- og Kirkeministeriet har udarbejdet en formular til anmeldelse af kandidatlister. Formularen skal anvendes for de kandidatlister, der indleveres efter valgforsamlingen, og formularens regler om indlevering af kandidatliste skal følges.

Formularen kan udskrives fra By-, Land- og Kirkeministeriets hjemmeside – www.km.dk – eller fra Folkekirkens Intranet (FIN), ligesom formularen kan udskrives fra www.menighedsraadsvalg.dk. 

Kandidatlisten skal indeholde oplysninger om kandidaternes og stillernes navne, bopæle og personnumre. Kandidater skal anføres med deres fulde navn.

En kandidatliste kan maksimalt indeholde dobbelt så mange navne som det antal medlemmer, der skal vælges.

Kandidatlisten skal være underskrevet af et antal stillere, som har stemmeret i sognet ved afstemningsvalget. Antallet af stillere for den enkelte kandidatliste skal svare til det antal menighedsrådsmedlemmer, der skal vælges i sognet.
Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, hvilken stiller, valgbestyrelsen kan kontakte vedrørende listen.

Ingen kan være stiller for mere end én kandidatliste eller for en liste, hvorpå den pågældende selv er opført som kandidat. En stiller for en liste kan være kandidat på en anden liste.
Ingen kan opstilles som kandidat på mere end én liste. En kandidat på en liste kan være stiller for en anden liste.

Ingen kandidat må stå på en kandidatliste uden vedkommendes samtykke, der skal gives skriftligt for valgbestyrelsen.

Den liste, der er resultatet af valgforsamlingen, betragtes som den først indleverede liste og får derfor nr. 1. Den først indgivne kandidatliste betegnes som nr. 2, den anden som nr. 3 og så videre.
Indgives flere lister samtidig, sker nummereringen ved lodtrækning. En repræsentant for hver af kandidatlisterne har adgang til at overvære lodtrækningen.

Stillerne for en kandidatliste kan over for valgbestyrelsen anmelde en listebetegnelse, som kandidatlisten skal betegnes med på stemmesedlerne. Anmeldelsen af en sådan listebetegnelse sker på formularen til anmeldelse af kandidatlister.

De personer, der er på listen fra valgforsamlingen, kan skriftligt anmelde en listebetegnelse til valgbestyrelsen. Der er ikke formkrav til denne anmeldelse.
Kandidatlister må ikke være betegnet på anden måde end med det nummer, listen har fået tildelt og med den anmeldte listebetegnelse.
Samtlige godkendte lister indføres i menighedsrådets beslutningsprotokol.

Er der kun én gyldig kandidatliste tre uger før afstemningsdagen, det vil sige tirsdag den 29. oktober 2024 kl. 19.00, , aflyser valgbestyrelsen afstemningen. Valgbestyrelsen bestemmer, hvordan bekendtgørelsen skal ske.

Er der to eller flere gyldige kandidatlister tre uger før afstemningsdagen, det vil sige tirsdag den 29. oktober 2024 kl. 19.00, skal der gennemføres et afstemningsvalg mellem listerne.

Valgbestyrelsen skal senest to uger før valgdagen, det vil sige senest tirsdag den 5. november 2024 sørge for, at kandidatlisterne og oplysninger om anmeldte listeforbund bliver bekendtgjort. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysninger om kandidaterne og stillernes navne og bopælsadresser, Det skal også fremgå, hvilke lister der har anmeldt listeforbund. Bekendtgørelsen skal desuden indeholde oplysninger om tid og sted for afstemningen.  
Valgbestyrelsen beslutter, hvordan bekendtgørelsen skal ske, men bør som minimum bringes i stedlige dagblade eller lokalaviser.

Senest 10 dage før afstemningsdagen, det vil sige senest lørdag den 9. november 2024, bekendtgør valgbestyrelsen, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne.

Bekendtgørelsen skal indeholde en opfordring til personer, der mener sig berettiget til at stemme, men som ikke modtager valgkort, samt personer, som fejlagtigt modtager valgkort eller valgkort med fejlagtigt indhold, om at gøre indsigelse til valgbestyrelsen.
Valgbestyrelsen beslutter, hvordan bekendtgørelsen skal ske, men bør dog som minimum bringes i relevante dagblade eller lokalaviser. Bekendtgørelsen kan ske sammen med bekendtgørelsen om, at der skal være afstemning i sognet.  

Valgbestyrelsen skal senest tirsdag den 22. oktober 2024 indberette oplysninger i valgsystemet, hvis der er modtaget kandidatlister, så der skal afholdes afstemningsvalg. 

Der skal ske særskilt indberetning for hvert sogn (menighedsrådskreds), også i tilfælde hvor flere sogne har fælles menighedsråd.

Samtidig skal det oplyses, hvor valghandlingen finder sted, så oplysningen kan fremgå af valgkortene.

På baggrund af valgbestyrelsens indberetning i valgsystemet, sørger Folkekirkens It for, at der leveres en valgliste til valgbestyrelsen i valgsystemet senest den 7. november 2024. Samme dag sender Folkekirkens IT-valgkortene direkte til den enkelte vælger via Digital Post.

Vælgere, der er forhindret i at møde frem på afstemningsstedet i det tidsrum, afstemningen finder sted, kan brevstemme.

Vælgere, der opholder sig her i landet, kan brevstemme i enhver kommune.

Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner, boformer med videre, kan brevstemme i institutionen, boformen med videre.:

1. Sygehuse
    
2. Plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i lov om social service.
    
3. Boformer for voksne tilvejebragt efter reglerne i lov om social service til længerevarende eller midlertidigt ophold til personer, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har særlige behov, og boformer for voksne, der drives efter nævnte lovs forsøgsbestemmelser, samt opholdssteder uden for de pågældendes bolig, hvor kommunen efter reglerne i nævnte lov giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor. Kommunalbestyrelsen kan dog efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at brevstemmeafgivning i de boformer, der er nævnt i 1. pkt., i stedet skal ske efter reglerne i § 27 om brevstemmeafgivning i hjemmet. Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning i forbindelse med de tilbud, der er nævnt i 1. pkt.
    
4. Almene ældreboliger, der er omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger med videre., og ældreboliger, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap. Kommunalbestyrelsen kan dog efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at brevstemmeafgivning i ældreboliger i stedet skal ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet.

Afstemning på ovenstående institutioner, boformer med videre, foranstaltes af den aktuelle kommune efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.

Vælgere, der er indsat i en af Kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse, kan afgive brevstemme efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.

Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan afgive brevstemme hos en valgberettiget person, der er udpeget af menighedsrådet.

Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og personer ansat på danske havanlæg kan stemme på vedkommendeskibet eller havanlæget.

Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for stemmeafgivningen.  

Vælgere, der opholder sig her i landet, og som på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen, kan afgive brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de institutioner, boformer med videre, der er nævnt ovenfor. Nærmere regler fastsættes af kirkeministeren.

Vælgere, der afgiver brevstemme, kan stemme de sidste to uger før valgdagen, dog senest 3. sidste hverdag før valgdagen.

By-, Land- og Kirkeministeriet står for materiale til afgivelse af brevstemme for statens regning, og materialet udleveres af kommunerne.  

Berettigede til at stemme pr. brev er vælgere, der er forhindret i at møde frem på afstemningsstedet i det tidsrum, hvor afstemningen finder sted.

Den aktuelle kommune yder bistand ved afstemning pr. brev.  

Afstemning kan finde sted i bopælskommunen eller en hvilken som helst anden kommune her i landet.
Inden vælgeren afgiver sin stemme, skal vedkommende vise fornøden legitimation.

Menighedsrådet skal nummerere de modtagne yderkuverter og opføre afsenderens navn og adresse samt tidspunktet for modtagelsen på en særlig fortegnelse. Kuverterne sendes uåbnede til valgbestyrelsen og skal være valgbestyrelsen i hænde inden afstemningen begynder.

Valgbestyrelsen åbner de modtagne yderkuverter, inden afstemningen begynder, og undersøger i hvert enkelt tilfælde, om afsenderen er opført på valglisten. Hvis det er tilfældet, krydses vælgerens navn af på valglisten.

Viser det sig, at den pågældende ikke er stemmeberettiget, eller oplyses det f.eks., at vedkommende inden valgdagen er afgået ved døden, lægges den uåbnede konvolut tillige med følgebrevet på ny ind i yderkuverten og kommer ikke i betragtning. Det samme gælder, når yderkuverten, følgebrevet eller konvolutten giver grund til at antage, at de ikke hører til det af By-, Land- og Kirkeministeriet eller det af Indenrigs-og Sundhedsministeriets udsendte materiale, eller der ved brevstemmens udfyldelse, attestation, underskrift eller indsendelse ikke er gjort som foreskrevet.

De konvolutter, som herefter kommer i betragtning, opbevares sammen med det tilhørende følgebrev og yderkuvert, indtil afstemningen er afsluttet. Konvolutterne, uden yderkuvert og følgebrev, lægges derefter i en stemmekasse og blandes med de øvrige stemmesedler og åbnes først ved optællingen.
Brevstemmer, der modtages af valgbestyrelsen efter afstemningens begyndelse, henlægges uåbnede og kommer ikke i betragtning.

Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan brevstemme hos en valgberettiget person. Vedkommende skal være udpeget af menighedsrådet til at være stemmemodtager.

Det kan være hensigtsmæssigt, at menighedsrådet udpeger to stemmemodtagere, så kan ydes bistand ved stemmeafgivningen, hvis det er nødvendigt. Stemmemodtagere vil også kunne medvirke som stemmemodtagere ved stemmeafgivning i hjemmet.

Personer, der skal virke som stemmemodtagere, skal opfylde betingelserne for valgret til menighedsråd.

Vælgere, der opholder sig her i landet, og som på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen, har mulighed for at stemme pr. brev i hjemmet

Vælgere, der har mulighed for at stemme på nedenstående institutioner, kan ikke i stedet vælge at brevstemme i hjemmet:

1. Sygehuse
    
2. Plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i lov om social service.
    
3. Boformer for voksne tilvejebragt af kommunen efter reglerne i lov om social service til længerevarende eller midlertidigt ophold til personer, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har særlige behov, og boformer for voksne, der drives efter nævnte lovs forsøgsbestemmelser, samt opholdssteder uden for de pågældendes bolig, hvor kommunen efter reglerne i nævnte lov giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje med videre til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor. Kommunalbestyrelsen kan dog efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at brevstemmeafgivning i disse boformer i stedet skal ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet. 
   Kommunalbestyrelsen kan desuden efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at der ikke skal kunne afgives brevstemmer i de nævnte opholdssteder.
    
4. Almene ældreboliger, der er omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger med videre og ældreboliger, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap. Kommunalbestyrelsen kan dog efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at afgivning af brevstemmer i ældreboliger i stedet skal ske efter reglerne om afgivning af brevstemmer i hjemmet.

Det er ikke en betingelse, at vælgeren opholder sig på den adresse, hvor vedkommende har fast bopæl ifølge CPR.

Vælgere vil altså kunne afgive brevstemme på et midlertidigt opholdssted uden for hjemmet. Det er dog en betingelse, at opholdsstedet har karakter af vælgerens »hjem«. Vælgere, der midlertidigt opholder sig på et hotel, vil derfor ikke have mulighed for at afgive stemme der.

Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner, boformer med videre, kan brevstemme i institutionen, boformen m.v.:

1. Sygehuse.
    
2. Plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i lov om social service.
    
3. Boformer for voksne tilvejebragt af kommunen efter reglerne i lov om social service til længerevarende eller midlertidigt ophold til personer, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har særlige behov, og boformer for voksne, der drives efter nævnte lovs forsøgsbestemmelser, samt opholdssteder uden for de pågældendes bolig, hvor kommunen efter reglerne i nævnte lov giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor. 
   Kommunalbestyrelsen kan dog efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at brevstemmeafgivning i disse boformer i stedet skal ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet. Kommunalbestyrelsen kan desuden efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning i de nævnte opholdssteder.
   Almene ældreboliger, der er omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., og ældreboliger, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap. 
   Kommunalbestyrelsen kan dog efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at brevstemmeafgivning i ældreboliger i stedet skal ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet.

Det er kun patienterne og beboerne, der har adgang til at stemme i de nævnte institutioner, boformer med videre. Det ansatte personale kan ikke stemme på sygehuset eller institutionen.

Det er en betingelse, at de pågældende er forhindret i at møde frem på afstemningsstedet i den menighedsrådskreds, hvor de er optaget på valglisten, eller er forhindret i at brevstemme efter regler om stemmeafgivning pr. brev.

Vælgere, der er indsat i en af Kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse, kan brevstemme på institutionen.

Muligheden for at stemme gælder ikke kun domfældte, men også anholdte og varetægtsarrestanter. Det ansatte personale kan ikke stemme på institutionen.  
Afstemningen skal ske over for institutionens leder eller af overordnet funktionær, som er udpeget af lederen.

Lederen af den enkelte institution er ansvarlig for afstemningen og må sørge for, at alle indsatte bliver gjort bekendt med adgangen til at stemme.

Inden for afstemningsperioden vil afstemningen på den enkelte institution kunne tilrettelægges så de indsatte på en bestemt dag får adgang til et særligt stemmelokale.

Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og personer ansat på danske havanlæg kan brevstemme på vedkommende skib eller havanlæg.

Ved »danske skibe« forstås skibe, der er registreret med hjemsted her i landet. Det er kun skibets besætning, der kan stemme om bord. Besætninger på færger og rutebåde med daglig afgang til udlandet kan ikke stemme om bord.
Stemmeafgivning skal ske hos skibsføreren/chefen for havanlægget, der er ansvarlig for afstemningen, og som bør sørge for, at besætningen bliver gjort bekendt med muligheden for at  stemme.

Ved stemmeafgivningen kan det stemmemateriale, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fået fremstillet til brug for offentlige valg bruges. På følgebrevet og omslaget skal det fremgå, at stemmeafgivningen vedrører menighedsrådsvalg.
Vælgeren adresserer brevstemmen til menighedsrådet for den menighedsrådskreds, hvor vælgeren er opført på valglisten.

Valgbestyrelsen skaffer de nødvendige stemmesedler.

Stemmesedlen skal i tydeligt tryk indeholde betegnelserne »kandidatliste nr. 1« og eventuel listebetegnelse, »kandidatliste nr. 2« og eventuel listebetegnelse og så videre efter det antal lister, der er godkendt. Betegnelsen for hver af listerne skal stå i en linje for sig. Adskilt fra listebetegnelsen ved en streg anføres - under hinanden i mindre tryk og indbyrdes adskilt ved en streg - navnene på kandidaterne i den rækkefølge, stillerne har bestemt.

Kandidaterne og stedfortræderne på den liste, der er resultatet af valgforsamlingen, skal fremgå af stemmesedlen i den rækkefølge, de er valgt på valgforsamlingen.
Kandidatlister, der indleveres efter valgforsamlingen er sideordnet opstillet, og kandidaterne anføres derfor i alfabetisk rækkefølge på stemmesedlen.

Der må ikke skrives numre ud for kandidaterne.

Der må ikke være navnesammenfald mellem to eller flere kandidater på kandidatlisten eller mellem kandidater på forskellige kandidatlister. Ved navnesammenfald skal valgbestyrelsen sørge for, at de pågældende kandidater kan skelnes fra hinanden fx ved at anføre et kaldenavn for kandidaterne i parentes.

Hvis en kandidat ikke ønsker sit fulde navn på stemmesedlen, kan det angives på kandidatlisten, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst ét fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til folkeregistret, kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet.
Hver kandidatliste skal være adskilt fra de øvrige lister ved en tyk streg. Øverst på stemmesedlen skrives årstallet for valget, og i stemmesedlens øverste højre hjørne i småt tryk anføres betegnelsen for menighedsrådskredsen.

Stemmesedlerne skal trykkes på tykt papir og skal kunne sammenfoldes ved knæk, så ingen kan se, hvorledes der er stemt, når sedlerne afleveres.

Afstemningsvalg skal afholdes tirsdag den 19. november 2024. Afstemningstiden er fra kl. 9.00 til kl. 20.00.

Valgbestyrelsen skal holde øje med, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i stemmelokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. Der må altså ikke uddeles propagandamateriale eller ophænges valgpropaganda på afstemningsstedet, fx stemmelokalet, gange, trapper, gårdsplads med videre.

Valghandlingen åbnes kl. 9.00 af valgbestyrelsens formand eller ved dennes forfald af et medlem af valgbestyrelsen, der læser de godkendte kandidatlister og navnene på stillerne op og meddeler nummer og listebetegnelse for hver liste, samt mellem hvilke lister der eventuelt er indgået listeforbund.

På passende steder og i passende antal i eller uden for stemmelokalet hænges trykte eller tydeligt skrevne kandidatlister op. Stillernes navne og eventuelle listeforbund skal fremgå og - foroven på listen – skal der tydeligt angives nummer og listebetegnelse.

Valgbestyrelsens formand eller den, der åbner valghandlingen, fordeler derefter valglisterne, stemmesedlerne og stemmekasserne mellem valgbestyrelsens medlemmer og medhjælpere.

Inden den første stemmeseddel lægges i en stemmekasse, åbner stemmemodtageren kassen og viser de tilstedeværende, at den er tom. Herefter skal den straks i de tilstedeværendes påsyn lukkes og aflåses. Nøglen afleveres til valgbestyrelsens formand.

Afstemningen slutter, når der kl. 20.00 ikke melder sig vælgere for at afgive stemme, uanset at der gives opfordring hertil af valgbestyrelsens formand, eller ved dennes forfald et andet medlem af valgbestyrelsen.

Når afstemningen er slut, underskriver hver valglistefører sin valgliste.
De ikke udleverede stemmesedler og eventuelle ved ombytning tilbageleverede stemmesedler, valglisterne, de modtagne valgkort og stemmekasserne tages i forvaring af valgbestyrelsens formand, og stemmeoptællingen kan begynde. 
Ved flere afstemningssteder skal alt stemmemateriale samles på ét afstemningssted, før optællingen kan begynde. 

Optællingen foretages af valgbestyrelsen og er offentlig i det omfang, pladsen gør det muligt. Valgbestyrelsen kan efter behov udpege flere stemmetællere.

Optællingen sker på følgende måde:

1. Stemmesedlerne tages ud af stemmekasserne
    
2. Stemmesedlerne blandes og fordeles mellem optællerne, der ordner dem således, at stemmesedler afgivet for samme kandidatliste samles i bunker for sig.
    
3. Derefter optælles, hvor mange stemmer der er afgivet på hver af kandidatlisterne. Blanke stemmer er ugyldige stemmer, der skal tælles op og bekendtgøres sammen med valgresultatet.

En stemme er afgivet for den liste, inden for hvis felt vælgeren har sat kryds. Ved et kryds forstås et tegn svarende til bogstavet X eller tegnet for plus (+).

Tegn, der må anses for at være afledt af et kryds, eller som må anses for at være resultatet af, at vælgeren ved gentagen afmærkning har villet tydeliggøre et kryds, bedømmes efter samme regler som kryds.

Valgbestyrelsen indfører resultatet af afstemningsvalget i menighedsrådets beslutningsprotokol. Valgbestyrelsen underskriver beslutningsprotokollen som afslutning på valghandlingen.

Valgbestyrelsen underretter kandidaterne om afstemningsvalgets udfald og giver de valgte oplysninger om det medlemsnummer, som vedkommende er valgt med. 

Valgbestyrelsen har ansvaret for at indberette resultatet af afstemningsvalget i valgsystemet. Valgbestyrelsen skal blandt andet indtaste oplysninger om kandidater og stedfortrædere, stemmefordelingen samt valgets resultat. 
Nedenfor kan du læse mere om hvem, der skal indberette og hvad der skal indberettes.

Indtastningen foretages af valgbestyrelsens formand eller af en person, som valgbestyrelsen har bemyndiget til det.
Valgbestyrelsens formand har automatisk adgang til valgsystemet. Hvis valgbestyrelsen ønsker, at stiftsadministrationen skal varetage indtastningsopgaverne, skal valgbestyrelsen angive det i valgsystemet. 

Valgbestyrelsen har dog fortsat ansvaret for, at oplysningerne bliver tastet korrekt og skal sørge for at give oplysningerne til stiftsadministrationen inden for de respektive frister.

Kirkekassen afholder udgifter i anledning af afstemningsvalget, herunder til valglister og valgkort, papir, Digital Post og porto, stemmelokaler, materiale til brug ved stemmeafgivning, tryksager og fornøden medhjælp til valgbestyrelsen.  

Kirkekassens midler må ikke bruges til valgagitation, men kun til valgbestyrelsens pålagte opgaver. Derimod kan kirkekassens midler godt bruges til generelle informationstiltag omkring menighedsrådsarbejde og menighedsrådsvalg.

Der tilkommer de på afstemningsdagen medvirkende diæter, der maksimalt kan fastsættes til 860 kr. Størrelse af diæter fastsættes af menighedsrådet.

Klager over valget, herunder over valgbestyrelsens afgørelser, indgives skriftligt til biskoppen senest en uge efter, at den samlede valgproces er afsluttet, det vil sige senest tirsdag den 26. november 2024.
Inden biskoppen træffer afgørelse, indhentes valgbestyrelsens erklæring.  

Biskoppens afgørelse kan indbringes for kirkeministeren senest en måned efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Både klageren og valgbestyrelsen kan indbringe biskoppens afgørelse for kirkeministeren.
Stiftsadministrationen skal senest ved udgangen af november 2024 markere, om der er modtaget en valgklage over valget i det pågældende sogn i valgsystemet.

På baggrund af valgbestyrelsens indtastede resultater, sendes der automatisk via valgsystemet en udskrift over de valgte medlemmer af menighedsrådet til det først valgte medlem af det nyvalgte menighedsråd. Udskriften skal være det først valgte medlem i hænde e senest to dage efter afstemningsvalget dvs. torsdag den 21. november 2024.

Det først valgte medlem indkalder til det konstituerende møde i det nyvalgte menighedsråd og medbringer udskriften over de valgte medlemmer. 

På det konstituerende møde afgiver de nyvalgte medlemmer en erklæring på ære og samvittighed om at ville udføre det dem betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst.

Erklæringen skal kun afgives af medlemmer, der vælges ind i et menighedsråd for første gang.

Vil du vide mere?

Hent skabelon til menighedsrådsløftet

På det konstituerende møde vælges menighedsrådets formand og næstformand og personer til enkeltmandsposter. Valgene har virkning for 1 år ad gangen.

Valget af formanden ledes af det først valgte medlem.

Formanden vælges blandt menighedsrådets medlemmer af de valgte medlemmer ved hemmelig afstemning. Så snart valget af formand har fundet sted, vælges en næstformand til at fungere i formandens forfald. Valget ledes af den nyvalgte formand eller i dennes forfald af det medlem, der har ledet formandsvalget, og foregår i øvrigt efter samme regler som dette.

Umiddelbart efter valget af formand og næstformand finder valg til de øvrige enkeltmandsposter sted.

Menighedsrådet kan beslutte at tillægge formanden honorar. Honorar kan dog kun tillægges formanden, hvis vedkommende er valgt medlem af menighedsrådet. Formanden er forpligtet til at modtage honoraret. Størrelsen af honoraret skal godkendes af provstiudvalget.

Herefter er der valg af medlemmer til kirke- og kirkegårdsudvalg, til præstegårdsudvalget (i flersognspastorater uden fælles menighedsråd), og til valgbestyrelsen. Valgene har virkning for menighedsrådets funktionsperiode.

Oplysningerne om menighedsrådets sammensætning offentliggøres på Sogneportalen www.sogn.dk ved funktionsperiodens start, det vil sige første søndag i advent. 

Den nyvalgte formand sørger for at give sognepræsten besked om menighedsrådets sammensætning og konstituering. Ved den første faste gudstjeneste efter det konstituerende møde bekendtgør præsten fra prædikestolen, hvem der er valgt til medlemmer af menighedsrådet, og hvem der er valgt til menighedsrådets formand.

Inden funktionsperiodens begyndelse sørger den nyvalgte formand for, at det offentliggøres, hvem der er valgt til medlemmer af menighedsrådet, og hvem der er valgt til menighedsrådets formand.

Den nyvalgte formand sørger for, at oplysning om, hvem der er valgt til menighedsrådets formand, næstformand, kasserer, kirkeværge, kontaktperson, tegningsberettiget og formand for valgbestyrelsen, indtastes i Valgsystemet. Indtastningen skal være afsluttet senest ved udgangen af december måned i det pågældende valgår.

Hvis stiftsadministrationen varetager indtastningen i Valgsystemet på vegne af menighedsrådet, skal den nyvalgte formand sørge for, at stiftsadministrationen senest den 1. tirsdag efter funktionsperiodens begyndelse, dvs. den 3. december 2024 får oplysninger om, hvem der er valgt til menighedsrådets formand, næstformand, kasserer, kirkeværge, kontaktperson, tegningsberettiget og formand for valgbestyrelsen. Indtastningen skal være afsluttet ved udgangen af december måned i det pågældende valgår.

Såfremt der i funktionsperioden sker ændring i menighedsrådets sammensætning eller i valgene til formand, næstformand, kasserer, kirkeværge, kontaktperson, tegningsberettiget og formand for valgbestyrelsen, skal formanden for menighedsrådet sørge for at ajourføre oplysningerne i Valgsystemet.

Hvis stiftsadministrationen varetager indtastningen i Valgsystemet, skal formanden sørge for, at stiftsadministrationen bliver orienteret om ændring i menighedsrådets sammensætning og i valgene til enkeltmandsposterne. Indberetningen skal altid indeholde oplysninger om de pågældende menighedsrådsmedlemmers personnumre.

Stiftsadministrationen sørger for den fornødne ajourføring i Valgsystemet på baggrund af menighedsrådets indberetning.

Valgbestyrelsen afleverer alt fysisk valgmateriale, herunder ugyldige, ombyttede og ikke udleverede stemmesedler til menighedsrådet senest ved udgangen af november måned i det pågældende valgår.

Stiftsadministrationen skal senest ved udgangen af november måned i det pågældende valgår markere i valgsystemet, om der er modtaget klager over valget i det enkelte sogn.

I sogne, hvor der ikke er modtaget valgklager, skal menighedsrådet senest den 15. december 2024 makulere valglister, valgkort, stemmesedler med videre, der foreligger på papir. Folkekirkens It sørger senest den 15. december 2024 for, at valglisterne for de sogne, hvor der ikke er modtaget valgklager, slettes fra valgsystemet.

Elektronisk valgmateriale, f.eks. PDF-filer, skal slettes.

I sogne, hvor der er modtaget valgklager, må papirmateriale ikke makuleres og der må ikke slettes fra valgsystemet, før klagen er endelig afgjort.

Hvis hverken den ordinære valgforsamling, den ekstraordinære valgforsamling eller et eventuelt afstemningsvalg fører til dannelse af et menighedsråd, eller der ikke dannes et fuldtalligt menighedsråd, er det biskoppen, der beslutter, om der skal udskrives nyvalg eller udfyldningsvalg. Regler herom finder du på denne side.

Tæller sognebåndsløsere med i antallet af folkekirkemedlemmer på sogn.dk?

Nej. Tallet på sogn.dk indeholder antallet af folkekirkemedlemmer i sognet, og dermed er sognebåndsløserne ikke inkluderet i dette tal.

Antallet af folkekirkemedlemmer i sognet er afgørende for antallet af medlemmer, der skal vælges til menighedsrådet. Sognebåndsløsere er ikke med i tallet og skal heller ikke tælles med.

Er der en frist for at give meddelelse om fordeling af medlemmer i et fælles menighedsråd til biskoppen?

Ja det er der. Ønskes der en ændret struktur som bl.a. ved "ændring af fælles menighedsråd" med virkning fra valget i 2024, skal denne beslutning indberettes af menighedsrådet til biskoppen senest den 1. april 2024

Vi vil gerne vælge en ny valgbestyrelse nu til valget i stedet for den, vi valgte ved konstitutionen, må vi det?

Det kommer an på situationen. Hvis dem, der var valgbestyrelse, ikke er i menighedsrådet mere, er I nødt til at vælge en ny.

Derimod kan man ikke smide en valgbestyrelse ud og vælge en ny. De er valgt for denne periode, og sidder hele perioden. Der er ikke hjemmel til at udskifte valgbestyrelsesmedlemmer i perioden, fordi et flertal finder det formålstjenligt.

Kan vi vælge præsten til at sidde i valgbestyrelsen?

Ja, alle valgte og fødte medlemmer i menighedsrådet kan sidde i valgbestyrelsen. Valgbestyrelsen vælges efter forholdstal af og blandt menighedsrådets medlemmer.

Hvor mange valgbestyrelses medlemmer, skal man være i et fælles menighedsråd?

Der skal være 3 medlemmer i valgbestyrelsen i et fælles menighedsråd.

Hvis det er første gang, der skal vælges et nyt fælles menighedsråd, forberede og ledes valget af i det enkelte sogn af sognets valgbestyrelse. Valgbestyrelserne bør have et tæt samarbejde om valgets tilrettelæggelse. Der skal således være 3 medlemmer i hver valgbestyrelse

Vi har tidligere valgt 6 medlemmer til menighedsrådet, men pga. faldende befolkningstal skal vi ifølge tabellen vælge 5. Må vi godt forsætte med at vælge 6, for vi har meget at lave?

Nej, antallet af valgte rådsmedlemmer i enkeltsognskredse er fastlagt på basis af antal folkekirkemedlemmer den 1. januar 2024. Der kan ikke ændres på antallet. For de første 1000 medlemmer skal der være 5, dertil kommer 1 rådsmedlem for hver 1000 folkekirkemedlemmer, dog maksimalt 15. Det vil sige, at et menighedsråd i et enkelte sogn består af mellem 5 og 15 valgte medlemmer foruden en eller flere præster.

Der er ikke noget skøn, det er ren aflæsning og udregning.

Hvor mange medlemmer skal der vælges til et fælles menighedsråd?

Der skal mindst være det antal, som det samlede antal folkekirkemedlemmer i det område, det fælles menighedsråd dækker, kræver. Der må maksimalt være summen af det antal rådsmedlemmer, hvert enkelt sogn skulle have.

Fordelingen besluttes af et fælles råd, dog skal hvert sogn have mindst have 1 medlem.

Tæller præsterne med i det antal der skal vælges?

Nej.

Eksempel: I sognet er der 5.523 folkekirkemedlemmer, dvs. vi skal vælge 10 rådsmedlemmer. Vi har 2 præster, skal vi så kun vælge 8 andre medlemmer?

Nej. Præsterne er fødte medlemmer af menighedsrådet. Det er antallet af valgte medlemmer, der skal fastsættes af menighedsrådet på baggrund af folkekirkemedlemstallet på www.sogn.dk, dvs. der skal vælges 10 medlemmer til jeres menighedsråd.

Vores kirkesanger, som sidder i menighedsrådet, vil gerne tage nogle vikartimer på kirkegården i sommerperioden. Kirkesangeren er ansat 6 timer om ugen. Vikararbejdet vil have et omfang af 15 timer i 5 uger. Kan han blive siddende i rådet, da vi ikke har aktivitet i den periode, han er vikar:

Nej, for en kirkefunktionær mister sin valgbarhed for resten af valgperioden i det øjeblik ansættelse har opnået et omfang på 1 måned og 8 timer i gennemsnit, hvilket vil ske i sommerperioden. Det har ingen betydning, om der er mødeaktivitet for menighedsrådet eller ej.

Kan et ægtepar sidde i menighedsrådet sammen?

Ja, det kan de godt, hvis begge opfylder valgbarhedsbetingelserne.

Her skal man dog være opmærksom på habilitet. Det kan man læse mere om i vejledningen om menighedsrådet på Folkekirkens Intranet

Kan en ansats ægtefælle blive valgt til menighedsrådet i det sogn, hvor den ansatte arbejder?

Ja, hvis ægtefællen opfylder valgbarhedsbetingelserne i sognet, kan vedkommende stille op og blive valgt.

Her skal man dog være opmærksom på habilitet. Det kan man læse mere om i vejledningen om menighedsrådet på Folkekirkens Intranet.

Er det muligt at nedsætte menighedsrådets funktionsperiode til 2 år?

Ja. Menighedsrådet kan indgive en begrundet ansøgning om nedsættelse af funktionsperioden til biskoppen senest 1. marts 2024. Biskoppen afgør på baggrund af ansøgningen, om funktionsperioden kan nedsættes til 2 år. Afgørelsen skal foreligge senest den 1. april 2024. Hvis menighedsrådet ønsker at fortsætte med nedsat funktionsperiode, forudsætter det en ny ansøgning og godkendelse i forbindelse med det ordinære valg hvert 4. år.

Hvis jeg bor i et flersognspastorat, er det så muligt at udøve min valgret i et andet sogn i flersognspastoratet end mit bopælssogn?

Både ja og nej. Det er muligt, hvis du inden 4 uger efter du er flyttet til flersognspastoratet, flersognspastoratet er ændret eller du er flyttet til et andet sogn i flersognspastoratet meddeler sognepræsten i det sogn, hvor du ønsker at udøve din valgret, at du vil udøve valgret der i stedet for i dit bopælssogn.

Hvis der er gået mere end 4 uger, kan du ikke udøve din valgret i et andet sogn end dit bopælssogn. 

Kan en ulønnet hjælpepræst stille op til menighedsrådet?

Nej, også en ulønnet præst anses for at være præst ansat i Folkekirken og kan derfor ikke stille op. Præsten deltager uden stemmeret i menighedsrådet.

Kan en pensioneret præst stille op?

Ja, præsten er jo ikke længere ansat. Men hvis præsten tager vikararbejde i Folkekirken, mister han sin valgbarhed for resten af valgperioden.

Vores graver går på pension den 28.11 2024. Han vil gerne stille op til valget, kan han søge om dispensation mht. valgbarheden.?

Nej, man skal være valgbar ved det ordinære valg, dvs. valgbarhedskriterierne skal være opfyldt senest på dagen for valgforsamling den 17. september. Der er ingen dispensationsmuligheder.

Hvornår skal sognebåndet være løst for at måtte stille op?

Sognebåndet skal være løst inden 2. september 2024 klokken 12.00.

Jeg er flyttet fra et sogn til et andet indenfor samme pastorat, hvordan kan jeg bevare min valgret til menighedsrådet i det gamle sogn?

Du kan bevare dine parlamentariske rettigheder i fraflyttersognet ved at blive indenpastoratsflytter. Det gøres ved at meddele dette til sognepræsten senest 4 uger efter du har meldt flytning.

Hvis der er gået mere end 4 uger, kan du ikke udøve din valgret i et andet sogn end dit bopælssogn. 

Kan jeg blive indenpastoratsflytter, selv om der er gået mere end 4 uger siden jeg meldte flytning.

Nej, bekendtgørelsen giver ingen hjemmel til ministeriet til at give dispensation, det betyder, hvis du ikke har meddelt præsten, at du ønsker at bibeholde din valgret og valgbarhed i det sogn, du er flyttet fra, inden de 4 uger, kan du ikke få valgret til dit gamle sogn i pastoratet.

​Kan man godt løse sognebånd til en præst, hvis sogn er beliggende uden for kommunegrænsen?

Der er ikke lovmæssige begrænsninger på, hvilken præst man kan løse sognebånd til. Det har således ikke betydning, om det sker til en præst, der er ansat indenfor et andet ligningnområde eller anden kommune. 

Jeg er præst og på orlov. Hvor skal jeg stemme henne? Bopælssogn eller ansættelsessogn (hvis der ikke er sammenfald mellem disse)?

Som præst har du kun valgret i den menighedsrådskreds, hvor du er ansat. Dette gælder også, når du er på orlov.

Skal præsten beslutte, hvor denne vil stemme, hvis vedkommende er ansat i flere menighedsrådskredse? 

Ja! Alle præster ansat i flere menighedsrådskredse skal senest den 2. september 2024 registrere i CPR/Den Elektroniske Kirkebog, hvor de vil udøve deres valgret. Gør de ikke dette, kan de ikke stemme til menighedsrådsvalget. ​

Hvornår er valgbestyrelsen beslutningsdygtig?

Der er ingen regler, men analogt til reglerne for menighedsrådet, må valgbestyrelsen antages at være beslutningsdygtig når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede, dvs. 2 ud af de 3.

Er kirkebladet dækket ind under ”stedlige dagblade og lokalaviser”, hvis det husstandsomdeles?

Nej det som udgangspunkt ikke. Formålet med annoncerne er at sikre at orienteringsmødet synliggøres overfor så mange interesserede som muligt. Det handler altså om, at annoncen bliver set af så mange som muligt.

Er der en fast dagsorden til det offentlige orienteringsmøde og valgforsamlingen? 
Ja, orienteringsmøde og valgforsamling skal afvikles efter en fast dagsorden, og mødet ledes af en dirigent, der vælges af de fremmødte mødedeltagere.

Hvad gør man, hvis man allerede har sat en anden dato for menighedsmødet?

Der er ikke begrænsninger på, hvor mange menighedsmøder man kan holde, så et allerede planlagt menighedsmøde kan afholdes. Orienteringsmødet afholdes den 14. maj med den faste dagsorden.

Hvilke krav er der til computerne, hvor valglisten hentes ned? Kan jeg f.eks. hente valglisten ned på min egen computer?

Der er ikke krav til, hvilken computer I henter valglisten ned på. Menighedsrådet er dataansvarlig for de valglister, der hentes ned på en computer. Det betyder at I som valgbestyrelse har ansvaret for, at valglisterne bliver behandlet fortroligt. I skal derfor sørge for, at ingen andre end jer selv har adgang til valglisten hvad enten den ligger i udskrevet form eller som en PDF på en PC.

Du kan orientere dig, i den vejledning Folkekirkens It har lavet om valgsystemet: Generelt om Valgsystemet – IT-supportforum (kirkenettet.dk)

Hvor mange stemmer har man til en eventuel anden afstemningsrunde?

Ved en eventuel anden afstemningsrunde, har man det samme antal stemmer som ved første runde. Dvs. hvis der skal vælges 10 medlemmer til menighedsrådet, kan man stemme på op til 5 kandidater ved anden afstemningsrunde. Dette gælder også selvom, der kun skal stemmes om 1 plads for at opnå et fuldtalligt menighedsråd ved anden afstemningsrunde.

Hvor mange stedfortrædere skal vi vælge?

Der er ikke fastlagt et min. Eller maks. antal stedfortrædere.

Hvor mange stemmer har man til stedfortræderrunden?

Man har det samme antal stemmer som ved valg af kandidater. Dvs. hvis der skal vælges 10 medlemmer til menighedsrådet, kan man stemme på op til 5 stedfortrædere. Dette gælder også selvom, der f.eks. kun er 2 stedfortrædere, der stiller op som stedfortrædere.

Hvis der kun er et navn ud af flere, man ikke kan læse, er stemmesedlen så ugyldig?

En stemmeseddel er ugyldig når det ikke med sikkerhed fremgår, på hvilke(n) kandidat(er) vælgeren har villet stemme. Hvis et navn på stemmesedlen ikke kan læses, er der tvivl om, hvem vælgeren har villet stemme på, og dermed er hele stemmesedlen ugyldig.

Kan et fælles menighedsråd afholde valgforsamling sammen?

Ja. Fælles menighedsråd kan afholde valgforsamlingen sammen.

Men ved opstilling af kandidater og stedfortrædere og ved afstemning, skal der være en klar opdeling mellem de forskellige sognes vælgere for de enkelte sogne på valgforsamlingen.

Hvordan stiller man op til menighedsrådsvalget 2024?

Det gør man på valgforsamlingen. Det er på valgforsamlingen, at kandidater opstilles og vælges, som udgangspunkt.

Hvor mange stemmer har hver stemmeberettiget til valgforsamlingen?

Hver stemmeberettiget kan stemme på det antal kandidater, der svarer til halvdelen af sognets pladser i menighedsrådet. Hvis der skal vælges et ulige antal menighedsrådsmedlemmer, rundes antallet op. Det vil sige, at hvis der i et sogn skal vælges 9 medlemmer til menighedsrådet, kan hver stemmeberettiget stemme på 5 kandidater.

Hver stemmeberettiget kan ikke afgive mere end 1 stemme på hver kandidat.

Der kan afgives blanke stemmer.

Er det muligt at uddelegere opgaverne, hvis valgbestyrelsen er forhindret i at deltage på valgforsamlingen?

Reglerne for valgforsamlingen regulerer ikke konkrete tilfælde som et evt. fravær af valgbestyrelse eller stort fremmøde på valgforsamlingen. Generelt, må der i disse og andre tilfælde, tages stilling til det lokalt.

Ved afstemning er det valgbestyrelsen, der indsamler og tæller stemmerne. Valgbestyrelsen kan efter behov udpege flere stemmetællere.

Hvorfor kan man ikke brevstemme til valgforsamlingen?

Fordi valgretten udøves ved personligt fremmøde på valgforsamlingen. Det er dog muligt at stemme ved skriftlig fuldmagt, når det kan dokumenteres, at vælgeren på grund af lovligt forfald er forhindret i at deltage i valgforsamlingen. Lovligt forfald foreligger, når en vælger er indlagt på sygehus, indsat i fængsel eller bor på plejehjem, beskyttet bolig, boformer for voksne med handicap og almene ældreboliger som nævnt i § 26 i lov om valg til menighedsråd.

Er kirkebladet dækket ind under ”stedlige dagblade og lokalaviser”, hvis det husstandsomdeles?

Nej det er det som udgangspunkt ikke. Formålet med annoncerne er at sikre at valgforsamlingen synliggøres overfor så mange interesserede som muligt. Det handler altså om, at annoncen bliver set af så mange som muligt.

Jeg har løst sognebånd til en præst, der ikke længere er præst i sognet. Jeg vil fortsat gerne sidde i menighedsrådet og kunne stille op til menighedsrådsvalget. Kan ophørstidspunktet for sognebåndsløsningen udskydes, så jeg kan sidde i menighedsrådet indtil en ny præst ansættes? Og dermed være valgbar til menighedsrådsvalget.

Ja, det kan det godt. Hvis præsten forflyttes, dør eller afskediges, har sognebåndsløseren mulighed for at få udsat ophørstidspunktet, indtil sognebåndsløserpræstens stilling genbesættes eller nedlægges.

Stiftet giver sognebåndsløseren skriftlig meddelelse via Digital Post om sognebåndsløsningens ophør samt om sognebåndsløserens muligheder for at få udsat ophørstidspunktet. Meddelelsen udsendes til sognebåndsløseren umiddelbart efter, at oplysningen om sognebåndsløserpræstens forflyttelse,

Sognebåndsløserens anmodning om udsættelse af ophørstidspunktet skal indleveres skriftligt pr. brev eller via Digital Post til stiftet.

Hvis ikke sognebåndsløseren indsender skriftlig anmodning om, at vedkommende ønsker ophørstidspunktet udsat, bringes sognebåndsløsningen til ophør, og vedkommende udøver sine parlamentariske rettigheder i bopælssognet.

Hvem får adgang til Valgsystemet?

Det er valgbestyrelsens formand, der automatisk får adgang til Valgsystemet. Valgbestyrelsens formand eller en person, der er bemyndiget hertil af valgbestyrelsen, varetager i udgangspunktet alle indtastningsopgaver i forbindelse med valget.

Hvorfor skal der ikke vælges stemmetællere?

Det er valgbestyrelsen, der indsamler og tæller stemmerne op. Der skal derfor ikke vælges stemmetællere. Valgbestyrelsen kan efter behov udpege flere stemmetællere.

Er det muligt først at stille op som kandidat til den eventuelt anden afstemningsrunde? Eller stemmer man kun om de personer, der på forhånd er opstillet?

Nej, det er det ikke. Ved en anden afstemningsrunde stemmes der på de kandidater, der ikke blev valgt i første runde.

Vi er et fælles menighedsråd med 2 eller flere sogne. Hvordan afgør vi, hvem der er først valgt for vores fælles menighedsråd?

Den først valgte er den kandidat, der får flest stemmer i hovedsognet.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan møde op til valgforsamlingen, men gerne vil opstilles?

Det er muligt at opstille ved fuldmagt. Fuldmagten skal være udfyldt på en blanket godkendt af Kirkeministeriet . Blanketten bliver tilgængelig under skabeloner og på By-, Land- og Kirkeministeriets hjemmeside. Fuldmagten gives til valgbestyrelsen.

Kan jeg, som opstillet kandidat, præsentere mig uden at være til stede på valgforsamlingen?

Det er valgbestyrelsen, der afgør dette enten ved forberedelsen af valgforsamlingen eller på selve valgforsamlingen. Lad de kandidater, der ikke kan møde op, præsentere sig. Det kan f.eks. ske ved at kandidaten på forhånd har skrevet en kort præsentation af sig selv på et stykke papir, der så kan blive læst op på valgforsamlingen.

Hvis man er et nyoprettet fælles menighedsråd, skal man så afholde orienteringsmøde og valgforsamling sammen?

Nej. Hvis man inden d. 1. april 2024 har oprettet et fælles menighedsråd, skal man afholde orienteringsmøde og valgforsamling særskilt som beskrevet i § 6 i cirkulære om orienteringsmøde og valgforsamling. Sognets valgbestyrelser bør dog have et tæt samarbejde om valgets tilrettelæggelse.

Er der en fast dagsorden til valgforsamlingen? 
Ja, valgforsamling skal afvikles efter en fast dagsorden, og mødet ledes af en dirigent, der vælges af de fremmødte mødedeltagere. Til valgforsamlingen må dirigenten ikke være medlem af valgbestyrelsen.

Hvad skal vi gøre, hvis vi ikke får valgt et fuldtalligt menighedsråd på valgforsamlingen?

Hvis menighedsrådet ikke bliver fuldtalligt på valgforsamlingen, skal valgbestyrelsen indkalde til en ekstraordinær valgforsamling. Indkaldelsen skal ske senest en uge efter afholdelse af den ordinære valgforsamling og afholdes den 8. oktober.

På den ekstraordinære valgforsamling, der afholdes efter samme regler som den ordinære valgforsamling, foretages kun udfyldningsvalg

Kan der udløses afstemningsvalg i ét sogn, når det er en del af et fælles menighedsråd med i alt tre sogne?

Ja. Selvom der er tale om et fælles menighedsråd, skal der vælges et antal pladser til hver af sognene. Derfor kan der i et fælles menighedsråd med sogn A, B og C, opstå den situation at der indleveres en liste i sogn A efter valgforsamlingen, der dermed udløser et afstemningsvalg. I sogn B og C er de valgte fra valgforsamlingen stadig gældende. 

Hvornår kan vi tidligst holde det konstituerende møde?

Mødet kan tidligst afholdes, når valgbestyrelsen har sendt en udskrift af over de valgte medlemmer af menighedsrådet til det først valgte medlem. Udskriften skal være det først valgte medlem i hænde senest torsdag den 21. november 2024.

Det er vigtigt, at også stedfortræderne er valgt, da der til det konstituerende møde skal indkaldes stedfortrædere, hvis der er kandidater, der er forhindret i at deltage.

Det nyvalgte menighedsråd skal holde sit konstituerende møde, inden dets funktionsperiode begynder 1. søndag i advent, det vil sige senest den 1. december 2024

Vi skal være 7 i menighedsrådet. Hvad hvis der bliver valgt 5?

Hvis der efter den ordinære og ekstraordinære valgforsamling og et eventuelt afstemningsvalg ikke er valgt et fuldtalligt menighedsråd, vil biskoppen enten udskrive udfyldningsvalg eller beslutte, at menighedsrådet skal bestå af dem, der er valgt, sammen med præsten/præsterne.

Ind til biskoppen har truffet afgørelse om enten at lade det ikke-fuldtallige menighedsråd fortsætte eller et udfyldningsvalg er gennemført, så er det de medlemmer, der blev valgt i første omgang, der må tage sig af menighedsrådets opgaver.

Hvad sker hvis et sogn ikke kan udfylde sine pladser i et fælles menighedsråd?

Det er op til biskoppen at beslutte, om der skal afholdes udfyldningsvalg eller rådet skal fungere med de valgte medlemmer. Stedfortrædere fra de andre sogne kan ikke overtage pladserne.

Hvem er først valgt?

Den generelle regel er: I et fælles menighedsråd er den først valgte den i hovedsognet, der anses for at være det samlede menighedsråds først valgte.

Det fælles menighedsråd kan dog i sine vedtægter have besluttet, at den først valgte, kommer fra et andet sogn end hovedsognet.

Skal man offentliggøre hvem, der er valgt til det nye råd?

Ja. Valgbestyrelsen skal efter valgforsamlingen offentliggøre resultatet hurtigst muligt og senest en uge efter valgforsamlingen. Offentliggørelsen skal sikre at så mange som muligt får at vide hvem der er valgt til menighedsrådet og hvem, der er valgt som stedfortrædere. Offentliggørelsen skal som minimum ske ved den førstkommende gudstjeneste, på sognets hjemmeside og i de lokale dagblade og aviser.

Ved den første gudstjeneste efter det konstituerende møde, skal præsten også bekendtgøre fra prædikestolen hvem der er valgt som medlemmer af menighedsrådet og hvem, der er valgt som formand for det nye råd. ​

Inden det nye råds funktionsperiode begynder, skal den nyvalgte formand også sørge for at offentliggøre hvem, der er valgt til medlemmer, og hvem der er valg til menighedsrådets formand.

Hvad skal vi gøre med alt valgmaterialet efter valgforsamlingen?

Valgbestyrelsen har ansvaret for at aflevere alt fysisk valgmateriale, herunder også fuldmagter til menighedsrådet senest ved udgangen af november 2024. Hvis der ikke modtages valgklager, skal menighedsrådet sørge for at makulere alt valgmateriale, herunder udskrift af valglisten, stemmesedler mv., der foreligger på papir senest den 15. december 2024. Folkekirkens IT sørger for at valglister slettes fra Valgsystemet.

Hvis der er modtaget valgklager, må menighedsrådet ikke makulere valgmaterialet før valgklagen er afgjort.