Her kan du læse om reglerne og processen i forbindelse med afholdelse af valg til menighedsråd, herunder afholdelse af valgforsamling og gennemførelse af afstemningsvalg.
Her kan du læse om reglerne og processen i forbindelse med afholdelse af valg til menighedsråd, herunder afholdelse af valgforsamling og gennemførelse af afstemningsvalg.
Oprettet: 14. marts 2023
Opdateret: 11. februar 2024
I folkekirken afholdes der valg til menighedsrådet. I de følgende kapitler vil du kunne læse mere om reglerne for afholdelse af menighedsrådsvalget.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Her finder du en vejledning til afholdelse af ordinære menighedsrådsvalg.
1. januar 2020 trådte en ny lov om valg til menighedsråd i kraft. Lovændringen indebar, at medlemmer af menighedsråd vælges på en valgforsamling.
Overordnet kan den nye valgform inddeles på følgende måde:
Orienteringsmødet skal afholdes den 14. maj 2024. Orienteringsmødet afholdes sammen med det årlige menighedsmøde.
På orienteringsmødet skal menighedsrådene blandt andet orientere om arbejdet i den forløbne funktionsperiode, kommende opgaver, datoer og regler for valgforsamlingen og antallet af kandidater, der skal vælges til menighedsrådet.
Loven gør det muligt, at der efterfølgende kan udløses et afstemningsvalg ved, at der indleveres en liste med kandidater og stillere.
Vil du vide mere?
Cirkulære om orienteringsmøde og valgforsamling
Cirkulære om valgret og valgbarhed
Cirkulære om indberetning om valg til menighedsråd, konstituering og kassation af valgmateriale m.v.
I dette kapitel får du information om menighedsrådets og valgbestyrelsens roller og ansvar forud for de ordinære valg til menighedsråd. Du vil desuden finde tidslinjer med vigtige frister forud for valget.
Menighedsrådene har en række opgaver forud for valget. Det er blandt andet menighedsrådet, der skal fastsætte antallet af menighedsrådsmedlemmer, der skal vælges ud fra gældende regler.
Derudover har menighedsrådet ansvaret for at beslutte, om der skal ansøges om ændring i struktur og nedsættelse af funktionsperioden.
Her på siden er beskrevet menighedsrådets opgaver forud for valget:
Menighedsrådet skal fastsætte antallet af valgte medlemmer af menighedsrådet.
Menighedsrådet består af mindst fem og maksimalt 15 valgte medlemmer. Antallet af valgte medlemmer fastsættes efter antallet af folkekirkemedlemmer i menighedsrådskredsen pr. 1. januar i valgåret som opgjort af Danmarks Statistik.
Antallet udgør fem for det første tusinde (1000 = 5 medlemmer) og yderligere et medlem for hvert påbegyndt tusinde (1001 =6 medlemmer), dog ikke over 15 i alt.
Sat op i tabelform ser det således ud:
| Antal folkekirkemedlemmer i sognet | Antal valgte medlemmer |
| 1 til 1.000 | 5 |
| 1.001 til 2.000 | 6 |
| 2.001 til 3.000 | 7 |
| 3.001 til 4.000 | 8 |
| 4.001 til 5.000 | 9 |
| 5.001 til 6.000 | 10 |
| 6.001 til 7.000 | 11 |
| 7.001 til 8000 | 12 |
| 8.001 til 9.000 | 13 |
| 9.001 til 10.000 | 14 |
| 10.001 eller flere | 15 |
De nyeste tal findes på www.sogn.dk. Find siden for jeres sogn og klik på "Fakta om sognet" til venstre i billedet.
Antallet af valgte medlemmer af menighedsrådet skal indtastes i valgsystemet. Indtastningen foretages af valgbestyrelsen.
Har to eller flere sogne fælles menighedsråd, fastsætter det fælles menighedsråd antallet af valgte medlemmer i rådet. Antallet af valgte medlemmer kan højst fastsættes til summen af det antal valgte medlemmer, som de deltagende sogne enkeltvis er berettiget til, og skal mindst bestå af det antal valgte medlemmer, som det samlede antal folkekirkemedlemmer i de deltagende sogne ville berettige til, hvis sognene udgjorde én samlet menighedsrådskreds. Hvert sogn skal mindst have ét valgt medlem.
Et eksempel:
Tre sogne, A, B og C, har fælles menighedsråd. Sognene har følgende antal folkekirkemedlemmer: 3.333, 1.001 og 301. Hver for sig er antallet af medlemmer i menighedsrådene henholdsvis 8, 6 og 5, i alt 19. Det sammenlagte antal folkekirkemedlemmer, som er 4.635, betyder, at rådet skal have mindst 9 valgte menighedsrådsmedlemmer. Det fælles menighedsråd kan således fastsætte antallet af valgte medlemmer til at være mellem 9 og 19 valgte medlemmer.
Menighedsrådet har mulighed for at ansøge om nedsættelse af funktionsperioden til 2 år, sådan at der afholdes valg til menighedsrådet i 2024 og i 2026.
Begrundet ansøgning fra menighedsrådet om nedsættelse af menighedsrådets funktionsperiode til 2 år skal fremsendes til biskoppen senest den 1. marts 2024, og biskoppens afgørelse skal foreligge senest den 1. april 2024, hvis nedsættelsen skal have virkning for valget i 2024. Ansøgningen skal være vedlagt en udtalelse fra provsten.
Hvis menighedsrådet ønsker en ændret struktur i form af oprettelse af nye fælles menighedsråd, ændring af fælles menighedsråd eller nedlæggelse af fælles menighedsråd med virkning fra valget 2024, skal beslutningen herom være indberettet til biskoppen senest den 1. april 2024.
Menighedsrådets ansøgning om ændring i sognestrukturen med virkning fra valget 2024 skal være fremsendt til By-, Land- og Kirkeministeriet senest den 1. marts 2024. Ansøgningen skal være vedlagt en udtalelse fra provst og biskop.
Menighedsrådet vælger valgbestyrelsens formand blandt valgbestyrelsens medlemmer.
Menighedsrådet skal sørge for, at stiftsadministrationen senest den 15. april 2024 har opdaterede oplysninger om formanden navn, telefonnummer og mailadresse, og hvis valgbestyrelsens formand ikke har en mailadresse, oplyses vedkommendes almindelige postadresse.
Valgbestyrelsen er valgt på menighedsrådets konstituerende møde umiddelbart efter det seneste ordinære valg til menighedsråd og fungerer i menighedsrådets funktionsperiode. Valgbestyrelsen består af tre medlemmer valgt efter forholdstal af og blandt menighedsrådets medlemmer.
Valgbestyrelsens væsentligste opgave i forbindelse med valget er at forberede og afholde valgforsamlingen og et eventuelt afstemningsvalg i hver menighedsrådskreds. Her på siden er beskrevet valgbestyrelsens opgaver forud for valget, der er som følger:
Valgforsamlingen og et eventuelt afstemningsvalg forberedes og ledes i hver valgkreds af en valgbestyrelse.
Hvis det er første gang, der skal vælges et fælles menighedsråd, forberedes og ledes valget i det enkelte sogn af sognets valgbestyrelse. Valgbestyrelserne i de enkelte sogne bør have et tæt samarbejde om valgets tilrettelæggelse.
Hvis menighedsrådet fortsætter som fælles menighedsråd, forberedes og ledes valget af valgbestyrelsen for det fælles menighedsråd.
Valgbestyrelsens formand indkalder valgbestyrelsen til møder. Valgbestyrelsens beslutninger skal indføres i menighedsrådets beslutningsprotokol, som efter hvert valgbestyrelsesmøde underskrives af samtlige valgbestyrelsesmedlemmer.
Valgbestyrelsen bistås af de øvrige menighedsrådsmedlemmer.
Valgbestyrelsen kan antage lønnet medhjælp og eventuelt leje lokale, hvorfra valgbestyrelsen udfører sine opgaver.
Valgbestyrelsens formand har automatisk adgang til valgsystemet. Valgbestyrelsens formand, eller en person, der er bemyndiget af valgbestyrelsen, varetager i udgangspunktet alle indtastningsopgaver i forbindelse med valget.
Valgsystemet er åbent for indtastning af oplysninger fra mandag den 15. april 2024.
Valgbestyrelsen skal senest onsdag den 1. maj 2024 have indtastet antallet af menighedsrådsmedlemmer, der skal vælges i det enkelte sogn, i valgsystemet. Oplysninger om antal valgte medlemmer i det enkelte sogn er synlige for stiftsadministrationen. Indtastningsopgaven kan ikke overlades til stiftsadministrationen.
Hvis valgbestyrelsen ønsker, at stiftsadministrationen skal varetage de øvrige indtastningsopgaver, skal valgbestyrelsen angive dette i valgsystemet senest tirsdag den 3. september 2024. Valgbestyrelsen har dog fortsat ansvaret for, at oplysningerne bliver tastet korrekt og skal sørge for at give oplysningerne til stiftsadministrationen inden for de respektive frister.
Valgbestyrelsen modtager senest en uge før valgforsamlingen dvs. den 10. september 2024 valglisten over de stemmeberettigede i valgsystemet til brug for afholdelse af valgforsamlingen.
Hvis der udløses et afstemningsvalg, modtager valgbestyrelsen senest den 7. november 2024 en valgliste til brug herfor i Valgsystemet.
Menighedsrådet afholder som udgangspunkt et offentligt orienteringsmøde den anden tirsdag i maj i valgåret.
Menighedsrådet skal afholde orienteringsmøde tirsdag den 14. maj 2024. Orienteringsmødet skal afholdes sammen med det årlige menighedsmøde, der afholdes som et led i menighedsrådets arbejde med det kommende års budget og aflæggelse af regnskab for det foregående år.
Formålet med orienteringsmødets er at sikre åbenhed og skabe interesse om menighedsrådsvalget. Det gør man ved at drøfte ideer og ønsker til det kirkelige liv og menighedsrådets prioriteringer. Orienteringsmødet skal også bruges til generel information om menighedsrådsvalget.
Menighedsrådet kan også bruge orienteringsmødet til at undersøge, hvem der er interesserede i at stille op som kandidater og stedfortrædere på efterårets valgforsamling, og om der er nok til at danne et fuldtalligt menighedsråd. Det gør menighedsrådet i stand til at tage initiativer til at rekruttere nye kandidater i god tid inden valgforsamlingen.
På orienteringsmødet skal menighedsrådet blandt andet orientere om arbejdet i den forløbne funktionsperiode, kommende opgaver, datoer og regler for valgforsamlingen og antallet af kandidater, der skal vælges til menighedsrådet.
Det er menighedsrådet og valgbestyrelsen, der i samarbejde har ansvaret for at tilrettelægge og afholde orienteringsmødet.
Orienteringsmødet er offentligt tilgængeligt. Det betyder, at alle interesserede har adgang til at deltage i mødet.
Menighedsrådet skal senest tre uger inden orienteringsmødet bekendtgøre mødet dvs. senest tirsdag den 23. april 2024
For at synliggøre mødet over for så bred en kreds af interesserede mødedeltagere som muligt, skal menighedsrådet som minimum bekendtgøre tid og sted både ved gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser. Bekendtgørelsen i de stedlige dagblade og lokalaviser kan enten ske i trykte eller elektroniske udgaver.
Menighedsrådet skal i samarbejde med valgbestyrelsen tilrettelægge og afholde orienteringsmødet.
Orienteringsmødet skal afvikles efter en fast dagsorden.
Orienteringsmødet har til formål at sikre åbenhed og skabe interesse om menighedsrådsarbejdet og at give information om valget til menighedsråd.
På mødet skal der derfor både orienteres om menighedsrådets arbejde i den forløbne funktionsperiode, om kommende opgaver og visioner og om rammerne for det forestående valg. Menighedsrådet kan også bruge orienteringsmødet til at undersøge, hvem der er interesserede i at stille op som kandidater og stedfortrædere på efterårets valgforsamling.
Mødet ledes af en dirigent, der vælges af mødedeltagerne.
Dagsorden for orienteringsmødet:
Er et menighedsråd fælles for flere sogne, afholdes der et fælles orienteringsmøde for disse sogne den 14. maj 2024.
I flersognspastorater, hvor sognene ikke har fælles menighedsråd, og hvor der derfor skal holdes særskilte orienteringsmøder i de enkelte sogne, kan orienteringsmøderne afholdes andre dage i samme uge, dvs. i perioden fra tirsdag den 14. maj til søndag den 19. maj 2024. Valgbestyrelsen i det enkelte sogn i flersognspastoratet beslutter, hvilken dag i samme uge orienteringsmødet afholdes.
Den nye valgform har medført at menighedsrådsmedlemmer som udgangspunkt vælges på valgforsamlingen.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Medlemmerne til menighedsråd vælges på en valgforsamling, der afholdes tirsdag den 17. september 2024.
Valgforsamlingen skal afvikles efter en fast dagsorden. På valgforsamlingen opstilles kandidater, der er mulighed for debat, og der gennemføres en hemmelig, skriftlig afstemning. Resultatet af afstemningen afgør, hvem der er valgt til menighedsrådet.
I flersognspastorater kan valgbestyrelsen beslutte, at valgforsamlingen afholdes en anden dag i samme uge, dvs. i perioden fra tirsdag den 17. september til søndag den 22. september 2024.
Er et menighedsråd fælles for flere sogne, kan valgbestyrelsen beslutte, at valgforsamlingen afholdes fælles for disse sogne tirsdag den 17. september 2024.
Opstilling af kandidater, stedfortrædere og afstemning skal ske separat for det enkelte sogn på valgforsamlingen. Også selvom valgforsamlingen afholdes fælles for disse sogne.
Valgforsamlingen forberedes og ledes i hver valgkreds af en valgbestyrelse, der består af tre medlemmer valgt efter forholdstal af og blandt menighedsrådets medlemmer.
Valgbestyrelsen skal senest fire uger inden valgforsamlingen, dvs. senest tirsdag den 20. august 2024, bekendtgøre, at der holdes valgforsamling. For at synliggøre mødet over for så bred en kreds af interesserede mødedeltagere som muligt, skal valgbestyrelsen som minimum bekendtgøre tid og sted både ved gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser. Bekendtgørelsen i de stedlige dagblade og lokalaviser kan enten ske i trykte eller elektroniske udgaver.
Folkekirkens It sørger for, at der leveres valglister til alle menighedsrådskredse til brug for valgforsamlingen.
Valgbestyrelsen modtager senest en uge før valgforsamlingen i det pågældende valgår, dvs. den 10. september 2024, valglisten over de stemmeberettigede i valgsystemet, som herefter kan trækkes i valgsystemet.
Medlemmer af folkekirken kan optages på valglisten i den menighedsrådskreds, de har bopæl, hvis de på dagen for valgforsamlingen den 17. september 2024 opfylder betingelserne for at have valgret.
På valglisten optages desuden sognebåndsløsere og andre vælgere, der senest ved udgangen af den første hverdag i september i det pågældende valgår dvs. den 2. september 2024 er registeret i Den Elektroniske Kirkebog med valgret i menighedsrådskredsen. De pågældende optages ikke på valglisten i bopælssognet.
På valglisten optages de vælgere, der senest den 2. september 2024 er flyttet til menighedsrådskredsen, og som senest på dette tidspunkt har anmeldt flytning til kommunen.
Vælgere, der først flytter til menighedsrådskredsen eller først anmelder flytning efter den 2. september 2024, optages ikke på valglisten og vil derfor ikke kunne deltage i valgforsamlingen 2024 med valgret og valgbarhed.
Vælgere, der senest den 2. september 2024 har anmeldt flytning til kommunen fra én bopælsadresse til en anden inden for menighedsrådskredsen, er optaget på valglisten under den nye bopælsadresse. Vælgere, der senere end denne dag er flyttet inden for menighedsrådskredsen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytningen inden for menighedsrådskredsen til kommunen, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopælsadresse.
Sognebåndsløsere og andre vælgere, hvis flytning af valgretten først registreres efter den 2. september 2024, optages ikke på valglisten i det valgte sogn og vil derfor ikke kunne deltage i valgforsamlingen 2024 med valgret og valgbarhed. Valgbestyrelsen i bopælssognet skal manuelt sørge for, at de pågældende slettes af valglisten i bopælssognet.
Valgbestyrelsen skal til og med afholdelse af valgforsamlingen berigtige valglisten, hvis valgbestyrelsen modtager meddelelse om følgende situationer:
Hvis valgforsamlingen afholdes en anden dag end den 17. september 2024, skal valgbestyrelsen sørge for at berigtige valglisten, sådan at medlemmer, der er fyldt 18 år i perioden fra den 17. september 2024 og indtil dagen for valgforsamlingen optages på valglisten. Tilsvarende gælder personer, der i den nævnte periode kommer til at opfylde betingelsen om bopæl i riget uafbrudt i et år forud for valgforsamlingen.
Valgforsamlingen er offentligt tilgængelig. Det betyder, at alle interesserede har mulighed for at overvære valgforsamlingen. Det er kun medlemmer af folkekirken med valgret i det pågældende sogn, der har tale- og stemmeret på valgforsamlingen.
Inden valgforsamlingen begynder, skal valgbestyrelsen sørge for, at de mødedeltagere, der har valgret på valgforsamlingen, markeres i den elektroniske valgliste eller krydses af på en udskrevet valgliste. Valgbestyrelsen kan efter behov udpege medhjælpere fra det øvrige menighedsråd eller kirkefunktionærer til at bistå med dette.
Mødedeltagere med valgret skal legitimere sig ved at oplyse fødselsdato, hvorefter valgbestyrelsen krydser hver enkelt af på valglisten. Mødedeltagere skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn og bopæl.
Hvis der er tvivl om en mødedeltagers identitet, skal den fastslås, om nødvendigt ved fremlæggelse af dokumentation i form af sundhedskort, pas eller kørekort.
Når valgretten er kontrolleret, udleverer valgbestyrelsen stemmesedler. Valgbestyrelsen skal under valgforsamlingen holde øje med, at det kun er personer, der fremgår af valglisten, som afgiver stemmer ved afstemningerne.
Valgforsamlingen skal afvikles efter en fast dagsorden.
Valgforsamlingen indledes med, at der vælges en dirigent. Dirigenten må ikke være medlem af valgbestyrelsen. Dirigenten leder valgforsamlingen og er sammen med valgbestyrelsen ansvarlig for afviklingen af afstemningerne.
På valgforsamlingen orienterer formanden for menighedsrådet om menighedsrådets opgaver, kompetencer og hidtidige arbejde.
Dagsorden for valgforsamlingen:
Dirigenten spørger de stemmeberettigede, om der er forslag til kandidater, der ønskes opstillet. Dirigenten noterer kandidaternes navne på en tavle eller på en anden måde, så navnene er synlige for mødedeltagerne.
Dirigenten kan supplere kandidaternes navne med fx. et tal eller et bogstav, så det er tilstrækkeligt, at tallet/bogstavet anføres på stemmesedlen.
Kandidaterne skal samtykke i opstilling.
Der er ikke krav om stillere for, at en person kan stille op som kandidat på valgforsamlingen.
Inden afstemningen får de opstillede kandidater mulighed for at præsentere sig selv og redegøre for, hvorfor de ønsker at blive medlem af menighedsrådet. Dette gælder uanset om der er tale om personer, der genopstiller, eller om personer, der opstiller for første gang.
Efter præsentationen har forsamlingen mulighed for at stille spørgsmål og indgå i en debat med kandidaterne, ligesom kandidaterne kan stille spørgsmål til hinanden.
Valgbestyrelsen skal sikre, at der ydes den fornødne hjælp til personer, der har behov for hjælp til opstilling.
Inden afstemningen skal valgbestyrelsen sikre sig, at de opstillede kandidater er optaget på valglisten.
Kandidaterne skal i forbindelse med kontrollen bekræfte, at de ønsker at stille op ved at give skriftligt samtykke i opstillingen.
Samtykket afgives enten ved, at de enkelte kandidater underskriver en forudfyldt blanket, som udskrives fra valgsystemets elektroniske valgliste, eller ved, at kandidaterne udfylder og underskriver tilsvarende tomme blanketter.
Samtykke kan gives i form af en fuldmagt fra den pågældende kandidat, som afleveres til valgbestyrelsen. Fuldmagten skal være udfyldt på en af By-, Land- og Kirkeministeriet godkendt blanket.
Valgbestyrelsen skal ved kontrol af kandidaternes valgbarhed være opmærksom på følgende:
Hvis en kandidat ikke opfylder valgbarhedsbetingelserne, meddeler formanden for valgbestyrelsen dette på mødet inden afstemningen. Kandidaten slettes af listen over opstillede kandidater.
Valgbestyrelsen orienterer om afstemningsreglerne:
Valgbestyrelsen skal sørge for stemmesedler af uigennemsigtigt papir og med et særkende. Valgbestyrelsen uddeler stemmesedlerne sammen med skriveredskaber. Valgbestyrelsen skal sikre, at der er forskellige stemmesedler til valg af kandidater og valg af stedfortrædere samt til en eventuel yderligere afstemningsrunde.
Valgbestyrelsen skal sikre, at der ydes den fornødne hjælp til personer, der har behov for hjælp til afstemning.
Eksempler på, hvor mange stemmer en stemmeberettiget har:
Eksempel 1:
Menighedsrådet har 8 valgte medlemmer. Hver stemmeberettiget kan stemme på 8 x ½ = 4 kandidater
Eksempel 2:
Menighedsrådet har 11 valgte medlemmer. Hver stemmeberettiget kan stemme på 11 x ½ = 5,5 = 6 kandidater.
Valgret udøves ved personligt fremmøde på valgforsamlingen.
Det er dog muligt at stemme ved skriftlig fuldmagt, når det kan dokumenteres, at vælgeren på grund af lovligt forfald er forhindret i at deltage i valgforsamlingen. Der er tale om lovligt forfald, når en vælger er indlagt på sygehus, indsat i fængsel eller bor på plejehjem, beskyttet bolig, boformer for voksne med handicap og almene ældreboliger som nævnt i §26 i lov om valg til menighedsråd.
Valgbestyrelsen beslutter på valgforsamlingen, om betingelserne for at stemme med fuldmagt er opfyldt. Fuldmagten skal være udfyldt på en af blanket godkendt af By-, Land- og Kirkeministeriet og skal afleveres til valgbestyrelsen.
Valgbestyrelsen udleverer stemmemateriale til den vælger, der skal udøve stemmeretten for fuldmagtsgiver.
En fuldmagthaver kan medbringe én gyldig fuldmagt
Det er valgbestyrelsen, der indsamler og tæller stemmerne. Valgbestyrelsen kan efter behov udpege flere stemmetællere.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt en stemmeseddel er gyldig, tager valgbestyrelsen stilling til, om stemmesedlen skal anses for ugyldig eller ej. En stemmeseddel er ugyldig:
Den kandidat, der har fået det største antal stemmer, er først valgt og dernæst den, der har næstflest stemmer og så fremdeles i den rækkefølge, antallet af stemmer berettiger til, indtil der er valgt et fuldtalligt menighedsråd.
En kandidat skal have fået mindst én stemme for at kunne erklæres som valgt. Ved stemmelighed afgøres rækkefølgen ved lodtrækning.
Hvis der ikke i første afstemningsrunde afgives stemmer på tilstrækkeligt mange kandidater til at danne et fuldtalligt menighedsråd, er de kandidater, der blev valgt ved første afstemningsrunde, valgt til menighedsrådet. Derefter gennemføres endnu en afstemningsrunde efter samme model mellem de øvrige kandidater.
Hvis der fortsat ikke vælges tilstrækkeligt medkandidater til at danne et fuldtalligt menighedsråd, eller hvis der ikke er opstillet tilstrækkeligt mange kandidater, indkaldes til en ekstraordinær valgforsamling.
Efter valg af menighedsrådet foretages der opstilling og afstemning om stedfortrædere på samme måde som beskrevet ovenfor.
Der kan både stemmes på de personer, der ikke blev valgt til menighedsrådet og på personer, der blot ønsker at stille op som stedfortrædere. Der er ikke begrænsning på antallet af stedfortrædere, der kan vælges til et menighedsråd.
Valgbestyrelsen bekendtgør resultatet af optællingen og det valgte menighedsråd på valgforsamlingen. Valgbestyrelsen orienterer samtidig om muligheden for at udløse et afstemningsvalg.
Resultatet af valgforsamlingen skal desuden offentliggøres af valgbestyrelsen hurtigst muligt og senest en uge efter valgforsamlingen, det vil sige senest tirsdag den 24. september 2024.
Offentliggørelse af resultatet af valgforsamlingen skal sikre, at så mange som muligt bliver bekendt med, hvem der er valgt som medlemmer af menighedsrådet, og hvem der er valgt som stedfortrædere. Offentliggørelsen skal derfor som minimum ske ved førstkommende gudstjeneste, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser. Bekendtgørelsen i de stedlige dagblade og lokalaviser kan enten ske i trykte eller elektroniske udgaver.
I flersognspastorater, hvor valgforsamlingen har været afholdt en anden dag end den 17. september 2024, skal valgbestyrelsen offentliggøre resultatet hurtigst muligt og senest en uge efter valgforsamlingen er afholdt.
Valgbestyrelsen indfører resultatet af valgforsamlingen i menighedsrådets beslutningsprotokol. Beslutningsprotokollen underskrives af valgbestyrelsen og dirigenten som afslutning på valgforsamlingen. Valgbestyrelsen sørger for, at resultatet af valgforsamlingen indtastes i valgsystemet.
Valgbestyrelsen skal sammen med offentliggørelsen af resultatet af valgforsamlingen bekendtgøre, at der senest fire uger efter valgforsamlingen, det vil sige. senest tirsdag den 15. oktober 2024, kan indgives en kandidatliste, og at der dermed udløses afstemningsvalg.
Af bekendtgørelsen skal det fremgå, hvor mange medlemmer der skal vælges til menighedsrådet, hvor mange stillere, der skal underskrive kandidatlisten, menighedsrådets funktionsperiode, hvor og hvornår kandidatlisten kan afleveres, og at kandidatlisten skal udarbejdes på en af blanket, der er godkendt af By-, Land- og Kirkeministeriet.
I flersognspastorater, hvor valgforsamlingen har været holdt en anden dag end den 17. september 2024, udløber fristen for at indgive en kandidatliste senest 4 uger efter valgforsamlingen, og valgbestyrelsen skal i offentliggørelsen oplyse den præcise dato for, hvornår fristen på fire uger udløber.
Bliver menighedsrådet ikke fuldtalligt ved valgforsamlingen, skal der afholdes en ekstraordinær valgforsamling.
Valgbestyrelsen skal indkalde til den ekstraordinære valgforsamling senest en uge efter den ordinære valgforsamling, det vil sige senest tirsdag den 24. september 2024. Bekendtgørelsen skal ske på samme måde som ved den ordinære valgforsamling.
En ekstraordinær valgforsamling skal afholdes tirsdag den 8. oktober 2024. I flersognspastorater, hvor der skal afholdes ekstraordinær valgforsamling i flere sogne, kan en ekstraordinær valgforsamling afholdes en anden dag i samme uge, det vil sige i perioden tirsdag den 8. oktober til søndag den 13. oktober 2024.
På den ekstraordinære valgforsamling, som afvikles på samme måde som den ordinære valgforsamling, foretages der kun udfyldningsvalg. Der stemmes altså kun om ledige pladser i menighedsrådet og eventuelt yderligere stedfortrædere.
Valgbestyrelsen indfører resultatet af valgforsamlingen i menighedsrådets beslutningsprotokol. Beslutningsprotokollen underskrives af valgbestyrelsen og dirigenten som afslutning på valgforsamlingen. Valgbestyrelsen sørger for, at resultatet af valgforsamlingen indtastes i valgsystemet.
Valgbestyrelsen har ansvaret for at indberette resultatet af valgforsamlingen i valgsystemet hurtigst muligt og senest en uge efter valgforsamlingen.
Valgbestyrelsen skal blandt andet indtaste oplysninger om kandidater og stedfortrædere samt valgets resultat. Nedenfor kan du læse mere om, hvem der skal indberette og hvad, der skal indberettes.
Indtastningen foretages af valgbestyrelsens formand eller af en person, der er bemyndiget af valgbestyrelsen.
Valgbestyrelsens formand har automatisk adgang til valgsystemet.
Hvis valgbestyrelsen ønsker, at stiftsadministrationen skal varetage indtastningsopgaverne, skal valgbestyrelsen angive dette i valgsystemet senest den 3. september 2024.
Valgbestyrelsen har dog fortsat ansvaret for, at oplysningerne bliver tastet korrekt og skal sørge for at give oplysningerne til stiftsadministrationen inden for de respektive frister.
I valgsystemet registreres personnummer, navn og adresse på de opstillede kandidater og stedfortrædere.
Valgets resultat registreres i form af:
På samme måde registres valg af stedfortrædere.
Indtastningen i valgsystemet kan foretages direkte i valgsystemet på valgforsamlingen ved manuelt at udfylde en på forhånd udskrevet blanket og bagefter indtaste resultatet i valgsystemet.
Stiftsadministrationen kan også varetage indtastningen i valgsystemet på vegne af valgbestyrelsen.
Valgbestyrelsen indtaster oplysninger i valgsystemet på valgforsamlingen. Blanketten med resultatet af valgforsamlingen udskrives herefter fra valgsystemet og underskrives af valgbestyrelsen og dirigenten som afslutning på valgforsamlingen og indsættes i menighedsrådets beslutningsprotokol.
Valgbestyrelsen sender via valgsystemet en udskrift af beslutningsprotokollen til stiftsadministrationen senest to dage efter valgforsamlingen.
I flersognspastorater, hvor valgforsamlingen har været afholdt en anden dag end den 17. september 2024, er fristen for at sende en udskrift af beslutningsprotokollen til stiftsadministrationen senest to dage efter valgforsamlingen.
Valgbestyrelsen kan, i stedet for at indtaste oplysninger direkte i valgsystemet, vælge at udfylde blanketten med resultatet af valgforsamlingen manuelt. Inden valgforsamlingen udskrives blanketten fra valgsystemet. Som afslutning på valgforsamlingen udfylder valgbestyrelsen blanketten, der herefter underskrives af valgbestyrelsen og dirigenten og indsættes i menighedsrådets beslutningsprotokol.
Efter valgforsamlingen og senest tirsdagen i ugen efter valgforsamlingen, det vil sige senest tirsdag den 24. september 2024, indtaster valgbestyrelsen blanketten i valgsystemet.
Hvis valgforsamlingen er afholdt en anden dag, skal indtastningen være afsluttet senest ugedagen efter valgforsamlingen har fundet sted.
Valgbestyrelsen sender via valgsystemet en udskrift af beslutningsprotokollen til stiftsadministrationen senest to dage efter valgforsamlingen, det vil sige senest torsdag den 19. september 2024.
I flersognspastorater, hvor valgforsamlingen har været afholdt en anden dag end den 17. september 2024, er fristen for at sende en udskrift af beslutningsprotokollen til stiftsadministrationen senest to dage efter valgforsamlingen.
Valgbestyrelsen sender via valgsystemet en udskrift af beslutningsprotokollen til stiftsadministrationen senest to dage efter valgforsamlingen, det vil sige senest torsdag den 19. september 2024.
Hvis stiftsadministrationen varetager indtastningen i valgsystemet på vegne af valgbestyrelsen, skal indtastningen være afsluttet senest tirsdagen i ugen efter valgforsamlingen den 24. september 2024. Indtastningen sker i givet fald på baggrund af udskriften af beslutningsprotokollen.
I flersognspastorater, hvor valgforsamlingen har været holdt en anden dag end den 17. september 2024, er fristen for at sende en udskrift af beslutningsprotokollen til stiftsadministrationen senest to dage efter valgforsamlingen. Hvis stiftsadministrationen varetager indtastningen i valgsystemet på vegne af valgbestyrelsen, skal indtastningen være afsluttet senest en uge efter, at valgforsamlingen blev afholdt.
I tilfælde af ekstraordinær valgforsamling, skal valgbestyrelsen indføre resultatet af den ekstraordinære valgforsamling i menighedsrådets beslutningsprotokol og foretage indtastning i valgsystemet. Indtastningen skal foregå på samme måde som til den ordinære valgforsamling.
Indtastningen skal ske snarest muligt og senest ugen efter den ekstraordinære valgforsamling dvs. den 15. oktober
Udgifter i anledning af valget på valgforsamlingen, herunder til valglister og valgkort, papir, Digital Post og porto, stemmelokaler, materiale til brug ved afstemning, tryksager og fornøden medhjælp til valgbestyrelsen, afholdes af kirkekassen.
Kirkekassens midler må ikke bruges til valgagitation, men alene til valgbestyrelsens pålagte opgaver. Derimod kan kirkekassens midler godt bruges til generelle informationstiltag omkring menighedsrådsarbejde og menighedsrådsvalg.
De medvirkende på på afstemningsdagen kan få diæter. Størrelsen af diæterne fastsættes af menighedsrådet. Diæterne kan maksimalt fastsættes til 860 kr.
Klager over valget, herunder over valgbestyrelsens afgørelser, indgives skriftligt til biskoppen senest en uge efter, at den samlede valgproces er afsluttet, det vil sige senest tirsdag den 26. november 2024.
Inden biskoppen træffer afgørelse, indhentes valgbestyrelsens bemærkninger til klagen.
Biskoppens afgørelse kan indbringes for kirkeministeren senest en måned efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Både klageren og valgbestyrelsen kan indbringe biskoppens afgørelse for kirkeministeren.
Stiftsadministrationen skal senest ved udgangen af november 2024 markere i valgsystemet, om der er modtaget en valgklage over valget i det pågældende sogn.
Indleveres der senest fire uger efter valgforsamlingen, det vil sige senest tirsdag den 15. oktober 2024, en kandidatliste, udløses et afstemningsvalg. Kandidatlisten skal være underskrevet af et antal stillere svarende til det antal menighedsrådsmedlemmer, der skal vælges i sognet.
Afstemningsvalget skal afholdes den 19. november 2024.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Valgbestyrelsen skal sammen med offentliggørelsen af resultatet af valgforsamlingen bekendtgøre, at der senest fireuger efter valgforsamlingen, kan indgives en kandidatliste og dermed udløses afstemningsvalg.
Af bekendtgørelsen skal det fremgå, hvor mange medlemmer der skal vælges til menighedsrådet, hvor mange stillere, der skal underskrive kandidatlisten, menighedsrådets funktionsperiode, hvor og hvornår kandidatlisten kan afleveres, og at kandidatlisten skal udarbejdes på den blanket, By-, Land- og Kirkeministeriet har godkendt.
I flersognspastorater, hvor valgforsamlingen har været afholdt en anden dag end den 17. september 2024 udløber fristen senest fire uger efter valgforsamlingen, og valgbestyrelsen skal i bekendtgørelsen oplyse den præcise dato for, hvornår fristen på fire uger udløber.
Valgbestyrelsen skal sørge for, at reglerne for indgivelse af kandidatlister som minimum bekendtgøres ved førstkommende gudstjeneste, på sognets hjemmeside og i stedlige dagblade eller lokalaviser. Bekendtgørelsen i de stedlige dagblade og lokalaviser kan enten ske i trykte eller elektroniske udgaver.
Bekendtgørelsen skal ske sammen med offentliggørelse af resultatet af valgforsamlingen og dermed snarest muligt efter valgforsamlingen og senest en uge efter valgforsamlingen, det vil sige senest tirsdag den 24. september 2024.
I flersognspastorater, hvor valgforsamlingen har været afholdt en anden dag end den 17. september 2024, skal bekendtgørelsen ske hurtigst muligt og senest en uge efter afholdelse af valgforsamlingen.
Valgbestyrelsen udpeger to personer til at modtage kandidatlisterne. Mindst en af de udpegede personer skal have bopæl i menighedsrådskredsen.
En person kan udpeges til at modtage kandidatlister, selv om vedkommende forventes at være kandidat eller stiller ved valget. Vedkommende kan således modtage en kandidatliste, hvorpå vedkommende selv er kandidat eller stiller.
Kandidatlister kan tidligst indleveres dagen efter valgforsamlingen og skal være indleveret senest fire uger efter den ordinære valgforsamling, det vil sige senest tirsdag den 15. oktober 2024.
I flersognspastorater, hvor valgforsamlingen har været afholdt en anden dag end den 17. september 2024, kan kandidatlister tidligst indleveres dagen efter valgforsamlingen og skal være indleveret senest fire uger efter valgforsamlingen. Den præcise frist for indlevering af kandidatlister skal fremgå af valgbestyrelsens bekendtgørelse.
De personer, der blev valgt som medlemmer og stedfortrædere på valgforsamlingen, bliver ved afstemningsvalg kandidater på samme liste, medmindre de ønsker at stille op på en anden liste. De pågældende skal senest den 22. oktober 2024 give valgbestyrelsen besked, hvis de ikke ønsker at være kandidater på den nævnte liste.
Kandidatlisten skal ikke underskrives af stillere.
Kandidaterne og stedfortræderne skal fremgå af stemmesedlen i den rækkefølge, de er valgt på valgforsamlingen.
Hvis kandidaterne og stedfortræderne ønsker en anden rækkefølge, eller ønsker at være kandidater på en anden liste, forudsætter det, at der indleveres en kandidatliste.
By-, Land- og Kirkeministeriet har udarbejdet en formular til anmeldelse af kandidatlister. Formularen skal anvendes for de kandidatlister, der indleveres efter valgforsamlingen, og formularens regler om indlevering af kandidatliste skal følges.
Formularen kan udskrives fra By-, Land- og Kirkeministeriets hjemmeside – www.km.dk – eller fra Folkekirkens Intranet (FIN), ligesom formularen kan udskrives fra www.menighedsraadsvalg.dk.
Kandidatlisten skal indeholde oplysninger om kandidaternes og stillernes navne, bopæle og personnumre. Kandidater skal anføres med deres fulde navn.
En kandidatliste kan maksimalt indeholde dobbelt så mange navne som det antal medlemmer, der skal vælges.
Kandidatlisten skal være underskrevet af et antal stillere, som har stemmeret i sognet ved afstemningsvalget. Antallet af stillere for den enkelte kandidatliste skal svare til det antal menighedsrådsmedlemmer, der skal vælges i sognet.
Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, hvilken stiller, valgbestyrelsen kan kontakte vedrørende listen.
Ingen kan være stiller for mere end én kandidatliste eller for en liste, hvorpå den pågældende selv er opført som kandidat. En stiller for en liste kan være kandidat på en anden liste.
Ingen kan opstilles som kandidat på mere end én liste. En kandidat på en liste kan være stiller for en anden liste.
Ingen kandidat må stå på en kandidatliste uden vedkommendes samtykke, der skal gives skriftligt for valgbestyrelsen.
Kandidaterne på kandidatlisten opstilles sideordnet.
Indeholder kandidatlisten navne på flere kandidater end det antal, der skal vælges, skal stillerne have bestemt, hvilke af listens kandidater, der skal være medlemmer af menighedsrådet, og hvilke der skal være stedfortrædere, i tilfælde af, at afstemningen aflyses som følge af, at der kun foreligger én gyldig kandidatliste til valget.
Stillerne skal også have bestemt, hvem der skal betragtes som først valgt, hvis afstemningen aflyses.
Når fristen for indlevering af kandidatlister er udløbet, skal valgbestyrelsen kontrollere, om kandidater og stillere på de indleverede kandidatlister opfylder betingelserne for valgret og valgbarhed.
Prøvelsen sker ved, at valgbestyrelsen sørger for, at samtlige kandidater og stillere på disse kandidatlister bliver indtastet i valgsystemet.
Når alle informationerne er tastet ind, foretages den maskinelle prøvelse af kandidaterne og stillerne med hensyn til de oplysninger, der kan indhentes i valgsystemet.
Resultatet sendes med Digital Post til menighedsrådet. Så snart menighedsrådets formand modtager resultatet, skal vedkommende sørge for at bringe det videre til valgbestyrelsen. Valgbestyrelsen vil modtage en meddelelse om resultatet, uanset om der er mangler ved kandidatlisten eller ej.
Viser den maskinelle prøvelse, at en kandidat ikke opfylder valgbarhedsbetingelserne, vil meddelelsen indeholde oplysninger om, hvilke valgbarhedsbetingelser den pågældende kandidat ikke opfylder. Tilsvarende gælder en stiller, som ikke opfylder valgretsbetingelserne.
Valgbestyrelsen skal senest tirsdag den 22. oktober 2024 give kandidatlistens kontaktperson meddelelse om eventuelle mangler ved kandidatlisten e til kandidatlisternes kontaktpersoner. Samtidig skal valgbestyrelsen oplyse, at mangler kan afhjælpes indtil tirsdag den 29. oktober 2024 kl. 19.00 .
Stillere, der ikke opfylder valgretsbetingelserne, skal slettes som stillere for kandidatlisten. Valgretsbetingelserne - bortset fra aldersbetingelsen og kravet om bopæl i riget i mindst ét år forud for valgdagen - skal være opfyldt senest tirsdag den 29. oktober 2024.
Kandidater, der ikke opfylder valgrets- og valgbarhedsbetingelserne, slettes som kandidater. Valgrets- og valgbarhedsbetingelserne - bortset fra aldersbetingelsen og kravet om bopæl i riget i mindst 1 år forud for valgdagen - skal være opfyldt senest tirsdag den 29. oktober 2024.
For både kandidater og stillere betyder det, at kravet om medlemskab af folkekirken og registrering af flytning af de parlamentariske rettigheder til andre sogne end bopælssognet og registrering af beslutning om, at de parlamentariske rettigheder igen udøves i bopælssognet, skal være opfyldt senest tirsdag den 29. oktober 2024.
Reglerne om flytning af parlamentariske rettigheder fremgår af cirkulære om valgret og valgbarhed.
Ændring i kandidaternes rækkefølge, listebetegnelsen eller tilbagetagelse af en indleveret kandidatliste kan ske, hvis samtlige kandidater og stillere for listen skriftligt giver valgbestyrelsen meddelelse om det, senest tirsdag den 29. oktober 2024.
Der kan ikke tilføjes nye kandidater på en kandidatliste, der er indleveret. Er kandidater og stillere enige om det, kan de dog tilbagetage den kandidatliste, der er indleveret og indlevere en ny kandidatliste. Det skal ske inden fristen for indlevering af kandidatlister udløber tirsdag den 15. oktober 2024.
Den liste, der er resultatet af valgforsamlingen, betragtes som den først indleverede liste og får derfor nr. 1. Den først indgivne kandidatliste betegnes som nr. 2, den anden som nr. 3 og så videre.
Indgives flere lister samtidig, sker nummereringen ved lodtrækning. En repræsentant for hver af kandidatlisterne har adgang til at overvære lodtrækningen.
Stillerne for en kandidatliste kan over for valgbestyrelsen anmelde en listebetegnelse, som kandidatlisten skal betegnes med på stemmesedlerne. Anmeldelsen af en sådan listebetegnelse sker på formularen til anmeldelse af kandidatlister.
De personer, der er på listen fra valgforsamlingen, kan skriftligt anmelde en listebetegnelse til valgbestyrelsen. Der er ikke formkrav til denne anmeldelse.
Kandidatlister må ikke være betegnet på anden måde end med det nummer, listen har fået tildelt og med den anmeldte listebetegnelse.
Samtlige godkendte lister indføres i menighedsrådets beslutningsprotokol.
Hvis flere kandidatlister indgives med samme listebetegnelse, tilkommer listebetegnelsen den liste, der er indgivet først. Er listerne indgivet på samme tid, skal der trækkes lod. En repræsentant for hver af listerne har adgang til at overvære lodtrækningen.
Stillerne for den liste, der ved lodtrækningen ikke opnår den anmeldte listebetegnelse, har adgang til, sammen med de kandidater, der er opført på listen, at anmelde en ny listebetegnelse senest tirsdag 29. oktober 2024 kl. 19.00.
Kandidatlister kan anmelde listeforbund. Det skal ske skriftligt senest tirsdag den 29. oktober 2024 kl. 19.00 og skal desuden være tiltrådt ved underskrift af samtlige kandidater og stillere på de lister, der indgår i listeforbundet.
Stillere og kandidater kan dog give skriftlig fuldmagt til en eller flere stillere eller kandidater til at anmelde listeforbund. Fuldmagten skal vedlægges anmeldelsen.
Er der kun én gyldig kandidatliste tre uger før afstemningsdagen, det vil sige tirsdag den 29. oktober 2024 kl. 19.00, , aflyser valgbestyrelsen afstemningen. Valgbestyrelsen bestemmer, hvordan bekendtgørelsen skal ske.
Er der to eller flere gyldige kandidatlister tre uger før afstemningsdagen, det vil sige tirsdag den 29. oktober 2024 kl. 19.00, skal der gennemføres et afstemningsvalg mellem listerne.
Valgbestyrelsen skal senest to uger før valgdagen, det vil sige senest tirsdag den 5. november 2024 sørge for, at kandidatlisterne og oplysninger om anmeldte listeforbund bliver bekendtgjort. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysninger om kandidaterne og stillernes navne og bopælsadresser, Det skal også fremgå, hvilke lister der har anmeldt listeforbund. Bekendtgørelsen skal desuden indeholde oplysninger om tid og sted for afstemningen.
Valgbestyrelsen beslutter, hvordan bekendtgørelsen skal ske, men bør som minimum bringes i stedlige dagblade eller lokalaviser.
Senest 10 dage før afstemningsdagen, det vil sige senest lørdag den 9. november 2024, bekendtgør valgbestyrelsen, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne.
Bekendtgørelsen skal indeholde en opfordring til personer, der mener sig berettiget til at stemme, men som ikke modtager valgkort, samt personer, som fejlagtigt modtager valgkort eller valgkort med fejlagtigt indhold, om at gøre indsigelse til valgbestyrelsen.
Valgbestyrelsen beslutter, hvordan bekendtgørelsen skal ske, men bør dog som minimum bringes i relevante dagblade eller lokalaviser. Bekendtgørelsen kan ske sammen med bekendtgørelsen om, at der skal være afstemning i sognet.
Valgbestyrelsen skal senest tirsdag den 22. oktober 2024 indberette oplysninger i valgsystemet, hvis der er modtaget kandidatlister, så der skal afholdes afstemningsvalg.
Der skal ske særskilt indberetning for hvert sogn (menighedsrådskreds), også i tilfælde hvor flere sogne har fælles menighedsråd.
Samtidig skal det oplyses, hvor valghandlingen finder sted, så oplysningen kan fremgå af valgkortene.
På baggrund af valgbestyrelsens indberetning i valgsystemet, sørger Folkekirkens It for, at der leveres en valgliste til valgbestyrelsen i valgsystemet senest den 7. november 2024. Samme dag sender Folkekirkens IT-valgkortene direkte til den enkelte vælger via Digital Post.
På valglisten for den enkelte menighedsrådskreds optages medlemmer af folkekirken, som den første hverdag i november i det pågældende valgår har bopæl i vedkommende menighedsrådskreds, og som på afstemningsdagen tirsdagen ni uger efter valgforsamlingen dvs. den 19. november 2024 opfylder betingelserne for at have valgret.
På valglisten optages desuden sognebåndsløsere og andre vælgere, der senest ved udgangen af første hverdag i november i det pågældende valgår dvs. den 1. november, er registeret i Den Elektroniske Kirkebog med valgret i menighedsrådskredsen. De pågældende optages ikke på valglisten i bopælssognet.
På valglisten optages de vælgere, der senest den 29. oktober 2024 er flyttet til menighedsrådskredsen, og som senest på dette tidspunkt har anmeldt flytning til kommunen.
Vælgere, der først flytter til menighedsrådskredsen eller først anmelder flytning efter den 1. november 2024 optages ikke på valglisten og vil derfor ikke kunne stemme ved afstemningsvalget i 2024.
Vælgere, der senest den 1. november 2024 har anmeldt flytning til kommunen fra én bopælsadresse til en anden inden for menighedsrådskredsen, er optaget på valglisten under den nye bopælsadresse. Vælgere, der senere end denne dag er flyttet inden for menighedsrådskredsen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytningen til kommunen, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopælsadresse.
Sognebåndsløsere og andre vælgere, hvis flytning af valgretten først registreres efter den 1. november 2024, optages ikke på valglisten i det valgte sogn og vil derfor ikke kunne stemme ved afstemningsvalget i 2024. Valgbestyrelsen i bopælssognet skal manuelt sørge for, at de pågældende slettes af valglisten i bopælssognet.
Valgbestyrelsen skal til og med afstemningsdagen berigtige valglisten, hvis valgbestyrelsen modtager meddelelse om følgende situationer:
En vælger, der fraflytter menighedsrådskredsen i perioden efter den første hverdag i november i det pågældende valgår til afstemningsdagen, skal manuelt slettes af valglisten for det tidligere bopælssogn.
Sognebåndsløsere og andre vælgere, hvis flytning af valgret først registreres efter den første hverdag i november i det pågældende valgår, slettes af valglisten i bopælssognet.
Hvis valgbestyrelsen på baggrund af en indsigelse, afgør at en vælger ved en fejl ikke er blevet optaget på valglisten, skal valgbestyrelsen til og med afstemningsdagen optage vælgere på valglisten.
Sammen med valgliste leveres blanke valgkort i valgsystemet til brug for personer, der er henvist til en bestemt menighed, og som optages manuelt på valglisten i det pågældende sogn. De blanke valgkort anvendes desuden, hvis der på grund af fejl i valglisten bliver tilføjet stemmeberettigede.
Personer, der i henhold til særlig bestemmelse er henvist til en bestemt menighed, for hvilken der er oprettet menighedsråd, kan, hvis de har bopæl i en anden menighedsrådskreds, vælge at udøve deres valgret i den menighedsrådskreds, de er tilknyttet. Det gælder for eksempel det til en garnison hørende militære personel med ægtefæller, hvis der er givet særlig bestemmelse om garnisonens kirkelige tilhørsforhold.
Hvis en vælger ud fra de nævnte regler har anmodet om at blive overført til valglisten i en anden menighedsrådskreds, og denne anmodning er imødekommet, skal valgbestyrelsen i bopælssognet manuelt slette den pågældende af valglisten.
For så vidt angår vælgere, der er henvist til en bestemt, og som har anmodet om at blive overført til valglisten for den menighed, foretager valgbestyrelsen for den pågældende menighedsrådskreds manuel udskrivning af valgkort med navne og adresser på disse vælgere. Valgbestyrelsen sørger for, at valgkortene sendes til de pågældende.
Vælgere, der er forhindret i at møde frem på afstemningsstedet i det tidsrum, afstemningen finder sted, kan brevstemme.
Vælgere, der opholder sig her i landet, kan brevstemme i enhver kommune.
Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner, boformer med videre, kan brevstemme i institutionen, boformen med videre.:
Afstemning på ovenstående institutioner, boformer med videre, foranstaltes af den aktuelle kommune efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.
Vælgere, der er indsat i en af Kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse, kan afgive brevstemme efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.
Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan afgive brevstemme hos en valgberettiget person, der er udpeget af menighedsrådet.
Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og personer ansat på danske havanlæg kan stemme på vedkommendeskibet eller havanlæget.
Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for stemmeafgivningen.
Vælgere, der opholder sig her i landet, og som på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen, kan afgive brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de institutioner, boformer med videre, der er nævnt ovenfor. Nærmere regler fastsættes af kirkeministeren.
Vælgere, der afgiver brevstemme, kan stemme de sidste to uger før valgdagen, dog senest 3. sidste hverdag før valgdagen.
By-, Land- og Kirkeministeriet står for materiale til afgivelse af brevstemme for statens regning, og materialet udleveres af kommunerne.
Berettigede til at stemme pr. brev er vælgere, der er forhindret i at møde frem på afstemningsstedet i det tidsrum, hvor afstemningen finder sted.
Den aktuelle kommune yder bistand ved afstemning pr. brev.
Afstemning kan finde sted i bopælskommunen eller en hvilken som helst anden kommune her i landet.
Inden vælgeren afgiver sin stemme, skal vedkommende vise fornøden legitimation.
Der kan stemmes pr. brev i de sidste to uger før valget bliver afholdt, dog senest 3. sidste hverdag før valgdagen. Da valgdagen er tirsdag den 19. november 2024, kan der brevstemmes fra tirsdag den 5. november 2024 til og med fredag den 15. november 2024.
Stemmeafgivning sker ved at sende brevstemme til menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Vælgeren må selv skaffe oplysninger om de kandidater, der er opstillet i den pågældende menighedsrådskreds.
Det nødvendige stemmemateriale - stemmeseddel med tilhørende konvolut, følgebrev og yderkuvert – tilvejebringes ved By-, Land- og Kirkeministeriets foranstaltning og udleveres af kommunens stemmemodtager.
Stemmemodtageren skal ikke undersøge, om den pågældende er stemmeberettiget. Det er valgbestyrelsen i vedkommendes menighedsrådskreds, der kontrollerer, om vælgeren er opført på valglisten. Det er også valgbestyrelsen, der kontrollerer, at en person ikke stemmer flere gange.
Straks efter modtagelsen af stemmematerialet skal afstemningen foretages. Vælgeren skal have adgang til ugenert at udfylde stemmesedlen.
På stemmesedlen skriver vælgeren enten navnet på en af de opstillede kandidater eller betegnelsen på den kandidatliste, vedkommende vil stemme på.
Når stemmesedlen er udfyldt, lægger vælgeren sedlen i den tilhørende konvolut, som klæbes til. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver det, mens stemmemodtageren ser på. Derefter attesterer stemmemodtageren følgebrevet.
Følgebrevet og konvolutten med stemmesedlen lægges i yderkuverten, der klæbes til og adresseres til menighedsrådet for den menighedsrådskreds, hvor vælgeren er opført på valglisten. På yderkuverten skal desuden stå vælgerens navn og adresse. Brevstemmen afleveres herefter til stemmemodtageren.
Stemmemodtageren kontrollerer, at yderkuvert og følgebrev er udfyldt, og attesterer følgebrevet. Stemmemodtageren skal sørge for, at stemmematerialet snarest sendes til vedkommende menighedsråd.
Alle vælgere med behov for hjælp til at stemme, kan forlange, at hjælpen ydes af en person, de selv har valgt. Det er dog en betingelse, at der samtidig medvirker en af valgbestyrelsen udpeget vælger (eller en stemmemodtager ved brevstemmeafgivning).
Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet i stemmerummet eller i øvrigt afgive stemme på den foreskrevne måde, kan forlange at få den nødvendige hjælp til at stemme.
Hvis det er nødvendigt, skal en vælger have mulighed for at stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, fx i en bil parkeret ved afstemningsstedet. Men afstemning skal overværes af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere, der medvirker ved valget.
Ønsker vælgeren ikke at udpege en personlig hjælper, ydes hjælpen af to vælgere udpeget af valgbestyrelsen.
De, der yder bistand, må ikke røbe, hvorledes vælgeren har stemt.
Kommunen skal sørge for at have den nødvendige mængde af brevstemmemateriale til rådighed, nødvendige mængde når brevstemmeafgivningen på kommunen går i gang fra og med tirsdag den 5. november 2024.
Materiale til brevstemmeafgivning kan rekvireres hos Stibo Complete: Vandtårnsvej 83, 2860 Søborg. Telefonnummer 43 63 23 00. E-mail adressen er: kundeservice@stibocomplete.com
Menighedsrådet skal nummerere de modtagne yderkuverter og opføre afsenderens navn og adresse samt tidspunktet for modtagelsen på en særlig fortegnelse. Kuverterne sendes uåbnede til valgbestyrelsen og skal være valgbestyrelsen i hænde inden afstemningen begynder.
Valgbestyrelsen åbner de modtagne yderkuverter, inden afstemningen begynder, og undersøger i hvert enkelt tilfælde, om afsenderen er opført på valglisten. Hvis det er tilfældet, krydses vælgerens navn af på valglisten.
Viser det sig, at den pågældende ikke er stemmeberettiget, eller oplyses det f.eks., at vedkommende inden valgdagen er afgået ved døden, lægges den uåbnede konvolut tillige med følgebrevet på ny ind i yderkuverten og kommer ikke i betragtning. Det samme gælder, når yderkuverten, følgebrevet eller konvolutten giver grund til at antage, at de ikke hører til det af By-, Land- og Kirkeministeriet eller det af Indenrigs-og Sundhedsministeriets udsendte materiale, eller der ved brevstemmens udfyldelse, attestation, underskrift eller indsendelse ikke er gjort som foreskrevet.
De konvolutter, som herefter kommer i betragtning, opbevares sammen med det tilhørende følgebrev og yderkuvert, indtil afstemningen er afsluttet. Konvolutterne, uden yderkuvert og følgebrev, lægges derefter i en stemmekasse og blandes med de øvrige stemmesedler og åbnes først ved optællingen.
Brevstemmer, der modtages af valgbestyrelsen efter afstemningens begyndelse, henlægges uåbnede og kommer ikke i betragtning.
Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan brevstemme hos en valgberettiget person. Vedkommende skal være udpeget af menighedsrådet til at være stemmemodtager.
Det kan være hensigtsmæssigt, at menighedsrådet udpeger to stemmemodtagere, så kan ydes bistand ved stemmeafgivningen, hvis det er nødvendigt. Stemmemodtagere vil også kunne medvirke som stemmemodtagere ved stemmeafgivning i hjemmet.
Personer, der skal virke som stemmemodtagere, skal opfylde betingelserne for valgret til menighedsråd.
Vælgere, der opholder sig her i landet, og som på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen, har mulighed for at stemme pr. brev i hjemmet
Vælgere, der har mulighed for at stemme på nedenstående institutioner, kan ikke i stedet vælge at brevstemme i hjemmet:
Det er ikke en betingelse, at vælgeren opholder sig på den adresse, hvor vedkommende har fast bopæl ifølge CPR.
Vælgere vil altså kunne afgive brevstemme på et midlertidigt opholdssted uden for hjemmet. Det er dog en betingelse, at opholdsstedet har karakter af vælgerens »hjem«. Vælgere, der midlertidigt opholder sig på et hotel, vil derfor ikke have mulighed for at afgive stemme der.
Begæring om at afgive stemme i hjemmet skal indgives til kommunen i opholdskommunen senest 12. dagen før valgdagen - dvs. torsdag den 7. november 2024 - og kan tidligst indgives 3 uger før valgdagen - dvs. tirsdag den 29. oktober 2024. Vælgeren skal underskrive begæringen med dato, fulde navn, personnummer og adresse.
Anmodningen skal indgives på et særligt ansøgningsskema (begæringsblanket), der udleveres af kommunen, og som kommunen kan rekvirere hos Stibo Complete: Vandtårnsvej 83, 2860 Søborg. Telefonnummer 43 63 23 00. E-mail adressen er: kundeservice@stibocomplete.com
Mangler underskrift eller attestation, eller er begæringen i øvrigt behæftet med fejl, der ikke uden videre kan rettes af kommunen, skal vælgeren skriftligt underrettes om, at begæringen skal berigtiges, før den kan tages i betragtning.
Kan fejlen umiddelbart rettes af kommunen (forkert fødselsdato eller -år, unøjagtig adresseangivelse o. lign.), kan kommunen berigtige begæringen.
Afstemningen i hjemmet skal overværes af to repræsentanter for kommunen eller en repræsentant for kommunen og en vælger udpeget af valgbestyrelsen.
Kommunen skal i det omfang, det er praktisk muligt, underrette vælgerne om dato og omtrentligt klokkeslæt for, hvornår stemmeafgivningen skal finde sted.
Kommunen er ikke forpligtet til at opsøge en vælger mere end én gang, men især i de tilfælde, hvor besøget er aflagt, uden at vælgeren i forvejen er orienteret, vil det være ønskeligt med et nyt besøg.
Meddeler vælgeren efter udløbet af fristen for begæringens indsendelse, at vedkommende har skiftet opholdssted, har kommunen ikke pligt til at opsøge vedkommende på det nye opholdssted.
I de tilfælde, hvor stemmemodtagerne aflægger forgæves besøg, skal de lægge en meddelelse til vælgeren med angivelse af tidspunktet for besøget.
Blandt andet af hensyn til behandlingen af eventuelle klager er det nødvendigt, at der føres nøjagtig optegnelse over alle relevante begivenheder. Det nøjagtige tidspunkt for begæringens modtagelse og tidspunktet for et besøg bør noteres på begæringen eller på en kopi af denne. Desuden bør det i forbindelse med et forgæves besøg noteres, hvis der har været særlige forhold i forbindelse med forsøget på stemmeafgivning.
Kommunen har ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre afstemningen.
Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner, boformer med videre, kan brevstemme i institutionen, boformen m.v.:
Det er kun patienterne og beboerne, der har adgang til at stemme i de nævnte institutioner, boformer med videre. Det ansatte personale kan ikke stemme på sygehuset eller institutionen.
Det er en betingelse, at de pågældende er forhindret i at møde frem på afstemningsstedet i den menighedsrådskreds, hvor de er optaget på valglisten, eller er forhindret i at brevstemme efter regler om stemmeafgivning pr. brev.
Afstemningen holdes i kommunernes regi efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse. Kommunerne kan overlade det til større sygehuses administration at modtage brevstemmer.
Senest dagen før almindelig brevstemmeafgivning begynder, dvs. mandag den 4. november 2024, henvender kommunen sig til de enkelte sygehuses/institutioners ledelse for at få oplyst, om der er vælgere, som må antages at opfylde betingelserne for at afgive stemme og i bekræftende fald, hvornår afstemning mest praktisk kan finde sted.
Så snart kommunen har modtaget svar, skal kommunen give besked om dato og klokkeslæt for, hvornår en repræsentant fra kommunen vil gennemføre afstemningen som stemmemodtager. Afstemningen bør så vidt muligt foretages i løbet af én dag for hver enkelt institution.
Stemmemodtageren skal være ledsaget af en person udpeget af kommunen, så der kan ydes bistand ved stemmeafgivningen til vælgere med handicap eller nedsat førlighed. Det må sikres, at vælgeren har adgang til ugenert at udfylde stemmesedlen.
Afgørelsen af, om en person opfylder betingelserne for at afgive stemme på institutionen, træffes af kommunens repræsentant.
De enkelte institutioner skal sørge for, at patienterne eller beboerne bliver informeret om, at de har mulighed for at stemme.
Valgbestyrelserne i de menighedsrådskredse, hvor der skal være afstemningsvalg, må snarest efter tirsdag den 29. oktober 2024 underrette kommunalbestyrelsen om afstemningsvalget. Så kan kommunalbestyrelsen aftale med valgbestyrelsen, hvordan brevstemmeafgivning på sygehuse, plejehjem og beskyttede boliger, boformer, opholdssteder og ældreboliger skal gennemføres.
Kommunalbestyrelsen underretter institutionerne, boformerne m.v. om aftalen med valgbestyrelsen og gennemfører afstemningen.
Stemmeafgivningen bør så vidt muligt finde sted i et særligt stemmelokale i den bebyggelse, hvor de nævnte institutioner og boformer med videre holder til. Afstemning skal kun finde sted i vælgerens hjem i de tilfælde, hvor vælgeren ikke kan stemme andre steder. Det må sikres, at vælgerne har adgang til ugenert at stemme. Det gælder også, hvis afstemning finder sted i hjemmet.
Vælgere, der er indsat i en af Kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse, kan brevstemme på institutionen.
Muligheden for at stemme gælder ikke kun domfældte, men også anholdte og varetægtsarrestanter. Det ansatte personale kan ikke stemme på institutionen.
Afstemningen skal ske over for institutionens leder eller af overordnet funktionær, som er udpeget af lederen.
Lederen af den enkelte institution er ansvarlig for afstemningen og må sørge for, at alle indsatte bliver gjort bekendt med adgangen til at stemme.
Inden for afstemningsperioden vil afstemningen på den enkelte institution kunne tilrettelægges så de indsatte på en bestemt dag får adgang til et særligt stemmelokale.
Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og personer ansat på danske havanlæg kan brevstemme på vedkommende skib eller havanlæg.
Ved »danske skibe« forstås skibe, der er registreret med hjemsted her i landet. Det er kun skibets besætning, der kan stemme om bord. Besætninger på færger og rutebåde med daglig afgang til udlandet kan ikke stemme om bord.
Stemmeafgivning skal ske hos skibsføreren/chefen for havanlægget, der er ansvarlig for afstemningen, og som bør sørge for, at besætningen bliver gjort bekendt med muligheden for at stemme.
Ved stemmeafgivningen kan det stemmemateriale, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fået fremstillet til brug for offentlige valg bruges. På følgebrevet og omslaget skal det fremgå, at stemmeafgivningen vedrører menighedsrådsvalg.
Vælgeren adresserer brevstemmen til menighedsrådet for den menighedsrådskreds, hvor vælgeren er opført på valglisten.
Valgbestyrelsen skaffer de nødvendige stemmesedler.
Stemmesedlen skal i tydeligt tryk indeholde betegnelserne »kandidatliste nr. 1« og eventuel listebetegnelse, »kandidatliste nr. 2« og eventuel listebetegnelse og så videre efter det antal lister, der er godkendt. Betegnelsen for hver af listerne skal stå i en linje for sig. Adskilt fra listebetegnelsen ved en streg anføres - under hinanden i mindre tryk og indbyrdes adskilt ved en streg - navnene på kandidaterne i den rækkefølge, stillerne har bestemt.
Kandidaterne og stedfortræderne på den liste, der er resultatet af valgforsamlingen, skal fremgå af stemmesedlen i den rækkefølge, de er valgt på valgforsamlingen.
Kandidatlister, der indleveres efter valgforsamlingen er sideordnet opstillet, og kandidaterne anføres derfor i alfabetisk rækkefølge på stemmesedlen.
Der må ikke skrives numre ud for kandidaterne.
Der må ikke være navnesammenfald mellem to eller flere kandidater på kandidatlisten eller mellem kandidater på forskellige kandidatlister. Ved navnesammenfald skal valgbestyrelsen sørge for, at de pågældende kandidater kan skelnes fra hinanden fx ved at anføre et kaldenavn for kandidaterne i parentes.
Hvis en kandidat ikke ønsker sit fulde navn på stemmesedlen, kan det angives på kandidatlisten, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst ét fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til folkeregistret, kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet.
Hver kandidatliste skal være adskilt fra de øvrige lister ved en tyk streg. Øverst på stemmesedlen skrives årstallet for valget, og i stemmesedlens øverste højre hjørne i småt tryk anføres betegnelsen for menighedsrådskredsen.
Stemmesedlerne skal trykkes på tykt papir og skal kunne sammenfoldes ved knæk, så ingen kan se, hvorledes der er stemt, når sedlerne afleveres.
Valgbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal stemmekasser, som stemmesedlernes skal lægges i, i stemmelokalet.
Stemmekasserne skal kunne aflåses eller forsegle og indrettet så ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at kasserne åbnes.
I stemmelokalet skal der være opstillet afsondrede stemmerum med det fornødne udstyr til stemmeafgivning (skriveplade, blyant eller andet egnet skriveredskab).
Stemmekasser og stemmerum samt eventuelt andet materiel kan lånes hos kommunalbestyrelsen.
Afstemningsvalg skal afholdes tirsdag den 19. november 2024. Afstemningstiden er fra kl. 9.00 til kl. 20.00.
Valgbestyrelsen skal holde øje med, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i stemmelokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. Der må altså ikke uddeles propagandamateriale eller ophænges valgpropaganda på afstemningsstedet, fx stemmelokalet, gange, trapper, gårdsplads med videre.
Valghandlingen åbnes kl. 9.00 af valgbestyrelsens formand eller ved dennes forfald af et medlem af valgbestyrelsen, der læser de godkendte kandidatlister og navnene på stillerne op og meddeler nummer og listebetegnelse for hver liste, samt mellem hvilke lister der eventuelt er indgået listeforbund.
På passende steder og i passende antal i eller uden for stemmelokalet hænges trykte eller tydeligt skrevne kandidatlister op. Stillernes navne og eventuelle listeforbund skal fremgå og - foroven på listen – skal der tydeligt angives nummer og listebetegnelse.
Valgbestyrelsens formand eller den, der åbner valghandlingen, fordeler derefter valglisterne, stemmesedlerne og stemmekasserne mellem valgbestyrelsens medlemmer og medhjælpere.
Inden den første stemmeseddel lægges i en stemmekasse, åbner stemmemodtageren kassen og viser de tilstedeværende, at den er tom. Herefter skal den straks i de tilstedeværendes påsyn lukkes og aflåses. Nøglen afleveres til valgbestyrelsens formand.
Afstemningen slutter, når der kl. 20.00 ikke melder sig vælgere for at afgive stemme, uanset at der gives opfordring hertil af valgbestyrelsens formand, eller ved dennes forfald et andet medlem af valgbestyrelsen.
Når afstemningen er slut, underskriver hver valglistefører sin valgliste.
De ikke udleverede stemmesedler og eventuelle ved ombytning tilbageleverede stemmesedler, valglisterne, de modtagne valgkort og stemmekasserne tages i forvaring af valgbestyrelsens formand, og stemmeoptællingen kan begynde.
Ved flere afstemningssteder skal alt stemmemateriale samles på ét afstemningssted, før optællingen kan begynde.
De, der er optaget på valglisten, men ikke længere har valgret, kan ikke afgive stemme.
Valgkort er ikke nogen betingelse for at afgive stemme, hvis vælgeren på anden måde kan godtgøre sin identitet. Vælgeren skal legitimere sig ved at oplyse sin fødselsdato. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om sit navn og sin bopæl. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om nødvendigt ved fremlæggelse af dokumentation i form af sundhedskort, pas eller kørekort.
Stemmeafgivning ordnes således:
Vælgerne betjenes i den rækkefølge de møder op.
Efter at have modtaget stemmesedlen skal vælgeren straks gå ind i stemmerummet, hvor ingen anden må være til stede.
Stemmeafgivningen sker ved at mærke stemmesedlen med et kryds enten ud for listebetegnelsen eller ud for navnet på den kandidat, som ønskes valgt. Når stemmesedlen er afkrydset, folder vælgeren stemmesedlen sammen, så ingen kan se, hvorledes der er stemt, og lægger den i stemmekassen.
Vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, kan ikke stemme igen på valgdagen.
En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller gjort ubrugelig. Ombytningen kan ikke ske efter, at stemmesedlen er lagt i stemmekassen. Valgbestyrelsen tager de ombyttede stemmesedler i forvaring.
Alle vælgere med behov for hjælp til stemmeafgivning kan forlange, at hjælpen ydes af en person, de selv har valgt. Det er dog en betingelse, at der samtidig medvirker en vælger, der er udpeget af valgbestyrelsen Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet i stemmerummet eller i øvrigt afgive stemme på den foreskrevne måde, kan forlange at få den nødvendige hjælp til at stemme..
Hvis det er nødvendigt, skal en vælger have mulighed for at stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, fx i en bil parkeret ved afstemningsstedet. Men afstemningen skal overværes af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere, der medvirker ved valget.
Ønsker vælgeren ikke at udpege en personlig hjælper, ydes hjælpen af to vælgere udpeget af valgbestyrelsen.
De, der yder bistand, må ikke røbe, hvorledes vælgeren har stemt.
Optællingen foretages af valgbestyrelsen og er offentlig i det omfang, pladsen gør det muligt. Valgbestyrelsen kan efter behov udpege flere stemmetællere.
Optællingen sker på følgende måde:
En stemme er afgivet for den liste, inden for hvis felt vælgeren har sat kryds. Ved et kryds forstås et tegn svarende til bogstavet X eller tegnet for plus (+).
Tegn, der må anses for at være afledt af et kryds, eller som må anses for at være resultatet af, at vælgeren ved gentagen afmærkning har villet tydeliggøre et kryds, bedømmes efter samme regler som kryds.
Hvor der er tvivl om en stemmeseddel er gyldig, medregnes stemmesedlen ikke i optællingen, men lægges foreløbig til side.
Valgbestyrelsen afgør derefter, om de tvivlsomme stemmesedler skal anses for ugyldige eller ej. En stemmeseddel er ugyldig:
Valgbestyrelsen foretager den endelige opgørelse af valget samme dag, som stemmeoptællingen har fundet sted.
Først bestemmes hvor mange kandidater, der skal vælges fra hver kandidatliste. Har listeforbund været anmeldt, sammenlægges stemmetallene for de kandidatlister, der har indgået listeforbund.
Det afgivne stemmetal for hver kandidatliste eller listeforbund deles med 1, 2, 3, og så videre, indtil hvert stemmetal er delt med et tal så stort som det antal mandater, der i det højeste kan ventes at tilfalde vedkommende kandidatliste eller listeforbund.
Den største af de fremkomne kvotienter giver den liste eller det listeforbund, den er tilfaldet, ret til medlem nr. 1, den næststørste kvotient giver den liste eller det listeforbund, den er tilfaldet, ret til medlem nr. 2, og således fremdeles, indtil det antal medlemmer, der skal vælges, er fordelt mellem de forskellige kandidatlister og listeforbund.
Er kvotienterne lige store, skal der laves en lodtrækning. Valgbestyrelsens formand trækker lod i de tilstedeværendes påsyn.
Eksempel på mandatfordeling:
Der deltager i alt fire kandidatlister i valget. Der er ikke indgået listeforbund. Der skal vælges ni kandidater.
Valgresultatet er følgende:
Mandatfordelingen foretages således:
| | Liste 1 255 | | Liste 2 172 | | Liste 3 100 | | Liste 4 180 | | |
| Divisor 1 | 255 | (1) | 172 | (3) | 100 | (5) | 180 | (2) | |
| Divisor 2 | 127 1/2 | (4) | 86 | (7) | 50 | 90 | (6) | ||
| Divisor 3 | 85 | (8) | 57 1/3 | 33 1/3 | 60 | ||||
| Divisor 4 | 63 3/4 | (9) | |||||||
| Divisor 5 | 51 |
Liste 1, 2, 3 og 4 får således valgt henholdsvis 4, 2, 1 og 2 kandidater.
Det antal mandater, der er tilfaldet et listeforbund, deles mellem de kandidatlister, forbundet består af, ved benyttelse af samme fremgangsmåde.
Eksempel på mandatfordeling ved listeforbund:
Der deltager i alt fire kandidatlister i valget. Der er listeforbund mellem listerne 3 og 4. Der skal vælges ni kandidater, og stemmeoptællingen udviser samme resultat som i eksempel 1.
Mandatfordelingen foretages således:
| Liste 1 | | Liste 2 | | Liste 3 + 4 | | |
| Divisor 1 | 255 | (2) | 172 | (3) | 280 | (1) |
| Divisor 2 | 127 1/2 | (5) | 86 | (7) | 140 | (4) |
| Divisor 3 | 85 | (8) | 57 1/3 | 93 1/3 | (6) | |
| Divisor 4 | 63 3/4 | 70 | (9) | |||
| Divisor 5 | 51 | 56 |
Liste 1 får i dette tilfælde kun valgt tre kandidater, liste 2 får stadig to, mens listeforbundet mellem liste 3 og 4 opnår i alt fire mandater, altså et mandat mere, end listerne kunne opnå tilsammen uden listeforbund.
De sidstnævnte fire mandater fordeles mellem listerne 3 og 4 på tilsvarende måde:
| Liste 3 | | Liste 4 | | |
| Divisor 1 | 100 | (2) | 180 | (1) |
| Divisor 2 | 50 | 90 | (3) | |
| Divisor 3 | 60 | (4) | ||
| Divisor 4 | 45 |
Liste 3 får således valgt én kandidat, og liste 4 får valgt tre kandidater.
Efter mandatfordelingen bestemmes det, hvilke af listens kandidater, der skal erklæres for valgte, og hvilke der skal være stedfortrædere.
Først optælles, hvor mange stemmer hver enkelt kandidat har fået (personlige stemmer), og hvor mange stemmer, der i øvrigt er afgivet på listen (listestemmer).
Kandidatlisterne er sideordnet opstillet, hvilket betyder, at listens mandater tilfalder kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige stemmetal. Antallet af listestemmer har således kun betydning ved tildelingen af det antal mandater, der tilkommer listen. Er der stemmelighed foretager valgbestyrelsen lodtrækning.
Eksempel på fordeling af mandater:
På en kandidatliste med 10 kandidater er afgivet i alt 255 stemmer, der fordeler sig med 210 personlige stemmer og 45 listestemmer. Listen har fået fire mandater.
Kandidaterne er opstillet sideordnet, Det vil sige, at kun de personlige stemmer regnes med ved kandidatudvælgelse.
| Kandidater | Personlige stemmer | Valgte med nr. | Stedfortrædere med nr. |
| AA | 21 | nr. 2 | |
| BB | 22 | (evt. nr. 4)* | (evt. nr. 1)* |
| CC | 6 | (evt. nr. 3-4)** | |
| DD | 36 | nr. 3 | |
| EE | 1 | nr. 6 | |
| FF | 6 | (evt. nr. 3-4)** | |
| GG | 39 | nr. 2 | |
| HH | 54 | nr. 1 | |
| JJ | 22 | (evt. nr. 4)* | (evt. nr. 1)* |
| KK | 3 | nr. 5 | |
| 210 | 4 | 6 |
| * | Det afgøres ved lodtrækning mellem kandidaterne BB og JJ, hvem af dem der skal være medlem nr. 4 og hvem af dem stedfortræder nr. 1. |
| ** | Det afgøres ved lodtrækning mellem kandidaterne CC og FF, hvem af dem, der skal være stedfortræder nr. 3 og hvem af dem, der skal være stedfortræder nr. 4. |
Har en kandidatliste fået flere mandater, end det antal kandidater, der er på listen, overføres det eller de overskydende mandater til den kandidatliste, som den udtømte liste har anmeldt listeforbund med.
Hvis den udtømte kandidatliste står i listeforbund med flere kandidatlister, tilfalder mandatet/mandaterne den eller de kandidatliste(r), der ifølge den foretagne fordeling er nærmest berettiget til at få mandat.
Hvis den udtømte kandidatliste ikke står i listeforbund med andre lister, overføres mandatet til den af de øvrige kandidatlister, der efter stemmetal har nærmest krav på det.
De ikke valgte kandidater betragtes som stedfortrædere for de valgte på samme liste.
Rækkefølgen blandt stedfortrædere bestemmes ved sideordnet opstilling af antallet af personlige stemmer.
Ved stemmelighed afgøres rækkefølgen ved sideordnet opstilling ved lodtrækning.
Valgbestyrelsen indfører resultatet af afstemningsvalget i menighedsrådets beslutningsprotokol. Valgbestyrelsen underskriver beslutningsprotokollen som afslutning på valghandlingen.
Valgbestyrelsen underretter kandidaterne om afstemningsvalgets udfald og giver de valgte oplysninger om det medlemsnummer, som vedkommende er valgt med.
Valgbestyrelsen har ansvaret for at indberette resultatet af afstemningsvalget i valgsystemet. Valgbestyrelsen skal blandt andet indtaste oplysninger om kandidater og stedfortrædere, stemmefordelingen samt valgets resultat.
Nedenfor kan du læse mere om hvem, der skal indberette og hvad der skal indberettes.
Indtastningen foretages af valgbestyrelsens formand eller af en person, som valgbestyrelsen har bemyndiget til det.
Valgbestyrelsens formand har automatisk adgang til valgsystemet. Hvis valgbestyrelsen ønsker, at stiftsadministrationen skal varetage indtastningsopgaverne, skal valgbestyrelsen angive det i valgsystemet.
Valgbestyrelsen har dog fortsat ansvaret for, at oplysningerne bliver tastet korrekt og skal sørge for at give oplysningerne til stiftsadministrationen inden for de respektive frister.
I Valgsystemet registreres personnummer, navn og adresse på de opstillede kandidater og stedfortrædere.
Valgets resultat registreres i form af:
I opgørelsen af stemmer indgår både brevstemmer og stemmer afgivet på afstemningsdagen.
Det registreres også:
Navnene på de kandidater, der ikke opnåede valg, indføres i valgsystemet som stedfortræder for kandidaterne på listen.
Indtastningen i valgsystemet kan foretages direkte i valgsystemet i forbindelse med afstemningsvalget. Det gøres ved manuelt at udfylde en på forhånd udskrevet blanket og efterfølgende indtaste oplysningerne i valgsystemet.
Det kan også ske ved, at, stiftsadministrationen varetager indtastningen i valgsystemet på vegne af valgbestyrelsen.
Valgbestyrelsen indtaster oplysningerne i valgsystemet. Blanketten med resultatet af afstemningsvalget udskrives herefter fra valgsystemet og underskrives af valgbestyrelsen som afslutning på afstemningsvalget. Derefter indsættes det i menighedsrådets beslutningsprotokol.
Valgbestyrelsen sender en udskrift af beslutningsprotokollen til stiftsadministrationen. Udskriften skal være stiftsadministrationen i hænde senest to dage efter afstemningsvalget.
Valgbestyrelsen kan i stedet for at indtaste oplysninger direkte i valgsystemet vælge at udfylde blanketten med resultatet af afstemningsvalget manuelt. Inden afstemningsvalget udskrives blanketten fra valgsystemet. Som afslutning på afstemningsvalget udfylder valgbestyrelsen blanketten og underskriver den. Derefter indsættes blanketten i menighedsrådets beslutningsprotokol. Efter afstemningsvalget og senest to dage efter afstemningsvalget dvs. torsdag den 21. november 2024, indtaster valgbestyrelsen blanketten i valgsystemet.
Valgbestyrelsen sender en udskrift af beslutningsprotokollen til stiftsadministrationen, så udskriften er stiftsadministrationen i hænde kl. 10.00 senest to dage efter afstemningsvalget, dvs. senest torsdag den 21. november 2024 kl. 10.00.
Hvis stiftsadministrationen varetager indtastningen i valgsystemet på vegne af valgbestyrelsen, skal den indtastningen være afsluttet med samme frist senest den 21. november 2024. Indtastningen sker i givet fald på baggrund af udskriften af beslutningsprotokollen.
Kirkekassen afholder udgifter i anledning af afstemningsvalget, herunder til valglister og valgkort, papir, Digital Post og porto, stemmelokaler, materiale til brug ved stemmeafgivning, tryksager og fornøden medhjælp til valgbestyrelsen.
Kirkekassens midler må ikke bruges til valgagitation, men kun til valgbestyrelsens pålagte opgaver. Derimod kan kirkekassens midler godt bruges til generelle informationstiltag omkring menighedsrådsarbejde og menighedsrådsvalg.
Der tilkommer de på afstemningsdagen medvirkende diæter, der maksimalt kan fastsættes til 860 kr. Størrelse af diæter fastsættes af menighedsrådet.
Klager over valget, herunder over valgbestyrelsens afgørelser, indgives skriftligt til biskoppen senest en uge efter, at den samlede valgproces er afsluttet, det vil sige senest tirsdag den 26. november 2024.
Inden biskoppen træffer afgørelse, indhentes valgbestyrelsens erklæring.
Biskoppens afgørelse kan indbringes for kirkeministeren senest en måned efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Både klageren og valgbestyrelsen kan indbringe biskoppens afgørelse for kirkeministeren.
Stiftsadministrationen skal senest ved udgangen af november 2024 markere, om der er modtaget en valgklage over valget i det pågældende sogn i valgsystemet.
Det nyvalgte menighedsråd konstitueres på det konstituerende møde. Det konstituerende møde skal afholdes inden funktionsperiodens start første søndag i advent.. Det er den først valgte, der indkalder til mødet.
På det konstituerende møde afgiver nyvalgte medlemmer menighedsrådsløftet, og der er valg til enkeltmandsposter, valgbestyrelse og stående udvalg. Efter mødet skal den nyvalgte formand give sognepræsten besked om menighedsrådets sammensætning, foretage indberetning om konstituering i valgsystemet og offentliggøre, hvem der er valgt, og hvordan det nye menighedsråd er sammensat.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
På baggrund af valgbestyrelsens indtastede resultater, sendes der automatisk via valgsystemet en udskrift over de valgte medlemmer af menighedsrådet til det først valgte medlem af det nyvalgte menighedsråd. Udskriften skal være det først valgte medlem i hænde e senest to dage efter afstemningsvalget dvs. torsdag den 21. november 2024.
Det først valgte medlem indkalder til det konstituerende møde i det nyvalgte menighedsråd og medbringer udskriften over de valgte medlemmer.
På det konstituerende møde afgiver de nyvalgte medlemmer en erklæring på ære og samvittighed om at ville udføre det dem betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst.
Erklæringen skal kun afgives af medlemmer, der vælges ind i et menighedsråd for første gang.
På det konstituerende møde vælges menighedsrådets formand og næstformand og personer til enkeltmandsposter. Valgene har virkning for 1 år ad gangen.
Valget af formanden ledes af det først valgte medlem.
Formanden vælges blandt menighedsrådets medlemmer af de valgte medlemmer ved hemmelig afstemning. Så snart valget af formand har fundet sted, vælges en næstformand til at fungere i formandens forfald. Valget ledes af den nyvalgte formand eller i dennes forfald af det medlem, der har ledet formandsvalget, og foregår i øvrigt efter samme regler som dette.
Umiddelbart efter valget af formand og næstformand finder valg til de øvrige enkeltmandsposter sted.
Menighedsrådet kan beslutte at tillægge formanden honorar. Honorar kan dog kun tillægges formanden, hvis vedkommende er valgt medlem af menighedsrådet. Formanden er forpligtet til at modtage honoraret. Størrelsen af honoraret skal godkendes af provstiudvalget.
Herefter er der valg af medlemmer til kirke- og kirkegårdsudvalg, til præstegårdsudvalget (i flersognspastorater uden fælles menighedsråd), og til valgbestyrelsen. Valgene har virkning for menighedsrådets funktionsperiode.
Oplysningerne om menighedsrådets sammensætning offentliggøres på Sogneportalen www.sogn.dk ved funktionsperiodens start, det vil sige første søndag i advent.
Den nyvalgte formand sørger for at give sognepræsten besked om menighedsrådets sammensætning og konstituering. Ved den første faste gudstjeneste efter det konstituerende møde bekendtgør præsten fra prædikestolen, hvem der er valgt til medlemmer af menighedsrådet, og hvem der er valgt til menighedsrådets formand.
Inden funktionsperiodens begyndelse sørger den nyvalgte formand for, at det offentliggøres, hvem der er valgt til medlemmer af menighedsrådet, og hvem der er valgt til menighedsrådets formand.
Den nyvalgte formand sørger for, at oplysning om, hvem der er valgt til menighedsrådets formand, næstformand, kasserer, kirkeværge, kontaktperson, tegningsberettiget og formand for valgbestyrelsen, indtastes i Valgsystemet. Indtastningen skal være afsluttet senest ved udgangen af december måned i det pågældende valgår.
Hvis stiftsadministrationen varetager indtastningen i Valgsystemet på vegne af menighedsrådet, skal den nyvalgte formand sørge for, at stiftsadministrationen senest den 1. tirsdag efter funktionsperiodens begyndelse, dvs. den 3. december 2024 får oplysninger om, hvem der er valgt til menighedsrådets formand, næstformand, kasserer, kirkeværge, kontaktperson, tegningsberettiget og formand for valgbestyrelsen. Indtastningen skal være afsluttet ved udgangen af december måned i det pågældende valgår.
Såfremt der i funktionsperioden sker ændring i menighedsrådets sammensætning eller i valgene til formand, næstformand, kasserer, kirkeværge, kontaktperson, tegningsberettiget og formand for valgbestyrelsen, skal formanden for menighedsrådet sørge for at ajourføre oplysningerne i Valgsystemet.
Hvis stiftsadministrationen varetager indtastningen i Valgsystemet, skal formanden sørge for, at stiftsadministrationen bliver orienteret om ændring i menighedsrådets sammensætning og i valgene til enkeltmandsposterne. Indberetningen skal altid indeholde oplysninger om de pågældende menighedsrådsmedlemmers personnumre.
Stiftsadministrationen sørger for den fornødne ajourføring i Valgsystemet på baggrund af menighedsrådets indberetning.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Valgbestyrelsen afleverer alt fysisk valgmateriale, herunder ugyldige, ombyttede og ikke udleverede stemmesedler til menighedsrådet senest ved udgangen af november måned i det pågældende valgår.
Stiftsadministrationen skal senest ved udgangen af november måned i det pågældende valgår markere i valgsystemet, om der er modtaget klager over valget i det enkelte sogn.
I sogne, hvor der ikke er modtaget valgklager, skal menighedsrådet senest den 15. december 2024 makulere valglister, valgkort, stemmesedler med videre, der foreligger på papir. Folkekirkens It sørger senest den 15. december 2024 for, at valglisterne for de sogne, hvor der ikke er modtaget valgklager, slettes fra valgsystemet.
Elektronisk valgmateriale, f.eks. PDF-filer, skal slettes.
I sogne, hvor der er modtaget valgklager, må papirmateriale ikke makuleres og der må ikke slettes fra valgsystemet, før klagen er endelig afgjort.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Hvis hverken den ordinære valgforsamling, den ekstraordinære valgforsamling eller et eventuelt afstemningsvalg fører til dannelse af et menighedsråd, eller der ikke dannes et fuldtalligt menighedsråd, er det biskoppen, der beslutter, om der skal udskrives nyvalg eller udfyldningsvalg. Regler herom finder du på denne side.
Fører det ordinære valg ikke til, at der kan dannes et menighedsråd, udskriver biskoppen nyt valg. Fører nyvalget ikke til valg af nogen medlemmer, mister menigheden sin indstillingsret ved præstevalg.
Biskoppen beslutter, hvilket andet menighedsråd, der skal varetage menighedsrådets funktioner i valgperioden.
Fører det ordinære valg ikke til, at der kan dannes et fuldtalligt menighedsråd, beslutter biskoppen, om:
Fører nyvalg eller udfyldningsvalg ikke til, at der kan dannes et fuldtalligt menighedsråd, beslutter biskoppen, om:
Henlægges menighedsrådets funktioner til et andet menighedsråd, tiltræder de valgte medlemmer og præsten eller præsterne det pågældende menighedsråd som medlemmer for denne valgperiode.
Fører to på hinanden følgende ordinære valg ikke til dannelsen af et fuldtalligt menighedsråd, indstiller biskoppen til kirkeministeren, om menighedsrådskredsen skal lægges sammen med en anden menighedsrådskreds.