En tjenesteydelse er en vare af ikke tingslig karakter. Det er alt det, der ikke er omfattet af varekontrakter eller bygge- og anlægskontrakter, jf. udbudsloven. Det er for eksempel rådgivning fra arkitekter og ingeniører.
En tjenesteydelse er en vare af ikke tingslig karakter. Det er alt det, der ikke er omfattet af varekontrakter eller bygge- og anlægskontrakter, jf. udbudsloven. Det er for eksempel rådgivning fra arkitekter og ingeniører.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Der gælder forskellige regler alt efter, hvad tjenesteydelsen forventes at koste, og om udenlandske firmaer vil kunne være interesseret i at levere varerne.
Klar grænseoverskridende interesse
Hvis værdien af en aftale om køb af varer eller tjenesteydelser ligger under beløbsgrænsen (tærskelværdien) for EU-udbud, kan du som udgangspunkt nøjes med at udbyde den i Danmark.
Der er dog en undtagelse, nemlig hvis dit køb har grænseoverskridende interesse og at denne interesse kan defineres som klar grænseoverskridende interesse.
Dit køb har en klar grænseoverskridende interesse, hvis du vurderer, at en virksomhed i et andet EU-land kan være interesseret i at byde på aftalen.
For at finde ud af, om dit ønske om at købe en vare eller en tjenesteydelse kan have interesse for et firma i et andet EU-land, skal du foretage en konkret, samlet vurdering af disse elementer:
Andre elementer kan også have betydning, fx:
Det er vigtigt, at du sørger for at få skrevet et notat om din vurdering – uanset resultatet af den – så du kan dokumentere, at du har foretaget vurderingen.
Hvis du vurderer, at aftalen har klar grænseoverskridende interesse, skal den annonceres på udbud.dk efter de regler, der gælder om dette.
Her gælder alene de almindelige forvaltningsretlige principper. Indkøb af varer eller tjenesteydelser til en pris, der ligger under tærskelværdien (og som ikke har grænseoverskridende interesse), skal ske på markedsmæssige vilkår. Se afsnit 2.1 nedenfor.
Reglerne i Udbudslovens afsnit IV skal følges. Det betyder at indkøb skal foregå på markedsvilkår, f.eks. ved at anvende en af disse fremgangsmåder:
Reglerne om EU-udbud i Udbudsloven skal følges. Det anbefales, at menighedsrådet søger rådgivning hos en rådgiver.
Indkøb af varer eller tjenesteydelser til en pris, der ligger under tærskelværdien (og som ikke har grænseoverskridende interesse), skal ske på markedsmæssige vilkår.
Menighedsrådet kan sikre sig, at man køber på markedsvilkår ved fx at:
Det står menighedsrådet frit for at vælge den fremgangsmåde, som passer bedst til det konkrete indkøb - det er blot en betingelse, at fremgangsmåden er i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper.
Hvis menighedsrådet indhenter flere end tre tilbud, skal menighedsrådet i sin anmodning om tilbud kort give en begrundelse herfor, samt oplyse tilbudsgiverne om, hvor mange tilbud, der højst vil blive indhentet.
Hvis menighedsrådet modtager mere end ét tilbud, skal menighedsrådet samtidigt give besked til alle tilbudsgivere om, hvem menighedsrådet har besluttet at tildele ordren.
Hvis en tilbudsgiver ønsker det, skal menighedsrådet give en begrundelse for beslutningen.
Menighedsrådet skal i fornødent omfang kunne dokumentere, at købet er foregået på markedsmæssige vilkår.
Når menighedsrådet foretager indkøb på markedsmæssige vilkår, skal menighedsrådet handle i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper om saglighed, økonomisk forsvarlig forvaltning, forbuddet mod varetagelse af uvedkommende hensyn, ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Reglerne i Udbudslovens afsnit IV skal følges, og det betyder at indkøbet skal annonceres på udbud.dk efter de regler, der gælder for annoncering.
Reglerne om EU-udbud i Udbudsloven skal følges. Det anbefales, at menighedsrådet søger rådgivning hos en rådgiver.
Når menighedsrådet som offentlig ordregiver skal indgå en aftale om køb af varer eller tjenesteydelser til et beløb under tærskelværdierne, men som har klar grænseoverskridende interesse skal kontrakten annonceres på udbud.dk.
Annonceringen skal blandt andet indeholde:
Forpligtelsen til at foretage annoncering af offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser under tærskelværdierne med klar grænseoverskridende interesse kan også opfyldes ved at offentliggøre et indkøb ved en EU-udbudsbekendtgørelse på udbud.dk.
For menighedsråd vil annoncering af kontrakten som beskrevet ovenfor være fuldt tilstrækkelig.
Websiden udbud.dk giver også en række andre muligheder, som det er frivilligt for ordreudbydere at benytte. Det drejer sig blandt andet om at:
Der er af tekniske årsager udarbejdet et sæt standardskabeloner, som skal benyttes i forbindelse med offentliggørelsen.
Projektkonkurrence er en fremgangsmåde, hvor en ordregiver kan få planlægnings- eller projektarbejder udført efter konkurrencer med eller uden præmier.
Projektkonkurrencer kaldes også arkitektkonkurrencer.
Projektkonkurrencer er særligt velegnede, hvor ordregiver ønsker at give tilbudsgiverne en stor frihed til at komme med forslag til, hvordan en opgave kan løses. Ordregiver beskriver de behov, der ønskes dækket, og overlader det til konkurrencens deltager at foreslå løsninger, der kan imødekomme behovet.
Udarbejdet af
Denne vejledning er udarbejdet af stifternes udbudsgruppe.
Kontakt
Har du spørgsmål til vejledningen eller brug for rådgivning?
Kontakt et af de ti stifter i Danmark. Du finder kontaktinformation på de ti stifter her.
Opdateret
3. marts 2025