Der gælder forskellige regler alt efter om det er et varekøb, en tjenesteydelse eller et byggearbejde, som menighedsrådet skal investere i og afhængig af den forventede pris.
Der gælder forskellige regler alt efter om det er et varekøb, en tjenesteydelse eller et byggearbejde, som menighedsrådet skal investere i og afhængig af den forventede pris.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Før I går i gang, skal I overveje følgende:
I nogle tilfælde kan man komme i tvivl om, hvilken type opgave, man skal udbyde, fx ved blandede kontrakter.
For blandende kontrakter, er det kontraktens hovedformål, der bestemmer om en kontrakt er en vareindkøbskontrakt, en bygge- og anlægskontrakt eller en tjenesteydelseskontrakt.
Søg eventuelt rådgivning på stiftet, hvis I er i tvivl.
Hvis en arkitekt tegner og beskriver et forslag til et byggeprojekt for menighedsrådet er det ikke en bygge- og anlægskontrakt, men en tjenesteydelseskontrakt. Dette gælder også, hvis det er en totalrådgivning.
Hvis man benytter sig af totalentreprise, hvor rådgiverydelsen (arkitekt-/ingeniørydelsen) er en del af totalentreprisen, skal rådgiverydelsen dog ikke udbydes for sig selv. Her indgår rådgiverydelsen i beskrivelsen af bygge- og anlægsopgaven, og hele projektet udbydes samlet.
Hvis en entreprenør skal stå for at levere materialer til et bygge- og anlægsarbejde, betragtes kontrakten i sin helhed som en bygge- og anlægskontrakt, og ikke som indkøb af varer.
Hvis en kontrakt om levering af varer også omfatter tillægsydelser, som f.eks. monterings- og installationsarbejder, betragtes den samlede kontrakt som en vareindkøbskontrakt.
Konkurrence- og Forbrugsstyrelsen har udtalt, at bygningen af et pibeorgel kan betragtes som en bygge- og anlægskontrakt, bl.a. begrundet med at installationsarbejderne til et pibeorgel, som er projekteret til et bestemt kirkerum, ikke kan betragtes som accessoriske (sekundær).
Disse arbejder er bygge- og anlægsopgaver.
Kalkning er en bygge og anlægsopgave.
Rengøring er en tjenesteydelse.
Almindelig vedligeholdelse af grønne arealer er en tjenesteydelse.
Når du skal finde ud af hvilke regler, der gælder for den opgave du skal have udført eller det indkøb du vil foretage, skal du vurdere værdien af aftalen, som du overvejer at indgå. Denne værdi kaldes tærskelværdien.
Der er fastsat forskellige tærskelværdier, alt efter om det indkøb som skal foretages defineres som en aftale om bygge- og anlægsopgaver, en tjenesteydelse eller et almindeligt vareindkøb.
Tærskelværdierne fastsættes hvert andet år. Du skal vurdere værdien af aftalen, som menighedsrådet vil indgå, inden du indhenter tilbud på en bygge- og anlægsopgave, en tjenesteydelse eller på et almindeligt vareindkøb.
Det er menighedsrådets ansvar at indhente de nødvendige oplysninger for at kunne vurdere værdien af en kontrakt.
Hvordan ved jeg, hvad opgaven koster (det vil sige hvordan vurderes tærskelværdien)?
Når du skal vurdere værdien af opgaven/indkøbet, skal følgende indgå i overvejelserne:
Tærskelværdier for 2024 og 2025 for udbudsloven kan ses på konkurrence- og Forbrugsstyrelsens hjemmeside eller på linket i afsnittet "Vil du vide mere?".
Menighedsrådet er omfattet af de tærskelværdier der står under "Regionale/kommunale myndigheder og offentligretlige organer mv."
Tærskelværdierne ændres hvert andet år, og næste gang pr. 1. januar 2026.
Udarbejdet af
Denne vejledning er udarbejdet af stifternes udbudsgruppe.
Kontakt
Har du spørgsmål til vejledningen eller brug for rådgivning?
Kontakt et af de ti stifter i Danmark. Du finder kontaktinformation på de ti stifter her.
Opdateret
3. marts 2025