Præsters modtagelse af arv og gaver

Der er ikke fastsat regler om, at præster udelukkende må modtage arv eller gaver fra f.eks. familie eller helt private venner og bekendte. Det sker dog fra tid til anden, at præster betænkes med arv eller gaver på baggrund af deres varetagelse af præsteembedet, og altså ikke på baggrund af en familiemæssig tilknytning til arvelader eller gavegiver.  

Der findes ikke regler eller vejledninger, der særskilt regulerer netop præsters modtagelse af arv eller gaver. Derfor reguleres spørgsmålet om præsters modtagelse af arv eller gaver af de regler og principper, der gælder for andre offentligt ansatte. Særligt kan der henvises til vejledningen God adfærd i det offentlige sammenholdt med almindelige ansættelses- og forvaltningsretlige principper.   

Hvorvidt en præst kan modtage en arv eller en gave, vil altid bero på en konkret vurdering af den pågældende sag. Den grundlæggende problemstilling handler om, at man skal kunne have tillid til at offentligt ansatte varetager deres opgaver og træffer myndighedsafgørelser uden inddragelse af usaglige hensyn som fx egen vinding eller lignende. 

Af vejledningen God adfærd i det offentlige fremgår følgende om modtagelse af arv: “Arv, der er testamenteret til offentligt ansatte alene i kraft af deres rolle som offentlige ansatte, kan ikke modtages”. Det klare udgangspunkt er, at præster ikke kan modtage arv fra sognebørn. Modtagelse af arv forudsætter således en klar, privat, relation imellem testator og præsten.  

Er der tvivl om en konkret arv, kan spørgsmålet forelægges biskoppen til vurdering. 

Offentligt ansatte, herunder præster, må som det klare udgangspunkt ikke modtage gaver eller andre fordele fra borgere eller virksomheder i forbindelse med deres arbejde. 

Begrebet gaver og andre fordele skal forstås bredt, dækkende både fysiske ting, som fx chokolade, vin og bøger, og ikke-fysiske ting, som fx tilbud om rabatter, rejser, kurser eller forplejning. Der kan også være tale om pengegaver, fx i form af begunstigelse ved testamente. 

Folketingets Ombudsmand skriver på sin hjemmeside: “Der er ingen generel bagatelgrænse for modtagelse af gaver. Dog kan offentligt ansatte efter omstændighederne tage imod beskedne lejlighedsgaver, ligesom små ”taknemmelighedsgaver” fra borgere eller virksomheder kan modtages i de tilfælde, hvor en returnering af gaven vil være uhøflig og skuffende for giveren.” 

God adfærd i det offentlige indeholder en lang række eksempler på hvordan man skal forholde sig til modtagelse af gaver og andre fordele i forskellige situationer.  

Hvis man kommer i tvivl om, hvorvidt en konkret arv eller gave kan modtages, kan man rette henvendelse til sin provst eller biskop.