Introduktion til ansættelsesformer

Denne vejledning omhandler præsters arbejdsvilkår. I vejledningen kan du læse mere om de forskellige ansættelsesformer og ansættelsesvilkår.

Hent afsnit som PDF Send afsnit som e-mail

1. Stillinger som præst i folkekirken

Præstens hovedopgave er at forkynde evangeliet og forvalte sakramenterne. Derudover har præsten en bred vifte af andre opgaver som fx sjælesorg og samtaler med folk, som har det svært, afholdelse af andre kirkelige handlinger og undervisning. Præsten deltager også i menighedsrådsmøder, besøger beboere i sognet i forbindelse med fx sygdom og dødsfald, samarbejder med den lokale skole, plejehjem, foreninger eller med religiøse ledere fra andre trosretninger. Arbejdet varierer ud fra menighedens sammensætning og det område, kirken ligger i.

1.1 Særlige typer af stillinger

De fleste af folkekirkens præster er ansat i en sognekirke, men der er også nogle præster, som har andre arbejdsområder.

I folkekirken findes en række funktionspræster, som er ansat til at være præst på særlige områder. Det kan være vedrørende børn og unge, socialt udsatte, hospicepatienter, sygehuspatienter eller udviklingshæmmede.

Andre præster har arbejdsplads i kirker uden for landets grænser, hvor kirken er et vigtigt samlingspunkt for danskere, som bor midlertidigt eller permanent i udlandet.

2. Ansættelsesformer

Som præst i folkekirken kan man blive ansat som tjenestemand eller på overenskomstvilkår. Den altovervejende ansættelsesform for præster i folkekirken er ansættelse som tjenestemand. De fleste sognepræster, herunder provster, er ansat på tjenestemandsvilkår. En række vilkår er ens for både tjenestemandsansatte præster og overenskomstansatte præster, men der findes også steder, hvor ansættelsesvilkårene er forskellige afhængigt af, hvilken ansættelsesform man har.

De vigtigste ansættelsesretlige forskelle mellem tjenestemandsansatte sognepræster og overenskomstansatte sognepræster er blandt andet, at der normalt ikke er knyttet tjenestebolig til de overenskomstansatte stillinger. Derudover kan overenskomstansatte sognepræster ansættes på deltid og for tidsbegrænsede perioder. Endvidere er overenskomstansatte sognepræster omfattet af en anden pensionsordning end tjenestemandspension. Der er heller ikke et tilsvarende sæt disciplinærregler, som der er for tjenestemænd. Endelig er der ingen pligtmæssig afgangsalder for overenskomstansatte sognepræster, hvorimod tjenestemandsansatte sognepræster har pligt til at fratræde deres stilling senest med udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år.

2.1 Tjenestemandsansatte præster

Som nævnt ovenfor er langt størstedelen af stillingerne som sognepræst i folkekirken tjenestemandsstillinger. Det betyder, at løn- og ansættelsesvilkår reguleres af tjenestemandsloven, og det dertilhørende sæt af aftaler og cirkulærer. Du kan læse mere om de forskellige ansættelsesvilkår i denne vejledning.

2.2 Overenskomstansatte præster

En mindre gruppe af præster i folkekirken er ansat på overenskomstvilkår. Der kan både være tale om fuldtidsstillinger, ligesom en del af stillingerne er deltidsstillinger. Overenskomstansattes løn- og ansættelsesvilkår reguleres primært i den generelle overenskomst for akademikere i staten. Såvel løn som pension, herunder pensionsbidrag, er fastsat i overenskomsten. Regler for opslag og ansættelse er udtømmende reguleret i de generelle regler om præsters ansættelse og menighedsrådenes medvirken.