I dette kapitel fremgår dine rettigheder og pligter i forhold til afholdelse af ferie, fridage og øvrigt fravær.
I dette kapitel fremgår dine rettigheder og pligter i forhold til afholdelse af ferie, fridage og øvrigt fravær.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Præster har 30 feriedage, som optjenes med 2,5 dages ferie pr. måned fra 1. september til 31. august. Feriedagene tilskrives ved månedens afslutning og kan holdes i den efterfølgende måned.
Ferie optjent i ferieåret fra 1. september til 31. august skal holdes i ferieafholdelsesperioden fra 1. september til 31. december i det efterfølgende år. Ferieafholdelsesperioden er med andre ord 16 måneder.
Den ugentlige fridag skal ikke tælles med i beregningen og ved afvikling af feriedage.
Ansøgning om afholdelse af ferie indsendes via fraværssystemet og godkendes af provsten i samme system.
Afvikling af ferie
Der skal afvikles 4 ugers ferie i ferieafholdelsesperioden. Provst og præst kan aftale, at optjente feriedage ud over 4 uger overføres til næste ferieafholdelsesperiode.
Præster har ret til at holde 3 ugers sammenhængende ferie i sommerferieperioden fra 1. maj til 30. september. Det kalder man hovedferien. Præster har ligeledes ret til, at 4 ud af 5 ferieuger placeres inden for ferieåret, det vil sige fra 1. september til 31. august.
Ved fastlæggelsen af ferie bør der være et proportionalt forhold mellem antallet af feriedage på hverdage og på søndage, "man holder med andre ord ferie, som man arbejder".
Provsten kan altid ud fra et driftsmæssigt hensyn pålægge en præst at holde ferie med følgende varsler:
Hovedferie (3 uger i perioden fra 1. maj til 30. september) med 3 måneders varsel.
Restferie (de sidste 2 uger) med en måneds varsel.
Er der ikke ansøgt om afvikling eller overførsel af den 5. ferieuge i ferieåret, vil ferieafvikling som hovedregel med en måneds varsel blive pålagt til et af provsten fastsat tidsrum.
Feriehindringer
Hvis man er lovligt forhindret i at kunne holde sin ferie inden ferieafholdelsesperiodens udløb, så bliver op til 4 ugers feriedage overført til den til næste ferieafholdelsesperiode.
Hvis feriehindringen skyldes barsel eller egen sygdom, kan overført ferie komme til udbetaling, hvis den ikke er afholdt ved udløbet af den ferieafholdelsesperiode, den er overført til.
Erstatningsferie, hvis man bliver syg, mens man holder ferie
I ferieloven er fastsat regler om erstatningsferie i forbindelse med sygdom. Udgangspunktet er, at præsten, som er ansat i hele ferieåret (1. september til 31. august), har ret til erstatningsferie efter i alt 5 sygedage på feriedage, det vil sige en ret til maksimalt 4 ugers erstatningsferie.
Retten til erstatningsferie indtræder fra den dag, hvor præsten sygemelder sig med lægelig dokumentation efter de almindelige regler, der gælder for ansættelsesforholdet, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende, fx ulykkestilfælde eller svær tilskadekomst. Præsten betaler for den lægelige dokumentation typisk i form af lægeerklæring.
Hvis præsten ikke har optjent fuld ferie, nedsættes såvel de 4 uger som de 5 dage forholdsmæssigt. Det betyder, at såfremt en præst tiltræder eller fratræder i løbet af ferieåret, så vil provst/biskop skulle regulere antallet af erstatningsdage, som præsten vil være berettiget til at få.
Bemærk, at ferien begynder ved arbejdstidens begyndelse på den første feriedag, og at man som hovedregel ikke kan holde ferie, hvis man er syg.
Forskudsferie
Hvis præsten ikke har nået at optjene nok feriedage til at kunne holde ferie, er der mulighed for at holde ferie på forskud.
Forskudsferie kræver en aftale mellem provsten og præsten om, at præsten kan holde betalt ferie på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er optjent. Biskopperne har den praksis, at der kan aftales ferie på forskud i op til 6 dage. Det er en betingelse, at ferien kan optjenes inden for samme ferieår (1. september til 31. august).
Den afholdte forskudsferie trækkes fra i den ret til betalt ferie, som præsten efterfølgende optjener. Hvis præsten fratræder, før den afholdte forskudsferie er optjent, har stiftet ret til at modregne den afholdte ferie i medarbejderens krav på løn og feriebetaling.
Ferieregnskab
Feriesaldoen fremgår af din lønseddel. Derfor er det vigtigt, at du løbende registrerer og indberetter afholdt ferie og særlige feriedage i fraværssystemet.
Præster har 6 særlige feriedage, som optjenes med 0,50 dage pr. måneds ansættelse fra 1. januar til 31. december. Særlige feriedage afvikles i perioden mellem 1. maj og 30. april året efter optjeningsåret.
Provsten tager stilling til alle ansøgninger om særlige feriedage. Der kan som udgangspunkt ikke bevilges særlige feriedage på mere end én søndag, 1. helligdage, medmindre præsten har prædikenfri.
Er der ikke ansøgt om afvikling eller overførsel af de særlige feriedage i perioden mellem 1. maj og 30. april året efter, vil afvikling som hovedregel med en måneds varsel blive pålagt til et af provsten fastsat tidsrum.
De særlige feriedage fremgår af din lønseddel. Derfor er det vigtigt, at du løbende registrerer og indberetter afholdte særlige feriedage i fraværssystemet.
Bemærk, at særlige feriedage ikke kan afholdes på forskud.
Også for de særlige feriedage gælder, at de skal afvikles, "som man arbejder". Man kan med andre ord ikke afvikle 6 særlige feriedage på kun på søndage.
Præster har ret til en fast ugentlig hverdagsfridag. Den faste ugentlige fridag fastsættes ved ansættelsen efter aftale med provsten og kan ændres med provstens godkendelse.
Præster har ret til en erstatningsfridag, hvis provsten er underrettet om den ordinære fridags bortfald og årsagen hertil før den ordinære fridags begyndelse. Erstatningsfridag kan kun gives i samme eller næstfølgende måned, som fridagen er bortfaldet.
Præster har ret til 6 friweekender om året som aftales med provsten.
Friweekender optjenes løbende i kalenderåret. Har præsten ikke været ansat hele året, optjenes i forhold til det antal måneder, man har været ansat.
Friweekender afvikles i kalenderåret og kan ikke overføres til et nyt kalenderår eller godtgøres.
Du skal indberette din friweekend via fraværssystemet.
Præster har ret til 7 søgnefridage pr. år, som optjenes løbende i kalenderåret. Har præsten ikke været ansat hele året optjenes i forhold til det antal måneder, man har været ansat.
Søgnefridage afvikles i kalenderåret efter aftale med provsten og kan ikke overføres til næste kalenderår eller godtgøres. Søgnefridage kan holdes enkeltvis eller i sammenhæng.
Præster kan bevilges tjenestefrihed op til 7 dage pr. år med løn. Tjenestefriheden bevilges til formål, der er af betydning for embedet.
Ansøgning sendes til biskoppen ad tjenestevejen via provsten.
Tjenestefrihed - også kaldt orlov - er fravær fra embedet i en tidsbegrænset periode. Tjenestefrihed uden løn kan bevilges efter ansøgning til biskoppen. Ansøgningen skal fremsendes ad tjenestevejen.
Præster kan efter ansøgning få tjenestefrihed uden løn mindst en måned og maksimalt 1 år, men længere orlov kan undtagelsesvist bevilges. Menighedsrådet skal høres. Bebos tjenesteboligen, skal du være opmærksom på, at der vil ske en stigning i boligbidraget i perioden med tjenestefrihed.
Hvis du ønsker at læse mere om tjenestefrihed uden løn, kan du finde regler og vejledning på Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside. Du kan også kontakte dit lokale stift.
Værnspræst med tjeneste i Danmark
Er du udnævnt til feltpræst, har du ret til op til 3 ugers fravær fra dit præsteembede (med løn) til at passe dit arbejde som feltpræst i Danmark (under øvelse og lign.).
Din ansøgning om fravær sendes til provsten, der godkender fraværet.
Læs mere i bestemmelser for den kirkelige betjening af forsvaret.
Udsendelse af værnspræster
Anmodning om, at en feltpræst udsendes til tjeneste i udlandet og på mission vil fremkomme fra værnsprovsten til biskoppen, der indledningsvis vil spørge til biskoppens holdning hertil.
Der henvises til den indgåede aftale mellem Forsvarsministeriet, Kirkeministeriet og biskopperne. Se Forsvarsministeriets hjemmeside.
Vil du vide mere?
Bekendtgørelse af lov om ferie
Cirkulæreskrivelse om visse ændringer af administrationen af præsters løn- og ansættelsesvilkår
Tjenestefrihed på Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside
Udarbejdet af
Denne vejledning er udarbejdet af de ti stifter i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd.
Kontakt
Har du spørgsmål til vejledningen eller brug for rådgivning?
Kontakt et af de ti stifter i Danmark. Du finder kontaktinformation på de ti stifter her.
Opdateret
18. april 2023