Moms

Det er menighedsrådets ansvar at vælge den skønsmetode, som rådet finder mest retvisende for eksempelvis kirkegården. Landsforeningen anbefaler derfor, at I tager aktivt stilling til den metode, som I vælger at bruge til at beregne momsfradraget. Det gælder når/hvis I skifter beregningsmetode i forbindelse med årsskifte. I bør også løbende hvert år bekræfte, hvis den samme beregningsmetode som sidste år forsat anses for mest retvisende.

Det er Landsforeningens opfattelse, at mange menighedsråd tidligere har haft svært ved at begrunde og dokumentere, hvorfor den valgte model og skøn er mere retvisende end andre modeller, hvilket har givet anledning til bemærkninger i en del revisionsprotokoller.

Hvis I vælger at anvende det fælles beregningsskema fra Landsforeningen, By-, Land- og Kirkeministeriet og provstirevisorerne, har I mulighed for at henvise til afgørelsen i Landsskatteretten i jeres begrundelse for valg af skønsmetode.

Når I skal vælge jeres metode, anbefaler Landsforeningen, at:

• menighedsrådet aktivt tager stilling til, hvilken metode rådet finder mest retvisende
• menighedsrådet skriftligt begrunder den valgte metode og de foretagne skøn

Hvis menighedsrådet vælger at anvende det fælles beregningsskema, er der to ting, I særligt skal være opmærksomme på:

• Angiv en så retvisende fordeling af lønninger på kirkegården, formål 40, som muligt. Det er vigtigt, da denne lønsum påvirker beregningen af den aktivitetsbestemte fradragsprocent.
   
• Medtag ikke udgifter til kirkegårdsdiget. Landsskatteretten opfatter ikke udgifter knyttet til kirkegårdsdiget, fx løbende vedligeholdelse og renovering, som fællesomkostninger på kirkegården. Da disse udgifter typisk indgår som en fællesudgift under formål 40, er der i skemaet mulighed for at se bort fra disse i beregningen. Disse udgifter må da ikke være anført med samme momskode som fællesomkostninger på kirkegården.

Det er menighedsrådets ansvar at finde den metode for at foretage skøn, som bedst afspejler de reelle vilkår i ”virksomheden”. Som tidligere nævnt, er det vigtigt, at menighedsrådet efter beregning af fradragsprocenterne foretager et ”realitetstjek” af resultatet. Det er vigtigt, at menighedsrådet dokumenterer skønnet skriftligt, og opbevarer dokumentationen som en del af regnskabsmaterialet.

Realitetstjek kan ifølge momsvejledningen fx være:

• at se på fordelingen mellem momspligtige og momsfrie indtægter
• at sammenholde indtægten fra ligning med den momspligtige omsætning.

Forholdet mellem dem bør afspejle sig i fradragsprocenten.

Alt det ovenstående indhold er udpluk fra momsvejledningen og er fremhævede forhold, som oftest gælder for et bredt udsnit af menighedsrådene.

Der er også andre forhold, som kan gøre sig gældende for menighedsrådene, når de skal forholde sig til moms. Her kan bl.a. nævnes:

• Omvendt betalingspligt på mobiltelefoner, bærbare computere mv.
   
• Momsreguleringsforpligtelse gælder for menighedsråd ved nyopførelse af bygninger eller reparation/vedligeholdelse af bygninger til en værdi af 100.000 kr. ekskl. moms. Læs mere herom i momsvejledningens afsnit 4.3.5.
   
• Lønsumsafgift - er kun relevant for ganske få menighedsråd. Læs momsvejledningens afsnit 6 for at finde ud af, om det er relevant for jeres menighedsråd.

Det skal afgøres, om menighedsrådet er momspligtigt eller ej.
Hvis kirkekassen har en kirkegård, vil menighedsrådet som udgangspunkt være momspligtigt.
Men også kirkekasser uden kirkegård kan være momspligtige, hvilket blandet andet afhænger af den momspligtige omsætnings størrelse.

Og endelig kan der være kirkekasser, som bevæger sig i grænseområdet af momspligt. Særligt disse kirkekasser skal hvert år foretage en opgørelse, som beviser om menighedsrådet forsat er momspligtigt eller ikke momspligtigt.

Under punkt 3 (side 7) i momsvejledningen er der en figur, der kan hjælpe, når I skal afgøre, om der er momspligt.

Når man køber en vare eller en ydelse hos en ekstern aktør, skal menighedsrådet først notere sig, om indkøbet er belagt med moms. I de fleste tilfælde vil indkøb være belagt med moms, og så skal kirkekassen foretage en opdeling af indkøbene i tre kategorier.

Landsforeningen minder om, at menighedsrådet er forpligtet til at følge den generelle momslovgivning i almindelighed og især være bekendt med indholdet af momsvejledningen. I forhold til beregning af kirkekassens delvise momsfradragsprocent(er) henviser vi til at læse punkt 4.3. i momsvejledningen.

I momsvejledningen og i Excel momsskemaet bruges udtrykkene "metode A", "metode B" og "metode C" om de forskellige metoder til beregning af momsfradraget.

Det er en lokal vurdering indeholdende et skøn i den konkrete situation at bestemme, hvilken metode der skal anvendes i de forskellige typer af indkøb.

Kirkegården

Beregning af kirkegårdens momsfradragsprocent skal i mange tilfælde ske på baggrund af metode C, som kombinerer opgørelsesmetoderne A og B.

Hvis kirkegården er uden tilknyttet kirke eller kapel, skal opgørelsesmetode A benyttes.
Hvis samme kirkegård også dækker aktiviteter med momsfri omsætning, fx vedligehold af præstegård, så beregnes efter metode C.

Momsberegningsskemaet kan anvendes til denne beregning.

Kirkegårdens momsfradragsprocent skal bruges ved indkøb/udgifter udelukkende anvendt i forbindelse med kirkegården.

Overordnede fællesomkostninger

Ved overordnede fællesomkostninger forstås omkostninger, som ikke udelukkende vedrører kirkegården men også andre områder som fx kirkekontoret eller sognegården. Det kan være kontorholdsudgifter, hvor kirkegård, kirkekontor og sognegård benytter samme indkøb/udgift til fx kontorartikler, IT-systemer osv.

Kirken

I udgangspunktet er der ingen momsfradrag for udgifter til drift og vedligehold af kirken (se momsvejledning for nærmere definition af kirke). Men foregår der momspligtige aktiviteter som fx koncerter med entré, er der mulighed for momsfradrag (der er dog mulighed for at holde momsfrie koncerter - læs mere om det i momsvejledningen). Det delvise momsfradrag for de løbende vedligeholdelsesomkostninger og øvrige driftsudgifter opgøres efter metode A (skøn).

Sognegården

I udgangspunktet er der ingen momsfradrag for udgifter til drift og vedligehold af sognegård. Men foregår der momspligtige aktiviteter, hvor der opkræves betaling (inkl. moms), er der mulighed for momsfradrag. Det kan fx være salg af "begravelseskaffe" ved mindesammenkomster, foredrag med entré, babysamlesang og andre aktiviteter med brugerbetaling. Hvordan man beregner grundlaget for momsfradraget, er der ikke nogen færdig opskrift på eller beregningsskema til.

Kirkelige aktiviteter

Mange af de kirkelige aktiviteter, hvor der sker et salg af et produkt eller ydelse, er momspligtige. Og følgelig er der også mulighed for et momsfradrag for de tilknyttede udgifter. Men ikke alt salg er momspligtigt salg. Derfor må man kigge på den enkelte aktivitet/salg og afgøre momspligten! På Folkekirkens Intranet under Skabeloner og Økonomi kan du finde hjælp i dokumentet "Menighedsrådets salg/aktiviteter - momspligt eller ej".

Andre bygninger og arealer

Se momsvejledningen for eksempler og info med hensyn til eventuelt momsfradrag eller kontakt Landsforeningen.

Der er en række omkostninger, som knytter sig til menighedsrådets overordnede opgaver på tværs af fx kirkegården, kirkelige aktiviteter, bygninger osv. Derved knytter omkostningerne sig også til både momspligtige og momsfrie aktiviteter. Disse udgifter kategoriseres som overordnede fællesomkostninger og er karakteriseret ved, at de som oftest placeres under formål 6.

Momsfradragsprocenten for de overordnede fællesomkostninger vil normalt være mindre, end den der er gældende for fx kirkegården.

• Eksempler på udgifter i denne kategori kan fx være:
   
• Ekstern momspligtig regnskabsfører, som fx indberetter løn for alle medarbejdere, bogfører regnskabet og arbejder med budgettet.
   
• Kontorholdsudgifter til kirkekontoret, som fx IT, kontorartikler, møbler og forbrugsvarer.
   
• Konsulentydelser, efteruddannelse, andre tjenesteydelser og faglitteratur.

Landsforeningen anbefaler, at man opretter en særskilt momskode i regnskabssystemet til dette formål. Momskoden påhæftes i forbindelse med bogføringen af de poster, I kategoriserer som overordnede fællesomkostninger. Her ses et eksempel på oprettelse af momskode til overordnede fællesomkostninger.

I regnskabssystemet under Regnskab finder du momskoder:

I eksemplet oprettes en momskode 'I20', som anvendes til indkøb af overordnede fællesomkostninger, som I vurderer, der kan fradrages delvist moms for. I dette tilfælde er man kommet frem til, at der kan fradrages 17% af de 25% indkøbsmoms på varen/ydelsen.

Hvis man fx har købt kontorartikler til kirkekontoret for 250 kr. inkl. moms,  vil man i dette tilfælde kunne trække 8,50 kr. fra i moms ud af det samlede momsbeløb på 50 kr.