Statens tilskud

Statens økonomiske støtte til folkekirken udspringer af grundloven, hvor der står: "Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten".

Det er ikke nærmere omtalt i grundloven, hvordan staten skal understøtte folkekirken. Det er imidlertid den gængse opfattelse i stats- og kirkeretlig litteratur, at statens understøttelse skal bestå i en støtte af "moralsk" karakter og af en økonomisk støtte, men at det i øvrigt er overladt til lovgiver at bestemme udformningen og omfanget af støtten.

Det lovmæssige grundlag for statens tilskud er primært økonomilovens § 20:

”Af folkekirkens udgifter afholder statskassen:

1. Lønninger, pensioner og andre ydelser til biskopperne.
2. Pensioner og efterindtægt i henhold til lov om tjenestemandspension vedrørende provster og præster.
3. Udgifterne ved den kirkelige betjening af Christiansø og Hirsholmene.
   
   Stk.2. Statskassen yder herudover et årligt tilskud til fællesfonden svarende til 40 pct. af fællesfondens udgifter til lønninger til provster og præster. Det antal stillinger, der finansieres som nævnt i 1. pkt., fastsættes på de årlige finanslove.
   
   Stk. 3. Endvidere udreder statskassen tilskud, hvis størrelse fastsættes på finansloven, dog mindst 14 mio. kr. årligt, til restaurering af kirker og af kirkers historiske inventar samt særligt bevaringsværdige gravminder.”

Udover de lovbundne ydelser vedrørende folkekirken yder staten en række tilskud inden for By-, Land- og Kirkeministeriets område, der ikke har tilsvarende specifikt lovgrundlag. De tilskud ydes på grundlag af aktstykker eller politiske beslutninger, som er udmøntet i, at bevillingerne optages på de årlige finanslove.