MUS, medarbejderudviklingssamtale

Som arbejdsgiver har I pligt til at afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS) én gang om året.

MUS skal afholdes med alle overenskomstansatte, ansatte på tjenestemandsvilkår, ansatte på tjenestemandslignende vilkår samt kirke- og kulturmedarbejdere ansat på cirkulærevilkår. Derudover anbefales det at afholde MUS med de øvrige medarbejdere, selvom det ikke er et krav.

En medarbejderudviklingssamtale er en dialog mellem den nærmeste leder og den ansatte, hvor der drøftes både arbejdspladsens og medarbejderens fælles udvikling. Normalt er det kontaktpersonen fra menighedsrådet, der afholder samtalen, men det kan også være en anden medarbejder med ledelsesansvar. Samtalen er en god anledning til gensidig forventningsafstemning samt dialog om opgaver og udviklingsmuligheder.

1. Hvornår og hvordan

Som arbejdsgiver har I ansvaret for at indkalde til og afholde MUS med alle medarbejdere. Der bør afsættes god tid – normalt 1½ til 2 timer – så der er mulighed for at drøfte alle emner grundigt.

Der er ingen fastsatte krav til samtalens indhold og form, men arbejdsgiveren skal sikre de bedste rammer for en frugtbar samtale om kompetenceudvikling.

Samtalen tager udgangspunkt i medarbejderens nuværende opgaver, men den skal også fokusere på fremtidige opgaver, der skal løses for at understøtte menighedsrådets prioriteringer. Det er vigtigt at inddrage medarbejderens kvalifikationer, ønsker til nye opgaver samt behov for kompetenceudvikling, så fremtidige opgaver kan løses tilfredsstillende.

Samtalen skal ikke bruges til at løse eventuelle konflikter på arbejdspladsen eller til at kritisere kollegaer eller menighedsrådsmedlemmer. Den slags emner håndteres uden for MUS-regi.

Ved slutningen af samtalen kan der udformes skriftlige udviklingsmål. Det anbefales, at disse mål skrives ned i et skema, som også indeholder en plan for, hvordan målene skal nås.

Samtalen er fortrolig, hvilket betyder, at indholdet – bortset fra konkrete ønsker om kurser, uddannelser og lignende – ikke skal deles med menighedsrådet. Den nærmeste leder skal dog informere menighedsrådet om de aftalte ønsker, så menighedsrådet kan prioritere dem.

Kontaktpersonen har som regel ikke kompetence til at træffe beslutninger med økonomiske konsekvenser. Ønsker og aftaler om nye uddannelser, kurser eller opgaver skal derfor efterfølgende godkendes af menighedsrådet. Der findes skemaer, som kan benyttes til samtalen. Link til skemaerne findes under punktet "Vil du vide mere?" nedenstående.

Ansatte, der er fyldt 60 år, skal i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen (MUS) have tilbud om at drøfte seniorperspektiver.

2. Særlige regler omkring senior

Fastholdelse af seniorer er en vigtig opgave for statens arbejdspladser. For at understøtte dette skal ældre medarbejdere tilbydes en seniorsamtale i forbindelse med deres medarbejderudviklingssamtale.

Målet er at sikre, at ældre medarbejdere kan fortsætte med at være aktive, kvalificerede, fleksible og eftertragtede i arbejdsstyrken.

Seniorer har forskellige behov og præferencer, så det er fornuftigt at tage udgangspunkt i den enkelte og derfor bør strategien for fastholdelse af seniorer være en del af en fleksibel tilgang, der både imødekommer arbejdspladsens behov og tager højde for den enkelte seniormedarbejders ønsker og behov.

3. Seniorbonus

Det fremgår af aftalen om seniorbonus, som trådte i kraft 1. januar 2024, at medarbejdere fortsat har ret til en seniorbonus på 0,8 pct. fra og med det kalenderår, hvori den ansatte fylder 62 år. Bonussen udbetales månedligt og beregnes af medarbejderens faste månedsløn. Der skal indbetales pensionsbidrag af seniorbonussen.  Seniorbonusordningen omfatter ansatte, der fylder 62 år/er fyldt 62 år i det pågældende kalenderår, og omfatter både overenskomstansatte, tjenestemandsansatte samt ansatte på tjenestemandslignende vilkår.

Seniorbonusordningen omfatter ikke ansatte, der er timelønnede. Det kan dog for enkelte grupper af timelønnede være aftalt, at de er omfattet af en seniorbonusordning.

For tjenestemænd og andre, der optjener ret til tjenestemandspension, skal 15 pct. af den tjenestemandspensionsgivende løn indgå i beregningsgrundlaget for seniorbonussen.

For overenskomstansatte, og andre ansatte med bidragsdefinerede pensionsordninger, indgår det samlede pensionsbidrag (både arbejdsgiver- og ”eget bidrag”) i beregningsgrundlaget for seniorbonussen.

Af aftalen fremgår det desuden, at ansatte – udover ret til seniorbonus - har ret til seniordage med lønfradrag. Medarbejdere, der fylder 62 år i perioden 1. januar-30. juni, har ret til at afholde to seniordage med lønfradrag i det kalenderår, hvori denne fylder 62 år. Medarbejdere, der fylder 62 år i perioden 1. juli-31.december, har ret til at afholde én seniordag med lønfradrag i det kalenderår, hvori denne fylder 62 år. I kalenderårene herefter har medarbejderne ret til at afholde to seniordage med lønfradrag om året. Seniordagene skal afvikles som hele fridage. 

Aftalen om seniorbonus og seniordage er et supplement til de muligheder, menighedsrådet som arbejdsgiver i øvrigt har for at fastholde seniorer.

3.1 Seniorordning

Efter bemyndigelse fra menighedsrådet kan medarbejdere tilbydes en seniorordning. En sådan ordning kan etableres, når menighedsrådet vurderer, at det er muligt og hensigtsmæssigt. Etableringen af en seniorordning forudsætter en gensidig forståelse mellem medarbejderen og menighedsrådet, da ordningerne bygger på frivillighed.

Formålet med en seniorordning er at fastholde ældre medarbejdere i arbejdet og gøre det attraktivt at fortsætte i beskæftigelse. En seniorordning kan omfatte gradvis tilbagetrækning i form af nedsat arbejdstid (deltid), reducerede arbejdsopgaver (retræte), seniordage (betalt frihed) eller en fastholdelsesbonus.

3.2 Aftalen og hvem tager initiativet

En seniorordning er en frivillig aftale, som både medarbejderen og menighedsrådet kan tage initiativ til på ethvert tidspunkt. Aftalen tilpasses de konkrete forhold på arbejdspladsen og den enkelte medarbejders situation. Lokale forhold, såsom antallet af ansatte i samme stillingskategori, fastholdelsesstrategier eller udfordringer med rekruttering, kan afgøre, om en seniorordning kan forhandles.

Vilkårene fastsættes i en skriftlig aftale mellem menighedsrådet og den forhandlingsberettigede organisation eller dens repræsentant.

Menighedsrådet er ikke forpligtet til at indgå en seniorordning. Hvis menighedsrådet vælger at indgå en seniorordning, skal aftalen være i overensstemmelse med rammerne af cirkulære om aftale om seniorordninger.

Det anbefales, at menighedsrådet har en klar seniorpolitik, så der er et grundlag at arbejde ud fra, når en seniorsamtale bliver relevant.

Indhold
  1. Hvornår og hvordan
    1. Særlige regler omkring senior
      1. Seniorbonus
        1. Seniorordning
        2. Aftalen og hvem tager initiativet