Som arbejdsgiver kan I have pligt til at udstede et ansættelsesbevis til jeres medarbejdere.
Det er en god idé, at I udsteder et ansættelsesbevis, uanset om ansættelsesforholdet er omfattet af reglerne eller ej. Det betyder, at man får overvejet, hvad der egentlig er aftalt, og at man ofte kan undgå nogle tvivlsspørgsmål, der senere kan opstå.
Den 1. juli 2023 trådte en ny ansættelsesbevislov i kraft. De nye regler udvider arbejdsgiveres pligt til at oplyse medarbejdere om deres ansættelsesvilkår og indfører en række nye mindstekrav vedrørende arbejdsvilkår.
Formålet med den nye ansættelsesbevislov er at skabe mere gennemsigtighed og forudsigelighed i ansættelsesforhold.
Med den nye ansættelsesbevislov får alle medarbejdere med et ansættelsesforhold, hvor den forudbestemte og/eller faktiske arbejdstid udgør mere end gennemsnitligt tre timer pr. uge over en periode på fire uger, krav på et ansættelsesbevis, der indeholder alle væsentlige ansættelsesvilkår. Hvis en medarbejder i en periode på fire uger arbejder mere end tre timer i gennemsnit om ugen, har han eller hun altså krav på et ansættelsesbevis, uanset hvad der er aftalt på forhånd vedrørende arbejdstiden.
Også medarbejdere, som har et ansættelsesforhold, hvor der ikke på forhånd er fastsat en garanteret mængde betalt arbejde før ansættelsesforholdets begyndelse, er omfattet. De medarbejdere vil ofte være i en ansættelse, hvor de tilkaldes, når der er arbejde til dem, og hvis de efter ansættelsesaftalen er forpligtede til at møde op ved tilkald, har de krav på at få oplyst ansættelsesvilkårene. Det gælder uanset det faktiske antal timer, de arbejder.
Oplysningspligten udvides
Den nye ansættelsesbevislov viderefører den eksisterende bestemmelse om, at arbejdsgiveren skal give medarbejderen oplysning om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, men den udvider samtidig oplysningspligten i forhold til blandt andet varighed af fravær med løn - så der nu ikke alene er tale om ferie, men også om fx barsel - eventuelle ordninger for overarbejde og overarbejdsbetaling og ret til uddannelse, som arbejdsgiveren eventuelt tilbyder.
Frister
Efter den nye ansættelsesbevislov skal en del af oplysningerne allerede gives inden syv kalenderdage efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt, mens fristen for øvrige oplysninger er én måned.
Derudover skal arbejdsgiveren give medarbejderen skriftlig besked om enhver ændring i de aftalte ansættelsesvilkår hurtigst muligt og senest på den dato, hvor ændringerne træder i kraft. Det gælder dog ikke, hvis ændringen skyldes ændringer i fx love eller kollektive overenskomster som arbejdsgiver har henvist til i ansættelsesbeviset.
Udlevering af oplysninger
Oplysningerne skal udleveres skriftligt til medarbejderen på papir eller i elektronisk form, hvis oplysningerne er tilgængelige for medarbejderen, og hvis arbejdsgiveren opbevarer dokumentation for fremsendelse eller modtagelse.
Medarbejdere, der er tiltrådt før den 1. juli 2023, kan bede arbejdsgiveren om at udlevere eller supplere ansættelsesbeviset, så det er i overensstemmelse med de nye regler, og arbejdsgiveren har i givet fald otte uger til at imødekomme anmodningen.
Ansættelsesbeviset er ikke en kontrakt eller en aftale. Ansættelsesaftalen er ofte indgået længe før ansættelsesbeviset udstedes. Ansættelsesbeviset er jeres oplysning til medarbejderen om, hvilke vilkår, der gælder for ansættelsen. Det gælder både de vilkår, der er fastsat centralt og dem, parterne aftaler i forbindelse med ansættelsen.
De fleste ansættelsesaftaler indgås på følgende måde: Menighedsrådet har haft en stilling slået op og afholdt samtaler, og dernæst fremsætter menighedsrådet et ansættelsestilbud, som ansøgeren siger enten ja eller nej til. Hvis ansøgeren siger ja, er der indgået en aftale, som indeholder de elementer, der har indgået i forløbet.
Herefter er det for sent at lægge nye ting ind i aftalen, for eksempel prøvetid eller et krav om, at man er forpligtet til at vikariere i hele provstiet, eller andet, man senere kommer i tanke om. Det er altså vigtigt, at de ting, der skal ind i aftalen, og som efterfølgende skal oplyses i ansættelsesbeviset, er bragt på bane tidligt i forløbet.
Det vil i praksis sige, at stillingsopslaget kan være et oplagt sted at nævne eventuelle særlige krav, og ellers vil det være naturligt, at det omtales under samtalen og på den måde bliver en del af det ansættelsestilbud, som ansøgeren siger ja til.
De nye regler medfører, at medarbejdere fremover skal oplyses om følgende minimumsindhold:
- Arbejdsgiverens og medarbejderens navn og adresse
- Arbejdsstedets beliggenhed. Er der ikke et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsageligt udføres, oplyser I, at medarbejderen er beskæftiget på forskellige steder eller frit kan bestemme sit arbejdssted. I de tilfælde tilføjer I også hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse.
- Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af medarbejderens titel, rang, stilling eller jobkategori.
- Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.
- Ansættelsesforholdets forventede varighed, når der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.
- Når det drejer sig om vikaransatte med videre.
- Varighed af og vilkår for en eventuel prøvetid.
- Varighed af det fravær med løn, som medarbejderen har ret til.
- Varighed af medarbejderens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom.
- Den gældende eller aftalte løn, som medarbejderen har ret til ved ansættelsesforholdets begyndelse. Desuden også tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, fx pensionsbidrag og eventuelt kost og logi. Oplys også lønnens udbetalingsterminer.
- Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid og eventuelle ordninger for overarbejde og overarbejdsbetaling med videre.
- Hvis arbejdsmønsteret er helt eller overvejende uforudsigeligt skal I oplyse:
- det princip, at tidsplanen for arbejdet er variabel, antallet af garanterede betalte arbejdstimer og betaling for arbejde, som udføres ud over disse garanterede timer,
- de referencetimer og -dage, hvor medarbejderen kan pålægges at arbejde
- den minimums-varslingsperiode, som medarbejderen er berettiget til, før en arbejdsopgave påbegyndes og en eventuel frist for annullering af arbejdsopgaven.
- Den ret til uddannelse, som arbejdsgiveren eventuelt tilbyder.
- Hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet. Er overenskomsten eller aftalen indgået af parter uden for virksomheden, skal det også oplyses, hvem parterne er i den pågældende overenskomst.
- Navnene på socialsikringsinstitutioner, fx ATP og AES som menighedsrådet eventuelt betaler til.
Den nye lov introducerer desuden en række mindstekrav vedrørende arbejdsvilkår:
- Prøvetid: Der kan ikke aftales prøvetid ud over seks måneder, og i tidsbegrænsede ansættelsesforhold kan prøvetiden ikke overstige ¼ af ansættelsestiden. Prøvetiden i et tidsbegrænset ansættelsesforhold kan ikke overstige 6 måneder.
- Sidebeskæftigelse/bibeskæftigelse: Arbejdsgiver må ikke hindre en medarbejder i at tage sideløbende ansættelse eller på den baggrund behandle medarbejderen ugunstigt. Det gælder dog ikke, hvis beskæftigelsen er uforenelig med det bestående ansættelsesforhold.
- Uforudsigelig arbejdstid: En medarbejder med et helt eller overvejende uforudsigeligt arbejdsmønster må kun pålægges at arbejde, hvis arbejdet finder sted inden for forudbestemte perioder og varsles retmæssigt. Medarbejderen kan afvise arbejdsopgaven, hvis betingelserne ikke overholdes.
- En ny formodningsregel importeres også. Er der tale om en tilkaldeansættelse ud over 3 måneder, skal arbejdsgiveren godtgøre, at der ikke er indgået en ansættelsesaftale med et mindste antal betalte timer svarende til det arbejde, den ansatte har udført de seneste 4 uger.
- Ansættelsesform: Hvis en medarbejder har været ansat i mere end 6 måneder og har udstået sin prøvetid, kan medarbejderen anmode om en ansættelsesform med mere forudsigelige og trygge arbejdsvilkår, hvis en sådan findes.
- Obligatorisk undervisning: Hvis en arbejdsgiver tilbyder en obligatorisk uddannelse, skal uddannelsen tilbydes uden udgift for den ansatte, tælle som arbejdstid i ansættelsesforholdet og så vidt muligt foregå i medarbejderens sædvanlige arbejdstid.
Der er i princippet ikke noget til hinder for at oplyse meget mere end det, der kræves som minimum, men det frarådes, fordi ændringer af de vilkår, der er oplyst i ansættelsesbeviset fremover skal meddeles skriftligt. Ellers vil ansættelsesbeviset kunne anses for mangelfuldt.
Manglende eller mangelfuldt ansættelsesbrev kan bevirke, at I som arbejdsgiver pålægges at betale en godtgørelse.
Der gælder stadig en ”nach frist”, og det vil sige, at har arbejdsgiver ikke overholdt fristerne, har arbejdsgiver 15 dage efter medarbejders anmodning til at rette op. Det vil altså sige, at hvis I får en skriftlig henvendelse fra en medarbejder, eller dennes repræsentant, eksempelvis den faglige organisation, skal I rette op på eventuelle mangler og fejl inden for denne 15-dages frist. Ellers risikerer I at komme i en situation, hvor I skal betale godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.
Spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt afgøres af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.