Køb og salg af præsteembedets bygninger og jorder kan have både økonomiske, driftsmæssige og langsigtede konsekvenser for præsteembedet og sognet.
Menighedsrådet bør derfor tidligt i processen drøfte planerne med provstiudvalget og eventuelt indhente relevant rådgivning.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Hvis menighedsrådet har behov for at købe fast ejendom til fx kirkegårdsudvidelse, materialeplads, ejendom til graverfaciliteter mv., skal menighedsrådet være opmærksom på, at en gennemførelse af købet er afhængig af provstiudvalgets godkendelse.
Indledningsvis bør menighedsrådet orientere provstiudvalget om det påtænkte køb og afklare finansieringen af købet.
En eventuel købsaftale skal gøres betinget af provstiudvalgets godkendelse.
Køb af fast ejendom bør være begrundet i et kirkeligt eller driftsmæssigt behov og bør ses i sammenhæng med sognets og præsteembedets langsigtede behov.
Når menighedsrådet har fundet det ønskede areal/ejendom, skal provstiudvalget ansøges om en godkendelse af både finansieringsforslaget og den konkrete købsaftale.
Menighedsrådet eller provstiudvalget kan overveje at indhente juridisk, teknisk eller anden relevant rådgivning, inden der indgås en købsaftale.
Menighedsrådets formand samt det underskriftsberettigede medlem af rådet underskriver de dokumenter, der udarbejdes til gennemførelse af handlen.
Hvis købet medfører en udvidelse af kirkegården, skal stiftsøvrigheden træffe afgørelse vedrørende indretning og indhegning.
Hvis menighedsrådet ønsker at sælge en bygning eller et areal, skal salget godkendes af provstiudvalget og i nogle tilfælde stiftsøvrigheden.
vis der er tale om kirkegårdsareal eller en bygning på kirkegårdsarealet, skal stiftsøvrigheden godkende salget.
Indledningsvis bør menighedsrådet orientere provstiudvalget om det påtænkte salg og afklare de økonomiske og driftsmæssige konsekvenser af salget.
Inden en ejendom sælges, bør menighedsrådet overveje, om ejendommen eller arealet kan få betydning for præsteembedets fremtidige behov.
Menighedsrådets formand samt dets underskriftsberettigede medlem underskriver de dokumenter, der udarbejdes til gennemførelse af handelen.
Provenuet fra salg af præsteembedets faste ejendom skal som udgangspunkt indbetales som kirke- og præsteembedekapital i stiftsmidlerne.
Provstiudvalget kan dog tillade, at provenuet ikke indbetales til stiftsmidlerne, hvis det inden salget er godkendt at provenuet skal anvendes til køb af fast ejendom, særlige anlægsarbejder ved kirken eller præsteembedet eller afdrag på kirkekassens lån.
Provenuet tilhører fortsat sognet og kan efter de gældende regler anvendes til blandt andet køb af fast ejendom, særlige anlægsarbejder ved kirken eller præsteembedet eller afdrag på kirkekassens lån.
Hvis menighedsrådet ønsker frigivelse af provenuet, sker det ved en ansøgning via provstiudvalget til stiftet.
Hvis menighedsrådet ønsker at opføre, ombygge eller nedrive en landbrugs-, beboelses- eller avlsbygning, er provstiudvalget den godkendende myndighed.
Menighedsrådet bør tidligt i processen orientere provstiudvalget om projektet, så det kan indpasses i provstiets økonomi.
Herefter skal projektet afklares og beskrives, eventuelt med bistand fra bygningskonsulenten for præstegårde eller en ekstern rådgiver.
Ved større eller mere komplekse projekter kan menighedsrådet overveje at tilknytte en rådgiver og indgå en rådgivningsaftale med en arkitekt eller anden relevant rådgiver.
Menighedsrådet og dets rådgivere skal være opmærksomme på, om projektet kræver tilladelse fra kommunen. Hvis bygningen er fredet, skal der desuden indhentes tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, inden arbejdet kan igangsættes.
Menighedsrådet indsender et skitseprojekt med budgetramme og forslag til finansiering til provstiudvalget. Provstiudvalget kan vælge at forelægge projektet for bygningskonsulenten for præstegårde, inden der træffes afgørelse.
Hvis det er nødvendigt, skal menighedsrådet tilrette projektet og finansieringen efter provstiudvalgets anvisninger, inden projektet indsendes på ny.
Provstiudvalget kan herefter foretage en fornyet høring af konsulenten, inden der træffes afgørelse i sagen.
Hvis projektet helt eller delvist skal finansieres med lån i stiftsmidlerne, skal ansøgningen sendes via provstiudvalget til stiftet. Nærmere oplysninger om lån i stiftsmidlerne findes på det enkelte stifts hjemmeside.
Når projektet og finansieringen er godkendt, kan menighedsrådet indhente tilbud og indgå aftaler med rådgivere, entreprenører og leverandører.
Rådgivningsaftaler indgås typisk efter ABR 18, mens entreprisekontrakter ofte indgås efter AB 18 eller ABT 18.
Når de nødvendige aftaler er indgået, kan arbejdet igangsættes i samarbejde med den rådgivende arkitekt.
Menighedsrådet bør deltage i byggemøder, afleveringsforretning samt 1-års og 5-års eftersyn sammen med den rådgivende arkitekt.
Hvis projektet er finansieret med lån i stiftsmidlerne, anmoder menighedsrådet om udbetaling af lånet og afvikler det efter stiftets udlånspolitik.
Udarbejdet af
Stifterne i Danmark i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd og med bidrag fra Nationalmuseet.
Opdateret
30. juni 2026