Folkekirkens kirker i Danmark danner et særligt bevaringsværdigt kulturmiljø, som stiftsøvrigheden forsøger at bevare.
I dette kapitel kan man læse om hvilke rolle menighedsrådet og stiftsøvrigheden har når det handler om plansager, kirkefredninger og kirkeindsigt.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Kirkerne er landsbyens vigtigste kulturhistoriske monument og oftest et markant kendingsmærke i landskabet. Byggeri, anlæg, og andre indgreb skal derfor placeres og udformes på en måde, der ikke slører eller forringer oplevelsen af kirken og dens umiddelbare omgivelser.
Kirkerne er vigtige kulturhistoriske pejlemærker i det danske landskab. Principielt er det ligegyldigt, om der er tale om en kirke, der er beliggende ensomt på en bakketop i det danske landskab, eller om der er tale om en kirke, der (gennem tiden) er blevet omkranset af bymæssig bebyggelse.
Kommunerne har udlagt kirkeindsigtsområder omkring flere by- og landsbykirker. Udpegningen af kirkeindsigtsområder har til formål at sikre, at den status som landsbykirker og kirker i det åbne land har ikke sløres eller forringes af byggeri eller etablering af tekniske anlæg m.v.
I kirkeindsigtsområderne skal hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken fra det åbne land tillægges særlig stor vægt. Byggeri, anlæg og andre indgreb skal placeres og udformes på en måde, der ikke slører eller forringer oplevelsen af kirken og dens umiddelbare omgivelser.
Kirkebyggelinje
Naturbeskyttelseslovens § 19 fastlægger en kirkebyggelinje i en afstand af 300 m fra kirker, som hindrer bebyggelse over 8,5 m, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.
Provst Exner fredninger
Provst Exner fredninger er fredninger af omgivelserne til bestemte kirker.
Fredningen er en del af de fredede områder i kommuneplanens afsnit om fredninger og fortidsminder.
Fredningsnævnet er myndighed på området, men vil typisk høre stiftsøvrigheden, inden nævnet træffer afgørelse i sagen.
Bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer
Det er staten, der administrerer de fredede bygninger, mens kommunerne har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer.
Bevaringsværdige bygninger
Kommunen kan fastlægge bevaringsværdige bygninger.
Vurderingen af, om en bygning er bevaringsværdig, bliver foretaget efter SAVE-metoden, som er en systematisk observationsmetode, hvor bygninger opført før år 1940 vurderes på baggrund af bygningens arkitektoniske kvaliteter, kulturhistoriske og kulturmiljømæssige værdier, tilstand samt originalitet.
Bygningens samlede bevaringsværdi kategoriseres efter en skala fra 1 til 9, hvor 1 til 3 svarer til en høj bevaringsværdi, 4 til 6 svarer til en middel bevaringsværdi og 7 til 9 svarer til en lav bevaringsværdi.
Bygninger med en bevaringsværdi mellem 1 til 4 er udpeget som bevaringsværdige og må ikke nedrives uden kommunalbestyrelsens særlige tilladelse.
Sikringen og bevaringen af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer kan kun ske med en lokalplan, der fastlægger rammerne for de fremtidige ændringer, herunder bevaring af bygningens hovedform, materialer og detaljering.
Kirker er ikke bevaringsværdigt vurderede i henhold til SAVE-metoden.
Bevaringsværdige kulturmiljøer
Kommunerne kan fastlægge bevaringsværdige kulturmiljøer igennem lokalplaner.
Bevaringsværdige kulturmiljøer kan enten bestå af kulturhistoriske enkeltelementer eller sammenhængende helheder. Et bevaringsværdigt kulturmiljø er som oftest egnstypisk og repræsentativt for det pågældende område samtidig med, at det har en kompleksitet og tidsdybde, det vil sige, at det har en stor fortælleværdi og viser en udvikling over en længere årrække.
Som grundlag for udpegningen af de enkelte kulturmiljøer er der udarbejdet en redegørelse, der også fastlægger de nærmere retningslinjer for administrationen i de pågældende områder.
Inden for de udpegede kulturmiljøer skal de kulturhistoriske værdier i videst muligt omfang beskyttes. Der må derfor normalt ikke opføres byggeri eller etableres anlæg, som ødelægger eller i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier.
Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb i de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer, skal ske med størst mulig hensyntagen til de kulturhistoriske værdier.
Kommuneplaner omfatter en periode på optil 12 år og fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land. Kommuneplaner udarbejdes af kommunen.
Behandlingen af kommuneplaner:
Kommunerne registrerer forslaget til kommuneplanen i Plansystemet, hvorefter planen sendes i en offentlig høring på 8 uger.
Erhvervsstyrelsen sender planerne i stjernehøring til det statslige kontaktnet, herunder til Kirkeministeriet, der videresender kommuneplanen til stiftet. Kommuneplaner, der måtte blive tilsendt Plancentret (Aalborg Stift), sendes af Plancentret direkte videre til det pågældende stift, som herefter sagsbehandler planen. Plancentret har 8 dage til at videresende planen.
Hvis stiftet har indsigelser mod planen, skal stiftet fremsende indsigelserne til Kirkeministeriet senest 3 uger efter, at kommunen har offentliggjort planen.
Kirkeministeriet skal senest 4 uger efter kommunens offentliggørelse af planen sende indsigelserne til Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsstyrelsen indsamler og koordinerer de faglige bemærkninger fra hele staten i 4. høringsuge. Erhvervsstyrelsen sender eventuelle bemærkninger til kommunen, hvorefter der afholdes teknikermøde med kommunen. Der er forhandling frem til høringsfristens udløb.
Hvis der inden fristens udløb ikke kan opnås enighed, kan Erhvervsstyrelsen vælge at nedlægge indsigelser. I disse tilfælde fortsætter forhandlingen efter fristens udløb, indtil der opnås enighed.
Hvis kommunen ingen indsigelser eller bemærkninger af større betydning modtager, kan kommunen vedtage planen endeligt.
Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er nødvendigt i forhold til realiseringen af en lokalplan. Kommuneplantillæg udarbejdes af kommunen.
Behandlingen af kommuneplantillæg:
Kommunerne registrerer forslaget til kommuneplantillægget i Plansystemet, hvorefter planen sendes i en offentlig høring i minimum 4 uger.
Plancentret (Aalborg Stift) screener planen og kontrollerer, om planen påvirker kirkerne i området. Plancentret har 5 dage til at screene planen.
Hvis Plancentret vurderer, at planen kan påvirke kirkerne i området, sender Plancentret plansagen til det pågældende stift til videre behandling.
Hvis stiftet har indsigelser mod planen, skal stiftet anmode Kirkeministeriet om at gøre indsigelse senest 3 uger efter, at kommunen har offentliggjort planen, hvis høringsfristen er 8 uger. Er høringsfristen mindre end 8 uger, skal der hurtigst muligt tages kontakt til Kirkeministeriet (se nedenstående punkt 5).
Kirkeministeriet skal senest 4 uger efter kommunens offentliggørelse af planen sende indsigelserne til Erhvervsstyrelsen, såfremt de er en høringsfrist på 8 uger. Er høringsfristen mindre end 8 uger, skal Erhvervsstyrelsen modtage indsigelsen seneste 2 før høringsfristen udløber.
Erhvervsstyrelsen vurderer sagen og om der er grundlag for at gøre indsigelse (nedlægge veto). Hvis Erhvervsstyrelsen vælger at nedlægge veto mod kommuneplanen, kan planen ikke vedtages endeligt, før der er opnået enighed med styrelsen om de nødvendige ændringer.
Hvis kommunen ingen indsigelser eller bemærkninger af større betydning modtager, kan kommunen vedtage planen endeligt.
En lokalplan kan siges at være en lokal lov, der fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer inden for planens område. Ved lokalplanlægning kan de mange forskellige interesser i lokalplanområdet blive afvejet. Lokalplaner udarbejdes af kommunen.
Behandling af lokalplaner:
Kommunerne registrerer forslaget til lokalplan i Plansystemet, hvorefter planen sendes i en offentlig høring. Længden på høringsfristen afhænger af lokalplanens omfang og indhold. Høringsfristen kan variere fra 2 til 8 uger.
Plancentret (Aalborg Stift) screener planen og kontrollerer, om planen påvirker kirkerne i området. Plancentret har 5 dage til at screene planen.
Hvis Plancentret vurderer, at planen kan påvirke kirkerne i området, sender Plancentret plansagen til det pågældende stift til videre behandling.
Stiftet har den resterende høringsperiode til at behandle forslaget. Hvis et kommuneplantillæg sendes i høring med en tilhørende lokalplan, vil det dog være fristerne hørende til kommuneplantillægget, der er gældende for stiftet.
Stifte vil ofte hører de berørte menighedsråd om lokalplanen for at få lokale øjne på projektet. Stiftet kan også vælge at høre den kgl. bygningsinspektør om sagen.
Hvis menighedsrådet har bemærkninger til lokalplanen, skal de sendes til stiftet og stiftet vil derefter forholde sig til lokalplanen i en skrivelse til kommunen.
Hvis stiftet har indsigelser mod planen, kan stiftet nedlægge veto mod planen. Hvis stiftet vælger at nedlægge veto mod planen, kan planen ikke vedtages endeligt, før der er opnået enighed med stiftet om de nødvendige ændringer.
Hvis kommunen ingen indsigelser eller bemærkninger af større betydning modtager, kan kommunen vedtage planen endeligt.
Vil du vide mere:
Udarbejdet af
Stifterne i Danmark i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd og med bidrag fra Nationalmuseet.
Opdateret
31. juli 2023