Anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af parkeringspladser til brug for kirken eller kirkegården skal godkendes af stiftsøvrigheden.
Anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af parkeringspladser til brug for kirken eller kirkegården skal godkendes af stiftsøvrigheden.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Placeringen og udformningen af en parkeringsplads har stor betydning for helhedsindtrykket af en kirke og kirkegård og deres omgivelser. Det er blandt andet nødvendigt at vurdere anlæggelsen af en parkeringsplads i sammenhæng med de fredninger og lokalplaner, som findes for mange kirkers og kirkegårdes omgivelser.
Kirkernes omgivelser er i nogen grad beskyttet gennem fredninger.
Fredningsnævnet kan eventuelt give dispensationer fra såvel Exnerfredninger som almindelige landskabsfredninger. Et menighedsråd kan indbringe en dispensation for Fredningsnævnet.
Før stiftsøvrigheden godkender anlæggelse af en parkeringsplads, høres derfor sagkyndige som fx den kgl. bygningsinspektør, Nationalmuseet og kirkegårdskonsulenten.
Museumslovens bestemmelser er gældende for arbejder udenfor kirkegården, typisk ved anlæggelse af P-pladser, sognegårde, graverfaciliteter mv.
For at undgå at et arbejde må standses, kan en bygherre allerede i planlægningsfasen, dvs. inden arbejdet sættes i gang, anmode det lokale museum om en vurdering af, om byggeriet vil berøre væsentlige fortidsminder.
Museet undersøger, om der allerede er registreret fortidsminder på det berørte areal. Hvis museets arkiver ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at komme med et fornuftigt skøn, kan museet foreslå, at der bliver udført en forundersøgelse.
Museet kan efter forundersøgelserne oplyse, hvor meget en undersøgelse vil koste. Kommunen har pligt til at orientere det lokale arkæologisk ansvarlige museum om planlagte anlægsarbejder.
Bygherren kan med fordel selv kontakte det lokale, arkæologisk ansvarlige museum i forbindelse med planlægning af projekter, der ikke kræver tilladelse fra kommunen.
Den 1. januar 2025 er folkekirkens myndigheder forpligtet til at have etableret mindst 1 ladestander på parkeringspladser med mere end 20 pladser.
En parkeringsplads er i ladestanderbekendtgørelsen defineret ved at være et areal, der er beregnet til og hovedsageligt anvendes til parkering af et motoriseret køretøj. Det er således anvendelsen af arealet der er afgørende.
En parkeringsplads kan have forskelligt underlag, f.eks. asfalt, grus, græs eller jord. Den kan være afstribet, placeret i konstruktion eller udendørs. Arealet skal hovedsageligt anvendes til parkering.
Parkeringspladserne er ikke nødvendigvis placeret på samme matrikel som bygningen.
Kravet om ladestandere gælder blandt andet eksisterende bygninger, der ikke er beboelsesbygning, med mere end 20 parkeringspladser.
Bemærk, at hvis menighedsrådet allerede nu ønsker at etablere en ladestander ved eller på kirkens areal, kræver det stiftets godkendelse.
Ladestanderen kan benyttes af alle, idet der dog skal laves en ordning der sikrer, at menighedsrådet får betaling for elforbrug.
Spørgsmål og eventuelle bemærkninger kan sendes til jeres stift.
Vil du vide mere:
Udarbejdet af
Stifterne i Danmark i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd og med bidrag fra Nationalmuseet.
Opdateret
31. juli 2023