Parkeringspladser til kirken

Placeringen og udformningen af en parkeringsplads har stor betydning for helhedsindtrykket af en kirke og kirkegård og deres omgivelser. Det er blandt andet nødvendigt at vurdere anlæggelsen af en parkeringsplads i sammenhæng med de fredninger og lokalplaner, som findes for mange kirkers og kirkegårdes omgivelser.

Kirkernes omgivelser er i nogen grad beskyttet gennem fredninger.

Fredningsnævnet kan eventuelt give dispensationer fra såvel Exnerfredninger som almindelige landskabsfredninger. Et menighedsråd kan indbringe en dispensation for Fredningsnævnet.

Før stiftsøvrigheden godkender anlæggelse af en parkeringsplads, høres derfor sagkyndige som fx den kgl. bygningsinspektør, Nationalmuseet og kirkegårdskonsulenten.

Museumslovens bestemmelser er gældende for arbejder udenfor kirkegården, typisk ved anlæggelse af P-pladser, sognegårde, graverfaciliteter mv. 

For at undgå at et arbejde må standses, kan en bygherre allerede i planlægningsfasen, dvs. inden arbejdet sættes i gang, anmode det lokale museum om en vurdering af, om byggeriet vil berøre væsentlige fortidsminder. 

Museet undersøger, om der allerede er registreret fortidsminder på det berørte areal. Hvis museets arkiver ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at komme med et fornuftigt skøn, kan museet foreslå, at der bliver udført en forundersøgelse. 

Museet kan efter forundersøgelserne oplyse, hvor meget en undersøgelse vil koste. Kommunen har pligt til at orientere det lokale arkæologisk ansvarlige museum om planlagte anlægsarbejder. 

 Bygherren kan med fordel selv kontakte det lokale, arkæologisk ansvarlige museum i forbindelse med planlægning af projekter, der ikke kræver tilladelse fra kommunen.