I dette kapitel finder du vejledninger om diverse arbejder på kirkegården.
Siden 1922 har menighedsrådene været bestyrelser for kirker og kirkegårde. Derfor er det først og fremmest menighedsrådene, som har ansvar for, at kirker og kirkegårde er velegnede til det, de skal bruges til i dag. Samtidig har menighedsrådene medansvar for, at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, som er knyttet til kirker og kirkegårde.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
På kirkegården er der en række arbejder, som ikke skal godkendes af stiftet eller provstiudvalget.
Disse er hvad der betegnes som løbende vedligehold og pleje af kirkegården.
Selvom arbejderne ikke skal godkendes, skal menighedsrådet inden arbejdet sættes iværk sikre sig, at udgifterne kan afholdes inden for en finansieringsplan, som provstiudvalget har godkendt.
Eksempler på løbende vedligeholdelsesarbejder og pleje, som ikke kræver godkendelse:
Er menighedsrådet i tvivl om, hvorvidt et arbejde skal godkendes, så kontakt stiftet.
Ønsker menighedsrådet rådgivningsbistand, så kontakt stiftet for vejledning.
Selv om man som menighedsråd har kompetencen til at træffe en afgørelse, betyder det ikke nødvendigvis, at menighedsrådet disponerer over den nødvendige faglige sagkundskab, der skal til for at kunne vurdere alle sider af sagen, man træffer afgørelse om. Det er derfor af stor værdi, at menighedsrådet prioritere at søge rådgivning hos sagkyndige, provstiet eller stiftet som kan give råd og vejledning på baggrund af erfaringer fra lignende sager.
Ændring og regulering af kirkegårdens indretning skal godkendes af provstiudvalget.
Det samme gælder for fjernelse af træer på kirkegården og forslag til dræning af kirkegården.
Før provstiudvalget godkender ændring eller regulering af en kirkegård, skal udvalget indhente en udtalelse fra kirkegårdskonsulenten om både de landskabsarkitektoniske og tekniske forhold i forbindelse med ændringen.
Ved ændringer og reguleringer af kirkegårdene anbefales det, at tilknytte en landskabsarkitekt som har stort kendskab til kirkegårde. Dette for at sikre, at der er opmærksomhed på bl.a. arkæologiske værdier, den enkelte kirkegårds bevaringsværdige kendetegn og det gode helhedsindtryk.
Af hensyn til den kulturhistoriske arv bør menighedsrådet også tilstræbe at videreføre traditionen for, at kister begraves i retningen øst - vest med gravmindet placeret på gravens vestlige del.
Hvis menighedsrådet ønsker at fælde træer på kirkegården, skal provstiudvalget først godkende det.
Fældning af træer på en kirkegård har stor betydning for kirkens og kirkegårdens helhedsindtryk. Både for kirkegårdens atmosfære og for kirkens og kirkegårdens fremtoning i landskabet. Begge dele kan blive afgørende ændret.
Det gælder især, hvis der er tale om større indgreb i beplantningen, herunder fældning af store træer.
Før der gives en godkendelse af, at der fældes træer mv. på en kirkegård, skal provstiudvalget derfor indhente udtalelse fra kirkegårdskonsulenten, så beslutningen træffes på et fagligt oplyst grundlag.
Før dræning af en kirkegård kan godkendes, skal provstiudvalget ligeledes indhente en udtalelse fra kirkegårdskonsulenten.
Dræn omkring en kirke, skal godkendes af stiftsøvrigheden, hvis kirken er ældre end 100 år.
Menighedsrådet kan selv træffe beslutning om etablering af belysning på kirkegården og om befæstelse af kirkegårdens gangarealer. Provstiudvalget skal godkende projektets økonomi.
Ofte skal sager om belysning og befæstelse godkendes af stiftsøvrigheden, da man ikke må grave ret dybt udenfor gravstedsarealerne, da det ofte er i de øverste jordlag, interessante arkæologiske fund ligger. Jo tættere på kirken man ønsker at grave jo større er sandsynligheden for arkæologiske fund som fx fundamenter fra tidligere kirker eller bygninger til kirken.
I sager om ny belægning fx, hvor grus eller sten blot skal skiftes, kan det umiddelbart virke voldsomt at stiftet vil indhente en udtalelse fra Nationalmuseet og den kgl. bygningsinspektør. Men årsagen til at stiftet gerne vil inddrage konsulenterne, er fordi det ikke kan forventes, at lokale håndværkere, menighedsråd eller anlægsgartnere har den nødvendige faglige sagkundskab, når det kommer til de forskellige elementer, man skal være opmærksom på, ved projekter på en kirkegård. Det er derfor vigtigt for stifterne at få rådgivende udtalelser fra konsulenterne, der besidder den nødvendige viden og uddannelse.
I forhold til belysning af kirken udefra eller belysning af kirkegårdens gangarealer er det vigtigt at lysarmaturer passer til kirkens og kirkegårdens udtryk. Hvis man gerne vil tilføje udendørs belysning af kirken, er der også mange overvejelser, som man med fordel kan drøfte med fagfolk for at sikre, at kirken får en belysning som fremhæver den og får den til at virke indbydende.
Dertil kommer vigtigheden af, at der er harmoni mellem en gammel kirke og kirkegården og dens belægning og belysning som gerne skal passe til kirkens alder og kirkegårdens udtryk.
Kirkegårdskonsulenten kan desuden altid kontaktes for råd og vejledning og eventuelt et besøg på kirkegården for at drøfte, hvad der kan eller bør gennemføres.
Anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde skal godkendes af Stiftsøvrigheden.
En ny kirkegård skal indvies, inden den tages i brug.
Når der skal anlægges en ny kirkegård, eller når en eksisterende kirkegård skal udvides, skal en lang række forhold tages i betragtning. For det første skal behovet for en udvidelse eller ny anlæggelse vurderes. Kommunen skal inddrages i projektet i forhold til udarbejdelse af en lokalplan for området.
Dernæst skal jordbundsforholdene og beliggenhed undersøges i forhold til bebyggelse, vandbrønde og grundvandsstand. Kommunen kan oplyse om eventuelle problemer med drikkevandet i området, man ønsker at anlægge eller udvide kirkegården.
Styrelsen for patientsikkerhed skal vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser.
Det kan også være nødvendigt at indhente en vurdering af blandt andet de landskabsmæssige forhold.
Disse vurderinger indhenter Stiftsøvrigheden, når sagen modtages til godkendelse.
Ved køb af arealer, der skal bruges til anlæggelse eller udvidelse af en kirkegård, skal det i forbindelse med godkendelsen vurderes, om arealet er egnet til formålet.
Hvis det er nødvendigt, kan der blive tale om ekspropriation af et areal til en kirkegård. Ekspropriation kan i givet fald foretages af kommunen eller kirkeministeriet, efter at arealet i en lokalplan er blevet udlagt til brug for en kirkegård.
Hvis en kirkegård ønskes nedlagt, kan der være særlige kulturhistoriske forhold, som må overvejes.
Der må også tages hensyn til sundhedsmæssige forhold, ligesom det må vurderes, om en nedlæggelse kan ske uden at krænke gravfreden.
Jordarbejder på nedlagte kirkegårde er omfattet af museumslovens bestemmelser hvilket betyder, at man skal kontakte det lokale museum, før man går i gang med gravearbejdet.
Stiftsøvrigheden indhenter de nødvendige vurderinger, før der gives en godkendelse.
Opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger på kirkegården, skal godkendes af Stiftsøvrigheden.
Der kan bl.a. være tale om kapeller, graverbygning, materielplads og velfærdsbygninger for kirkegårdens ansatte.
Projekter om opførelse eller ombygning af bygninger på kirkegården kræver at der tilknyttes en kirkekyndig arkitekt til at projektere og lede arbejdet.
Nedlæggelse af kapelfunktioner på kirkegården kan godkendes af provstiudvalget, men ønsker menighedsrådet at ombygge kapellet efter det er taget ud af drift skal det godkendes af Stiftsøvrigheden.
Gravearbejde på kirkgården, som ligger udenfor områder, der er udlagt til gravsteder, skal godkendes af Stiftsøvrigheden.
Anlægsarbejder på kirkegårde er ikke omfattet af museumslovens bestemmelser, men af folkekirkens egen lovgivning vedrørende kirkebygninger og kirkegårde.
Det arkæologiske ansvar og tilsyn med kirkegårdene ligger hos Nationalmuseet. Det betyder, at Nationalmuseets kirkearkæologer skal inddrages i forbindelse med gravearbejde på kirkegården.
Disse gravearbejder blandt andet være:
Ved anlægsarbejder i nærheden af kirker, men udenfor kirkegårdens indhegning, vil man også ofte finde arkæologiske forekomster. Det kan derfor være praktisk at kontakte Nationalmuseet eller det lokale arkæologisk ansvarlige museum, før et arbejde sættes i gang, for at få deres vurdering af, om der bør laves fx en prøvegravning, før anlægsarbejdet sættes i gang.
Arkæologi forsinker ikke gravearbejder på kirkegårde ret meget, især hvis tid og økonomi til arkæologi er indarbejdet i projektet fra starten. Menighedsrådet eller menighedsrådets rådgiver skal selv i god og mindst 5 uger før påbegyndelse af arbejdet kontakte Nationalmuseet og aftale behovet for arkæologisk bistand i projektet. Det er menighedsrådet, der betaler for arkæologiske undersøgelser i forbindelse med projekter på kirkegården.
Jordarbejder på nedlagte kirkegårde er omfattet af museumslovens bestemmelser. Det arkæologiske museum kan forud for et anlægsarbejde afgive en udtalelse om eventuelle fortidsminder på stedet, eventuelt baseret på en arkæologisk forundersøgelse. Bygherren og museet bør desuden aftale, hvordan grave og skeletdele efterfølgende skal håndteres blandt andet af hensyn til presse og offentligheden.
Når Nationalmuseets kirkearkæologer kommer ud på kirkegården i forbindelse med et projekt er det forskellige ting, de leder efter afhængig af, hvor på kirkegården det er:
Omkring kirkebygningen leder de efter spor af:
Længere ude på kirkegården leder de efter spor af:
Kirkearkæologerne leder også efter spor fra før kirkens tid:
Udarbejdet af
Stifterne i Danmark i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd og med bidrag fra Nationalmuseet.
Opdateret
24. februar 2025