I dette kapitel finder du vejledninger om diverse arbejder på kirkegården.
Siden 1922 har menighedsrådene været bestyrelser for kirker og kirkegårde. Derfor er det i første række menighedsrådene, som har ansvar for, at kirker og kirkegårde er velegnede til det, de skal bruges til i dag. Samtidig har menighedsrådene medansvar for, at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, som er knyttet til kirker og kirkegårde.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
På kirkegården er der en række arbejder, som ikke skal godkendes af stiftet eller provstiudvalget. Disse er det der betegnes som løbende vedligehold og pleje af kirkegården.
Selvom arbejderne ikke skal godkendes, skal menighedsrådet inden arbejdet sættes i værk sikre sig, at udgifterne kan afholdes inden for en finansieringsplan, som provstiudvalget har godkendt.
Eksempler på løbende vedligeholdelsesarbejder og pleje, som ikke kræver godkendelse:
Er menighedsrådet i tvivl om, hvorvidt et arbejde skal godkendes, så kontakt stiftet.
Ønsker menighedsrådet rådgivningsbistand, så kontakt stiftet for vejledning.
Ændring og regulering af kirkegårdens indretning skal godkendes af provstiudvalget.
Det samme gælder for fjernelse af træer på kirkegården og forslag til dræning af kirkegården.
Før provstiudvalget godkender ændring eller regulering af en kirkegård, skal udvalget indhente en udtalelse fra kirkegårdskonsulenten om såvel de landskabsarkitektoniske som tekniske forhold i forbindelse med ændringen.
Ved ændringer og reguleringer af kirkegårdene, kan det anbefales at menighedsrådet søger rådgivning om, hvordan man kan bevare eller skaber et godt helhedsindtryk af kirkegården.
Af hensyn til den kulturhistoriske arv bør menighedsrådet også tilstræbe at videreføre traditionen for, at kister begraves i retningen øst - vest med gravmindet placeret på gravens vestlige del.
Fældning af træer på en kirkegård har stor betydning for helhedsindtrykket af kirkegården og af kirken, hvis fremtoning i landskabet kan blive afgørende ændret.
Det gælder især, hvis der er tale om større indgreb i beplantningen.
Før der gives en godkendelse af, at der fældes træer på en kirkegård, skal provstiudvalget derfor indhente udtalelser fra kirkegårdskonsulenten.
Før dræning af en kirkegård kan godkendes, skal provstiudvalget ligeledes indhente en udtalelse fra kirkegårdskonsulenten.
Dræn omkring en kirke, skal godkendes af stiftsøvrigheden, hvis kirken er ældre end 100 år.
Menighedsrådet kan selv træffe beslutning om etablering af belysning på kirkegården og om befæstelse af kirkegårdens gangarealer. Provstiudvalget skal godkende projektets økonomi.
Ofte skal sager om belysning og befæstelse godkendes af stiftsøvrigheden, da man ikke må grave ret dybt på en kirkegård udenfor gravstedsarealerne. Årsagen hertil er, at det ofte er i de øverste jordlag, man finder interessante fund af arkæologisk art. Jo tættere på kirken man ønsker at grave jo større er sandsynligheden for arkæologiske fund som fx. fundamenter fra tidligere kirker eller bygninger til kirken.
Derfor er det vigtigt at understrege at selv om man som menighedsråd har kompetencen til at træffe en afgørelse, betyder det ikke nødvendigvis, at menighedsrådet disponerer over den nødvendige faglige sagkundskab, der skal til for at kunne vurdere alle sider af sagen, man træffer afgørelse om. Det er derfor af stor værdi, at menighedsrådet prioritere at søge rådgivning hos sagkyndige.
Det anbefales altid at menighedsrådet kontakter provstiudvalget eller stiftsøvrigheden som kan give råd og vejledning på baggrund af erfaringer fra lignende sager.
Kirkegårdskonsulenten kan også kontaktes for råd og vejledning og eventuelt et besøg på kirkegården for at drøfte, hvad der kan eller bør gennemføres.
Det anbefales, at projekter på kirkegården tilknyttes en dygtig kirkekyndig arkitekt/landskabsarkitekt som stort kendskab til kirkegårde. Dette for at sikre, at der er opmærksomhed på bl.a. de arkæologiske værdier og den enkelte kirkegårds bevaringsværdige kendetegn.
I sager om ny belægning f.eks., hvor grus eller sten blot skal skiftes, kan det umiddelbart virke voldsomt at stiftet vil indhente en udtalelse fra Nationalmuseet og den kgl. bygningsinspektør om sagen. Men årsagen til at stiftet gerne vil inddrage konsulenterne, er fordi det ikke kan forventes, at lokale håndværkere, menighedsråd eller anlægsgartnere har den nødvendige faglige sagkundskab, når det kommer til de forskellige elementer, man skal være opmærksom på, ved projekter på en kirkegård. Det er derfor vigtigt for stifterne at søge disse rådgivende udtalelser fra konsulenterne, der besidder den nødvendige viden og har den rette uddannelse.
I forhold til belysning af kirken udefra eller belysning af kirkegårdens gangarealer er det vigtigt at lysarmaturer passer til kirkens og kirkegårdens udtryk. Hvis man gerne vil oplyse udefra kirken, er der også mange overvejelser, som man med fordel kan drøfte med fagfolk for at sikre, at kirken oplyses med en belysning som fremhæver kirken og får den til at virke indbydende.
Dertil kommer vigtigheden i, at der er harmoni mellem en gammel kirke og kirkegården og belægning og belysning skal gerne passe til kirkens alder og kirkegårdens udtryk. Dette gælder også for udenomsarealerne.
Anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde skal godkendes af stiftsøvrigheden.
En ny kirkegård skal indvies, inden den tages i brug.
Når der skal anlægges en ny kirkegård, eller når en eksisterende kirkegård skal udvides, skal en lang række forhold imidlertid tages i betragtning. For det første skal behovet for en udvidelse eller ny anlæggelse vurderes. Kommunen skal inddrages i projektet i forhold til udarbejdelse af en lokalplan for området.
Dernæst skal jordbundsforholdene og beliggenhed undersøges i forhold til bebyggelse, vandbrønde og grundvandsstand. Kommunen kan oplyse om eventuelle problemer med drikkevandet i området, man ønsker at anlægge eller udvide kirkegården.
Styrelsen for patientsikkerhed skal vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser.
Det kan også være nødvendigt at indhente en vurdering af blandt andet de landskabsmæssige forhold.
Disse vurderinger indhenter stiftsøvrigheden, når sagen modtages til godkendelse.
Ved køb af arealer, der skal bruges til anlæggelse eller udvidelse af en kirkegård, skal det i forbindelse med godkendelsen vurderes, om arealet er egnet til formålet.
Hvis det er nødvendigt, kan der blive tale om ekspropriation af et areal til en kirkegård. Ekspropriation kan i givet fald foretages af kommunen eller kirkeministeren, efter at arealet i en lokalplan er blevet udlagt til brug for en kirkegård.
Hvis en kirkegård ønskes nedlagt, kan der være særlige kulturhistoriske forhold, som må overvejes.
Der må også tages hensyn til sundhedsmæssige forhold, ligesom det må vurderes, om en nedlæggelse kan ske uden at krænke gravfreden.
Stiftsøvrigheden indhenter de nødvendige vurderinger, før der gives en godkendelse.
Opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger på kirkegården, skal godkendes af stiftsøvrigheden.
Der kan bl.a. være tale om kapeller, graverbygning, materielplads og velfærdsbygninger for de ansatte på kirkegårdene.
Projekter om opførelse eller ombygning af bygninger på kirkegården kræver at der tilknyttes en kirkekyndig arkitekt til at projektere og lede arbejdet.
Nedlæggelse af kapelfunktioner på kirkegården kan godkendes af provstiudvalget, men ønsker menighedsrådet at ombygge kapellet efter det er taget ud af drift skal det
Gravearbejde på kirkgården, som ligger udenfor områder, der er udlagt til gravsteder, skal godkendes af stiftsøvrigheden.
Anlægsarbejder på kirkegårde er ikke omfattet af museumslovens bestemmelser, men af folkekirkens egen lovgivning vedrørende kirkebygninger og kirkegårde.
Her ligger det arkæologiske ansvar ved Nationalmuseet. Det betyder, at Nationalmuseets kirkearkæologer skal inddrages i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder på kirkegården.
Disse gravearbejder blandt andet være:
Ved anlægsarbejder i nærheden af kirker vil man også ofte finde arkæologiske forekomster. Det kan derfor være praktisk at kontakte Nationalmuseet eller det lokale arkæologisk ansvarlige museum, før et arbejde sættes i gang, for at få deres vurdering af, om der bør laves fx en prøvegravning, før anlægsarbejdet sættes i gang.
Arkæologi forsinker ikke gravearbejder på kirkegårde ret meget især hvis tid og økonomi til arkæologi er indarbejdet i projektet fra starten. Menighedsrådet eller menighedsrådets rådgiver skal selv i god og mindst 5 uger før påbegyndelse af arbejdet kontakte Nationalmuseet og aftale behovet for arkæologisk bistand i projektet. Det er menighedsrådet, der betaler for arkæologiske undersøgelser i forbindelse med projekter på kirkegården.
Jordarbejder på nedlagte kirkegårde er omfattet af museumslovens bestemmelser. Det arkæologiske museum kan forud for et anlægsarbejde afgive en udtalelse om eventuelle fortidsminder på stedet, eventuelt baseret på en arkæologisk forundersøgelse. Bygherren og museet bør desuden aftale, hvordan grave og skeletdele efterfølgende skal håndteres bl.a. af hensyn til presse og offentligheden.
Når Nationalmuseets kirkearkæologer kommer ud på kirkegården i forbindelse med et projekt er det forskellige ting de leder efter afhængig af hvor på kirkegården det er:
Omkring kirkebygningen leder de efter spor af:
Længere ude på kirkegården leder de efter spor af:
Kirkearkæologerne leder også efter spor fra før kirkens tid:
Vil du vide mere:
Udarbejdet af
Stifterne i Danmark i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd og med bidrag fra Nationalmuseet.
Opdateret
31. juli 2023