Udvidelse, ombygning eller ændringer af kirkebygninger skal altid godkendes af stiftsøvrigheden uanset kirkens alder. I dette afsnit kan man læse om håndtering af indvendige renoveringer mv.
Udvidelse, ombygning eller ændringer af kirkebygninger skal altid godkendes af stiftsøvrigheden uanset kirkens alder. I dette afsnit kan man læse om håndtering af indvendige renoveringer mv.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Godkendende myndighed: stiftsøvrigheden. Indvendig kalkning betegnes som indvendig renovering af kirken.
Inden kirken kan kalkes indvendigt, skal Nationalmuseet besigtige kirken og udarbejde en besigtigelsesrapport over kirkens kalkede flader. I rapporten vil det være beskrevet, hvilke type kalkningsmetode der anbefales. Rapporten vil også beskrive, hvordan kirkens inventar skal afdækkes inden kalkningen.
Da indvendig kalkning ofte kræver, at kirkens inventar skal sikres og pakkes ned vil et projekt for en indvendig kalkning tit skulle have en kirkekyndig arkitekt tilknyttet som kan føre opsyn med arbejdet. Ofte skal projektet også tilknyttes en kalkyndig konservator.
For at vurdere hvilken kalkningsmetode der er den bedste, anbefales det altid, at man i op til et år inden indvendig kalkning har afsat kalkningsprøver. En kalkningsprøve udføres på et mindre område i kirken maks. 1x1 meter og efter rådgivning fra Nationalmuseet.
Restaurering af kalkmalerier i kirken skal altid godkendes af stiftsøvrigheden på baggrund af forslag fra Nationalmuseet.
Kalkmalerier er en meget betydningsfuld del af kirkernes kulturarv, som fortæller om det bibelske univers og det religiøse liv fra den tidlige middelalder.
Inden man kan gå i gang med at projektere en restaurering af kirkens kalkmalerier, skal Nationalmuseets kalkningstjeneste kontaktes for at bestille tid til en besigtigelse af kalkmalerierne.
Besigtigelsen skal danne grundlag for en rapport, som beskriver, hvilke teknikker det anbefales at benytte til at restaurere kalkmalerierne. Nutidens tilgang til konservering og restaurering af kalkmalerier er kun at gøre det allermest nødvendige for at bevare mest mulig af de originale malerier. Hvilke indsatser det kræver, afgøres af typer, grad og omfang af skader med videre på kalkmalerierne og disse beskrives i besigtigelsesrapporten.
Det er et krav for godkendelsen af restaureringen, at Nationalmuseet har lavet en besigtigelsesrapport. Restaurering af kalkmalerier kræver særlig fagkundskab, det er derfor vigtigt, at arbejdet foregår i tæt dialog med Nationalmuseet.
Nationalmuseet har lavet en hjemmeside med en oversigt over kalkmalerier i danske kirker, hvor man kan læse om typer af kalkmalerier, i de enkelte kirker, hvilke kulturhistorisk værdier de besidder, samt hvilken bevaringsstand de er i.
Udskiftning af varmeanlæg/varmestyring mv. skal altid godkendes af stiftsøvrigheden uanset kirkens eller varmeanlæggets alder.
Hvis udskiftningen indebærer indgreb i f.eks. kirkens bænke, murværk eller gulv skal der udover en projektbeskrivelse for udskiftningen/ændringen også indhentes en besigtigelsesrapport fra Nationalmuseet for kirkens inventar og/eller murværk.
Udskiftning af varmeanlæg skal følge betingelserne i ”cirkulæreskrivelse om vejledning vedrørende udførelse og brug af kirkevarmeanlæg mv.”. Cirkulæreskrivelsen beskriver blandt andet krav til kirkens relative luftfugtighed, varmeanlæggets effekt samt typer af mulige varmekilder.
Hvis man søger om at installere en varmepumpe, skal projektet også forholde sig til placeringen af pumpens ude-del og hvordan man tænker at føre rør og ledninger ind i kirken.
Det anbefales, at entreprenøren stiller en sikkerhed for opfyldelsen af sine forpligtelser over for menighedsrådet. Sikkerhedsstillelsen udgør 10 procent af entreprisesummen ekskl. moms.
Desuden skal der fastsættes en afhjælpningsperiode på 1 år fra arbejdets aflevering. I afhjælpningsperioden er entreprenøren forpligtet til, uden vederlag, at afhjælpe mangler, der er en følge af fejl, som kan lægges entreprenøren til last.
Når projektet er gennemført, skal der foretages en prøveopvarmning. Resultatet skal sendes til stiftet og varme-, energi- og klimakonsulenten.
Istandsættelse, ombygning eller udskiftning af orgler skal uanset alder godkendes af stiftsøvrigheden.
Rensning af orgler må menighedsrådet selv igangsætte efter samråd med provstiudvalget i forhold til den økonomiske ramme.
Ved anskaffelse af nyt orgel eller ændring af orgelfacade anbefales det at menighedsrådet indhenter rådgivningsbistand ved en arkitekt der har grundigt kendskab til kirkebygninger.
Menighedsrådet kan også indledningsvis vælge at søge råd og vejledning hos orgelkonsulenten. Orgelkonsulenten kan både rådgive om indhentning af tilbud samt være behjælpelig med vurdering af indhentede tilbud på rensning, ombygning, istandsættelse eller indkøb af orgler. Orgelkonsulenten kan af habilitetsmæssige årsager ikke medvirke ved selve projekteringen af et orgel.
Eftersom alle orgelsager er langtidsinvesteringer og er forbundet med store omkostninger, er det vigtigt, at menighedsrådet på et tidligt tidspunkt i en orgelsag orienterer provstiudvalget, så finansieringen kan indgå i provstiets langtidsplanlægning.
En orgelsag tager som regel udgangspunkt i enten at orglet efter organistens opfattelse ikke klinger, som det skal at det ikke har tilstrækkelige klanglige muligheder eller kapacitet, eller at der er tekniske problemer med orglet.
Menighedsrådets overvejelser kan munde ud i fire forskellige typer af orgelsager:
Ved nybygning af orgler er det vigtigt, at menighedsrådet gør sig klart hvilken type orgel, man ønsker.
Når godkendelseserklæringen er underskrevet af orgelkonsulenten og orgelbyggeren, har orgelbyggeren inden 4 uger krav på få udbetalt restbeløbet inkl. aftalte reguleringer i.h.t. orgelcirkulæret. Menighedsrådet skal indsende en kopi af godkendelseserklæringen til stiftsøvrigheden til orientering.
Valget har arkitektoniske konsekvenser. Uanset orgeltype vil det klanglige resultat naturligvis variere fra orgelbygger til orgelbygger, og uanset hvorfra inspirationen er hentet, bliver orglet i sagens natur et udtryk for vores egen tids klangopfattelse.
Det er en forudsætning for erhvervelse af et nyt orgel til kirken, at der laves en kassationserklæring på det eksisterende orgel, enten af orgelkonsulenten eller en af de bemyndigede orgelbygningskyndige organister, jf. orgelcirkulæret.
Skønnes dele eller hele orglet at være af særlig arkitektonisk eller orgelhistorisk interesse, skal der indhentes udtalelse fra Nationalmuseet, og udtalelsen skal indgå i kassationserklæringen. Hvis orglet er mere end 100 år gammelt, skal Nationalmuseet altid afgive udtalelse. En bevaringsforpligtelse påhviler umiddelbart menighedsrådet.
Nogle gange er det eksisterende orgel ikke kassabelt, enten fordi det er historisk og dermed bevaringsværdigt, eller fordi det rent faktisk fungerer og for et overskueligt beløb kan sættes i stand. Historiske orgler bør så vidt muligt bevares eller tilbageføres til original stand. Der vil ofte kunne opnås fondsstøtte hertil.
Det beror på en konkret vurdering fra sag til sag, om der med rimelighed kan anskaffes et nyt orgel eller om der kan ske en istandsættelse, renovering eller restaurering af det eksisterende orgel, herunder evt. en ombygning eller udvidelse.
Hvis det vurderes, at et utidssvarende men ikke historisk bevaringsværdigt orgel bør udskiftes med et nyt orgel, kan det undersøges om det kasserede orgel kan genopstilles i en anden kirke eller et kapel, hvor det kan bevares i brug. En sådan afhændelse kan ske vederlagsfrit eller for et symbolsk beløb.
Hvis det ikke er muligt, kan orglet måske afhændes til orgelbyggeren. I så fald skal aftale herom fremgå af orgelbyggerens tilbud på nyt orgel. I nogle tilfælde kan pibematerialet fra det eksisterende orgel genanvendes i et nyt orgel. Dette afhænger af en afvejning af de klanglige kvaliteter i pibematerialet i forhold til den økonomiske værdi heraf.
I større orgelsager skal menighedsrådet inddrage en kirkekyndig arkitekt, ikke mindst fordi der kan arkitektarbejder forbundet med orgelprojektet (pulpiturforandringer m.v.).
Der skal indgås en rådgivningsaftale, herunder aftale om honorar for udarbejdelse af skitseprojekt og evt. endelig arkitektonisk udformning af orglet i samarbejde med orgelbyggeren.
Hvis en arkitekt medvirker ved udarbejdelse af et skitseprojekt, må han ikke søge rådgivning hos en potentielt tilbudsgivende orgelbygger, ligesom han ikke må formidle oplysninger om projektet til en orgelbygger. Hvis en orgelbygger ønsker at afgive tilbud i en orgelsag, må han hverken direkte eller indirekte have medvirket ved udarbejdelse af projektet, idet han i.h.t. tilbudslovens bestemmelser om inhabilitet derefter er afskåret fra at afgive tilbud.
Ved en orgelsags begyndelse skal placeringen af orglet overvejes. Ofte placeres orglet i vestenden af kirken, enten på gulvet eller et podium i tårnrummet eller på et pulpitur. Hvis der regelmæssigt medvirker kor ved gudstjenesten, skal der være plads til korsangerne omkring orglet, og organisten skal helst have visuel kontakt med korsangerne. Andre placeringer end i kirkens vestende kan overvejes, især i nyere kirker (midt i kirken eller nærheden af korpartiet). Musikkens fysiske placering i kirken har liturgiske konsekvenser og bør nøje drøftes med kirkens menighedsråd og præster. Lysindfald fra kirkens vinduer kan også få betydning for orglets placering. Desuden bør man være opmærksom på solens varmepåvirkning på orgelhus og –facade, ligesom kirkens opvarmningssystem skal vurderes i forbindelse med orglets placering, så generende forstemning af orglet undgås.
Orglet udgør en klanglig og arkitektonisk helhed og skal som instrument og inventar betragtet indgå i det samlede interiør, så det både musikalsk, klangligt, visuelt og funktionelt optræder naturligt i gudstjenesten.
Udover at være et klangligt og teknisk instrument er orglet også et arkitektonisk værk. Dets funktion og tekniske anlæg stiller særlige krav til orglets arkitektur og opbygning, ligesom orglets facade og pibeprospekt bør afspejle dets klanglige egenskaber. Ved orgelhusets udformning skal der bl.a. tages stilling til orgelhusets materialevalg, samt hvorvidt orglet skal males. Der er intet til hinder for, at et orgel, som klangligt er historisk inspireret, kan få et nutidigt arkitektonisk præg.
Fra ovenstående retningslinjer kan menighedsrådet ved rådgivernes hjælp udarbejde et skitseprojekt, der angiver de overordnede rammer for orglet. På grundlag af skitseprojektet kan de tilbudsgivende orgelbyggere udarbejde forslag til orglets klanglige og tekniske opbygning samt den arkitektoniske udformning. Hvis man foretrækker at udarbejde et detailprojekt, bør der gives orgelbyggeren mulighed for at afgive et alternativt tilbud.
På dette tidspunkt i orgelsagen kan det anbefales menighedsrådet at søge skitseprojektet principgodkendt hos stiftsøvrigheden. I så fald skal skitseprojektet fremsendes gennem provstiudvalget.
Orgelsager betragtes efter gældende fortolkning som bygge- og anlægsarbejder.
Der skal der indhentes mindst 2 og højst 4 tilbud. Det kan anbefales, at der indhentes 3 tilbud.
Når orglet af orgelbyggeren meldes færdigt, skal der inden 14 dage afholdes en godkendelsesforretning efter orgelcirkulærets bestemmelser.
Godkendelsesforretningen foretages af orgelkonsulenten eller en af ham bemyndiget orgelbygningskyndig organist, hvis sidstnævnte ikke har været menighedsrådets rådgiver i orgelsagen.
Når godkendelseserklæringen er underskrevet af orgelkonsulenten og orgelbyggeren, har orgelbyggeren inden 4 uger krav på få udbetalt restbeløbet inkl. aftalte reguleringer i.h.t. orgelcirkulæret. Menighedsrådet skal indsende en kopi af godkendelseserklæringen til stiftsøvrigheden til orientering.
Stiftsøvrigheden skal godkende anskaffelse, ændring eller istandsættelse af inventar, der er over 100 år gammelt. Det samme gælder for prydelser af kunstnerisk eller historisk værdi, som man ønsker at fjerne fra kirkerummet, herunder udtagning af kirkebænke og inventar der er over 100 år gamle.
Man skal også søge stiftsøvrigheden om bortskaffelse af inventar af historiske betydning fra kirklofter.
Kirkens inventar er en del af kirkens historie og derfor også en del af kirkens kulturværdier. Det kan ændre helhedsindtrykket af kirkerummet markant hvis man udskifter inventar eller maler det i nye farver.
Uanset alder skal stiftsøvrigheden altid godkende indkøb, istandsættelse eller ændringer af følgende inventar:
Hvis kirken er under 100 år gammel, må menighedsrådet selv beslutte anskaffelse eller istandsættelse af følgende inventar i kirken:
Menighedsrådet må selv træffe beslutning om anskaffelse af følgende typer af installationer:
Hvis kirken er over 100 år gammel, må menighedsrådet selv anskaffe, ændre, istandsætte eller udskifte følgende typer inventar:
Hvis opsætning af inventaret indebærer indgreb i murværk/konstruktioner/inventar over 100 år, skal stiftsøvrigheden godkende projektet.
Menighedsrådet kan altid kontakte stiftet får råd og vejledning hvis man er i tvivl.
Vil du vide mere:
Kalkmalerier:
Ombygning eller nedbrydning af kirkebygninger:
Varmeanlæg:
Blytage:
Orgler:
Udarbejdet af
Stifterne i Danmark i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd og med bidrag fra Nationalmuseet.
Opdateret
31. juli 2023