Folkekirkens konsulenter

Folkekirkens konsulenter rådgiver om blandt andet kirkebygninger, inventar, kirkegårde, præstegårde, orgler, klokker og varmeanlæg.

I dette kapitel kan I læse, hvilken konsulent der er relevant, hvilken rolle konsulenten har, og hvem der betaler for bistanden.

1. Konsulenternes rolle

Konsulenterne bidrager med faglig viden, når menighedsrådet planlægger et projekt, eller når provstiudvalget eller stiftsøvrigheden skal træffe afgørelse.

En konsulent kan blive inddraget på forskellige måder:

  • Menighedsrådet kan selv kontakte konsulenten for at få råd og vejledning.
  • Provstiudvalget eller stiftsøvrigheden kan indhente en udtalelse som led i behandlingen af en ansøgning.
  • Reglerne kan kræve, at menighedsrådet indhenter en vejledende udtalelse, inden rådet træffer beslutning.
  • Konsulenten kan deltage i en konsulentrunde eller et møde om et konkret projekt.

Konsulenten træffer ikke afgørelse i sagen. Konsulentens udtalelse er vejledende og indgår i grundlaget for den beslutning eller afgørelse, som menighedsrådet, provstiudvalget eller stiftsøvrigheden skal træffe.

En positiv udtalelse fra en konsulent er derfor ikke en tilladelse til at sætte arbejdet i gang. Menighedsrådet skal afvente de nødvendige afgørelser og tilladelser.
________________________________________________________________

2. Konsulenterne er ikke menighedsrådets projekterende rådgiver

Der skal skelnes mellem:

  • konsulentens uvildige faglige rådgivning
  • menighedsrådets egen arkitekt, ingeniør eller anden projekterende rådgiver.

Konsulenten kan vurdere et projekt og pege på faglige forhold, som bør undersøges eller ændres. Konsulenten overtager ikke ansvaret for projekteringen, de valgte løsninger, projektets økonomi eller arbejdets udførelse.

Det er menighedsrådets rådgiver, der har ansvaret for det projektmateriale og de tekniske løsninger, som rådgiveren udarbejder.

Vær opmærksom på at konsulenter under folkekirkens specialkonsulentordning må som udgangspunkt ikke påtage sig projekteringsopgaver for menighedsråd inden for det geografiske område, hvor de virker som konsulenter. Stiftsøvrigheden kan undtagelsesvis godkende, at konsulenten påtager sig en sådan opgave.

Reglen skal sikre, at konsulenten kan afgive en uvildig udtalelse om projektet.

3. To konsulentordninger

Konsulentbistanden på området består overordnet af:

  • den statslige konsulentordning
  • folkekirkens specialkonsulentordning.

Ordningerne adskiller sig blandt andet ved konsulenternes fagområder og reglerne om betaling.

3.1 Den statslige konsulentordning

Den statslige konsulentordning omfatter:

  • de kongelige bygningsinspektører
  • Nationalmuseet
  • Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst.

Udgifterne til konsulenternes udtalelser og deltagelse i myndighedernes behandling af kirkesager afholdes som udgangspunkt af staten. 

Visse særskilte undersøgelser og rådgivningsydelser fra Nationalmuseet kan dog være betalingsbelagte.

3.2 Folkekirkens specialkonsulentordning

Folkekirkens specialkonsulentordning omfatter:

  • bygningskonsulenter for tjenesteboliger mv.
  • kirkegårdskonsulenter
  • klokkekonsulenten
  • orgelkonsulenter
  • præstegårdskonsulenter for landbrug
  • varme-, energi- og klimakonsulenten.

Udgifterne til specialkonsulenternes bistand afholdes som udgangspunkt af kirkekassen.

Reglerne om betaling er beskrevet sidst i kapitlet.

4. Den kongelige bygningsinspektør

Den kongelige bygningsinspektør rådgiver stiftsøvrigheden om arkitektoniske og æstetiske forhold.

Den kongelige bygningsinspektør kan blandt andet udtale sig om:

  • opførelse, udvidelse og ombygning af kirker
  • udvendige arbejder på tage, facader, vinduer og døre
  • indvendige arbejder på gulve, vægge og lofter
  • installationer, inventar og udsmykning
  • bygninger og anlæg på kirkegårde
  • kirkens og kirkegårdens samspil med omgivelserne
  • plan- og fredningssager
  • projektets økonomiske overslag.

Vurderingen tager blandt andet udgangspunkt i kirkens arkitektur, materialer, kulturhistoriske værdier og samspillet mellem kirken og dens omgivelser.

Den kongelige bygningsinspektør kan efter aftale med stiftet deltage i møder eller yde tidlig rådgivning til menighedsrådet. Menighedsrådet bør derfor kontakte stiftet, hvis rådet ønsker den kongelige bygningsinspektør inddraget.

Den kongelige bygningsinspektør er stiftsøvrighedens konsulent og overtager ikke menighedsrådets eller den projekterende arkitekts ansvar.

4.1 Kontakt de kgl. bygningsinspektører

De kgl. bygningsinspektører er ansat med ansvar for et af i alt fire inspektorarter. 

4.2 Inspektorat 1 – København, Helsingør og Lolland-Falsters Stifter

Rønnow Arkitekter ved arkitekt MAA Camilla Løntoft Nybye

Telefon: 41 74 00 70

E-mail: ra@ra.dk

4.3 Inspektorat 2 – Aalborg, Aarhus og Viborg Stifter 

H+ A/S ved arkitekt MAA Noa Boe-Whitehorn

Telefon: 93 10 40 13

E-mail: nbw@hplus.dk

4.4 Inspektorat 3 – Ribe og Haderslev Stifter 

Nøhr og Sigsgaard A/S ved arkitekt MAA Jacob Ingvartsen

Telefon: 60 25 27 62

E-mail: jin@nsark.dk

4.5 Inspektorat 4 – Fyens og Roskilde Stifter

ERIK Arkitekter A/S ved arkitekt MAA Githa Hammer

Telefon: 42 14 70 37

E-mail: kirker@erik.dk

5. Nationalmuseets kirkekonsulenter

Nationalmuseets kirkekonsulenter rådgiver om de antikvariske og kulturhistoriske værdier i kirker og deres inventar.

Nationalmuseet inddrages blandt andet i sager om:

  • kirkebygninger, der er over 100 år gamle eller undergivet særligt tilsyn
  • historiske bygningsdele og materialer
  • kalkede overflader, kalkmalerier og anden vægudsmykning
  • historisk inventar og kunstnerisk udsmykning
  • konservering og restaurering
  • arkæologiske forhold i kirker og på kirkegårde.

Nationalmuseets udtalelse indgår i grundlaget for stiftsøvrighedens afgørelse. 

Nationalmuseet træffer ikke afgørelse og overtager ikke ansvaret for projektet.

5.1 Besigtigelsesrapporter 

Hvis et projekt berører historiske overflader, kalkmalerier, inventar eller andre kulturhistoriske værdier, kan menighedsrådet eller dets rådgiver have behov for en besigtigelsesrapport fra Nationalmuseet.

En besigtigelsesrapport kan blandt andet beskrive:

  • genstandens eller overfladens tilstand
  • behovet for yderligere undersøgelser
  • anbefalede metoder og materialer
  • rammerne for en kommende konservering eller restaurering.

Rapporten danner grundlag for udarbejdelsen af projektet. Den er ikke en godkendelse af det færdige projekt.

Det er vigtigt at skelne mellem:

  • Nationalmuseets besigtigelsesrapport, som bruges ved udarbejdelsen af projektet
  • Nationalmuseets udtalelse, som stiftsøvrigheden indhenter under behandlingen af ansøgningen.

Selv om der foreligger en besigtigelsesrapport, skal stiftsøvrigheden fortsat inddrage Nationalmuseet, når det følger af reglerne eller er relevant for afgørelsen.

Forud for indvendig kalkning skal menighedsrådet eller rådgiveren ved nationalmuseets kalkningstjeneste rekvirere en besigtigelsesrapport om kirkens indvendige kalkede overflader.

5.2 Betaling for Nationalmuseets bistand

Nationalmuseets udtalelser til brug for stiftsøvrighedens behandling af en sag er som udgangspunkt uden udgift for menighedsrådet.

Visse undersøgelser og særskilte rådgivningsydelser kan være betalingsbelagte. Det kan blandt andet gælde arkæologiske undersøgelser og bistand fra Kalkningstjenesten.

Menighedsrådet bør afklare pris og vilkår med Nationalmuseet, inden en betalingsbelagt opgave bestilles.

5.3 Kontakt Nationalmuseets kirkekonsulenter

Nationalmuseet
Frederiksholms Kanal 12
1220 København K
Att.: Kirkekonsulenterne

Telefon: 41 20 61 21

E-mail: kirkekonsulenter@natmus.dk
 

6. Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst

Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst rådgiver om kunstneriske og æstetiske forhold i kirker og på kirkegårde.

Udvalget kan blandt andet udtale sig om:

  • ny kunstnerisk udsmykning
  • alterbilleder og andre faste kunstværker
  • liturgisk inventar
  • farvesætning af kirkerum
  • samspillet mellem udsmykning, inventar og arkitektur
  • kunstnerisk udformning af anlæg og udsmykning på kirkegården.

Det afhænger af projektets indhold, om stiftsøvrigheden inddrager Akademiraadet. Udvalget skal derfor ikke nødvendigvis høres i enhver sag om inventar eller udsmykning.

Akademiraadet kan også bistå menighedsrådet tidligt i processen, eksempelvis med at afklare den kunstneriske opgave eller finde frem til relevante kunstnere.

Menighedsrådet træffer selv beslutning om køb af løse kunstgenstande. Rådet kan også i disse sager søge råd hos Akademiraadet, selv om anskaffelsen ikke kræver stiftsøvrighedens godkendelse.

6.1 Kontakt Akademiraadet

Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst
Kongens Nytorv 1, 2. sal tv. i porten
1050 København K

tlf. 33 74 49 10 kl. 9-15
mail: info@akademiraadet.dk

7. Bygningskonsulenten for tjenesteboliger mv.

Bygningskonsulenten rådgiver om præsteembedernes bygninger, herunder tjenesteboliger og landbrugsbygninger.

Konsulenten kan blandt andet udtale sig om:

  • opførelse af nye bygninger
  • ombygning, istandsættelse og nedrivning
  • køb og salg af bygninger eller byggegrunde
  • leje af bygninger
  • bygningernes arkitektoniske, funktionelle og byggetekniske forhold
  • projektets økonomiske overslag.

Menighedsrådet og provstiudvalget kan kontakte bygningskonsulenten for at få råd og vejledning. Konsulenten kan også afgive en udtalelse, som indgår i grundlaget for provstiudvalgets eller stiftsøvrighedens afgørelse.

Bygningskonsulenten er ikke det samme som menighedsrådets bygningskyndige ved det årlige syn. Det er to forskellige funktioner.

7.1 Kontakt bygningskonsulenterne

Der er ansat en bygningskonsulent i hvert af landets 10 stifter.

7.2 Københavns Stift

Arkitekt MAA Gunilla Rønnov

Rønnow Arkitekter A/S

Ny Kongensgade 9, 2. sal
1472 København K

Telefon: 59 44 32 00

E-mail: gr@ra.dk

7.3 Helsingør Stift

Arkitekt MAA Leo Villadsen

Svenskevej 1
2800 Kongens Lyngby

Telefon: 20 13 35 19
E-mail: lev@bornebusch.dk

7.4 Roskilde Stift

Arkitekt MAA Michael Madsen

Algade 52-54
4500 Nykøbing Sjælland

Telefon: 59 93 19 00
E-mail: mm@arkma.dk

7.5 Lolland-Falster Stift

Arkitekt MAA Dan Betak

Pilevej 8
4295 Stenlille

Telefon: 22 88 91 35
E-mail: dlb@dlbetak.com

7.6 Fyens Stift

Provstiets bygningssagkyndige varetager funktionen. Kontakt det provsti for nærmere oplysninger.

7.7 Aalborg Stift

Arkitekt MAA Preben Rottbøll

Kong Christians Allé 24
9000 Aalborg

Telefon: 40 85 77 26
E-mail: preben@rottboll.dk

7.8 Viborg Stift 

7.9 Aarhus Stift 

Arkitekt MAA Mia Rahbek Andersen

Allégade 45
8700 Horsens

Telefon: 75 62 64 55
E-mail: mra@linjen.dk

7.10 Haderslev og Ribe Stifter 

Arkitekt MAA Kristian Kipp

Hjortebjergvej 14
5230 Odense M

Telefon: 28 77 60 27
E-mail: kristian_kipp@hotmail.com

8. Kirkegårdskonsulenten

Kirkegårdskonsulenten rådgiver om kirkegårde, kirkegårdens bygninger og kirkegårdens samspil med omgivelserne.

Kirkegårdsonsulenten kan blandt andet udtale sig om:

  • anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde
  • ændring og regulering af kirkegårdens indretning
  • bevarings- og udviklingsplaner
  • beplantning og fjernelse af træer
  • tilgængelighed og arbejdsmiljø
  • driftsforhold
  • bygninger på kirkegården
  • parkeringspladser til brug for kirken eller kirkegården
  • kirkegårdens kulturhistoriske og landskabelige værdier
  • kirkegårdens samspil med kirken og omgivelserne.

Kirkegårdskonsulenten rådgiver ikke generelt om plan- og landzonelovgivning. 

Hvis et projekt kan kræve lokalplandispensation, landzonetilladelse eller en anden kommunal tilladelse, skal menighedsrådet eller dets rådgiver kontakte kommunen.

8.1 Vejledende udtalelse før menighedsrådets beslutning

På en kirkegård, der ikke er kategoriseret som umistelig, kan menighedsrådet selv træffe beslutning om en række arbejder. 

I visse sager skal rådet dog først indhente en vejledende udtalelse fra kirkegårdskonsulenten.

Det gælder blandt andet ved:

  • anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde
  • anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af parkeringspladser til brug for kirken eller kirkegården
  • opførelse og nedrivning af bygninger på kirkegården
  • udvidelse og udvendig ombygning af bygninger på kirkegården.

Udtalelsen skal foreligge, inden menighedsrådet træffer sin beslutning. Den er vejledende, men menighedsrådet skal forholde sig sagligt til konsulentens anbefalinger.

Hvis menighedsrådet vælger en anden løsning end den, kirkegårdskonsulenten anbefaler, bør rådets faglige og saglige begrundelse fremgå af beslutningsprotokollen.

8.2 Umistelige kirkegårde

Kirkegårdskonsulenten har en særlig rolle ved kategoriseringen af umistelige kirkegårde.

Konsulenten udpeger de kirkegårde, som efter konsulentens vurdering bør kategoriseres som umistelige, og sender en udtalelse til stiftsøvrigheden. Kategoriseringen foretages efter den særlige proces, der er fastsat i reglerne.

På en umistelig kirkegård skal en række arbejder fortsat godkendes af stiftsøvrigheden. Kirkegårdskonsulentens udtalelse indgår i stiftsøvrighedens behandling af sagen.

Reglerne om kompetencen på umistelige og ikke-umistelige kirkegårde er beskrevet nærmere i kapitlet om kirkegården.

8.3 Kontakt kirkegårdskonsulenten

Der er ansat en kirkegårdskonsulent i hvert af landets 10 stifter.

8.4 Københavns Stift

Landskabsarkitekt MAA Susanne Wagner

Olfert Fischers Gade 6, 4.
1311 København K

Telefon: 40 58 44 70
E-mail: kontakt@arkitektwagner.com

8.5 Helsingør Stift

Landskabsarkitekt MAA Susanne Wagner

Olfert Fischers Gade 6
1311 København K
Telefon: 40 58 44 60

E-mail: kontakt@arkitektwagner.com

8.6 Roskilde Stift

Landskabsarkitekt MDL Karin N. Corfitzen

Tranevej 16, 2. sal
2400 København NV

Telefon: 29 73 16 40
E-mail: knc@opland.eu

8.7 Lolland-Falsters Stift

Landskabsarkitekt Friedemann Rüter

Vestermark 4
4862 Guldborg
Telefon: 26 23 38 70

E-mail: kirkegaardskonsulent@gaardrum.dk

8.8 Fyens Stift

Landskabsarkitekt Benedikte Piil

Parkvej 5
4990 Sakskøbing

Telefon: 40 42 72 51
E-mail: b@piil.net

8.9 Aalborg Stift

Arkitekt MAA Thea Tanggaard
 

tlf. 40 73 82 71
mail:  thea@tajnarkitekter.dk

8.10 Viborg Stift

Landskabsarkitekt MAA Mogens Dueholm

Skaarup Landskab
Graven 3
8000 Aarhus C

Telefon: 40 32 88 81
E-mail: mdu@skaaruplandskab.dk

8.11 Aarhus Stift

Landskabsarkitekt MAA Anne-Marie Møller

Møller & Fauerskov Landskabsarkitekter
Bævervej 22
8270 Højbjerg

Telefon: 22 25 86 65
E-mail: am@mflandskab.dk

8.12 Haderslev Stift

Landskabsarkitekt MAA Anne Vium Skaarup

Ørvad 11
8220 Brabrand

Telefon: 23 43 46 42
E-mail: avs@skaaruplandskab.dk

8.13 Ribe Stift

Landskabsarkitekt MAA Mette Fauerskov

Møller & Fauerskov Landskabsarkitekter
Bævervej 22
8270 Højbjerg

Telefon: 22 25 86 67
E-mail: mf@mflandskab.dk

9. Klokkekonsulenten

Klokkekonsulenten rådgiver om:

  • kirkeklokker og klokkespil
  • klokkers ophæng og klokkestole
  • automatiske ringeanlæg
  • fritstående klokketårne og klokkestabler
  • anskaffelse, ændring og reparation af klokker og tilhørende anlæg.

Klokkekonsulenten kan inddrages tidligt, når menighedsrådet overvejer et arbejde. Konsulenten kan også afgive en udtalelse til brug for stiftsøvrighedens afgørelse.

Når arbejdet er færdigt, skal klokkekonsulenten gennemgå det og afgive en erklæring om, hvorvidt arbejdet er udført i overensstemmelse med det godkendte projekt og de almindelige betingelser - dette kaldes en godkendelsesforretning.

Menighedsrådet bør følge vilkårene i stiftsøvrighedens godkendelse og aftalen med leverandøren. 

Sidste rate bør først betales, når den krævede godkendelseserklæring foreligger, og eventuelle fejl eller mangler er afklaret.

9.1 Kontakt klokkekonsulent, organist Per Rasmus Møller

Organist, klokkenist Per Rasmus Møller

Nørregade 4
8550  Ryomgård
 

tlf. 86 39 40 48    
mobil 23 80 44 28
mail: prm@km.dk  

10. Orgelkonsulenten

Orgelkonsulenterne rådgiver om orgler og om forhold, der har betydning for musikudøvelsen i kirken.

Det kan blandt andet være sager om:

  • anskaffelse eller salg af orgler
  • hovedreparation
  • ombygning og ændring af disposition
  • restaurering og istandsættelse
  • rensning
  • orglets placering og samspil med kirkerummet
  • akustiske og musikalske forhold.

Orgelkonsulenten kan inddrages tidligt i projektet og afgiver udtalelser til brug for stiftsøvrighedens afgørelse.

Når et orgelarbejde er færdigt, skal orgelkonsulenten deltage i en godkendelsesforretning. 

Menighedsrådet bør følge vilkårene i stiftsøvrighedens godkendelse og aftalen med orgelbyggeren.

10.1 Kontakt orgelkonsulenterne

Orgelkonsulent for Stifter ØST for Storebælt er:

Domorganist Kristian Olesen
Stationsvej 1a
4320  Lejre

tlf. 46 37 33 09 / 20 76 07 32
mail: krolesen@gmail.com

________________________________________________________________

Orgelkonsulent for Stifter VEST for Storebælt er:

Organist Torben Krebs
Filosofgangen 12
5000  Odense C

tlf. 66 14 45 54 / 53 65 57 79

11. Præstegårdskonsulent for landbrug

Præstegårdskonsulenten rådgiver om præsteembedernes landbrugs- og skovarealer og om de retlige og økonomiske forhold, der knytter sig til driften.

Konsulenten kan blandt andet rådgive om:

  • forpagtningsaftaler
  • køb, salg og leje af landbrugsarealer
  • servitutter og andre rettigheder over ejendommen
  • vurdering og drift af præstegårdsbrug
  • dispositioner over landbrugsbygninger
  • natur-, klima- og miljøprojekter på præsteembedets jorder.

Menighedsrådet kan kontakte konsulenten for råd og vejledning. 

Konsulenten kan også afgive en udtalelse til brug for provstiudvalgets eller stiftsøvrighedens behandling af en sag.

Ved byggesager om selve præstegården vil bygningskonsulenten normalt være den relevante konsulent. Præstegårdskonsulenten for landbrug er relevant, når sagen vedrører landbrugsdriften, jorden eller landbrugsbygningerne.

11.1 Kontakt præstegårdskonsulenterne (landbrugsrådgivning)

København Stift:

Bornholms Landbrug
Kannikegaard
Rønnevej 1
3720  Aakirkeby

 tlf. 56 90 78 00
 mail: bl@bornholmslandbrug.dk

 Kontaktperson:
 Torben Videbæk, Planterådgiver
 tlf. 56 90 78 12
 mobil 29 21 52 64
 mail: tv@bornholmslandbrug.dk

 Telefontid - hverdag kl. 8 - 12.
________________________________________________________________

Roskilde Stift, Helsingør Stift, Lolland-Falster Stift:

VKST
Fulbyvej 15 
4180  Sorø 

Kontaktperson:
Ejendoms-/økonomirådgiver Karl-Åge Hornshøj Poulsen
tlf. 57 86 51 60
mobil  21 18 59 81
mail: khp@vkst.dk 

________________________________________________________________

Fyens Stift, Aarhus Stift, Viborg Stift, Ribe Stift, Aalborg Stift, Haderslev Stift:

SEGES P/S
Agro Food Park 15 
8200 Aarhus N 

Kontaktperson:
Morten Haahr Jensen (juridisk specialkonsulent)

 tlf. 87 40 51 31 
mobil 30 92 17 39 
mail: mhj@seges.dk 

12. Varme-, energi- og klimakonsulenten

Varme-, energi- og klimakonsulenten rådgiver om:

  • nye varme-, ventilations- og befugtningsanlæg
  • ændring af eksisterende anlæg
  • kirkens energiforbrug
  • muligheder for energibesparelser
  • temperatur og luftfugtighed
  • indeklimaets betydning for historisk inventar og udsmykning
  • forebyggelse af skimmelsvamp og angreb af borebiller
  • prøveopvarmning og vurdering af et nyt varmeanlæg.

Konsulenten vurderer projektets varme- og klimatekniske forhold og kan også forholde sig til anlæggets drift og økonomi.

Konsulenten projekterer ikke varmeanlægget. Menighedsrådets rådgiver har ansvaret for beregninger, dimensionering, materialevalg og tekniske løsninger.

Konsulentens udtalelse indgår i stiftsøvrighedens behandling, når projektet kræver godkendelse.

12.1 Kontakt varme-, energi- og klimakonsulent Poul Klenz Larsen

13. Hvem betaler for konsulenternes ydelser?

13.1 Den statslige konsulentordning

Når stiftsøvrigheden indhenter en udtalelse fra den kongelige bygningsinspektør, Nationalmuseet eller Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst som led i behandlingen af en sag, er udtalelsen som udgangspunkt uden udgift for menighedsrådet.

Deltagelse i en konsulentrunde er som udgangspunkt også uden udgift for menighedsrådet.

Nationalmuseet kan dog opkræve betaling for visse særskilte undersøgelser og rådgivningsydelser. Menighedsrådet skal derfor afklare betalingsvilkårene, inden en sådan ydelse bestilles.

13.2 Folkekirkens specialkonsulenter

Når menighedsrådet selv bestiller råd og vejledning hos en af folkekirkens specialkonsulenter, betaler kirkekassen konsulentens honorar og eventuelle rejseudgifter.

Når provstiudvalget eller stiftsøvrigheden indhenter en erklæring fra en specialkonsulent som led i behandlingen af en sag, afholdes udgiften som udgangspunkt også af kirkekassen.

Der gælder forskellige satser for:

  • rådgivning, som menighedsrådet selv bestiller
  • erklæringer, som provstiudvalget eller stiftsøvrigheden indhenter.

Satserne reguleres årligt. De aktuelle satser og vejledningen om udbetaling skal derfor fremgå af et særskilt, løbende opdateret dokument på FIN.

Menighedsrådet skal anvende den sats og den afregningsmåde, der gælder på tidspunktet for konsulentens arbejde.

Honoraret udbetales som løn og ikke mod en almindelig faktura med moms. Der kan desuden være udgifter til feriegodtgørelse, transport, time- og dagpenge. Menighedsrådet bør følge den aktuelle vejledning om udbetaling gennem FLØS og indberetning til Skattestyrelsen.

14. Anden rådgivning om kirkelig kunst

Selskabet for Kirkelig Kunst er ikke en del af den statslige konsulentordning eller folkekirkens specialkonsulentordning.

Menighedsrådet kan søge råd hos selskabet om blandt andet:

  • kirketekstiler
  • mindre inventardele
  • løst udstyr
  • løse kunstgenstande
  • vedligeholdelse og istandsættelse.

Menighedsrådet skal være opmærksomt på, at rådgivning fra Selskabet for Kirkelig Kunst ikke erstatter en udtalelse fra Nationalmuseet eller Akademiraadet og heller ikke erstatter stiftsøvrighedens godkendelse, når en sådan er nødvendig.

Inden et besøg eller en opgave bestilles, bør menighedsrådet afklare, om der skal betales rejseudgifter eller andre omkostninger.

Vil du vide mere?
Indhold
  1. Konsulenternes rolle
    1. Konsulenterne er ikke menighedsrådets projekterende rådgiver
      1. To konsulentordninger
        1. Den statslige konsulentordning
        2. Folkekirkens specialkonsulentordning
      2. Den kongelige bygningsinspektør
        1. Kontakt de kgl. bygningsinspektører
        2. Inspektorat 1 – København, Helsingør og Lolland-Falsters Stifter
        3. Inspektorat 2 – Aalborg, Aarhus og Viborg Stifter 
        4. Inspektorat 3 – Ribe og Haderslev Stifter 
        5. Inspektorat 4 – Fyens og Roskilde Stifter
      3. Nationalmuseets kirkekonsulenter
        1. Besigtigelsesrapporter 
        2. Betaling for Nationalmuseets bistand
        3. Kontakt Nationalmuseets kirkekonsulenter
      4. Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst
        1. Kontakt Akademiraadet
      5. Bygningskonsulenten for tjenesteboliger mv.
        1. Kontakt bygningskonsulenterne
        2. Københavns Stift
        3. Helsingør Stift
        4. Roskilde Stift
        5. Lolland-Falster Stift
        6. Fyens Stift
        7. Aalborg Stift
        8. Viborg Stift 
        9. Aarhus Stift 
        10. Haderslev og Ribe Stifter 
      6. Kirkegårdskonsulenten
        1. Vejledende udtalelse før menighedsrådets beslutning
        2. Umistelige kirkegårde
        3. Kontakt kirkegårdskonsulenten
        4. Københavns Stift
        5. Helsingør Stift
        6. Roskilde Stift
        7. Lolland-Falsters Stift
        8. Fyens Stift
        9. Aalborg Stift
        10. Viborg Stift
        11. Aarhus Stift
        12. Haderslev Stift
        13. Ribe Stift
      7. Klokkekonsulenten
        1. Kontakt klokkekonsulent, organist Per Rasmus Møller
      8. Orgelkonsulenten
        1. Kontakt orgelkonsulenterne
      9. Præstegårdskonsulent for landbrug
        1. Kontakt præstegårdskonsulenterne (landbrugsrådgivning)
      10. Varme-, energi- og klimakonsulenten
        1. Kontakt varme-, energi- og klimakonsulent Poul Klenz Larsen
      11. Hvem betaler for konsulenternes ydelser?
        1. Den statslige konsulentordning
        2. Folkekirkens specialkonsulenter
      12. Anden rådgivning om kirkelig kunst