Lovgivning og menighedsrådets ansvar

Folkekirkens kirkebygninger er undtaget fra bygningsfredningslovens regler om fredning, så længe de er omfattet af den kirkelige lovgivning. Det betyder ikke, at kirkebygningerne er uden beskyttelse.

Beskyttelsen varetages gennem lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og den tilhørende bekendtgørelse. Reglerne fastlægger blandt andet, hvem der skal godkende ændringer og istandsættelse, og hvornår faglige konsulenter skal inddrages.

Reglerne skal sikre:

• gode rammer om gudstjenester, kirkelige handlinger og andre kirkelige aktiviteter
• tilstrækkelig begravelsesplads og værdige, velholdte kirkegårde
• at kirkernes og kirkegårdenes kulturværdier ikke forringes.

Hensynet til brug og bevaring skal indgå i beslutninger om kirken og kirkegården. Det gælder også, når menighedsrådet selv har kompetence til at træffe beslutningen.

Det er menighedsrådet, der er bestyrelse for kirkerne og kirkegårdene, og derfor ansvarlige for at de generelt fremstår i velholdt stand herunder løbende vedligehold og tilsyn.

I det daglige er det menighedsrådet, der har ansvaret for opsynet med kirken og det daglige vedligehold. 

Det der kan karakteriseres som dagligt vedligehold kan menighedsrådet selv træffe beslutning om, men der er andre områder hvor menighedsrådets ønsker og planer skal godkendes af enten provstiudvalget eller stiftsøvrigheden.

Menighedsrådet har også initiativretten til større ombygninger, renoveringer og omlægning af kirkegården. 

Menighedsrådet kan selv træffe beslutning om en række arbejder. Andre arbejder kræver godkendelse.

Det afhænger blandt andet af:

• om arbejdet vedrører kirkebygningen, inventaret, kirkegården eller andre bygninger
• hvilken type arbejde der skal udføres
• kirkebygningens eller inventarets alder
• om kirkegården er kategoriseret som umistelig
• om der gælder særlige tilsynsregler.

Menighedsrådets egen kompetence omfatter derfor mere end almindelig vedligeholdelse. På kirkegårde, der ikke er kategoriseret som umistelige, kan rådet eksempelvis selv træffe beslutning om flere typer ændringer og anlægsarbejder.

Hvis man er i tvivl, om hvad der er almindeligt/dagligt vedligehold, kan man altid kontakte sit lokale stift for råd og vejledning.

Det er arbejdets indhold og omfang, der er afgørende for, om det kræver godkendelse. Det er ikke tilstrækkeligt, at arbejdet i et tilbud eller en projektbeskrivelse kaldes »vedligeholdelse«.

Ved vurderingen skal der blandt andet ses på, om arbejdet:

• ændrer materialer, farver eller udformning
• indebærer indgreb i murværk eller konstruktioner
• berører historiske overflader, inventar eller udsmykning
• ændrer kirkegårdens indretning eller karakter.

Istandsættelse af kirkebygninger, der er over 100 år gamle, skal godkendes af stiftsøvrigheden. Det samme gælder kirkebygninger, der er undergivet særligt tilsyn.

Udvidelse, ombygning og ændring af kirkebygningen skal godkendes af stiftsøvrigheden, uanset kirkens alder.

Der gælder særskilte regler for inventar og installationer. Her kan det være inventarets alder eller type – og ikke kirkens alder – der afgør, om arbejdet kræver godkendelse.

Kontakt stiftet, hvis der er tvivl om, hvordan arbejdet skal vurderes.

Selv om menighedsrådet selv kan træffe beslutningen, kan der være krav om at indhente en faglig udtalelse. Der kan også være behov for rådgivning fra eksempelvis en arkitekt, kirkegårdskonsulenten eller Nationalmuseet.

Rådgivning bør indhentes tidligt, så projektet kan tilrettelægges på et fagligt oplyst grundlag.

Menighedsrådet skal desuden sikre, at finansieringen er på plads, og at nødvendige tilladelser efter anden lovgivning foreligger. Det kan eksempelvis være en kommunal byggetilladelse, en landzonetilladelse eller dispensation fra en fredning.

En kirkelig godkendelse erstatter ikke andre nødvendige myndighedstilladelser.