Menighedsrådet skal sikre sig, at der er budgetmæssig dækning til projekterne. Planlægning af finansieringen foregår i dialog med provstiudvalget, gerne så tidligt i processen som muligt.
Der er forskellige måder, menighedsrådet kan finansiere et renoverings-, bygge- og anlægsprojekt.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Midler til bygge- og anlægsprojekter kan opspares over en årrække, dels ved egen opsparing i menighedsrådene og dels ved tilførsel af anlægsmidler.
Budgetproceduren kan veksle i de enkelte provstier, men fælles er, at menighedsrådet kan søge provstiet om anlægsmidler, som provstiet derefter prioriterer på de årlige budgetsamråd. Tildelingen af anlægsmidlerne ske ikke nødvendigvis i den indkomne rækkefølge, men prioriteres efter økonomi, behov og nødvendighed.
Provstiet vurderer ud fra sin økonomi, hvorvidt der skal udskrives anlæg over ligningen eller optages lån i stiftet. Låneprofilen i de enkelte provstier afgør, hvor mange lån der er plads til ad gangen.
Et provsti kan herudover have den politik, at provstiet ønsker at holde sig gældfri, så der opstår større råderum til mere direkte forkyndelsesprojekter, fx:
I provstierne findes desuden en budgetreserve til uopsættelige og uforudsigelige udgifter, som menighedsrådet kan ansøge om, hvis rådet ikke selv har tilstrækkelige midler. Denne budgetreserve kaldes ofte for 5 procents-midler.
Menighedsrådet kan søge stiftsrådet om lån i stiftsmidlerne til finansiering af større arbejder og anskaffelser. Ansøgning skal sendes via provstiet, da provstiet skal tilpasse lånet i provstiets økonomi. Stiftsmidlerne er kapitaler, som tilhører de enkelte kirker og præsteembeder, men som forvaltes af stiftets stiftsråd.
Stiftsrådet fastsætter reglerne for lån af stiftsmidlerne og tager stilling til låneansøgninger fra menighedsrådene. Lånepolitikken kan ses på stiftets hjemmeside.
Hvert år fastsætter regeringen på finansloven, midler til statstilskud, herunder til kirkeistandsættelsesordningen, Der afsættes mindst 14 mio. kr. årligt til formålet.
Ordningen yder udelukkende statsstøtte til restaureringsopgaver af kirker og gravminder, der ud fra en antikvarisk synsvinkel anses som en særlig værdifuld del af den danske kulturarv. Det er ikke et krav, at kirken eller inventaret er over 100 år.
Menighedsrådet kan søge om tilskud til mere omfattende istandsættelser eller restaurering af:
De projekter der søges om midler til, skal være godkendt af de kirkelige myndigheder (provstiudvalg og stiftsøvrigheden), men må ikke være igangsat.
Der er ansøgningsfrist hvert år den 1. marts. Link til ansøgningsskema mv. er nederst i dette kapitel.
For at komme i betragtning til et tilskud, skal istandsættelsesprojektet opfylde en række krav, som er at:
Der ydes støtte til restaurering af kirker og af kirkers historiske inventar samt særligt bevaringsværdige gravminder.
Enestående National Betydning (ENB)
Kirkebygningen eller dele af inventaret repræsenterer et enestående og umisteligt eksempel på den fælles danske kulturarv.
Under denne gruppe må især regnes kirker, hvor helheden af bygningen, inventaret og eventuelt andet udstyr (som kalkmalerier og gravminder), hæver stedet op over det sædvanlige.
Det kan dog også være kirker, hvor et enkelt element er så vigtigt for den danske kultur og selvopfattelse, at hele stedet på denne baggrund må karakteriseres som ENB.
Til gruppen hører også kirker, hvori der enten i helheden eller i enkelte dele er bevaret træk af grundlæggende national og videnskabelig betydning.
Enestående Lokal Betydning (ELB)
Kirkebygningen står som et fikspunkt i lokalområdets kulturhistorie og indeholder udsagn om menneskelig skaben og kunstnerisk formgivning af væsentlig betydning for forståelsen af netop dette områdes eller regions særpræg.
Der må herunder også tages hensyn til kirkens repræsentative karakter og til, hvordan bygningen fremtræder i forhold til sine omgivelser. For kirkens enkeltelementer gælder de samme forhold som ovenfor, blot på det lokale/regionale plan
Det er muligt at testamentere et beløb til kirken. Ofte vil testamentet beskrive, hvad beløbet skal bruges til. Der kan fx være, at beløbet skal bruges til udsmykning af kirken.
Afdødes ønsker til anvendelse af arven skal følges. Hvis det ikke er muligt at anvende beløbet i overensstemmelse med ønsket, kan menighedsrådet takke nej til arven. Menighedsrådet kan ikke påtage sig retlige forpligtelser i forbindelse med modtagelse af arv.
Menighedsrådet kan anmode stiftet om at ansøge SKAT om fritagelse af boafgift, hvilket sker under forudsætning af, at stiftet derefter er ansvarlig for at kontroller, at arven bliver anvendt i overensstemmelse med afdødes ønske.
Når menighedsrådet ønsker udbetaling af en arv, som stiftet påser, bliver anvendt i overensstemmelse med testamentet, skal menighedsrådet via provstiet sende en ansøgning til stiftsøvrigheden om udbetaling af pengene samt til hvilket formål pengene søges udbetalt.
Vil du vide mere:
Udarbejdet af
Stifterne i Danmark i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd og med bidrag fra Nationalmuseet.
Opdateret
31. juli 2023