Bygninger og arealer udenfor kirkegården

I dette kapitel kan man læse om, hvad menighedsrådet skal være opmærksom på ved køb og salg af fast ejendom og ved leje og forpagtning samt ved tinglysning.

1. Køb af fast ejendom til kirken

Hvis menighedsrådet har behov for at købe fast ejendom til fx kirkegårdsudvidelse, materialeplads, ejendom til graverfaciliteter mv., skal menighedsrådet være opmærksom på, at en gennemførelse af købet er afhængig af provstiudvalgets godkendelse.

I den indledende fase skal menighedsrådet søge om principtilladelse til køb af areal eller ejendom til brug for kirke eller kirkegård. Det giver provstiudvalget mulighed for at indpasse udgiften i provstiets økonomi.

En eventuel købsaftale skal gøres betinget af provstiudvalgets godkendelse.

Når menighedsrådet har fundet det ønskede areal/ejendom, skal provstiudvalget ansøges om en godkendelse af både finansieringsforslaget og den konkrete købsaftale.

Provstiudvalget kan i deres behandling af ansøgningen vælge at inddrage konsulenter eller stiftsadministrationen med henblik på en vurdering af købspris, købsbetingelser, arealets egnethed til formålet eller andre forhold.

Når provstiudvalget har truffet afgørelse, sendes eventuel låneansøgning videre til stiftsadministrationen.

Hvis købet medfører en udvidelse af kirkegården, skal stiftsøvrigheden træffe afgørelse vedrørende indretning og indhegning.

Købsfasen

Menighedsrådets formand samt det underskriftsberettigede medlem af rådet underskriver de dokumenter, der udarbejdes til gennemførelse af handlen.

Køber er "XX kirke ved XX sogns menighedsråd", hvilket kan ses i den detaljerede fremgangsmåde for tinglysning.

Lån i stiftsmidlerne

Menighedsrådet anmoder om udbetaling af og afvikler eventuelt lån i stiftsmidlerne efter stiftsøvrighedens udlånspolitik fastsat af det lokale stiftsråd.

2. Køb af tjenestebolig til præst

Indledningsvis skal menighedsrådet ansøge provstiudvalget om principgodkendelse til at købe en fast ejendom til brug for præsteembede til indretning af tjenestebolig for præst således, at provstiudvalget har mulighed for at indpasse udgiften i provstiets økonomi.

Såfremt tjenesteboligen skal bebos af en allerede ansat præst, skal præsten tillige have mulighed for at udtale sig om købet.

Når menighedsrådet har fundet den ønskede ejendom, skal købsaftalen gøres betinget af provstiudvalgets godkendelse. Herefter skal købsaftale og finansieringsforslag fremsendes til provstiudvalgets godkendelse. 

Provstiudvalget kan i deres behandling af ansøgningen vælge at inddrage konsulenter eller stiftsadministrationen med henblik på en vurdering af købspris, købsbetingelser, bygningens egnethed til formålet eller andre forhold.

Når provstiudvalget har truffet afgørelse, sendes eventuel låneansøgning videre til stiftsadministrationen.

Hvis menighedsrådet ønsker at købe en fredet bygning, er den godkendende myndighed stiftsøvrigheden.

Købsfasen

Menighedsrådets formand samt dets underskriftsberettigede medlem underskriver de dokumenter, der udarbejdes til gennemførelse af handlen. 

I flersognspastorat underskrives dokumenterne af de nævnte repræsentanter i hvert menighedsråd.

Køber er "XX præsteembede ved XX sogns menighedsråd" (alle pastoratets menighedsråd anføres), hvilket kan ses i den detaljerede fremgangsmåde for tinglysning.

Lån i stiftsmidlerne

Menighedsrådet anmoder om udbetaling af og afvikler eventuelt lån i stiftsmidlerne efter stiftsøvrighedens udlånspolitik fastsat af det lokale stiftsråd.

3. Salg af kirkens faste ejendom 

Menighedsrådet skal ansøge provstiudvalget om principiel godkendelse til at sælge fast ejendom, der tilhører kirken.

Hvis der er tale om kirkegårdsareal eller en bygning kirkegårdsarealet skal stiftsøvrigheden søges om principiel godkendelse via provstiudvalget. Det vil herefter være provstiudvalget eller stiftsøvrigheden, som træffer afgørelse om godkendelse af salget.

Salgsfasen

Menighedsrådet skal indhente vurdering af ejendommen fra to uafhængige ejendomsmæglere for at sikre, at der ved salget kan opnås et salgsprovenu, der er så højt som muligt. Herefter skal menighedsrådet indgå en skriftlig aftale med den valgte ejendomsmægler, som fastsætter de retningslinjer, der skal gælde for salget (formidlingsaftalen), herunder fastsætte et estimat for købsprisen (salgsprovenuet).

Menighedsrådet skal tillige sætte ejendommen til salg ved annoncering gennem den valgte ejendomsmægler. Provstiudvalget kan tillade, at annoncering undlades, når salget sker til et andet menighedsråd eller til en anden offentlig myndighed.

Endelig skal menighedsrådet indgå den endelig aftale om salget med køberen (købsaftalen).

Menighedsrådet skal være opmærksom på, at provstiudvalget skal godkende formidlingsaftalen, herunder estimatet for købsprisen samt købsaftalen.

Menighedsrådets formand samt dets underskriftsberettigede medlem underskriver de dokumenter, der udarbejdes til gennemførelse af handelen.

Sælger er ”XX kirke ved XX sogns menighedsråd”, hvilket kan ses i den detaljerede fremgangsmåde for tinglysning.

Efter salget

Et provenu fra salg af fast ejendom skal som udgangspunkt indbetales til stiftsadministrationen som kirke- og præsteembedskapital, der bestyres af stiftsrådet.

Provstiudvalget kan tillade at salgsprovenuet ikke indbetales til stiftet, hvis provenuet anvendes til en af følgende formål:

  • Køb af fast ejendom.
     
  • Særskilte anlægsarbejder vedrørende kirken/præsteembedet.
     
  • Afdrag på kirkekassens lån.

Følgende betingelser skal være opfyldt:

  • Den påtænkte anvendelse af salgsprovenuet skal være godkendt af provstiudvalget forud for gennemførelsen af det pågældende salg.

Provenuet skal hensættes til det godkendte anvendelsesformål. Såfremt provenuet efterfølgende alligevel ikke kan anvendes til det ønskede formål, skal provenuet straks indbetales til stiftsadministrationen.

For så vidt angår allerede hensatte kirke- og præsteembedskapitaler kan stiftsrådet godkende, at salgsprovenuet udbetales til kirkekasse til følgende formål:

  • Køb af fast ejendom.
     
  • Særskilte anlægsarbejder vedrørende kirken eller præsteembedet.
     
  • Afdrag på kirkekassens lån.

Menighedsrådet indsender eventuel ansøgning om udbetaling til stiftsrådet gennem provstiudvalget.

4. Salg af tjenestebolig

Hvis der bor en sognepræst i den tjenestebolig, som menighedsrådet påtænker at sælge, skal menighedsrådet indhente præstens skriftlige udtalelse om salget. En eventuel udtalelse skal vedlægges, når provstiudvalget ansøges om principiel godkendelse til at sælge en tjenestebolig.

Er tjenesteboligen fredet, videresender provstiet menighedsrådets ansøgning til stiftsøvrigheden.

Provstiudvalget/stiftsøvrigheden træffer afgørelse om salget. En afgørelse truffet af provstiudvalget kan påklages til stiftsøvrigheden af præsten eller menighedsrådet.

Salgsfasen

Menighedsrådet skal indhente vurdering af ejendommen fra to uafhængige ejendomsmæglere for at sikre, at der ved salget kan opnås et salgsprovenu, der er så højt som muligt. Herefter skal menighedsrådet indgå en skriftlig aftale med den valgte ejendomsmægler, som fastsætter de retningslinjer, der skal gælde for salget (formidlingsaftalen), herunder fastsætte et estimat for købsprisen (salgsprovenuet).

Menighedsrådet skal tillige sætte ejendommen til salg ved annoncering gennem den valgte ejendomsmægler. Provstiudvalget kan tillade, at annoncering undlades, når salget sker til et andet menighedsråd eller til en anden offentlig myndighed.

Endelig skal menighedsrådet indgå den endelig aftale om salget med køberen (købsaftalen).

Menighedsrådet skal være opmærksom på, at provstiudvalget skal godkende formidlingsaftalen, herunder estimatet for købsprisen samt købsaftalen.

Menighedsrådets formand samt dets underskriftsberettigede medlem underskriver de dokumenter, der udarbejdes til gennemførelse af handelen. I flersognspastorater underskriver de nævnte repræsentanter i hvert menighedsråd dokumenterne, da præsteembedets ejendomme bestyres af pastoratets menighedsråd i fællesskab. Pastoratet kan omfatte ét eller flere menighedsråd.

Sælger er derfor ”XX præsteembede ved XX sogns menighedsråd” (i flersogns-pastorater anføres alle pastoratets menighedsråd), hvilket kan ses i den detaljerede fremgangsmåde for tinglysning.

Efter salget

Et provenu fra salg af fast ejendom skal som udgangspunkt indbetales til stiftsadministrationen som kirke- og præsteembedskapital, der bestyres af stiftsrådet.

Provstiudvalget kan tillade at salgsprovenuet ikke indbetales til stiftet, hvis provenuet anvendes til en af følgende formål:

  • Køb af fast ejendom.
     
  • Særskilte anlægsarbejder vedrørende kirken/præsteembedet.
     
  • Afdrag på kirkekassens lån.

Følgende betingelser skal være opfyldt:

  • Den påtænkte anvendelse af salgsprovenuet skal være godkendt af provstiudvalget forud for gennemførelsen af pågældende salg.

Provenuet skal hensættes til det godkendte anvendelsesformål. Såfremt provenuet efterfølgende alligevel ikke kan anvendes til det ønskede formål, skal provenuet straks indbetales til stiftsadministrationen.

For så vidt angår allerede hensatte kirke- og præsteembedekapitaler kan stiftsrådet godkende, at salgsprovenuet udbetales til kirkekasse til følgende formål:

  • Køb af fast ejendom.
     
  • Særskilte anlægsarbejder vedrørende kirken eller præsteembedet.
     
  • Afdrag på kirkekassens lån.

Menighedsrådet indsender eventuel ansøgning om udbetaling til stiftsrådet gennem provstiudvalget.

5. Tinglysning

Menighedsrådene bestyrer kirkernes og præsteembedernes faste ejendomme, men ejer dem ikke, menighedsrådene kan derfor ikke være registreret som ejere i tingbogen. Da der ofte opstår problemer i forbindelse med tinglysning, er der lavet en trinvis vejledning som man kan benytte, link til vejledningen ligger nederst i dette afsnit. Menighedsrådet er velkomment til at ringe til stiftet hvis der er spørgsmål eller problemer med tinglysning af præstembedets ejendomme.

Rettelse af ejerforholdene (adkomsthaver)

Rette ejer af folkekirkens ejendomme på sogneniveau er:

  • Kirken for så vidt angår kirkebygning, kirkegård, bygning på kirkegården samt bygning uden for kirkegården til brug for kirke/kirkegård, fx sognegård, kirkekontor, mandskabs- og redskabsbygninger. Kirkens ejendomme bestyres af sognets menighedsråd.
     
  • Præsteembedet for så vidt angår præsteboliger og præstegårdsbrugsjord, fx landbrugsbygninger og -jord. Præsteembedets ejendomme bestyres af pastoratets menighedsråd. Et pastorat kan omfatte ét eller flere sogne. Præsteembedet svarer til pastoratet.
     
  • Ejerbetegnelsen på skøder og i tingbogen skal derfor være "xx kirke v/ xx sogns menighedsråd" eller "xx præsteembede v/ xx sogns menighedsråd" (i flersogns-pastorater anføres alle pastoratets menighedsråd).

Hvis præsteembedet eller kirken ikke fremgår som ejer i den elektroniske tingbog, skal det tilrettes i systemet, før eller i forbindelse med tinglysning af nye skøder eller servitutter. I modsat fald risikerer man at få skødet eller servitutten afvist fra tinglysning.

Er der tale om en almindelig navneændring, som enten skyldes en sogneændring ved en Kgl. Resolution eller en af biskoppen bestemt pastoratsændring, kan tilretningen i tingbogen ske ved at anmelde navneændring til Tinglysningsretten og vedlægge kopi af den Kgl. Resolution eller biskoppens afgørelse om pastoratsændringen.

Er menighedsrådet ikke i besiddelse af disse dokumenter, kan man kontakte stiftet, der kan være behjælpelig med at udfærdige en tro og love-erklæring om navneændringen. Denne erklæring uploades til tinglysningssystemet, hvorefter ændring af ejerbetegnelsen kan ske.

Bilag til tinglysningen

Menighedsrådet skal ved tinglysningen vedhæfte følgende bilag til anmeldelsen:

  • Beslutningsprotokol fra menighedsrådsmødet, hvor formanden og den tegningsberettigede blev valgt. Disse personer udgør de underskriftsberettigede.
     
  • Hvis tinglysningen drejer sig om præsteembedets faste ejendom, og der i præsteembedet (pastoratet) er flere menighedsråd, skal de tegningsberettigede fra samtlige menighedsråd fremgå af bilagene.
     
  • Dokumentation for, at provstiudvalget har godkendt salget (købesummen).

6. Leje og forpagtning af præsteembedets jorde (Præstegårdsbrug) 

Udleje/forpagtning
Menighedsrådet kan udleje præsteembedets bygninger. Provstiudvalget skal godkende lejeaftalen. Menighedsrådet bør indhente advokatbistand til udarbejdelse af lejeaftalen.

Menighedsrådet skal bortforpagte præsteembedets landbrugsjord. Provstiudvalget skal godkende forpagtningsaftalen. Menighedsrådet bør indhente rådgivning fra præstegårdskonsulenten.  

For udlån af sognegårde gælder der særlige regler, som menighedsrådet skal være opmærksom på.

Landsforeningen af Menighedsråd har udarbejdet et forslag til et beregningsskema med yderligere information, som menighedsrådet kan anvende som et udgangspunkt for beregningen af kostprisen på udlejning af sognelokaler.

Menighedsrådets formand samt dets underskriftsberettigede medlem af rådet underskriver de dokumenter, der udarbejdes i forbindelse med aftalen. I flersognspastorater underskrives dokumenterne af de nævnte repræsentanter i hvert menighedsråd.

Leje
Menighedsrådet kan leje bygninger til brug for kirken, kirkegården eller præsteembedet. Provstiudvalget skal godkende lejeaftalen. Menighedsrådet kan indhente advokatbistand til at gennemse lejeaftalen inden underskrift.

Menighedsrådets formand samt det underskriftsberettigede medlem af rådet underskriver de dokumenter, der udarbejdes til gennemførelse af aftalen. I flersognspastorater underskrives dokumenterne af de nævnte repræsentanter i hvert menighedsråd.

Indhold
  1. Køb af fast ejendom til kirken
    1. Køb af tjenestebolig til præst
      1. Salg af kirkens faste ejendom 
        1. Salg af tjenestebolig
          1. Tinglysning
            1. Leje og forpagtning af præsteembedets jorde (Præstegårdsbrug)