I dette kapitel kan man læse om, hvad menighedsrådet skal være opmærksom på ved køb og salg af fast ejendom og ved leje og forpagtning samt ved tinglysning ved salg eller køb.
I dette kapitel kan man læse om, hvad menighedsrådet skal være opmærksom på ved køb og salg af fast ejendom og ved leje og forpagtning samt ved tinglysning ved salg eller køb.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Hvis menighedsrådet har behov for at købe fast ejendom til fx kirkegårdsudvidelse, materialeplads, ejendom til graverfaciliteter mv., skal menighedsrådet være opmærksom på, at en gennemførelse af købet er afhængig af provstiudvalgets godkendelse.
I den indledende fase skal menighedsrådet søge om principtilladelse til køb af areal eller ejendom til brug for kirke eller kirkegård. Det giver provstiudvalget mulighed for at indpasse udgiften i provstiets økonomi.
En eventuel købsaftale skal gøres betinget af provstiudvalgets godkendelse.
Når menighedsrådet har fundet det ønskede areal/ejendom, skal provstiudvalget ansøges om en godkendelse af både finansieringsforslaget og den konkrete købsaftale.
Provstiudvalget kan i deres behandling af ansøgningen vælge at inddrage konsulenter eller stiftsadministrationen med henblik på en vurdering af købspris, købsbetingelser, arealets egnethed til formålet eller andre forhold.
Når provstiudvalget har truffet afgørelse, sendes eventuel låneansøgning videre til stiftsadministrationen.
Hvis købet medfører en udvidelse af kirkegården, skal stiftsøvrigheden træffe afgørelse vedrørende indretning og indhegning.
Menighedsrådets formand samt det underskriftsberettigede medlem af rådet underskriver de dokumenter, der udarbejdes til gennemførelse af handlen.
Køber er "XX kirke ved XX sogns menighedsråd", hvilket kan ses i den detaljerede fremgangsmåde for tinglysning.
Menighedsrådet anmoder om udbetaling af og afvikler eventuelt lån i stiftsmidlerne efter stiftsøvrighedens udlånspolitik fastsat af det lokale stiftsråd.
Indledningsvis skal menighedsrådet ansøge provstiudvalget om principgodkendelse til at købe en fast ejendom til brug for præsteembede til indretning af tjenestebolig for præst således, at provstiudvalget har mulighed for at indpasse udgiften i provstiets økonomi.
Såfremt tjenesteboligen skal bebos af en allerede ansat præst, skal præsten tillige have mulighed for at udtale sig om købet.
Når menighedsrådet har fundet den ønskede ejendom, skal købsaftalen gøres betinget af provstiudvalgets godkendelse. Herefter skal købsaftale og finansieringsforslag fremsendes til provstiudvalgets godkendelse.
Provstiudvalget kan i deres behandling af ansøgningen vælge at inddrage konsulenter eller stiftsadministrationen med henblik på en vurdering af købspris, købsbetingelser, bygningens egnethed til formålet eller andre forhold.
Når provstiudvalget har truffet afgørelse, sendes eventuel låneansøgning videre til stiftsadministrationen.
Hvis menighedsrådet ønsker at købe en fredet bygning, er den godkendende myndighed stiftsøvrigheden.
Købsfasen
Menighedsrådets formand samt dets underskriftsberettigede medlem underskriver de dokumenter, der udarbejdes til gennemførelse af handlen.
I flersognspastorat underskrives dokumenterne af de nævnte repræsentanter i hvert menighedsråd.
Køber er "XX præsteembede ved XX sogns menighedsråd" (alle pastoratets menighedsråd anføres), hvilket kan ses i den detaljerede fremgangsmåde for tinglysning.
Lån i stiftsmidlerne
Menighedsrådet anmoder om udbetaling af og afvikler eventuelt lån i stiftsmidlerne efter stiftsøvrighedens udlånspolitik fastsat af det lokale stiftsråd.
Menighedsrådet skal ansøge provstiudvalget om principiel godkendelse til at sælge fast ejendom, der tilhører kirken.
Hvis der er tale om kirkegårdsareal eller en bygning på kirkegårdsarealet skal stiftsøvrigheden søges om principiel godkendelse via provstiudvalget. Det vil herefter være provstiudvalget eller stiftsøvrigheden, som træffer afgørelse om godkendelse af salget.
Salgsfasen
Menighedsrådet skal indhente vurdering af ejendommen fra to uafhængige ejendomsmæglere for at sikre, at der ved salget kan opnås et salgsprovenu, der er så højt som muligt. Herefter skal menighedsrådet indgå en skriftlig aftale med den valgte ejendomsmægler, som fastsætter de retningslinjer, der skal gælde for salget (formidlingsaftalen), herunder fastsætte et estimat for købsprisen (salgsprovenuet).
Menighedsrådet skal tillige sætte ejendommen til salg ved annoncering gennem den valgte ejendomsmægler. Provstiudvalget kan tillade, at annoncering undlades, når salget sker til et andet menighedsråd eller til en anden offentlig myndighed.
Endelig skal menighedsrådet indgå den endelig aftale om salget med køberen (købsaftalen).
Menighedsrådet skal være opmærksom på, at provstiudvalget skal godkende formidlingsaftalen, herunder estimatet for købsprisen samt købsaftalen.
Menighedsrådets formand samt dets underskriftsberettigede medlem underskriver de dokumenter, der udarbejdes til gennemførelse af handelen.
Sælger er ”XX kirke ved XX sogns menighedsråd”, hvilket kan ses i den detaljerede fremgangsmåde for tinglysning.
Efter salget
Et provenu fra salg af fast ejendom skal som udgangspunkt indbetales til stiftsadministrationen som kirke- og præsteembedskapital, der bestyres af stiftsrådet.
Provstiudvalget kan tillade at salgsprovenuet ikke indbetales til stiftet, hvis provenuet anvendes til en af følgende formål:
Følgende betingelser skal være opfyldt:
Provenuet skal hensættes til det godkendte anvendelsesformål. Såfremt provenuet efterfølgende alligevel ikke kan anvendes til det ønskede formål, skal provenuet straks indbetales til stiftsadministrationen.
For så vidt angår allerede hensatte kirke- og præsteembedskapitaler kan stiftsrådet godkende, at salgsprovenuet udbetales til kirkekasse til følgende formål:
Menighedsrådet indsender eventuel ansøgning om udbetaling til stiftsrådet gennem provstiudvalget.
Hvis der bor en sognepræst i den tjenestebolig, som menighedsrådet påtænker at sælge, skal menighedsrådet indhente præstens skriftlige udtalelse om salget. En eventuel udtalelse skal vedlægges, når provstiudvalget ansøges om principiel godkendelse til at sælge en tjenestebolig.
Er tjenesteboligen fredet, videresender provstiet menighedsrådets ansøgning til stiftsøvrigheden.
Provstiudvalget/stiftsøvrigheden træffer afgørelse om salget. En afgørelse truffet af provstiudvalget kan påklages til stiftsøvrigheden af præsten eller menighedsrådet.
Menighedsrådet skal indhente vurdering af ejendommen fra to uafhængige ejendomsmæglere for at sikre, at der ved salget kan opnås et salgsprovenu, der er så højt som muligt. Herefter skal menighedsrådet indgå en skriftlig aftale med den valgte ejendomsmægler, som fastsætter de retningslinjer, der skal gælde for salget (formidlingsaftalen), herunder fastsætte et estimat for købsprisen (salgsprovenuet).
Menighedsrådet skal tillige sætte ejendommen til salg ved annoncering gennem den valgte ejendomsmægler. Provstiudvalget kan tillade, at annoncering undlades, når salget sker til et andet menighedsråd eller til en anden offentlig myndighed.
Endelig skal menighedsrådet indgå den endelig aftale om salget med køberen (købsaftalen).
Menighedsrådet skal være opmærksom på, at provstiudvalget skal godkende formidlingsaftalen, herunder estimatet for købsprisen samt købsaftalen.
Menighedsrådets formand samt dets underskriftsberettigede medlem underskriver de dokumenter, der udarbejdes til gennemførelse af handelen. I flersognspastorater underskriver de nævnte repræsentanter i hvert menighedsråd dokumenterne, da præsteembedets ejendomme bestyres af pastoratets menighedsråd i fællesskab. Pastoratet kan omfatte ét eller flere menighedsråd.
Sælger er derfor ”XX præsteembede ved XX sogns menighedsråd” (i flersogns-pastorater anføres alle pastoratets menighedsråd), hvilket kan ses i den detaljerede fremgangsmåde for tinglysning.
Et provenu fra salg af fast ejendom skal som udgangspunkt indbetales til stiftsadministrationen som kirke- og præsteembedskapital, der bestyres af stiftsrådet.
Provstiudvalget kan tillade at salgsprovenuet ikke indbetales til stiftet, hvis provenuet anvendes til en af følgende formål:
Følgende betingelser skal være opfyldt:
Provenuet skal hensættes til det godkendte anvendelsesformål. Såfremt provenuet efterfølgende alligevel ikke kan anvendes til det ønskede formål, skal provenuet straks indbetales til stiftsadministrationen.
For så vidt angår allerede hensatte kirke- og præsteembedekapitaler kan stiftsrådet godkende, at salgsprovenuet udbetales til kirkekasse til følgende formål:
Menighedsrådet indsender eventuel ansøgning om udbetaling til stiftsrådet gennem provstiudvalget.
Menighedsrådene bestyrer kirkernes og præsteembedernes faste ejendomme, men ejer dem ikke, menighedsrådene kan derfor ikke være registreret som ejere i tingbogen. Da der ofte opstår problemer i forbindelse med tinglysning, er der lavet en trinvis vejledning som man kan benytte, link til vejledningen ligger nederst i dette afsnit. Menighedsrådet er velkomment til at ringe til stiftet hvis der er spørgsmål eller problemer med tinglysning af præstembedets ejendomme.
Rette ejer af folkekirkens ejendomme på sogne-niveau er:
Hvis præsteembedet eller kirken ikke fremgår som ejer i den elektroniske tingbog, skal det rettes i systemet før, eller i forbindelse med tinglysning af nye skøder eller servitutter. I modsat fald risikerer man at få skødet eller servitutten afvist fra tinglysning.
Er der tale om en almindelig navneændring, som enten skyldes en sogneændring ved en Kgl. Resolution eller en af biskoppen bestemt pastoratsændring, kan tilretningen i tingbogen ske ved at anmelde navneændring til Tinglysningsretten og vedlægge kopi af den Kgl. Resolution eller biskoppens afgørelse om pastoratsændringen.
Er menighedsrådet ikke i besiddelse af disse dokumenter, kan man kontakte stiftet, der kan være behjælpelig med at udfærdige en tro- og love-erklæring om navneændringen. Denne erklæring uploades til tinglysningssystemet, hvorefter ændring af ejerbetegnelsen kan ske.
Menighedsrådet skal ved tinglysningen vedhæfte følgende bilag til anmeldelsen:
Menighedsrådet kan udleje præsteembedets bygninger, bortforpagte jord og leje bygninger til brug for kirken, kirkegården eller præsteembedets bygninger.
Menighedsrådet kan udleje præsteembedets bygninger. Provstiudvalget skal godkende lejeaftalen. Menighedsrådet bør indhente advokatbistand til udarbejdelse af lejeaftalen.
Menighedsrådet skal bortforpagte præsteembedets landbrugsjord. Provstiudvalget skal godkende forpagtningsaftalen. Menighedsrådet bør indhente rådgivning fra præstegårdskonsulenten.
For udlån af sognegårde gælder der særlige regler, som menighedsrådet skal være opmærksom på.
Landsforeningen af Menighedsråd har udarbejdet et forslag til et beregningsskema med yderligere information, som menighedsrådet kan anvende som et udgangspunkt for beregningen af kostprisen på udlejning af sognelokaler.
Menighedsrådets formand samt dets underskriftsberettigede medlem af rådet underskriver de dokumenter, der udarbejdes i forbindelse med aftalen. I flersognspastorater underskrives dokumenterne af de nævnte repræsentanter i hvert menighedsråd.
Menighedsrådet kan leje bygninger til brug for kirken, kirkegården eller præsteembedet.
Provstiudvalget skal godkende lejeaftalen. Menighedsrådet kan indhente advokatbistand til at gennemse lejeaftalen inden underskrift.
Menighedsrådets formand samt det underskriftsberettigede medlem af rådet underskriver de dokumenter, der udarbejdes til gennemførelse af aftalen. I flersognspastorater underskrives dokumenterne af de nævnte repræsentanter i hvert menighedsråd.
Det fremgår af tjenesteboligcirkulærets § 38 at ”en tjenestebolig skal være af god og tidssvarende standard” – herunder må høre, at det skal være muligt for præsten at opsætte ladeboks til el- eller hybridbil.
Menighedsrådet står for husets faste installationer.
Det er menighedsrådets ansvar og for menighedsrådets regning, at der etableres kabel fra eltavlen og frem til passende parkeringssted for bilen.
Bemærk, at der ved fredede boliger kræves stiftets godkendelse.
Kablet skal dimensioneres forskriftsmæssigt og i eltavlen tilsluttes egen HPFI samt MID-godkendt bimåler. Ved parkeringsstedet kan installationen fx afsluttes i et CEE udtag.
I stedet for opsættelse af bimåler kan ladeboksens måler også anvendes som bimåler. Det væsentlige er, at præsten kan dokumentere sit elforbrug til opladning af bilen og at dette bliver trukket fra præstens øvrige elforbrug.
Hvis ikke andet aftales, er det præstens ansvar og for præstens regning, at ladeboksen anskaffes, opsættes og nedtages. Der er mange forskellige muligheder på markedet – både omkring teknisk forskellige modeller, men også omkring ejerforhold (fx køb/leje i forbindelse med elaftale/følge med i bilkøb) så ved at lade ladeboksen være præstens ansvar sættes præsten fri i forhold til at vælge den løsning, som præsten måtte finde mest fordelagtig.
Grundtanken er, at præsten betaler det fulde forbrug af strøm til al opladning af bilen til både privat og tjenstlig kørsel. Tjenstlig kørsel kan efterfølgende godtgøres af stiftet efter de sædvanlige regler for befordringsrefusion.
Det på bimåleren/ladeboksen aflæste forbrug medgået til opladning af elbil skal derefter trækkes fra inden menighedsrådets andel af husets elforbrug beregnes i den årlige refusionsopgørelse. Forbrug til opladning af el-bil kan aldrig indgå i et fast el-forbrug – uanset afregningsform skal bundlinjen altid være, at strøm til elbilen er præstens private udgift.
Udarbejdet af
Stifterne i Danmark i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd og med bidrag fra Nationalmuseet.
Opdateret
31. juli 2023