Ansøgningsperioden er: Mandag den 12. januar - søndag d. 1. februar 2026.
Ansøgere vil modtage svar på deres ansøgning inden udgangen af marts 2026.
Hvem kan søge?
Det kræver en kandidatgrad fra et dansk universitet eller en udenlandsk kandidatgrad, der er niveauvurderet til at svare til en dansk kandidatgrad.
Såfremt du ønsker at ansøge om et teologisk efteruddannelsesforløb på baggrund af en udenlandsk kandidatgrad, skal du have foretaget en niveauvurdering hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Læs mere om betingelserne her.
Vær opmærksom på, at undervisningen som udgangspunkt vil foregå på dansk.
Efteruddannelsesforløb
Hvor langt er det teologiske efteruddannelsesforløb?
Det teologiske efteruddannelsesforløb tilrettelægges individuelt på baggrund af den enkelte ansøgers forudgående kompetencer og kvalifikationer. Udgangspunktet er 150 ECTS-point, hvilket svarer til 2½ års fuldtidsstudie. I forlængelse af det kommer den forberedende uddannelse på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, som tager 19 uger.
Hvor kan man tage det teologiske efteruddannelsesforløb?
De fag, som uddannelsesforløbet sammensættes af, udbydes efter reglerne om tompladser ved:
Er det teologiske efteruddannelsesforløb en selvstændig uddannelse?
Nej, det er ikke en selvstændig uddannelse. Det teologiske efteruddannelsesforløb benytter de tompladsordningen på teologistudierne.
Kan efteruddannelsesforløbet tages som deltidsstudie?
Ja, der er ingen krav om, hvor hurtigt efteruddannelsesforløbet skal gennemføres.
Er efteruddannelsesforløbet SU-berettiget?
Nej, ikke på fagene hos universiteterne. Dog er den efterfølgende forberedende uddannelse (pastoralseminariet 19 uger) på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter SU-berettiget.
Du skal desuden være opmærksom på, at der er deltagergebyr på de enkelte universitetsfag. Priserne er opgjort på universiteternes hjemmesider. Læs mere her: Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Der er ikke deltagergebyr på den efterfølgende forberedende uddannelse (pastoralseminariet 19 uger) på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
Uddannelsesplan
Er en uddannelsesplan det samme som en optagelse?
Nej. Uddannelsesplanen beskriver hvilke fag du skal gennemføre og bestå for i sidste ende at opnå tilladelse til at søge præstestilling. Uddannelsesplanen giver i sig selv ikke optag på de konkrete fag på universitetet.
Du er derfor heller ikke garanteret at blive optaget på de enkelte fag. Du skal selv søge optagelse, og det er universiteterne, der endeligt beslutter, om du bliver optaget. Du kan læse mere om universiteternes egne adgangskrav her: Københavns Universitet og Aarhus Universitet.
Hvornår skal min uddannelsesplan revideres?
Når du først har fået en uddannelsesplan, skal den ikke revideres hver gang du består et fag. Ansøgere kan anmode Det Rådgivende Udvalg om en revurdering af efteruddannelsesforløbet, for eksempel hvis nogle fag viser sig ikke at være tilgængelige. Du kan også ansøge om merit, hvis du mener, at du på en tidligere uddannelse har bestået kurser, der er meritgivende for et fag på din uddannelsesplan.
På samme vis skal der heller ikke ansøges om en ny uddannelsesplan, hvis ikke du har søgt eller er blevet optaget på fag hos universiteterne samme år som du modtog din uddannelsesplan. Dermed kan du fortsat benytte din plan til at søge om optag andre år, og der er ikke noget krav om hvor hurtigt uddannelsesplanen skal gennemføres.
Undervisning
Hvornår foregår undervisningen?
Ordningen bygger på udnyttelse af tompladser på teologistudiet. Udgangspunktet er, at man følger de ordinære hold, og undervisningen foregår derfor som hovedregel i dagtimerne. Læs mere her: Københavns Universitet og Aarhus Universitet.
Er det muligt at gennemføre uddannelsesforløbet som fjernstudie?
Det er alene op til universiteterne at beslutte, hvordan undervisningen udbydes. Læs mere her:
De fag, som uddannelsesforløbet sammensættes af, udbydes efter reglerne om tompladser ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Det teologiske efteruddannelsesforløb benytter tompladsordningen på teologistudierne. Der er dermed ikke tale om en selvstændig uddannelse.
Den enkelte ansøger får en individuel uddannelsesplan, som er tilpasset forudgående kompetencer og kvalifikationer. Planen bliver sammensat af de fag, der udbydes på teologistudierne og vil typisk omfatte fagene: græsk, eksegese, kirkehistorie, praktisk teologi, dogmatik og etik.
Ansøgere opfordres til at indsende dokumentation for eventuelle beståede fag samt fagbeskrivelser, med henblik på en faglig vurdering som kan betyde, at ét eller flere teologiske fag kan godskrives. For eksempel kan en kandidat i filosofi anmode Det Rådgivende Udvalg om at vurdere, om fag i etik kan godskrives, og dermed udgå af uddannelsesplanen.
Skal efteruddannelsesforløbet gennemføres i en bestemt rækkefølge?
For nogle fag gælder, at der er en progression, eksempelvis tages ”Etik og Religionsfilosofi 1” før ”Etik og Religionsfilosofi 2”. For andre er det en forudsætning, at man f.eks. har haft græsk. Det anbefales at tage kontakt til universitet for yderligere information. Læs mere her:
Ja, græsk er obligatorisk. Men hvis man eksempelvis allerede har bestået græsk i gymnasiet på A-niveau, kan man få merit. Desuden kan man modtage undervisning i græsk andre steder end på universiteterne. Det afgørende er, at det er på A-niveau, dvs. det højeste gymnasiale niveau. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig, at eksamen foregår på A-niveau.
Temaet er udarbejdet af By-, Land- og Kirkeministeriet i samarbejde med Den fælles redaktionelle enhed for Folkekirkens IntraNet (FRE).
Brug for hjælp? Kontakt By-, Land- og Kirkeministeriet Tlf. 3392 3390 E-mail: KM@KM.DK