Sådan bliver du præst

En teologisk kandidateksamen fra et dansk universitet er hovedvejen for at kunne søge præstestillinger i folkekirken. Det fremgår af § 1 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Det er kun Aarhus og Københavns Universitet, som i Danmark tilbyder kandidatuddannelsen i teologi.

Hvis du har en teologisk kandidatgrad fra et udenlandsk universitet, skal der foretages en ækvivalering, dvs. en vurdering af om den kan sidestilles med en dansk kandidatgrad i teologi. Ækvivaleringen foretages af universiteterne og resulterer ofte i, at den udenlandske teologiske kandidatgrad skal suppleres med yderligere fag. Med en teologisk kandidatgrad fra et udenlandsk universitet har du også mulighed for at vælge det teologiske efteruddannelsesforløb, se nedenfor.

ANSØGNINGSPERIODEN ER ÅBEN I PERIODEN 12. JANUAR - 1. FEBRUAR 2026

For at imødegå stigende udfordringer med præstemangel i folkekirken har Folketinget besluttet, at det i en periode skal være muligt at søge præstestillinger i folkekirken for personer, som har bestået en anden kandidateksamen end den teologiske. Det fremgår af § 1 a i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Den supplerende adgangsvej kræver, at man gennemfører et individuelt sammensat efteruddannelsesforløb bestående af teologiske kernefag, der udbydes på Aarhus og Københavns Universitet. Efteruddannelsesforløbet består af enkeltfag, som tilsammen omfatter 150 ECTS-point, svarende til 2 ½ års fuldtidsstudier. Fagene sammensættes af et rådgivende udvalg efter ansøgning til Sundheds- og Kirkeministeriet. Man skal selv søge om optagelse på universiteternes enkeltfagsudbud.

Hvis man er kandidat fra et udenlandsk universitet, skal man først have foretaget en niveauvurdering hos Uddannelses- og forskningsstyrelsen. Det kan du læse mere om på linket her.

Læs mere om processen og find link til ansøgningsskema her.

Kirkeministeren kan undtagelsesvist give en person, der ikke er teologisk kandidat, tilladelse til at søge præstestilling, hvis den pågældende i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse af egenskaber, der har væsentlig betydning for varetagelsen af en præstestilling. En sådan tilladelse kan kun gives, hvis ansøgeren er fyldt 35 år. Det følger af § 2 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Der skal være tale om egenskaber, der har manifesteret sig på helt åbenbar måde, og som tillige har væsentlig betydning for præstegerningen. Den konkrete vurdering af en ansøgers egenskaber foretages af biskoppen i det stift, hvor den pågældende ansøger har bopæl. Kravene er høje, for loven forudsætter, at der gennemsnitligt kun gives ganske enkelte tilladelser årlig.

Hvis man er interesseret i at opnå en § 2-tilladelse, skal man henvende sig til sin lokale biskop, som i givet fald indsender en ansøgning til Sundheds- og Kirkeministeriet. Hvis egenskaberne vurderes at leve op til kravene, skal man desuden bestå en teologisk prøve, hvis indhold fastlægges af Sundheds- og Kirkeministeriet efter indstilling fra biskoppen.

I helt særlige tilfælde er det muligt for ikke-teologiske kandidater at blive præst uden at benytte sig af mulighederne gennem det teologiske efteruddannelsesforløb § 1 a eller en § 2-tilladelse. Hvis der i menigheden er et udbredt folkeligt ønske om at få en bestemt person som præst, så er det muligt efter en helt bestemt procedure at blive ansat som præst i folkekirken. Det følger af § 3 og12 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bestemmelsen er sjældent anvendt, men udgør en principiel mulighed for, at et udbredt folkeligt ønske trumfer formelle krav.

Ved ansættelse som almindelig sognepræst indebærer proceduren blandt andet krav til, hvordan det udbredte ønske konstateres, samt 2/3 flertal ved en efterfølgende afstemning på et menighedsmøde for alle folkekirkemedlemmer i pastoratet.

Ved ansættelse som valgmenighedspræst er proceduren mere simpel og kræver blot vedtagelse på et menighedsmøde (generalforsamling) i valgmenigheden med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer.

Ansættelse efter kåringsbestemmelsen skal tiltrædes af biskoppen, og kirkeministeren har ikke pligt til at udnævne, selvom proceduren gennemføres.