Sådan forholder du dig til falske og 
vildledende informationer

Falske og vildledende informationer kan blive brugt bevidst til at skabe mistillid, konflikt og polarisering. Også folkekirken og kirkelige emner kan blive mål for påvirkningskampagner.

Som ansat eller menighedsrådsmedlem i folkekirken kan du være med til at forebygge, at falske eller manipulerende oplysninger bliver spredt. Det vigtigste er, at du stopper op, tænker dig om og tjekker kilden, før du reagerer på eller deler indhold.

Vær særligt opmærksom på indhold, der skaber stærke reaktioner

Emner som religion, værdier og identitet kan bruges til at skabe eller forstærke konflikter mellem grupper. Vær derfor ekstra kritisk over for opslag, kommentarer, videoer og historier, der virker meget voldsomme, ensidige eller konfronterende.

Vær blandt andet opmærksom på:

  • Højt konfliktniveau: Indhold, der forsøger at vække stærk vrede, frygt eller afsky.
  • Et sort-hvidt verdensbillede: Komplekse spørgsmål fremstilles meget enkelt, og bestemte personer eller grupper udpeges som problemet.
  • Manipuleret indhold: Billeder, videoer eller lyd kan være ændret eller skabt ved hjælp af AI. Det kan fx være deepfake-videoer, falske citater eller billeder taget ud af deres oprindelige sammenhæng.
  • Misvisende overskrifter: Overskriften giver et andet eller mere dramatisk billede end det, der faktisk står i artiklen.

Tjek, hvem der står bag

Se på afsenderen, før du stoler på eller deler indholdet.

Spørg dig selv:

  • Kender jeg afsenderen?
  • Er det tydeligt, hvem der står bag profilen eller hjemmesiden?
  • Kan oplysningerne bekræftes af andre troværdige kilder?
  • Er historien så opsigtsvækkende, at jeg bør undersøge den nærmere?

Vær særligt opmærksom på profiler, der beskæftiger sig med kirkelige, religiøse eller værdipolitiske emner på en usædvanligt aggressiv eller manipulerende måde.

Hold øje med falske eller usædvanlige profiler

En enkelt usædvanlig profil er ikke nødvendigvis tegn på en påvirkningskampagne. Men flere tegn samlet kan give grund til at være ekstra opmærksom.

Det kan fx være:

  • Falske eller nyoprettede profiler: Profiler med meget få personlige oplysninger, generiske forbindelser eller profilbilleder, der kan være skabt med AI.
  • Meget ensidig aktivitet: En konto beskæftiger sig næsten udelukkende med ét konfliktfyldt emne.
  • Koordineret aktivitet: Flere profiler deler de samme eller næsten identiske budskaber på meget kort tid.
  • Usædvanligt aktivitetsniveau: En profil poster eller kommenterer i et omfang eller mønster, der virker automatiseret.

Ingen af disse tegn er i sig selv bevis på, at en profil er falsk eller indgår i en påvirkningskampagne. Brug dem som anledning til at undersøge afsenderen nærmere.

Tænk efter, før du deler

Du kan selv være med til at begrænse spredningen af falske eller vildledende oplysninger.

Husk derfor tre enkle råd:

  • Stop op – især hvis indholdet gør dig vred, bange eller forarget.
  • Tænk efter – før du deler, kommenterer eller sender indholdet videre.
  • Tjek kilden – undersøg, hvem der står bag, og om oplysningerne kan bekræftes andre steder.

Styrelsen for Samfundssikkerhed har samlet råd om, hvordan du beskytter dig selv og andre mod falske og vildledende informationer, det kan du læse om her.

Hvis du opdager noget mistænkeligt

Kontakt Folkekirkens It, hvis du oplever hændelser, falsk information eller digital aktivitet med relation til folkekirken, som virker koordineret eller usædvanlig.

Det er bedre at gøre opmærksom på noget, du er i tvivl om, end selv at forsøge at afgøre, om der er tale om en egentlig påvirkningskampagne.

Folkekirkens It har fokus på overvågning og beskyttelse af folkekirkens kommunikationskanaler og kan vurdere, om der er behov for yderligere handling.

Læs her om sikkerhed generelt på de sociale medier: Awareness: Sikker på sociale medier

Hvorfor skal vi være opmærksomme?

Påvirkning og desinformation (se faktaboks) er blandt de virkemidler, der kan anvendes i hybrid krigsførelse. Rusland har siden 2022 øget anvendelsen af hybride virkemidler mod vestlige lande, herunder Danmark, og myndighederne forventer, at påvirkningskampagner fortsat vil være en del af trusselsbilledet.

Folkekirken kan også blive berørt. Religion, værdier og identitet er emner, der kan bruges til at skabe eller forstærke modsætninger i samfundet – f.eks. mellem forskellige religiøse grupper.

Derfor er opmærksomhed hos ansatte og menighedsrådsmedlemmer en vigtig del af folkekirkens bidrag til samfundets samlede modstandskraft over for manipulation og desinformation.

Styrelsen for Samfundssikkerhed definerer udfordringerne således:

Ulovlig påvirkning, des- og misinformation

Påvirkningsvirksomhed står beskrevet i straffeloven, mens des- og misinformation er bredere udtryk:

Ulovlig påvirkning
Stater kan have en interesse i at påvirke beslutningstagere og borgere i andre lande. Interessen kan være helt legitim, og ske gennem bl.a. diplomatiske, økonomiske og kulturelle forbindelser, men der findes ulovlig påvirkning, som er strafbar ifølge straffelovens § 108.
Det fremgår af straffelovens § 108, at det er strafbart at hjælpe en fremmed efterretningstjeneste til at virke, eller sætte den i stand til at virke, inden for den danske stats område. Det kan fx foregå ved at hjælpe en fremmed efterretningstjeneste med at påvirke beslutningstagningen eller den almene meningsdannelse. 

Desinformation
Desinformation kan være en måde at bedrive påvirkningsvirksomhed. Der er tale om desinformation, når man bevidst spreder falske eller vildledende informationer. 

Misinfornation
Der er tale om misinformation, når den, der deler informationen, ikke ved, at informationen er falsk eller vildledende. 

Forsøg på at skabe sympati, antipati og splittelse

Når en fremmed magt indleder en påvirkningskampagne, er formålet at opnå en effekt. Det overordnede mål kan fx være ubemærket at skabe sympati for egne indenrigspolitiske dagsordener eller at skabe antipati for lande, som man ser sig i et modsætningsforhold til.

Der kan også være et ønske at skabe splittelse i andre landes befolkningsgrupper eller i koalitioner af lande (fx i NATO- eller EU-regi). Som regel vil man udnytte eksisterende uenigheder og skillelinjer, som giver mulighed for at skabe konflikt og polarisering.

Påvirkning kan ske via flere kanaler. Fysisk gennem påvirkningsaktører, der skaber personlige netværk i udlandet. Digitalt via hjemmesider, sociale medier m.m.

Se mere på Styrelsen for Samfundssikkerhed på linket her.