Folkekirkens lønsystem (FLØS) er indkøbt på en kontrakt, der udløber i februar 2026. Af samme årsag har Folkekirkens It påbegyndt opgaven med at udbyde driften af FLØS. Udbudsprocessen har været i gang i hele 2023, og der vil til september i år blive indgået en ny kontrakt. Herefter vil den nye kontrakt blive implementeret frem mod årsskiftet 2025/2026.
Udbuddet af FLØS gennemføres som EU-udbud med forhandling. Udbudsmaterialet blev offentliggjort den 20. december 2023, hvor leverandører frem til 22. januar 2024 kunne ansøge om at byde på kontrakten. Fem leverandører søgte om at byde på driften af FLØS, hvoraf følgende tre opnåede prækvalificering:
- EG Danmark A/S
- KMD A/S
- Visma Enterprise A/S
Når en leverandør prækvalificeres, får denne mulighed for at sende et tilbud. Fristen for leverandørernes første tilbud er den 14. marts 2024. Forhandlinger med hver af de tre leverandører vil pågå frem til ultimo juni.
For at blive kvalificeret som leverandør, skal denne leve op til en række objektive kriterier, som er beskrevet i prækvalifikationen.
Folkekirkens It har bl.a. vurderet leverandørerne ud fra følgende opstillede og oplyste kriterier
- Økonomisk formåen
- Antal medarbejder der arbejder med lønydelser
- Referencer: Kunde med mere en 1000 ansatte
- Referencer med dansk overenskomst overenskomster
Folkekirkens Lønsystem (FLØS) har eksisteret siden 1990’erne og udbetaler månedligt løn til ca. 25.000 medarbejdere i folkekirken.
Der vil løbende gennem udbudsprojektet blive delt informationer på denne temaside.