Søg midler mod ensomhed

Ansøgningsfristen er allerede den 19. maj.

Vidste du, at det lige nu er muligt at søge Folkebevægelsen mod Ensomheds nye pulje til aktiviteter og projekter, der styrker fællesskabet og mindsker ensomheden i Helsingør Stift?

Lidt om puljen

Beløb, man kan søge:

  • 2026: Her kan søges 50-350.000 kr. Puljen er på i alt 885.000 kr.
  • 2027: Her kan søges 50-100.000 kr. Puljen er på i alt 250.000 kr.

Puljen søges i 2026 via én samlet ansøgning, men udmøntes af to omgange i hhv. 2026 og 2027, og med særskilt finansiel og narrativ afrapportering for de to år.

Søger man for 2027, skal det være aktiviteter, der ligger i forlængelse af det, man har søgt og fået bevilliget midler til i 2026.

Hvad kan man søge til: Nationale, regionale eller lokale aktiviteter, der mindsker ensomhed gennem forebyggende og/eller afhjælpende tiltag.

Målgruppe: Mennesker, der allerede oplever ensomhed eller er i risiko for at opleve ensomhed.

Søgefrist: Tirsdag d. 19. maj 2026

Relevante dokumenter

  1. En vejledning til, hvordan I søger, hvordan afrapportering og regnskabsaflæggelse forløber, samt hvad midlerne, I søger, kan bruges på.
  2. En ansøgningsformular. Ansøgningsformularen for 2026 og 2027 er separate, men er samlet i ét dokument. For at søge puljen skal I sende det udfyldte skema til mail: pulje@modensomhed.dk

Har I spørgsmål til noget angående puljen – administrativt og/eller indholdsmæssigt, kan I altid skrive på mail: pulje@modensomhed.dk

Man er også velkommen til at kontakte diakonikonsulent Thyge Enevoldsen, der er Helsingørs Stifts kontaktperson i Folkebevægelsen mod Ensomhed.