Sæt kryds i kalenderen: landemode i Københavns Stift 3. oktober

Årets landemode i Københavns Stift sætter i anledning af menighedsrådsvalget fokus på, hvad der overdrages fra de gamle menighedsråd til de nye. Hvordan sikrer vi, at glæden, erfaringerne og den rette viden lever videre i de nye råd?

Information om tilmelding mv. og fuldt program for årets landemode i Københavns Stift udsendes i slutningen af august, men sæt allerede nu kryds i kalenderen ved torsdag den 3. oktober.

Landemode i Københavns Stift
Torsdag den 3. oktober
Kl. 17: landemodegudstjeneste i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København K
Kl. 18.30: mad, taler og sang i Bethesda, Rømersgade 17, København K

Hovedtaler: Finn Schulz, menighedsrådsformand i Rosenvængets Sogn

Tre skarpe indlæg:
Kathrine Hyldgaard Gamst, menighedsrådsformand i Jesuskirken.
Jens Nielsen, menighedsrådsformand i Islands Brygges Sogn.
Tenna Malene von Cappeln, menighedsrådsmedlem i Rønne Sogn.

Pianist: Søren Christian Vestergaard, organist og kantor i Trinitatis Kirke.