Stiftsrådet i Helsingør Stift har på sit møde 6. februar 2025 fast følgende rentesats for stiftsmidler i 2026:
Indlånsrente: 1,9 %
Udlånsrente: 2,20 %
På samme møde blev det bindende stiftsbidrag fastsat for 2026. Stiftsrådet fastsatte det bindende stiftsbidrag til 0,9 %.
Stigningen fra 0,74 % til 0,9 % skal sikre likviditeten til at kunne støtte Kirkernes Folkemøde 2028. Stiftsrådet har besluttet at hensætte midler til et tilskud på 2,8 millioner og en underskudsgaranti på 2 millioner kroner.
Stiftsrådet har til hensigt at fastholde det bindende stiftsbidrag på 0,9 % i 2027. I 2028 er det hensigten, at stiftsbidraget vender tilbage til det sædvanlige niveau på 0,74 %.
Såfremt der efter afholdelse af Kirkernes Folkemøde 2028 er overskydende likviditet – hvis underskudsgarantien ikke udnyttes til fulde – vil stiftsbidraget i 2029 blive nedsat med henblik på at sænke likviditeten.
Desuden vedlægges biskoppen og stiftsrådsformandens brev vedrørende Kirkernes Folkemøde.