Reminder: Nordisk konference om arbejdet med børn i kirken

For første gang nogensinde mødes folkekirken og de andre nordiske kirker ved en konference, der sætter fokus på kirkens arbejde med børn. Det er stiftsudvalget i København for det religionspædagogiske arbejde 'Børn i Kirken', der står bag den tre dage lange konference d. 23.-25. april 2025. Sidste frist for tilmelding er 1. april 2025.

Konferencen henvender sig til alle faggrupper i kirken, der arbejder med børn. Konferencens formål er at sætte arbejdet med børn i kirken øverst på dagsorden i det kirkelige arbejde og højne fagligheden set i lyset af de forskellige udfordringer de nordiske kirker oplever. 

Programmet vil byde på en blanding af teori og praksis, herunder blandt andet oplæg, udflugt, workshops, fællesspisning erfarings- og vidensudveksling.

Da konferencen er international med deltagere fra de nordiske lande - herunder Finland - vil konferencen foregå på engelsk.

Alle er velkomne, men der er et begrænset antal pladser, så det er først til mølle-princippet, der gælder.

Mere information og tilmelding
Nordisk konference om børn i kirken - 23. - 25. april 2025 i København. 

Pris for konference inkl. middag første aften samt frokost alle tre dage: 650 kr. pr. person
Pris for konference inkl. frokost alle tre dage (men uden middag): 500 kr. pr. person

Betaling:  Reg.nr. 4183 - Kontonr. 0009865616

Vigtigt: 

  • Angiv dit navn og sogn i bemærkningerne til betalingen.
  • Tilmelding er først gældende når betalingen er modtaget og accepteret. Tilmeldingen er bindende.

Tidsfrist for tilmelding og betaling: 1. april 2025