
I sjette afsnit af Kirkegården - et åndehul for alle møder vi Rose Marie Tillisch, der er pensioneret sognepræst og har siden arbejdet som ekstern projektleder hos Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter med fokus på kirke og de ældre borgere.
Hun er optaget af, hvordan man i Danmark, med respekt for traditionen, kan inspirere til at reorganisere vores kirkegårde og genopfinde det jordiske paradis, så alle, der har brug for et roligt, privat sted i det offentlige rum, kan nyde fuglesang, lyden af vand og blomsternes duft.

Leif Christensen har været graver i over 25 år. Han er særligt optaget af, hvordan kirkegården gennem biodiversitet og meditative områder kan tiltrække borgerne.
Ledende graver på Vester Hassing kirkegård nordøst for Aalborg, Leif Christensen, er kendt for sit store engagement i "Grøn Kirke". Udover biodiversitet har han også arbejdet med at skabe rekreative zoner på kirkegården, hvor de besøgende b.la. kan indstille blikket på uendeligt i en fortællegynge og lade tankerne flyde.
Klik her for at lytte til serien:

Podcasten er målrettet kirkegårdspersonale og alle andre med interesse for kirkegårdsdrift, der er nysgerrige på viden om, hvordan andre sogne arbejder med pleje og udvikling af kirkegården.